Er du en Power Player?

Fortæl om en spiloplevelse, hvor du leverede en pragtpræstation, som gav dig følgende følelse: "Jeg er en Power Player!".

Eller måske omvendt - du fik utrolig mange tæsk af spillet, og blev så frustreret, at du "ødelagde noget" eller råbte hæmningsløst, så famillien, kæresten, naboer eller grillbar-indehaveren tyssede på dig.

Det kan også være en pe... Se hele indlægget

Fortæl om en spiloplevelse, hvor du leverede en pragtpræstation, som gav dig følgende følelse: "Jeg er en Power Player!".

Eller måske omvendt - du fik utrolig mange tæsk af spillet, og blev så frustreret, at du "ødelagde noget" eller råbte hæmningsløst, så famillien, kæresten, naboer eller grillbar-indehaveren tyssede på dig.

Det kan også være en person du kender, eller dig selv, som generelt er et født naturtalent ligegyldigt hvilke spil, der spilles. Nogle kender ikke begrebet "indlæringstid" og forcerer al udfordring, så nemt som en myg suger blod, dvs. tager det som en naturlighed, fordi *det bare er noget, der må gøres, så man kan komme videre*.

Lad mig fortælle en lille sandfærdig historie. I min fødeby (bor der ikke længere) er der årligt gøgl ("Tivoli-land"), og i sin tid (tilbage i 1986-88) var der et par lokale grillbarer med fem-seks kabinetter stående i hver. Jeg så hyppigt "denne her person" alle omtalte steder, da han mødte fast op stortset hver eneste dag (han fulgte nu ikke lige med gøglet). Vi var nogle stykker, som hang ud på grillbarerne i frikvarterer, efter skole (nogle gange i skoletiden ;)) og i weekender. Selvom alle pungede mønter ud til deres egen fornøjelse, vidste vi, at alle bare ventede på, at "denne her gut" skulle dukke op.

Han kom oftest alene og var mest en solo-player. Han havde en utrolig viljestyrke og var under dyb koncentration under ethvert spil, mens alle stod rundt omkring og kæmpede for at få en plads, så man kunne komme til og se ham spille. Han kom typisk meget længere end andre gjorde i første hug i de samme spil. Med kun få brugte credits kunne han gennemføre adskillige spil, eller komme unaturligt langt på én credit.

Men han havde ét problem: Hvis han "tabte til spillet", så var det med at komme lidt på afstand af ham. Tålmodighed og afslappethed var ikke en af hans dyder, så han bandede og svovlede, hvis et spil irriterede ham. Faktisk var han meget god til at voldtage arcade-maskiner ved at sparke til disse og flå i pinden, så andre bare stod og kiggede måbende på manden. Det ene øjeblik var han dybt mediterende, mumlede for sig selv, var helt "væk" i spillet - og i det næste gik gutten helt amok. Alligevel forblev man fascineret af hans kundskaber i spil.

Jeg så ham på et tidspunkt rykke i en flippermaskine, så den måtte til reparation. Skrækslagen oplevelse men det var fordi, man aldrig før havde set så høj en highscore! Senere hørte man fra andre, at han til sidst var blevet udelukket fra den ene lokale grillbar. Han havde simpelthen slået en knytnæve ind i ruden på en arcade-maskine. Mig bekendt var det grundet shoot'em up-spillet, Raiden, selvom han var markant bedre end andre til både dette og andre spil såsom Snow Bros. Nick & Tom, Wonder Boy In Monsterland, Street Fighter (det første), Puzzle Bobble, Bomb Jack m.fl.

Han var faktisk rigtig god til spil, men desværre var hans svaghed sit temperament, kan man sige.

Selv var jeg lokalt set *ret cool* til Two Crude Dudes, så de fleste ville udelukkende spille 2-player med mig :). Mystisk nok spillede ham her "Power Player"-gutten for det meste alene, og ville ikke distraheres. Alle andre droppede deres eget spil, og stod tavse og kiggede ham over skulderen ;) Men hans temperament var simpelthen for enormt, det vidste han også godt selv, men han lod ikke til at kunne styre det. Så efter noget tid i "selskab med samme spil", forlod han grillbaren både for sit eget og andres ve og vel.

Nogle gange brugte han flere credits for bare at mestre spillet og komme videre til det næste projekt/spil (dog ikke begge ting på samme dag :)).

Den sørgelig slutning er dog, at grillbarerne lukkede, maskinerne forsvandt og det lokale grillbar-arcade-fællesskab smuldrede væk. Tilbage er kun en følelse af nostalgi og en *glemt misundelse* rettet mod denne her lokale "Power Player".

Senere ved et besøg i min fødeby, har jeg set ham forskellige steder (bl.a. kigge på PC-spil i Merlin - sikke en tilbagegang!). I dag ligner han desværre en bleg udgave af sig selv. Jeg er dog ladet mig fortælle, at han er blevet narkoman.

Trist.

For mit vedkommende ser man ham stadig som den lokale "Power Player", man dengang så op til og beundrede for nogle mesterlige spil-kundskaber. Selvom man havde følelsen af at være god til visse arcade-spil, glemte man alt om dette, når først denne her lokale "Power Player" gik i aktion.

Det var en magisk tid at opleve en Power Player dengang.