X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Ny officiel NES Mini fra Nintendo


Svar
DarkbeatDarkbeatSkrevet 14/07-16 14:08, rettet 14/07-16 14:18 
394 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 > »

Svar
OdinOdinSkrevet 18/07-16 12:30 
Jeg tror det med nydelse er en bell curve. Ihvertfald i mange spil. Jeg ville personligt ikke få mere ud af Dark Souls ved at spille det på NG+++++ og kende det præcise antal frames i hver eneste modstanders angreb, have hver eneste min-max strategi på rygraden og kende positioneringen af hver eneste vertex i søvne. Tværtimod. Det ville simpelthen tage mystikken og nydelsen ud af det for mit vedkommende. Jeg er en stor fortaler for suspension of disbelief og sætter meget pris på eskapismen i at blive lullet ind i en verden, hvor jeg ikke kender alle reglerne eller ved hvordan jeg kun udnytte spillets primitive kode til egen vinding. Især exploration-fokuserede spil med en tung, dyb lore og en rig verden sætter jeg pris på ikke at kende alt mekanikken bag, for så ender jeg som Dorothy der afslører gnomen bag gardinet, og så forsvinder meget af magien.

Arkadespil, der handler om hiscores og hurtige reflekser, er dog en helt anden situation. Der kan jeg sagtens værdsætte værdien i en dyb indsigt i alle facetter af spillets mekanik.
ExceptionExceptionSkrevet 19/07-16 00:41, rettet 19/07-16 00:41 
I bund og grund handler det om hvilke spil folk gider at dedikere sig til. Har du lyst til metodisk at kalkulere Dark Souls fra ende til anden så gør det, hvis du er af den overbevisning at det gør din spiloplevelse bedre. Dyrker du et arcade Schmup spil for at kunne 1cc det så gør det, er det det som bringer dig glæde. Men drop nu det der fis med at fortælle andre hvordan de snyder sig selv, spiller forkert etcetc. Så længe at der ikke er decideret snyderi involveret, eller på anden måde omgåelse af programmeringen, så er ingen måder at spille på som mere legitime end andre. Om muligt forveksler nogle i tråden sværhedsgrad med reel nydelse af et spil.
jaesjaesSkrevet 19/07-16 02:17, rettet 19/07-16 02:31 
Sumez>
Jeg vil så mene det er en mentalitet som er alt for stærkt præget af moderne spil design. Spil man spiller fra den ene ende til den anden, for derefter at sætte dem tilbage på hylden og aldrig røre dem igen.
Jeg ved ikke om du også spillede computerspil i 80'erne og de tidligere 90'ere, men hvis du gjorde, og prøver at tænke tilbage, kan du nok også godt huske at mentaliteten var en anden dengang!

(...)

Når du siger at den tid du bruger på at spille en bane igen er "spildtid", fordi du allerede har set banen før, så er det en opfattelse som mange sikkert deler i dag, men som aldrig ville have givet mening hvis du rejste tilbage i tiden og sagde til dig selv som barn. Hvorfor er det spildtid at spille en bane igen? Spillet handler ikke om at "opleve" hver enkelt del af spillet. Spillet handler om at spille det! Om at have det sjovt med at spille det! Det er ikke tidsspilde. :)

Det er meget subjektivt det du beskriver. Selvom mentaliteten i "gamle dage" måske i store træk var som du beskriver, så har der nok været en del gamere som så det anderledes. Om ikke andet, så ser *jeg* det anderledes ;)

At jeg normalt ikke gider starte forfra og spille længere dele af spillet igen, er blot min smag. Det har ikke noget med en eventuel generel mentalitet i dag at gøre. Jeg har sjældent dyrket det der med at presse hver en dråbe ud af spillene. Husker fx at jeg blev skuffet over, at man ikke kunne gemme mellem hver bane i Star Fox 64, så i 1997 så jeg på tingene på samme måde :)

Så jo, det kan handle om oplevelsen. Nogle er i høj grad 'oplevelses-gamere'. Udforskning/verden er oftest næsten ligeså vigtigt for mig som gameplay i fx en platformer.

Spil der ikke er et sammensat forløb er noget andet - fx Tetris eller andre puzzlespil i samme dur. Her generer gentagelserne ikke på samme måde (men det er da spil jeg typisk kun spiller i små doser). Det er det længere sammensatte forløb, hvor både omgivelser og fjender ikke ændrer sig nævneværdigt, der nogle gange keder mig. I øvrigt har jeg ikke skrevet, at jeg ikke gider spille en bane flere gang, som du slutter med at sige.

