 Uriur | Skrevet 12/11-03 18:04 | | Nu hvor at computerspil over nettet bliver mere og mere populære fritidsinteresser, så viser det også at der er flere som trækker sig tilbage fra omverdenen kun med en ting i hovedet, nemlig at spille. Lignene diskussioner har været oppe før, men det jeg gerne vil sætte fokus på er at man nu også kommunikere med folk gennem spillende. I en avisartiklen stod at omkring 1 mio. mennesker i Japan har trukket sig helt tilbage, de har ikke behov for at snakke med andre end dem som er i spillende. Dette er vel en ikke en god udvikling, eller hvordan ser i på det? Hvor vil det slutte? Online spil er jo ikke kommet 100 % til Danmark, og jeg tror der er stor forskel på at spille mod computeren og så at spille online. Et eller andet sted har næsten alle mennesker behov for at komunikere med andre mennesker, men det kan online spil nu også godt klare. |
|
 tas | Skrevet 12/11-03 18:33 | Ja det kunne være spændende at få mere at vide om.
Med hensyn til Japan, har jeg forstået, at en del af grunden til dette hvis skyldes deres meget autoritære uddannelse system. Hvorfor og hvordan det forløber har jeg desværre ikke så meget indblik.
Det er der måske én her der kan fortælle mere om? | Space. It seems to go on and on forever. But then you get to the end and a gorilla starts throwing barrels at you.Spiller nu: Shadow Complex, Quake Live, StarCraft II: Wings Of ...
|
|
| Kalicola | Skrevet 12/11-03 20:46 | tja.. Jeg så engang en udsendelse om en mand som spillede everquest. Han lavede ikke andet, konen lavede mad til ham som han spiste foran computeren (hver dag), og børnene tog han sig ikke af, det havde han jo ikke tid til. Og han havde sagt sit job op... Det siger lidt om hvor "farligt" det kan være.
Jeg har selv spillet dark age of camelot i omkring et år nu (er lige stoppet for et par måneder siden).
I starten er det som et almindeligt spil, som man spiller fordi det er sjovt. Men så pludseligt møder man de samme mennesker i spillet, og begynder at rende rundt sammen. Så ender det med at man aftaler tider man skal spille sammen på. Man får venner i spillet, som man glæder sig til at komme ind og spille med.
Det er som sådan ikke selve spillet man bliver fanget af. Men de venner man får derinde. De fleste af den type spil er jo baseret på et fællesskab. Så samme måde som folk der chatter alt alt for meget. Den er den kontakt man får til andre mennesker som er farlig.
Det er mit syn på det. Jeg blev aldrig trukket så langt ind at jeg lukkede mig væk fra omverdenen. men min kæreste var tæt på, hvis det ikke var fordi jeg engang i mellem mindede hende om, at det sådan set bare er et spil (som det jo sådan set IKKE bare er). | For The Love Of The Game
|
|
 RaGe | Skrevet 12/11-03 22:06, rettet 12/11-03 22:51 | | Jeg blev så bidt af Unreal Tournament til Dreamcast for et par år siden (spillede det online), at jeg ligefrem havde en mani. Jeg tænkte kun på, hvordan jeg kunne forbedre mig hele tiden og ignorede alle mine venner og selve familien. Til sidst var jeg nødsaget til, at knække spillet, da jeg simpelthen ikke kunne styre mig og har heldigvis fået styr på mine spillevaner - så der er ingen problemer mere :) | "Better to reign in Hell than serve in Heaven."
|
|
|
|
|
|
copyright Play:Right 2002-2024