Nå, Lasse, fik du så gennemført det?
Jeg besluttede mig for at starte forfra på spillet på min nye PS5, lokket af hurtigere indlæsningstider, 4K og HDR på mit LG OLED TV.
I starten nød jeg igen spillet, der fangede mig med det cinematiske og gennemført gode stemmeskuespil og historie, men omkring kapitel 2 kunne jeg mærke, at jeg var ved at køre sur i spillet igen. Sjovt nok var det omkring dette sted i spillet, jeg mistede interessen sidst, og jeg kommet frem til, hvad jeg tror der går galt - Rockstar Logic!
Lad mig forklare, hvad jeg mener, for det er måske ikke så udbredt, hvad begrebet dækker over. Jeg har spillet en del GTA Online, hvor begrebet tit kommer op, fordi Rockstar har det med at lave programmeringsmæssige sammenhænge, som ikke giver ret meget mening for os mennesker, hvilket bryder noget af indlevelsen og glæden ved at lege i deres spil. Et godt eksempel er looting i Red Dead Redemption 2, hvor hovedparten af mine "mission failed" har været, at spillet synes jeg skulle følge nogle NPC'ere, mens jeg lige havde lyst til at loote lidt. Ligeledes bemærkede jeg en masse andre områder i spillet, som er låst uden nogen form for forklaring. Våben i shops, missioner og meget andet er blokeret for spilleren, fordi Rockstar synes det skal være sådan, og det gennemsyrer faktisk spillet på alle områder. Jeg synes det er synd at lave så mange "usynlige vægge" i et open world spil, hvor man som spiller gerne vil have lov at lege, men konstant bliver stoppet af tåbelige regler, der ofte ikke engang forklares.
Et rigtigt godt eksempel på dette er ens vægt i spillet. Hvis man er undervægtig, går det ud over drain rates og stats, så jeg satte Arthur til at æde i vildskab uden nogen form for ændring i hans vægt. Så slog jeg det op på nettet, og "tricket" er at få ham til at reste (Y eller trekant), æde, reste igen, æde o.s.v.. Jeg forsøgte også at gro Arthur et kæmpe skæg, men det er begrænset af både hvor langt man er i historien, men også hvor meget tid man har brugt i spillet. Det er Rockstar Logic.
Det er ikke kun i spillets POI punkter, at dette gør sig gældende, men også når man skal interagere med ting i spillet, hvor man tit skal stå helt præcist for at få lov at udføre en handling, hvilket igen blokeres af spillets meget kluntede og animationstunge styring, som det er nævnt her i tråden. De mange distraktioner og lange cutscenes og montager blev også hurtigt for meget for mig, og spillet er alt for langt til at bære den meget låste spiloplevelse, når der ikke rigtigt er plads til "fri leg".
Faktisk kommer jeg til at tænke på noget jeg hørte for nyligt omkring Doom Eternal, hvor udviklerne har valgt at der er én "rigtig" måde at spille det på, og hvis man ikke gennemskuer det, dør man. Altså et slags puzzle-element i alt skyderiet, hvilket jeg umiddelbart godt kan lide tanken om. Problemet med Red Dead Redemption 2 er bare, at det aldrig er et puzzle man skal løse, men bare fordi Rockstar vil fortælle historien på en bestemt måde og blære sig med detaljer.
Alt det busywork som spillet byder én på, irriterede mig virkelig denne gang, men jeg udførte de samme åndssvage chores igen og igen, fordi jeg ville tjene dead eye, forbedre min honor og samle penge nok sammen. Igen blev jeg blokeret af Rockstar Logic, der dikterede at mit honor-meter ikke måtte højere op end omkring 8/10, og i sidste ende betød hverken penge, honor eller dead eye noget som helst.
Efter at have gennemført spillet, havde jeg tanken. "Er Rockstar gale eller geniale her?". Dette vil jeg uddybe, men kan ikke gøre det uden spoilers:
SPOILER-TEKST:
Da jeg kom til epilogen med John Marston og Arthur var død, bemærkede jeg at jeg faktisk ikke var så sur over at "skulle starte forfra" igen med stort set alt. Faktisk var det rart med en fresh start historie, og selv de chores og arbejde, som John skulle igennem, føltes godt. Det undrede mig lidt, for normalt hader jeg når spil laver det nummer med at man skal starte forfra, og her tror jeg faktisk epilogerne er den bedste del af spillet, men jeg tror faktisk det stikker dybere, og har med historien at gøre.
Arthur havde aldrig noget klart mål i spillet, og hele banden flyttede lejr en håndfuld gange igennem spillet, ligesom de konstant fejlede med at holde lav profil.
John, derimod, gør en indsats for at forbedre sit liv og har også noget at kæmpe for, og ved nærmere reflektion tænker jeg, at det er lavet sådan bevidst fra Rockstars side, hvilket jo er nærmest genialt. Alt, hvad Arthur kæmper for, er ligegyldigt, for pengene bliver aldrig rigtigt et issue, store dele af banden bliver dræbt, og resten opløst, og når alt kommer til alt, er det kun hans gode gerninger, han efterlader da han dør ved sin fjendes hånd.
Det er lidt synd, at mange ikke når at opleve denne del af spillet, fordi det kræver 50-100 timer at nå dertil. Hvis bare Rockstar havde begrænset sig og lukket mere op fri leg i spillet, kunne man have nået igennem spillet på måske 30 sjove timer, og så måske tage turen igen i new game+.
|