Mht. (Mini) NES - naturligvis vil det i mange spil give en anden oplevelse hvis man bruger save states. Men alternativet er værre: Næsten helt at droppe 8-bit (spillede lidt C64 og ZX Spectrum i 80'erne men har næsten ikke rørt 8-bit siden). Planen er vurdere fra spil til spil mht. saves. Saves kan i øvrigt også fungere fint som en slags pausefunktion.
SumezSumezSkrevet 19/07-16 08:20, rettet 19/07-16 08:20 
jaes>
Det er meget subjektivt det du beskriver. Selvom mentaliteten i "gamle dage" måske i store træk var som du beskriver, så har der nok været en del gamere som så det anderledes. Om ikke andet, så ser *jeg* det anderledes ;)

Nu bruger du samme terminologi som m1chelsen :) Det er "subjektivt" om man "får mere ud af" at spille et spil på en helt anden måde end de er tiltænkt, snyde sig gennem alle udfordringerne og fjerne størstedelen af udfordringen. Jeg forstår udmærket hvad du mener, men med den mentalitet er ALT subjektivt - hvilket man sikkert også godt kan argumentere for, men det fører jo ikke rigtig til noget, udover at det hjælper dig med at ignorere mine ellers rimelig velbegrundede argumenter.
Jeg har fin respekt for at der måske er den del folk der "ser det anderledes", og er "oplvelses-gamere". Men som jeg startede med at sige - hvorfor så overhovedet spille Contra? Der er så mange bedre alternativer derude, hvis det er det man er til. Hvis jeg er ren "shmup-gamer", så vil jeg da hellere spille et shmup, end insistere på at man piller ved de fundamenter Skyrim er bygget på, så det minder mere end et shmup. :P

Spil der ikke er et sammensat forløb er noget andet - fx Tetris eller andre puzzlespil i samme dur. Her generer gentagelserne ikke på samme måde (men det er da spil jeg typisk kun spiller i små doser). Det er det længere sammensatte forløb, hvor både omgivelser og fjender ikke ændrer sig nævneværdigt, der nogle gange keder mig.

Det er jo netop den tilgangsvinkel jeg snakker om! Hvis du ser Contra eller Mega Man 2 som et "sammensat forløb" så er du præget af det udgangspunkt næsten alle moderne spil er bygget op omkring, som minder mere om Final Fantasy eller et LucasArts adventure, modsat de gamle 8bit action-spil som er baseret på arcadespil, og ligger væsentlig tættere opad Tetris end du giver udtryk for.

I øvrigt har jeg ikke skrevet, at jeg ikke gider spille en bane flere gang, som du slutter med at sige.
jaes>
At spille de samme 30-60 minutter eller mere 5, 10 eller 20 gange er for mig tæt på tortur.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SumezSumezSkrevet 19/07-16 08:20 
Exception>
Så længe at der ikke er decideret snyderi involveret, eller på anden måde omgåelse af programmeringen

Det er jo så faktisk begge dele... :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ExceptionExceptionSkrevet 19/07-16 15:18 
Ja, det mener du jo, nogle er så af en anden overbevisning, hvorfor er det så svært for dig at acceptere? :)
Som det gentagne gange er skrevet før - i denne her mildest talt afsporede tråd - så beror dine perspektiver, såvel som andres på subjektive vurderinger. Sagt med andre ord; så længe at der ikke snydes, ellers på anden måde fifles med den tiltænkte programmering, så er hverken din ellers andres måde at spille det respektive spil på, mere eller mindre legitim.
slk486slk486Skrevet 19/07-16 15:45 
Bliver i slet ikke rundtossede af den karrusel? ;)
j/k
SumezSumezSkrevet 19/07-16 15:52 
Sumez>
Jeg har fin respekt for at der måske er den del folk der "ser det anderledes"

Sumez>
Uanset, er der ingen der dikterer hvordan man "skal" spille siden spil

Sumez>
Skide være med hvad andre gør!

Jeg føler virkelig at mine indlæg overhovedet ikke bliver læst, så jeg vil opfordre dig til at gå tilbage og læse dem, da jeg har svaret på alt det du skriver adskillige gange nu. Men for lige at give en meget kort opsummering:

1. Jeg er fuldkommen ligeglad med hvordan andre folk spiller deres spil, og alle skal have lov til deres egen subjektive holdning. Det er slet ikke det jeg snakker om. Jeg snakker om hvordan spillene er designet, og hvad jeg mener giver den bedste oplevelse af spillet.
2. At tilføje quicksaves til spil der er lavet uden denne mulighed indbygget, ER jo lige præcis at fifle med den tiltænkte programmering, og eftersom spillene er designet med begrænset livbar, ekstraliv, osv, som alle er elementer der bliver gjort ligegyldige når man kan save hvor som helst, er det naturligvis en snydefunktion. Dette er ikke subjektivt, det er et åbenlyst faktum
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ExceptionExceptionSkrevet 19/07-16 16:34 
Dine indlæg bliver skam læst. Problemet er blot at du forekommer formynderisk overfor folk som har en anden mening end dig; observer følgende eksempler.

"I så fald er det jo nok alligevel ikke Castlevania, Mega Man eller Contra du skal spille."
Et noget arrogant svar at komme med ville nogle måske mene.

"Hvis det er "tæt på tortur" at spille de samme baner i et spil flere gange, så har du det nok i virkeligheden ikke særlig sjovt ved at spille det, og burde nok overveje slet ikke at spille det spil :P"
Lidt af det samme som foroven, på trods af en smiley, så udstiller du dig selv som ekstremt bedrevidende.

"Det er ret tosset ikke at starte forfra i Ninja Gaiden. Spillet tager under en halv time at gennemføre."
Kunne det tænkes at alle måske ikke har den samme tid/er så hardcore som dig til ældre 8-bits titler?

"folk må da gøre hvad de vil, men jeg må gerne sige at det er ærgerligt at folk ikke får den fulde oplevelse ud af deres spil"
Ja det må du da, men igen, din subjektive holdning som ikke har en døjt med fakta at gøre, men blot forekommer arrogant/bedrevidende.

