Konsolkongen>
Jeg synes Doom 1 og 2 er ret kedelige spil. De har aldrig sagt mig noget som helst.
Dengang mine venner i folkeskolen gik amok over Doom på PC, havde jeg det vildt over MegaDrive. Jeg ville ikke bytte for alt i verden ;)
Sådan havde jeg det også lidt dengang. Jeg var helt overbevist om at FPS-genren ikke var noget for mig indtil Duke Nukem 3D kom.
Det er først i nyere tid hvor jeg har lært at sætte pris på det enkelte, rå, gameplay, lidt ligesom shoot'em ups heller ikke sagde mig noget dengang. Jeg har spillet spillene fra tid til anden siden dengang, men primært shareware-udgaverne, og oftest Doom 2 (der ikke er på samme niveau), men der gik ret lang tid før jeg forstod virkelig at sætte pris på dem. Da jeg satter mig ned for nogle år siden og reelt gav tid til Doom 1 i sin helhed, synses jeg lige pludselig at det begyndte at give mening.
Jeg kan især godt lide at i og med at førstepersons-perspektivet dengang var en af de ting der faktisk gjorde spillet unikt, er det også et element der virkelig bliver udnyttet i den måde banerne bliver bygget op.