Wolfenstein: The New Order

Jeg synes bare det er et spil hvor SP og MP alligevel er så adskilt at det er lige meget om det er det spil der har den gode multiplayerdel du eftersøger, end et andet. :)

Det er blivet bevist mange gange at der er plads til begge dele på en blu ray skive! Hvor det ene ikke udlukker det andet.

Gør jeg også... Plads til at lave solid mp og sp.

Nogen, der har spillet på XO og kan fortælle om lydproblemerne er de samme som Beano beskriver vedr. PS4?

Strange, så du mener det er noget der spøger i din ps4?

Strange, så du mener det er noget der spøger i din ps4? Er det lpcm multi/stereo eller dd/dts?

Strange, så du mener det er noget der spøger i din ps4? Er det lpcm multi/stereo eller dd/dts?

Strange, så du mener det er noget der spøger i din ps4? Er det lpcm multi/stereo eller dd/dts?

Hmm, har ikke lagt mærke til spor lydproblemer på min PS4 udgave.

Har du prøvet at skifte mellem 5.1 og 7.1 i PS4 lydsetuppen? (er ikke hjemme, så kan faktisk ikke huske om man KAN lave sådan et skift, men det kunne man på PS3).

Kører du altid stereo så? Eller er din PS4 sat til Surround og så resampler TV'et og hovedtelefonerne det til Stereo? I så fald kunne det måske være synderen? :)

Der er helt klart noget med lyden i spillet. Som sagt i min tidligere post, havde jeg bøvl med lyden på PC i 2.0. Jeg mener stemmerne var ekstremt lave.

Det kunne jo være at problemet også var der i mindre grad, og at det bare gik helt i ged i Wolfenstein :) Jeg har ikke spillet det endnu, ville bare prøve at komme med en mulig løsning. Selvom du nok har rigeligt styr på den slags i forvejen :)

Shit mand, kan huske, hvor grotesk jeg synes det i sin tid var, når Diablo II skulle installeres fra en kæmpe bunke CD-ROM'er, og nu oplevede jeg så det samme med Wolfenstein: The New Order, bare med DVD-ROM'er i stedet. 44GB, hvoraf en stor luns skulle hentes som en patch. Sjældent har jeg da brugt så lang tid på at få et spil installeret. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor buggy den her titel må have været på day one, når det kræver sådan en kolos af en patch.

Men ellers et okay spil. Old school på en måde, så det er tilpas sjovt at spille, og new school på en måde, der ikke er (alt for) sovset ind i QTE og andre dårlige undskyldninger for gameplay. Hele nazi-verdenen i 60'erne er ret veludført, men jeg savnede alligevel nogle lidt mere kreative (og gerne stereotypisk tyske) lokaliteter, og fjenderne er desværre heller ikke voldsomt varierede.

Ved ikke, om jeg er den eneste, der synes, at sværhedsgraden var sådan lidt all over the place? F.eks. den bane, som slutter med The London Overseer. Den starter urimeligt svært, bliver derefter sådan lidt almindeligt udfordrende og ender med The London Overseer, der er en totalt pushover. Fuldstændig på hovedet.

Købte spillet for længe siden, men har haft det stående på hylden uden nogen god forklaring, så er endelig kommet i gang.
Er lidt over halvvejs inde i spillet efter et par dage, og er ret positiv stemt.

Jeg forstår ikke helt hvorfor spillet ofte er blevet beskrevet som en "old school FPS".
Det må være meget længe siden jeg har prøvet et "moderne" FPS, for jeg synes godt nok at The New Order opfylder nærmest alle forudsætningerne for et stereotypisk moderne FPS. Der er våbensigte, stealth, og coverbased shooting blandet frit sammen for at sikre at "alle" får det de kan lide. Spillet er fyldt med story-sekvenser, formålsløse collectibles, og turret-sekvenser. Alle banerne at lagt ligeud for dig i en lineær struktur med en objective marker der konstant fortæller hvor du skal hen. Våbnene er kedelige og traditionelle, kræver reloads, og automatvåbnene har så meget rekyl at man føler sig ekstra handicappet på konsol.

Når det så er sagt, så synes jeg at spillet gør alt ovenstående på særdeles velgjort facon, og kunne ikke forestille mig et spil der blander disse elementer meget bedre.
Rent faktisk synes jeg spillet minder om Bioshock mere end det minder om nogen "old school" FPS-spil, men gør samtidig alt det, Bioshock Infinite prøvede at gøre, men langt bedre: Gameplayet er simpelt, velfungerende og fair det meste af vejen. Historiefortællingen er supergodt paced, med en god blanding af skyd-på-alt, stealth og story-sekvenser uden man på nogen måder føler at man bliver afbrudt, eller at sekvenser trækkes alt for langt ud. Historien er underholdende og velgjort, figurerne er gode, og der er tilpas meget afveksling i områderne til at man aldrig kommer til at kede sig helt. Og så synes jeg faktisk det er spændende at gå på opdagelse i områderne og finde de skjulte ting. Jeg kunne godt forestille mig selv genspille alle missionerne for at finde det jeg mangler - spillet har høj nok genspilningværdi til at det ikke føles som grind.


På den mere kritiske side, så synes jeg også spillet falder i nogle af de samme grøfter som jeg tit ser i moderne spil i genren. Jeg skal ikke kunne afskrive at jeg bare er dårlig til spillet, men jeg synes nogle gange at der mangler en tydelig forbindelse mellem hvordan jeg spiller og hvordan jeg reelt klarer mig. Nogle gange kan man løbe rundt og pløkke nazister i ansigtet uden problemer, mens jeg andre gange støder på en enkelt u-armeret fjende med en snoldet assault rifle, der tager mig fra 100 til 0 health på få sekunder uden jeg når at se hvad der sker. Som regel kan jeg godt se at jeg kunne have undgået det ved ikke at at tilgå situationen på den måde jeg gjorde, men hvordan man straffes eller belønnes for sin spillestil virker meget inkonsekvent.

Oveni hatten er styringen rimelig rodet. Det faktum at trekant kun skifter mellem det forrige våben man havde equipped forvirrer mere end det hjælper, især efter man får laser-skæreren. Tit finder jeg mig selv skifte forvirret mellem to våben der ikke har mere ammo tilbage midt i kampens hede, mens R1-knappen som bringer våben-vælgeren op ikke gør noget for at pause spillet (eller sætte farten ned), og iøvrigt er den samme knap som bruges til at kaste granater, hvilket hurtigt bliver enormt kluntet for mig. Det er måske bare en vanesag, men jeg synes ikke det er smart.


Om ikke andet - konklusionen so far: Ret fedt spil, føles moderne, men ikke på nogen dårlig måde. Langt bedre end Bioshock Infinite, så hvorfor er det ikke ligeså populært?

Infinite havde en fantastisk historie, men det var ikke et super godt spil. Det har wolfenstein ikke, synes de er umulige at sammenligne.

Jeg synes tidligere du har givet udtryk for at du ikke forstod historien i Infinite, så måske derfor du synes de kan sammenlignes.
For mig at se ligger de dog så fjernt fra hinanden at det næsten lige så godt kunne være spil fra to vidt forskellige genrer vi diskuterer.

Men jeg giver dig ret i at Wolfenstein er sjovere at spille. Det er bare ikke et bedre spil i sidste ende :)

Det var ikke for at lyde nedladende. Hvis jeg ikke havde brugt meget lang tid på at tænke det hele igennem flere gange efter gennemførsel havde jeg heller intet fået ud af den :)