Nedenfor har jeg vedhæftet indlæg fra en anden bruger som muligvis også "misforstår" dine intentioner i denne tråd.

"Det er også det jeg har skrevet flere gange efterhånden, nemlig at det er fint at forklare sin subjektive holdning, samt argumentere ved at tage udgangspunkt i denne, dog uden at beskrive den som værende universel fakta, som gælder alle personer."
Kloge ord.

"Der hvor kæden hopper af for mig, er ift. det sidste du skriver: "...men jeg må gerne sige at det er ærgerligt at folk ikke får den fulde oplevelse ud af deres spil." Her vil jeg mene at du kommer med en påstand, som kun kan forsvaret med din subjektive oplevelse."
Lige og nøjagtig.

Jeg håber/tror ikke at din intention er at prøve på at "jorde" andre spillere på siden, men du skal nok lige kigge en smule på hvordan du egentlig formulerer dig overfor folk med en anden mening end dig selv. Blot et venligt råd.
slk486slk486Skrevet 19/07-16 16:49, rettet 19/07-16 16:50 
Meget enig med dig Exception og har været tæt på at skrive noget lignende, valgte bare ikke at bruge tid på den diskussion her - især fordi intentionen i en formulering ofte går tabt over internettet :)
j/k
ExceptionExceptionSkrevet 19/07-16 16:59 
Det er jeg glad for at høre. Normalt ville jeg nok også bare blande mig helt uden om; taget i betragtning hvor relativt ny jeg er her på siden. Dette har jeg dog ikke gjort i pågældende tilfælde, da jeg virkelig nyder at frekventere forummet, og mener at alle skal kunne give deres synspunkt til kende. Også uden at føle sig jordet/overfuset af andre brugere. :)
WehnerWehnerSkrevet 19/07-16 17:07 
Ud over fine pointer angående nedladenhed osv., så er der også en anden ting.

Det var altså kun i relativt få spil, det blev ved med at være sjovt at spille de første baner, der enten var lette eller som man allerede havde mestret, igen og igen for at få lov til at prøve kræfter med det udfordrende sted, man var kommet til. Det var selvfølgelig også af den grund, at firmaerne begyndte at lave smutveje som i Super Mario Bros, koder og saves.

Derfra og til at gemme inden hver hop er der naturligvis et stykke, men at gemme mellem baner er i højere grad evolution end snyd. Og et design, der ikke er baseret på at få spilleren til at smide flest mønter i en arkademaskine...

I dag har vi et ord for at skulle gennemspille det samme stykke igen og igen for at komme til det virkeligt interessante: grinding.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SumezSumezSkrevet 19/07-16 19:01, rettet 19/07-16 19:04 
Exception>
Problemet er blot at du forekommer formynderisk overfor folk som har en anden mening end dig; observer følgende eksempler.

Jeg er ked af at det bliver modtaget på den måde, og det er ikke min mening. Især da den modtagelse tydeligvis resulterer i at de folk der er uenige vælger at stille sig på bagbenene og forsvare rettigheden til at snyde sig gennem spil, i stedet for at prøve at se mindre sort/hvidt på sagen og tænke over de pointer jeg kommer med. :)
Jeg har selv spillet alt for mange spil med savestates og lignende "snyde"-mekanismer, så det er ikke fordi jeg ikke forstår hvor du/I kommer fra.

"Hvis det er "tæt på tortur" at spille de samme baner i et spil flere gange, så har du det nok i virkeligheden ikke særlig sjovt ved at spille det, og burde nok overveje slet ikke at spille det spil :P"
Lidt af det samme som foroven, på trods af en smiley, så udstiller du dig selv som ekstremt bedrevidende.

Men er det ikke rigtigt? I stedet for at fokusere på at alle skal have ret til at mene noget forskelligt (hvilket de skal), så prøv at se hvad jeg skriver - Hvorfor dog spille et spil som man beskriver som "tæt på tortur" at spille? Klart, der er nogen spil hvor det ikke er sjovt at spille det samme igen og igen - især i historiedrevne spil - men i mange af spillene på denne NES-opsamling, er det netop rigtig fedt at spille de forskellige baner, og lære dem at kende - det er derfor det er supergode spil, og i dag ses som rigtig store og indflydelsesrige klassikere!

Igen er det en tankegang, som stammer fra nyere spil, hvor fokus ofte er på historien, setting, stemning og andre "ydre" elementer, snarere end spillets egentlige gameplay og umiddelbare udfordringer - som Wehner siger ovenfor har vi et udtryk for den slags i dag: Grinding. Og min opfattelse er at hvis en gentagelse af noget i et spil kan opfattes som "grinding", så er det dårligt spildesign. Dette er selvfølgelig 100% subjektivt, men jeg synes ikke grinding er sjovt. Deraf sammenligningen med Tetris. Jeg har spillet flere hundrede timer Tetris - er det grinding? Nej, for jeg har ikke bare blindt gentaget de samme handlinger - jeg har lært noget hver gang jeg har spillet, jeg er blevet konstant bedre til at spille - og allervigtigst: Jeg har haft det rigtig sjovt med spillet, hver eneste gang jeg har spillet det!

"Det er ret tosset ikke at starte forfra i Ninja Gaiden. Spillet tager under en halv time at gennemføre."
Kunne det tænkes at alle måske ikke har den samme tid/er så hardcore som dig til ældre 8-bits titler?

