Hvor meget betyder computerspil?

Jeg har tænkt lidt over en ting de sidste dage, der er noget jeg gerne vil spørge jer.

Hvis vi siger vi har 2 kasser.

Kasse 1:
-Drømmepigen, evig kærlighed.
-Ingen computerspil (ikke sådan at du aldrig har kendt til computerspil, du må bare fra en dag til en anden opgive dem).

Kasse 2:
-Sådan som du har det nu. Det vil sige at du kan spille computerspil samtidig med at du selvfølgelig har muligheden for at finde en dame, men altså ingen garanti.

Jeg har fundet ud af at jeg er til kasse 2. Jeg vil ikke ofre computerspil for drømmepigen. Mest fordi jeg tror på at jeg vil være i stand til at finde en pige som er sød nok alligevel. Men burde jeg ikke vælge kasse 1?

Hvad vælger i?

Jeg vil da sige at hvis man bruger for meget tid på/i kasse 2, så skal man nok ikke regne med at pigerne kommer af sig selv. :-)

Begge dele, og hvis pigen ikke kan finde sig i at det er ens hobby, så skal hun ud af vagten.

Livet kan ikke deles ind i kasser, det er det for indviklet til. Kærlighed er noget af det vigtigste i livet, men der skal ikke ofres alt for den, for så er det alligevel ikke den rigtige.

Kasse 1, no doubt... Selvom det ville være nedtur :)

Ville nok vælge pigen fremfor computerspilet..
Så meget går jeg heller ikke op i spil, at det sku ødelægge et forhold..
Ser bare konsol/Pc spil som underholdning, og ikke som mit liv.

Der bliver jo heller ikke nævnt noget om, at det er fordi drømmepigen forbyder dig at spille spil. Det er jo bare en hypotese der er opstillet, en anden måde at spørge folk om, hvor meget spil betyder for dem.

Der findes ikke evig kærlighed...
andet end kærligeheden til sig selv...

Rune T Kidde skrev en gang Gammel kærlighed ruster ikke. Den rådner.


Jeg elsker at være en gammel kyniker ;-)

Køb jer en hund, den brokker sig aldrig..

Bortset fra en PS1-periode hvor jeg troede at jeg var blevet træt af spil, så har jeg nok altid spillet lige siden CBM64.... og før det... bib-spil. Og i de tidligere unge dage var jeg fløjtende ligeglad med piger. Bare jeg havde min Commodore.

Men så indhentede virkeligheden mig....

Nu er jeg heldigvis placeret godt i begge kasser, hvor jeg kan dyrke min spil-interesse, og samtidig få mig en omgang......


....Mariokart sammen med kæresten :-D

*lol*

Man kunne også stille det op sådan her: Ville du give din ene testikel væk, for at få lov til at spille igen?
(altså computer spil) ;-)

Tjaa, hvis man er desperat kan man jo altid overleve på dating-sims.... ;)

Altså grunden til jeg vælger nr. 2 er at jeg tror jeg nok skal finde en pige som jeg vil elske meget højt, måske ikke den perfekte pige men alligevel sød nok.

Det kan være jeg skulle have stillet det op sådan:

I sidder en stille aften og spiller computerspil. Pludselig kommer en ånd og tilbyder jer en drømmepige, prisen er computerspil. Vil i så vælge at fortsætte jeres liv som i altid har gjort, eller vil i ofre? Jeg vil fortsætte mit liv som jeg altid har gjort.

Lad den yngste tale :P

Nu kan jeg sagtens få en dag, ja mange, til at gå, uden at røre en controller, og det er da sket tit her på det sidste.
Af de 2 kasser ville jeg vælge den 1. da det ikke bliver et så stort problem igen at undvære spil, og evig kærlighed er rimlig meget ;) Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan få begge ting til at køre på samme tid...

Det er jo et fuldstændig absurt spørgsmål! Jeg ville ønske at have den perfekte kæreste, men jeg ville da ikke tilsidesætte en mine andre behov bare for at være sammen med hende. Du kan jo heller ikke sige til hende at hun ikke måtte være sammen med veninderne over et spil kort!

Den var straks slemmere :P

Hvis vores sprog var lidt rigere ville vi ikke blot kalde det kærlighed men have et uendeligt antal navne for det, som blev brugt afhængig af de involveredes temperamenter og den temperatur deres forhold havde i det øjeblik vi prøvede at beskrive det.

Pointen er at man kan ikke gå ud i verden og finde den perfekte skabelonskårne kærlighed i form af prinsessen på ærten. Kærlighed er en dejligt individuel størrelse og man skal bygge den op med én man holder af.

Kærlighed kan føre til fordærv, spil kan føre til fordærv men begge kan også være berigende oplevelser i rette mængder.

Som dRxL, mener jeg også det er noget, der skal bygges op gradvist. Det burde være muligt at opleve begge ting, hvis modparten er den rette for en. Men det er vel helt individuelt og afhængig af begges indstillinger til tingene?

Hypotetisk set ville jeg vælge 2 og stryge "...men ingen garanti". Det er sådan som jeg har det nu, for jeg dropper alligevel spil fra tid til anden i perioder, hvor der skal søges inpiration andetsteds. Så vender man som regel tilbage med fornyet motivation og forståelse for spilmediets betydning for psyken... hvad denne betydning består af er jo også individuel...eller noget... ;)

Kasse 1, helt klart.. Spiller kun CS på computer, og det kan jo købes til XBOX :) Der var jo ingen der sagde noget om konsoller ;)

*HOST* ida *HOST*

Hehe, vi ved jo alle sammen at det er de yngste herinde der er klogest ;)

Så er man forkert på den, da et XBOX-spil ikke er et computerspil.. Computerspil siger jo sig selv, at de kan spilles på en computer, ik?

Jeg SKAL røre min controller HVER dag ;-)

Jeg spillede Animal Crossing med kæresten hele weekenden.

Kasse 1 minder lidt om at blive gift?
Altså, bare hvor drømmepigen og evig kærlighed ikke er en garanti...

Xbox-spil ER computerspil. Computerspil er et overordnet ord. Under har man så PC-spil og konsolspil.