Det her er endnu en grund til at jeg bliver ved med at forsvare min ret til at komme mine udtalelser, for der er ganske enkelt tale om en fordom som jeg ser rigtig mange herinde sidde med, og som jeg også selv tog del i indtil jeg prøvede faktisk at tage tyren ved hornene og komme igennem nogle af disse spil.
Hvis man bare sætter sig ned en gang hver tredje nymåne og prøver at spille Ninja Gaiden eller Contra, så er det klart at spillet virker hammersvært, ja nærmest umuligt. Men begge spil er faktisk ekstremt overkommelige!
Hvis et spil der udgives i dag kan klares på under 20 timer, så beskrives det ofte som "meget kort", og nogle ville endda sige "ikke nok indhold for pengene", osv. Samtidig kan folk bruge hundrede- eller tusindvis af timer på spil som WoW.
Jeg kan godt love dig at hvis du bruger 20 timer i selskab med Contra, så skal du nok blive super-hardcore til spillet. Uanset om du mener at du ikke er særlig "hardcore til 8-bits titler" eller ej. :) Og det vil ikke føles som grinding.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
--Skrevet 19/07-16 19:38 
>>Sumez

Jeg fik aldrig svaret tilbage på det andet du skrev, da jeg tænker at det hele kører lidt i ring. Det virker som om, at vi grundlæggende taler helt forbi hinanden i øst og vest. Jeg formoder lidt, at du tænker det samme, når du læser mit vrøvl :D?

Jeg vil dog lige nævne, at det som Exception beskriver, langt hen ad vejen, rammer samme oplevelse som den jeg sidder med. Håber det giver lidt mening.

Jeg bed dog mærke i kommentaren vedr. eksemplet med at man til hver en tid har ret til fx at mene, at "Beatles er et lorteband", og at en sådan udtalelse må formodes at stå for egen subjektive regning. Jeg er helt enig i, at man har ret til at have denne holdning, samt at denne holdning også kan være ganske korrekt (det vurderer man jo selv).

Dog må jeg også forvente, at jeg kunne komme til at træde folk unødvendig over tæerne, hvis jeg besøger en tråd, hvor folk diskuterer Beatles og kom med denne udmelding :)

Ift. din sidste kommentar, skriver du: "...og forsvare rettigheden til at snyde sig gennem spil, i stedet for at prøve at se mindre sort/hvidt på sagen og tænke over de pointer jeg kommer med. :)
Jeg har selv spillet alt for mange spil med savestates og lignende "snyde"-mekanismer...".

Jeg tænker, at man måske med fordel bør begrebsafklare "snyd" og få en fælles forståelse for hvornår man snyder, for at det overhovedet giver mening at forsøge at forstå hinanden? Nu må du endelig rette mig hvis jeg tager fejl, men jeg læser det som om, at du mener at man "snyder sig igennem" fx MM2 på den kommende Mini NES, hvis man vælger at save spillet undervejs og vende tilbage til det senere?
Spiller nu: Animal Soccer World
FancyPantsFancyPantsSkrevet 19/07-16 20:01 
Tror Sumez mener snyd i den forstand, at man f.eks. "save-scummer" sig gennem et spil.
F.eks. hvis man i MegaMan vælger at lave savestate lige før en boss, så man uden konsekvens bare kan hoppe tilbage til lige før bossen, hvis det hele ikke går som man ønsker.

- Og der er jeg fuldt ud enig i, at det hurtigt kan fjerne/ødelægge en del af oplevelsen.*

Hvis man derimod bruger det som en pause/resume funktion, så synes jeg ikke det er meget anderledes end de spil der i forvejen har en form for savegames indbygget.

Det kan vel også kun være i både miljøet og strømregningens bedste interesse, ikke at lade sine maskiner stå tændt natten over. Frem for at lade det hele sluge strøm i de 12-20 timer der måske går, fordi man af princip nægter at bruge savestates men heller ikke vil starte helt forfra i Super Mario 3. :)




*Men hvis det er sådan man føler at man bedst nyder et spil, så er det selvfølgelig sådan man bør gøre.
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
ExceptionExceptionSkrevet 19/07-16 20:13 
Jeg er ked af at det bliver modtaget på den måde, og det er ikke min mening. Især da den modtagelse tydeligvis resulterer i at de folk der er uenige vælger at stille sig på bagbenene og forsvare rettigheden til at snyde sig gennem spil, i stedet for at prøve at se mindre sort/hvidt på sagen og tænke over de pointer jeg kommer med. :)
Jeg har selv spillet alt for mange spil med savestates og lignende "snyde"-mekanismer, så det er ikke fordi jeg ikke forstår hvor du/I kommer fra.

Nå må du altså stoppe. For det første ser jeg ingen stille sig på bagbenene for at forsvare snyd, på trods af at vi ikke besidder en fælles betegnelse for hvad snyd indebærer (du har din mening, andre har deres). Nummer to. Hele min opposition til din fremgang i denne tråd har intet med dine synspunkter eller meninger at gøre, men simpelthen hvordan du tiltaler/formulerer dig overfor andre af anden mening. Som andre også har bemærket så frembruser du en kende arrogant. Vil du fremadrettet ikke godt lade være med det? :)

Afslutningsvis vil jeg sige at jeg ikke er i tvivl om at du har sjælen på rette sted når det drejer sig om spilrelaterede ting, men din måde at postulere dit synspunkt på kan meget nemt få folk til at føle sig trådt på/nedgjort, hvilket du selv siger ikke er din mening. Så igen, et venligt råd, når du fremhæver dit synspunkt, så gør det på en sober måde. Vi skal alle være her, også selvom vi om muligt har forskellige måder at nyde spil på. :)
AzzkikrAzzkikrSkrevet 19/07-16 20:47, rettet 19/07-16 20:51 
Som udgangspunkt rager det mig langsomt hvordan folk spiller deres spil, det må stå for egen regning. Men jeg vil give Sumez ret i at det selvfølgelig giver et helt andet indtryk af et spil at spille det igennem som det nu engang var tiltænkt. Det er der absolut intet subjektivt i.

Når det så er sagt, så har jeg intet imod at folk abuser cheats, glitches, saves eller w/e, det er som sagt deres egen sag. Det gør jeg selv hyppigt når jeg genspiller spil. Jeg kunne da fx aldrig finde på at spille FF6 igen uden at glitche, men omvendt havde jeg sikkert ikke ment at netop dette spil var det bedste spil nogensinde hvis jeg havde gjort dette på den første gennemførelse.

Nu er ovenstående selvfølgelig et eksempel på hvordan "cheats" vil forringe spiloplevelsen i et spil, omvendt ville jeg sikkert hade Lagoon mindre, hvis jeg kunne have cheated ;).
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 19/07-16 20:56 
FancyPants>
Tror Sumez mener snyd i den forstand, at man f.eks. "save-scummer" sig gennem et spil.
F.eks. hvis man i MegaMan vælger at lave savestate lige før en boss, så man uden konsekvens bare kan hoppe tilbage til lige før bossen, hvis det hele ikke går som man ønsker.

- Og der er jeg fuldt ud enig i, at det hurtigt kan fjerne/ødelægge en del af oplevelsen.*

Hvis man derimod bruger det som en pause/resume funktion, så synes jeg ikke det er meget anderledes end de spil der i forvejen har en form for savegames indbygget.

Her vil jeg bare lige sige at du meget godt rammer hovedet på sømmet, i forhold til hvordan jeg mener funktionen kunne bruges til at snyde med. Jeg ser heller ikke det store problem i at gemme og forsætte en anden dag, det ville jeg såmænd sagtens kunne finde på at bruge selv.

Det fik jeg aldrig afklaret helt præcist i mine tidligere indlæg :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 19/07-16 21:31, rettet 19/07-16 21:32 
m1chelsen>
Jeg tænker, at man måske med fordel bør begrebsafklare "snyd" og få en fælles forståelse for hvornår man snyder, for at det overhovedet giver mening at forsøge at forstå hinanden? Nu må du endelig rette mig hvis jeg tager fejl, men jeg læser det som om, at du mener at man "snyder sig igennem" fx MM2 på den kommende Mini NES, hvis man vælger at save spillet undervejs og vende tilbage til det senere?

Det syntes jeg egentlig jeg havde gjort, på baggrund at det jeg hele tiden har sagt - at gå udenom de principper spillet er designet efter, og gøre det nemmere end det var tiltænkt. Og der er helt sikkert ikke nogen af de omtalte spil, som er designet med henblik på at du kan gemme spillet rundt om hvert hjørne, og efter hvert hop.

Hvis man gemmer efter en bane i MM2, og vender tilbage senere snyder man ikke nogen. Spillet er jo designet med passwords, så man kan gøre det samme, og tilbyder desuden uendelige continues (hvilket både CV og NG også gør). Hvis det skulle være helt fair, bør man også tømme alle sine E-tanks når man gør dette, men det er petitesser. Gemmer man til gengæld, som FancyPants nævner, lige inden bossen, får man ikke den samme succesoplevelse af at vinde over bossen, da man har uendelige forsøg, og ens ekstraliv dermed ikke spiller nogen rolle. Man kan helt sikkert få en masse andet ud af spillet, men ikke lige den oplevelse, som i min optik er en meget stor del af Mega Man.

Hvis man blot bruger savestates som en "suspend"-funktion (pause/resume), så man kan vende tilbage en anden dag, er det naturligvis en anden sag, det er der vel ikke nogen der er i tvivl om :)
Men som jeg lagde ud med at sige - selvom det er muligt kun at bruge det på den måde, eksisterer den anden mulighed også, og det ødelægger oplevelsen for mig, personligt. Det eksisterer der stadig psykisk - meget som neros' der ikke kan se bort fra kendskaben til at det ikke er en original NES/Famicom der står foran ham på bordet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
--Skrevet 19/07-16 22:44 
Det giver god mening det du skriver Sumez, nu faldt 5 øren :)

Jeg går udfra, at du har cirka samme holdning til walkthroughs også? Hvis ja, så er jeg ret sikker på, at jeg har forstået dit syn på sagen :)

Personligt vil jeg ikke kalde det for snyd, hverken at save (hvis konsollen tilbyder denne feature), bruge WT osv. Det som jeg anser for at snyde, ville være at indtaste traditionelle snydekoder, med uendelig HP, lvl skip, m.m. Men spændende med lidt forskellige holdninger til dette.

For mig at se, er det også det enkelte spil, som enten imponerer mig nok til at jeg nørder det samme sted igen og igen 100 gange, indtil jeg kommer videre, eller om jeg tænker "fuck it, lad mig komme videre i teksten", og smider sværhedsgraden ned, eller bruger en WT.

Rayman Origin´s anden sidste bane, hvor man jagter skurken, er et godt eksempel på, at jeg hyggede mig i læringsprocessen. Det var mega underholdende og det tog et par timers øvelse, til jeg fik gennemført en sekvens på ca. 1-2 min.
Derimod spillede jeg Wolfenstein (2009) på hard, næsten frem til sidstebossen. Her døde jeg i en sekvens 2-3 gange, hvorefter jeg tænkte "fuck it" og smed sværhedsgraden ned på easy. Jeg var tilpas ligeglad med spillet som helhed og ville egentlig bare have det afsluttet, samt skrevet på listen over gennemførte spil.

Om jeg vil save umiddelbart inden bosserne i MM, når den tid kommer ved jeg ikke endnu. Det kommer nok an på, om spillet fanger mig nok til, at jeg kan holde ud at spille de samme baner igen og igen.
Spiller nu: Animal Soccer World
jaesjaesSkrevet 24/07-16 22:44 
Sumez>
Nu bruger du samme terminologi som m1chelsen :) Det er "subjektivt" om man "får mere ud af" at spille et spil på en helt anden måde end de er tiltænkt, snyde sig gennem alle udfordringerne og fjerne størstedelen af udfordringen.

Sent svar (ferie) - Jeg talte om det med at presse alt ud af spillet, ikke hvordan de er designet.

udover at det hjælper dig med at ignorere mine ellers rimelig velbegrundede argumenter

Jeg ignorerer dem nu ikke: "Mht. (Mini) NES - naturligvis vil det i mange spil give en anden oplevelse hvis man bruger save states."

hvorfor så overhovedet spille Contra? Der er så mange bedre alternativer derude, hvis det er det man er til.

Spil med den type design er heller ikke mine primære valg det meste af tiden. Som jeg skrev, så handler det bl.a. om en lyst til at prøve nogle af de 8-bit-spil jeg ellers ville styre udenom. Lang tid før Mini NES havde jeg allerede besluttet, at jeg oftest ikke er ven med spil uden saves eller kodeord mellem banerne. Men Mini NES (og andre emulator-baserede platforme) giver mig mulighed for at snuse til lidt flere 8-bit-spil, og det er vel kun positivt, også selvom jeg vælger at spille nogle af dem med "snyd" :)

I øvrigt har jeg ikke skrevet, at jeg ikke gider spille en bane flere gang, som du slutter med at sige.
jaes>
At spille de samme 30-60 minutter eller mere 5, 10 eller 20 gange er for mig tæt på tortur.

Jeg hentydede til spil *uden* saves mellem banerne.
JmogJmogSkrevet 25/07-16 17:58 
Så fik jeg forudbestilt NES Mini. Gamestop tror jeg går glip af mange forudbestillinger ved at holde fast i deres "500kr depositum ved hardware"-regel. Jeg gjorde det, men mange vil nok kvie sig ved stort set at forudbetale hele varens pris

De har i øvrigt stadig ikke en dansk pris på den, men det bliver enten 550kr eller 600kr.
dRxLdRxLSkrevet 26/07-16 00:58 
Sunez: du bliver ved med at bruge vendingen: 'snyde sig igennem spil', men hvem er det lige præcis man snyder?
Koden kan ikke føle sig forurettet, og hvis udviklerene og eventuelle distributionsled også har fået deres økonomiske kompensation for brugsretten, er der vel ingen tilbage til at føle sig 'snydt'?
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
BeanoBeanoSkrevet 27/07-16 07:59 
@Jmog: Coolshop har den til samme pris, fri levering til døren og ingen krav om forudbetaling :D
KillerBean2KillerBean2Skrevet 27/07-16 13:16 
dRxL>
Sunez: du bliver ved med at bruge vendingen: 'snyde sig igennem spil', men hvem er det lige præcis man snyder?
Koden kan ikke føle sig forurettet, og hvis udviklerene og eventuelle distributionsled også har fået deres økonomiske kompensation for brugsretten, er der vel ingen tilbage til at føle sig 'snydt'?

Hvis du spiller skak ved bare at flytte brikkerne rundt på brættet som det passer dig, føler skakbrættet sig sikkert ikke forurettet. Og personen, der solgte brættet og brikkerne til dig, brokker sig nok heller ikke. Men det ændre ikke på, at du reelt set ikke spiller skak.

Så, personen, man snyder, er én selv.

Save stats er vel lidt som credit feeding i arkadespil. Det er et super godt redskab til træning, men man kan dybest set ikke rigtigt påstå at man har gennemført spillet, før man har gjort det som det var tiltænkt.
AV Intelligent Terminal
JmogJmogSkrevet 27/07-16 18:40 
Beano>
@Jmog: Coolshop har den til samme pris, fri levering til døren og ingen krav om forudbetaling :D

Jeg solgte nogle spil jeg ikke længere havde brug for og fik noget rabat derigennem. Ellers havde jeg helt klart bestilt den online.
ExceptionExceptionSkrevet 29/07-16 00:41 
At sælge spil/konsoller til Gamestop, svarer det ikke lidt til at smide det ud af vinduet? Ligger deres pris ikke og roder omkring de 15-20 kr. pr spil eller noget?
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 29/07-16 00:48, rettet 29/07-16 00:50 
Jeg sælger aldrig mine spil dernede, så har ikke så godt styr på deres priser. Jeg husker at de er i den lave ende, men det skalerer dog naturligt med popularitet og alder. Så hvis du har fået tilbudt spil til de priser, har de nok været halvgamle og/eller noget i Fifa-serien som bare dropper til nul når der kommer nyt :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
JmogJmogSkrevet 29/07-16 01:01 
Jep. Et spil der er et par uger gammelt (kan være et par måneder hvis det er populært nok) får man typisk 300kr for. Hvis man er med i deres kundeklub (gratis) får man enten 10, 20 eller 30% ekstra afhængigt af hvilket level man er. Sætter man værdien ind på en forudbestilling får man 10% ekstra. Nogen gange er der promotions på specifikke kommende spil, hvor man får endnu mere.

Som regel sælger jeg nyere spil, hvis jeg tror jeg aldrig kommer til at spille det igen eller først om nogle år. Når jeg får lyst til at spille dem igen kan jeg få dem billigt på PSN. I det her tilfælde solgte jeg Last of Us PS4 for 130kr, da jeg lige havde købt det for 53kr på PSN.
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 00:28 
Konsolkongen>
Så hvis du har fået tilbudt spil til de priser, har de nok været halvgamle og/eller noget i Fifa-serien som bare dropper til nul når der kommer nyt :)

Jeg har aldrig personligt fået noget vurderet i en Gamestop; min viden stammer fra besøg og deres egen hjemmeside. :) Andre spillere som jeg har vendt den med, siger dog også at Gamestop som regel ikke giver en skid for spil, pånær hvis de er helt nye - f.eks. kan man vel købe GTA V for 499,- og sælge det til dem igen for måske 200-250,-? God deal, tjaa?

Det paradoksale og samtidig også lidt sørgelige iht. Gamestop og folk som os/samlere, er dog at det som mange af os nok betragter som ældre titler der faktisk koster kassen; ja dem ville Gamestop nok også kun give en 20-25 kroner for. Det er nok også derfor at jeg ikke engang har prøvet at høre dem ad hvad de evt. ville gi for gamle Dreamcast spil, skulle jeg ønske at sælge dem.

Jeg har set at Coolshop også har noget lignende med "trade-ins" osv. men har ikke undersøgt det nærmere. :)
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 00:51 
Jmog>
I det her tilfælde solgte jeg Last of Us PS4 for 130kr, da jeg lige havde købt det for 53kr på PSN.

Fed deal :)

Dog så forekommer det tit 180 grader på XBL. Her har Microsoft nogen gange lidt svært ved at forstå konceptet omhandlende digital distribution kontra "retail".
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/07-16 01:18 
Gamestop vil intet give for Dreamcast-titler. De køber kun spil til de platforme de sælger i butikkerne. Dvs. alt det nye stads :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
FancyPantsFancyPantsSkrevet 30/07-16 01:19 
Exception>
Jeg har set at Coolshop også har noget lignende med "trade-ins" osv. men har ikke undersøgt det nærmere. :)

Hvad jeg umiddelbart lige kan huske, så var deres priser vist heller ikke noget at råbe hurra for, ift. de priser de sælger tingene videre for.
Hvis man ikke skal lade sig selv blive taget alt for tørt bagi, så er private handler nok den eneste vej frem, så længe man er lidt fornuftig med sine priser. :)
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 14:19 
Konsolkongen>
Gamestop vil intet give for Dreamcast-titler. De køber kun spil til de platforme de sælger i butikkerne. Dvs. alt det nye stads :)

Det ved jeg godt, det var bare som eksempel. :) Jeg kunne også have sagt PS2 spil, som jeg da mener at de stadig sælger? PS2 titler ville jeg dog heller ikke sælge til dem, da jeg formoder at de heller ikke er noget værd I deres øjne, på trods af at de selv sælger dem videre.
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 14:21 
FancyPants>
Hvis man ikke skal lade sig selv blive taget alt for tørt bagi, så er private handler nok den eneste vej frem, så længe man er lidt fornuftig med sine priser. :)

Det har du nok meget ret i. :)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/07-16 14:25 
De køber heller ikke PS2 spil længere :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 15:10, rettet 30/07-16 15:10 
Men de sælger dem dog stadig, ikke? :)
OdinOdinSkrevet 30/07-16 15:21 
Nope.
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 17:10 
Pudsigt, da jeg var i Gamestop i Kolding Storcenter for ca. to måneder siden, solgte de stadig PS2 spil fra deres "pre-owned" sektion. Skod spil vil nogle måske mene, men ikke desto mindre PS2. Det varierer nok fra butik til butik.
OdinOdinSkrevet 30/07-16 17:17 
Wow. Ja, det må det nok. De tre nærmeste GameStop-butikker jeg kender ryddede helt ud i deres PS2-spil med et stort udsalg for nogle år siden og har ikke ført dem siden. Det ældste brugttitler de har stående nu er Wii og DS.
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 17:27 
Det hænger nok også sammen med, som nævnt at det er relativt dårlige spil der står i flere måneder/år, hvorved forretningen til sidst selv smider dem ud, eller giver dem væk. Men er du interesseret i en af de utallige Buzz eller Singstar varianter, eller andre "guldkorn" til den aldrende PS 2, så prøv GS i Kolding Storcenter, måske er du heldig? :P
SumezSumezSkrevet 30/07-16 17:29 
Jeg tror de har samlet deres sidste PS2-rester i få butikker :) Der kan nemt være forskel på hvad de har de forskellige steder - jeg er også stødt på et par enkelte butikker som stadig har PSP-spil til salg.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 17:40 
Jeg kunne forestille mig at det var sådan det foregik. :)

Jeg har hørt legender og myter om, at man i Japan har deciderede spil-butikker der mere eller mindre er dedikerede til ældre systemer - SNES, Saturn etc. - samtidig med at tingende ikke koster ågerpris. Hvor kunne det være fedt med sådan nogle i Danmark. :)
JmogJmogSkrevet 30/07-16 18:13, rettet 30/07-16 18:16 
Det er blandt andet Superpotato. Før de blev kendte kunne du købe Virtua Fighter 2 til Saturn og VF3 til DC for 4kr per styk i perfekt stand.

Tror jeg gav omkring 20-30kr for Dodonpachi
OdinOdinSkrevet 30/07-16 18:17 
Hvorfor passer japanerne bare så meget bedre på deres ting? Alt hvad jeg nogensinde har købt brugt i Japan har været nærmest mint. Og i de tilfælde at der rent faktisk har været en smule slidtage, var prisen sat behørigt ned ledsaget af adskillige billeder af hver eneste lille ridse med beskrivelser i en nærmest skamfuld, undskyldende tone.
Hvis ikke forsendelse og dummegbyrer var så halsbrækkende ville jeg saftsusemig købe nærmest alt derfra.
JmogJmogSkrevet 30/07-16 18:29 
Og det er endda det samme i forretningerne. Lange beskrivelser af minimale defekter
ExceptionExceptionSkrevet 30/07-16 20:03 
Det skyldes nok i høj grad deres kultur, deres tilgang til service generelt, samt en all-round større respekt for deres ting/omgivelser.

Derudover så tror jeg også at Japanerne kollektivt altid har haft - i kontekst til gamer-kulturen - langt mere interesse og respekt end deres modpart i vesten.
--Skrevet 05/08-16 23:14 
Jeg kom lige til at tænke på denne tråd og hele snakken omkring save funktion i gamle spil, ifm. at jeg i fællesskab med svigerfar er ved at gennemføre det første Super Mario Bros. til NES.

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af frustrationer over, hvor mange gange spillet tvinger mig til at gennemspille en række baner igen når jeg ikke har flere liv, hvor dette skyldes direkte fejl i spillet eller tilfældigheder. Jeg har flere gange oplevet i world 8-3, at jeg skyder en skildpadde efter nogle af dem som kaster med økser (?), hvor den så går lige igennem dem uden at de dør. Jeg har oplevet at tilfældigheder i deres hoppe mynster i samme verden, åbner op for tilfældigheder ift om jeg kan nå at komme fordi dem eller ej.
I verden 8-2 har jeg flere gange oplevet at hoppe på fjender, hvor jeg burde nakke dem, men at jeg i stedet døde. Ligeledes er der foreskel ift. nogle passager om der er en fjende mere eller mindre. Det gør en stor forskel ift. om der er en eller 2 som du skal forholde dig til i en presset situation.

Når der er direkte fejl i spil, som tvinger en til at gennemspille de samme håndfuld levels IGEN OG IGEN, så er det satme ringe.
Jeg ville ønske at spille dette med en save funktion, så jeg kunne få afsluttet dette ASAP!
Spiller nu: Animal Soccer World
SumezSumezSkrevet 06/08-16 00:29, rettet 06/08-16 00:34 
Du skal bare holde a-knappen inde og trykke start på titelskærmen, så fortsætter du fra den verden du døde på. Ellers er der jo warp zones så du superhurtigt kan komme derhen igen når du starter spillet næste gang, forskellen er den samme. Super Mario Bros kan ret nemt gennemføres på under 10 minutter, så det er virkelig begrænset hvor "tiltrængt" det er med en save-funktion...

Iøvrigt har jeg aldrig hørt om eller oplevet nogle af de fejl du påstår, på trods af at jeg nok har spillet det spil i gennem de første 1000 gange. Der er masser af andre glitches i spillet, men de er rimelig sjældne hvis man ikke decideret opsøger dem. De eneste gange jeg nogensinde har været ude for at dø i det spil hvor det skyldtes en tilfældighed eller fejl i spillet, er når man falder gennem en bevægelig platform.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 06/08-16 00:38, rettet 06/08-16 00:45 
Mon ikke bare m1chelsen, ikke er vandt til den nogle gange tvivlsomme hitbox der er på fjenderne i Mario-spillene? Det kan jeg sagtens følge ham i, men det er efter min erfaring ret konsistent, og ikke en fejl i spillene. Det fungerer bare ikke som man regner med. Man skal passe på ikke at ramme fjenderne fra en for skrå vinkel :)

EDIT: "Ret nemt gennemføres på under 10 minutter" er dog en ret voldsom overdrivelse når manden ikke er kendt med spillet. Det gavner nok ikke dialogen at smide sådan nogle blærerøvs-kommentarer afsted Sumez, når m1chelsen sidder fast. Jeg kunne heller ikke gennemføre spillet på 10 minutter hvis jeg prøvede :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
394 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig