 Camous | Skrevet 16/08-13 23:35 | Okay, jeg har fået mig købt en del Genesis spil på det sidste tid idet jeg runder min liste af og siden jeg altid gav PC Engine og Nintendo systemer højere prioritet var der mange 16 bit SEGA spil tilbage på den liste.
Grunden til det er at jeg som regel springer SEGA systemet over når jeg vil vælge mit næste spil til at gennemfør eller købe. Hvorfor dog?
Jamen det er meget simpelt, jeg hader spil der bruger begrænset continues i deres design. Jeg researcher som regel spil over youtube før jeg køber dem. bare en 30 sekunders video af gameplay er nok for mig at bestemme om jeg synes noget ser sjovt ud eller ej, så ryger den på listen.
Kort sagt, jeg ved som regel ikke meget mere om de titler jeg køber udover deres genre. Og der er ikke noget mere uattraktivt end at jeg sætter mig ned for at spille og ser en lille nummer på game over skærmen.
Det som om jeg sætter mig ned for at spise en steak på en fin restaurant og lige før jeg tager en bid kravler en karkelak oven på pladen og ligger en lort. Jeg mister alt appetit for hvad er foran mig i samme sekund.
Nu har jeg været ret heldig med at det eneste spil der brugte dem design som jeg har prøvet i de sidste par års tid var Axelay. Det begyndte godt med den spil, fed grafik og music, men så så jeg game over skærmen.
Tror jeg nåede til level 3 før alle mine continues var brugt op, så gik den kart tilbage i boksen og jeg har ikke haft lyst til at spille den siden.
Nu hvor jeg har fået købt flere Genesis spil er problemet tilbage. Det der limited continues finte var vist mere eller mindre standard på SEGA's konsol. Nok på grund af SEGA's arkade baggrund, og gud det er irriterende.
Det startede med at jeg fik MEGA GAMES 2 fordi det var den billigste måde jeg kunne få Revenge of Shinobi, men så var der limited continues igen. Heldigvis fandt jeg ud at i fabrik banen kan man få sig en næsten ubegrænset reserve af liv, og med det gennemførte jeg spillet.
Så tænkte jeg på at prøve Streets of Rage siden jeg nu havde den i maskinen. Jeg kan ikke lide beat 'em ups, men der er nu noget over Rage. Tror nu mest det er Yuzo Koshiro's music, men det var nok til at give mig lyst til at spille.
Og her igen var min gamle karkelak fjende tilbage, begrænset continues.
Problemet med den design er at selvom jeg måske er blevet så god at jeg kan gennemfør de første 5 baner uden problem skal jeg stadigvæk igennem dem igen og igen fordi bane 6 giver mig problemer og jeg ender med at bruge alle mine continues der.
I sindsyg svære spil der bruger ubegrænset continues, som Castlevania III og Super R-Type bliver du kan sat tilbage til starten af den bane der giver dig problemer og du skal ikke tænke på de baner du har gennemført mere. du skal kun tænke på den bane du er på lige nu og den slags fokus er herlig synes jeg.
På den måde kan man ogå lave level design der er mere udfordrende og balanceret fordi man ikke skal tænke på alle baner i række pga at der er begrænset continues.
Begrænset continues gav måske mening for at give børn mere for deres penge når nu de kun fik måske et par spil at spille hver år og tilgengæld spillede dem i flere måneder. Men jeg har godt nok ikke tålmodighed til spil der tager mig mere end en uge at mestre.
jeg gav mere eller mindre op på Rage, synes bosserne er cheap, og det tager for lang tid til at nå frem til dem så man kan ikke engang nemt få øvet og fundet deres svagheder. de to kællinger og ham med klørne er de værste.
Så smed jeg Thunder Force III på og gud, den kartblev erstattet med Monster World III rimelig hurtigt. Begrænset continues og spil hvor man kan miste liv fordi man blinkede er slet ikke en god kombi.
jeg takker bare gud for at Gouls 'N Ghosts ikke har limited continues. jeg kunne slet ikke forstille mig... |
|
 Herold | Skrevet 16/08-13 23:40 | | Spil i gamle dage var jo bare sværere. Jeg tror at noget af det er et levn fra Arcade-delen. Spiller man opsamlingerne i dag, hvor der typisk er givet uendelige continues, så er de ret hurtigt overstået. Xbox Live-versionen X-Men tror jeg tog max to timer at gennemføre, når man ikke var begrænset af mængden af femmere i sparegrisen. Det samme med Turtles 2. | This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
|
|
| Camous | Skrevet 16/08-13 23:55 | Ja, problemet med spil som dem er de er designet omkring limited continues. Når man tager det væk så er de for nemme. Men rigtige konsol spil som Mega Man, Castlevania, Super R-Type etc. etc. er designet omkring uendelig continues og er meget udfordrende til trods fordi bane design er optimeret til det.
Hvis man for eksempel lavede thunderforce III om så man kun havde 3 liv per bane og man startede fra starten af banen igen når de var brugt op og man startede fra en checkpoint hver gang man mistede en liv plus uendelig continues ville jeg meget bedre kunne lide den.
så ville den være mere som PC Engine shooter som Super Star Soldier.
Men hvis jeg brugte action replay til at give mig selv uendelig continues ville den bare blive kedeligt. |
|
 millennium | Skrevet 16/08-13 23:58, rettet 17/08-13 00:01 | Det et en anden spiltype vi oplever i nutiden, ofte optimer til garanteret progression, trophies og flygtige spilsessions. De spil du nævner kræver loops af indstudering som et puzzlespil. Men når man har indlært koderne og fanget timingen, så kan selv det mest vanskelige spil gennemføres.
Sådan havde jeg det selv med bla. Axelay og Raystorm. I starten var det "no way kommer jeg nogensinde til at se slutningen" men efter tilstrækkelig indstudering, var det nærmere "hej, vil du se mig gennemføre Axelay..?"
Edit: lige med undtagelse af Super Ghouls n Ghosts. F*** alle de spilletimer og den del af mit liv jeg prøvede at mestre det. | The medium is the message.
|
|
|
|
| millennium | Skrevet 17/08-13 00:06 | | Men du har delvist ret: mange af de konsolspil er konverteringer af arcade spil. Og arcade spillets mål var, at suge alle dine mønter ud af lommen. Man kunne sagtens gennemføre et spil, hvis man havde penge nok. (Særligt tydeligt med Final Fight). Så hvis konsoludgaven ikke justere sværhedsgraden, er det principielt tumpet med begrænsede continues. | The medium is the message.
|
|
 slk486 | Skrevet 17/08-13 00:12 | | Jeg har altid synes det var en mærkelig måde at nyde et spil på bare at credit feede til det var gennemført - juhuu nu har jeg gennemført xxx. Hver sin smag. Jeg bruger ind imellem credits for at se lidt længere frem, men ellers nyder jeg bare at tage spille ved hornen og øve mig igennem - 1 credit af gangen. | j/k
|
|
 KillerBean2 | Skrevet 17/08-13 00:15, rettet 17/08-13 00:32 | Camous>
og man startede fra en checkpoint hver gang man mistede en liv
Puha dada, nej nej. Der findes en hel del shmups, som benytter sig af den slags. Tro mig, det er ikke noget, du ønsker. Det kan jeg sige, på trods af at jeg er ret så forfærdeligt dårlig til at spille shmups :D
Jeg elsker netop Sega, fordi det altid er så die-hard in your face arcade-agtigt. Det er ret fedt at kunne blære sig med at have gennemført et spil. Det kan man med mange af de gamle. Men nutidens spil skal man bare finde tiden til at tulre igennem. Det giver lige så meget street cred som at have set en film :/
Jeg vil sgu ikke (altid) bare ha' en oplevelse. Jeg vil også udfordres!
Game Over Yeah! | AV Intelligent Terminal
|
|
| slk486 | Skrevet 17/08-13 00:18 | Puha dada, nej nej. Der findes en hel del shmups, som benytter sig af den slags. Tro mig, det er ikke noget, du ønsker.
Ja, så kan man lige så godt starte forfra :) | j/k
|
|
 Sumez | Skrevet 17/08-13 00:25 | | Jeg kan godt lide begrænsede credits, for det giver en fornemmelse af at have opnået noget, selvom man ikke kan 1cc'e et spil, men stadig klare det indenfor de rammer, spiludvikleren/konsolporten har defineret | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
 Azzkikr | Skrevet 17/08-13 00:35 | Det kommer vel an på spil typen og spillet generelt.
Snakker vi fx battletoads, så ja, er begrænset continue irriterende (men det er spillet også "#€"€"€...)..
Omvendt i mange nye spil er der ingen konsekvens, du dør og starter 5 nanosekunder fra hvor du døde og spiller videre, det er jo fuldstændigt tilgrin. |
|
| slk486 | Skrevet 17/08-13 00:40 | ^ Jep
Og spil iøvrigt aldrig 2-player i Battletoads :) | j/k
|
|
 FancyPants | Skrevet 17/08-13 00:43 | Tror dog også det er begrænset hvor mange nye spil der ville kunne fungere 100% med et credit/continue system.
Omvendt har idiotisk placerede checkpoints (særligt i FPS spil) altid irriteret mig mere end en game over skærm. | PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
|
|
| slk486 | Skrevet 17/08-13 00:49 | | Med de mange tutorials, cutscenes og "døde perioder" i nutidens FPS'er er der sgu heller ingen der orker at starte banen forfra. Ser desværre ud til at Ducktales remastered netop lider under det problem. | j/k
|
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 01:05 | KillerBean2>
Camous>
og man startede fra en checkpoint hver gang man mistede en liv
Puha dada, nej nej. Der findes en hel del shmups, som benytter sig af den slags. Tro mig, det er ikke noget, du ønsker. Det kan jeg sige, på trods af at jeg er ret så forfærdeligt dårlig til at spille shmups :D
Jeg elsker netop Sega, fordi det altid er så die-hard in your face arcade-agtigt. Det er ret fedt at kunne blære sig med at have gennemført et spil. Det kan man med mange af de gamle. Men nutidens spil skal man bare finde tiden til at tulre igennem. Det giver lige så meget street cred som at have set en film :/
Jeg vil sgu ikke (altid) bare ha' en oplevelse. Jeg vil også udfordres!
Prøv Super R-Type og Super Star Soldier og så skal du nok udfordres. Selv den originale R-Type bruger checkpoints så selv med credit feed er den næsten umulig at gennemfør. Det er kun sådan at jeg kan nyde shooters. Jeg hader shooters med begrænset continues, tanken om at skulle lære et helt spil udenad og gennemfør det perfekt er slet ikke mig.
Jeg kan godt prøve en bane om og om igen, selv hvis det tager over 50 gange, jeg skal nok besejre det i sidste ende fordi baner er ikke længer end måske 10 minutter så jeg kan bare fokusere på de 10 minutter. Men at skulle mestre en hel spil fra start til slut der måske tager over en time det rækker tålmodigheden og hukommelsen slet ikke til. Det er specielt grovt hvis en fejl i bane 3 røvrender en i sidste bane, nej tak.
det gælder specielt for shooters, for jeg synes de er mere udfordrende at lær banen udenad end det er i en platform spil. |
|
 Konsolkongen | Skrevet 17/08-13 01:06 | Jeg er helt enig med Killer Bean, begrænsede continues er fedt. Øv dig lidt på de spil du køber, så får du også en langt bedre oplevelse når du endelig mestrer dem.
Jeg kan ikke pakke det pænere ind :) | Spiller nu: Phantasy Star IV
|
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 01:18 | Som sagt, det er problematisk at øve sig i spil med limited continues. Hvis en boss ved slutningen giver dig problem skal du spille fucking 40 minutter før du kan komme tilbage og øve dig et par gange mere. Det spilder min tid synes jeg, hader når spil spilder tid hvilken er også derfor at jeg ikke bryder mig om næsten alle RPG'er nogensinde lavet. Specielt alle dem der kom efter 16bit generationen.
Det er smag og behag, jeg får kun en god oplevelse når jeg gennemfør svære spil som Castlevania III. Hvis jeg nogensinde gennemfør Rage føler jeg mig nok kun lettet at jeg aldrig skal spille den mere. |
|
| slk486 | Skrevet 17/08-13 01:38 | Det spilder min tid synes jeg, hader når spil spilder tid hvilken er også derfor at jeg ikke bryder mig om næsten alle RPG'er nogensinde lavet. Specielt alle dem der kom efter 16bit generationen
Kan du uddybe? Jeg forstår ikke hvad du mener. Hvad er det der spilder din tid i alle RPG'er efter 16bit? | j/k
|
|
| Azzkikr | Skrevet 17/08-13 02:01, rettet 17/08-13 02:02 | slk486>
^ Jep
Og spil iøvrigt aldrig 2-player i Battletoads :)
Kun hvis du har en 3-40 joypads i overskud =) og har rådt til at blive uvenner med en masse kammerater.
Får myrekryp bare på at tænke på de scooter baner.... |
|
| KillerBean2 | Skrevet 17/08-13 02:07 | | Jeg har det modsat. Jeg elsker RPG'er, men jeg spiller dem mest for hyggens skyld. De har jo næsten altid save games, så der er sjældent noget på spil. I modsætning til shmups, hvor checkpoints ødelægger spillets flow, har jeg intet imod den slags i RPG'er. Man skal jo straffes på én eller anden måde, når man gør noget dumt, og så giver de tit en god undskyldning for at holde en pause. | AV Intelligent Terminal
|
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 02:13 | Filler. 16 bit RPG spille tid ca. 20-30 timer. 32 bit og senere 90-100+ timer.
Hvad ekstra får man for de mange ekstra timer? I min mening ikke en prut.
Jeg interessere mig for spildesign siden det var min planlagt karriere, selvom det ikke gik. Jeg kunne skrive en stil om hvor meget RPG'er fejler i alle hensigt.
Jeg spiler heller ikke spil for narrativ men primært for gameplay så i den forstand er der kun 3 RPG'er som jeg har spillet der faktisk gav mig glæde: Vagrant Story, Demon's Souls og Dark Souls.
Og det er ikke fordi jeg kun har prøvet et par RPG'er, nej, nej. |
|
| slk486 | Skrevet 17/08-13 02:16, rettet 17/08-13 02:17 | De fleste moderne RPG'ers filler kan i de fleste tilfælde skippes uden problemer, men forstår hvad du mener. Gælder dog mange andre genrer end RPG - også i "gamle dage". Her bestod filleren bare i sværere spil, med konsekvenser for fejl.
Jeg kunne skrive en stil om hvor meget RPG'er fejler i alle hensigt.
I din mening, naturligvis :) | j/k
|
|
| KillerBean2 | Skrevet 17/08-13 02:24 | Det ville da være ret trist, hvis alle typer spil skulle være lige stærke på de samme punkter.
Jeg nyde netop at skifte mellem puzzles, shmups, beat 'em ups, fighters, RPG'er, FPS'er og alt muligt andet, fordi de lægger vægt på forskellige ting og tilbyder forskellige former for stimulans.
Nogle gange kan jeg godt lide bare at få fortalt en historie og andre gange går jeg efter ren destilleret gameplay. Det kommer an på, hvilket humør jeg er i :) | AV Intelligent Terminal
|
|
| Azzkikr | Skrevet 17/08-13 02:44 | Hvad i al verden har det med antallet af continues at gøre? Ellers med hvor langt tilbage man starter?
Har du været i flasken KB=)? |
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 03:07 | Jeg synes nu personlig at det eneste punkt spil skal være stærke i er gameplay siden det er det eneste der gør dem til spil.
Har slet ingen intresse for historie i spil, hvis jeg har lyst til det læser jeg en god bog. I spil kommer narrativ altid i vejen for gameplay, men det er bare min synspunkt.
Jeg kan faktisk ikke huske historien til en eneste RPG jeg har spillet. Jeg har faktisk glemt alt ved den tid jeg når til sidste boss.
8/16 bit action spil ved man hvad er. Det med continues er bare en design valg som jeg ikke bryder mig om, nok fordi jeg aldrig spillede arkade spil, men jeg kan stadigvæk give det respekt hvis det er godt lavet.
Men RPG'er udover de 3, puha... |
|
| Konsolkongen | Skrevet 17/08-13 03:23 | | Level grinding var ofte noget man skulle bruge alt for lang tid på i 8/16 bit RPG'er. Synes du det er godt gameplay? | Spiller nu: Phantasy Star IV
|
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 03:42, rettet 17/08-13 04:07 | | Nej, slet ikke. Faktisk synes jeg at ingen RPG som jeg har spillet har haft godt gameplay udover de 3. |
|
| Azzkikr | Skrevet 17/08-13 03:52, rettet 17/08-13 03:59 | | Edit: svarede forkert pga ringe dansk fra ovenstående. |
|
| Azzkikr | Skrevet 17/08-13 04:00 | Camous>
Jeg synes nu personlig at det eneste punkt spil skal være stærke i er gameplay siden det er det eneste der gør dem til spil.
Så er du er jo allerede håbløst fortabt |
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 04:06, rettet 17/08-13 04:10 | Men lad nu RPG'er ligge, efter 30 år med selv samme problemer er det vist sikkert at den genre aldrig bliver bedre.
Jeg er bare glad for at Soul's serien eksistere. Hvis jeg skulle designe min svar på den perfekte RPG ville det ligne dem meget. Det er nok for mig. |
|
 - | Skrevet 17/08-13 08:37 | Meget enig. Spil hvor man risikerer at skulle starte helt forfra gang på gang, orker jeg heller ikke. Når jeg endelig har tid til at sætte mig hen og game nogle timer, gider jeg ikke kører de samme levels igennem i ring, fordi jeg skal mestre en titel. Jeg vil gerne have en god oplevelse ud af et spil, hvorefter jeg kan hoppe videre til det næste spil, og få endnu en god oplevelse.
Så derfor bryder jeg mig heller ikke om spil, hvor der er mangel på checkpoints... Jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på at spille igennem de samme passager igen og igen hvis jeg dør.
Men yep, sådan er vi forskellige, og jeg kan godt se "det seje i" at have gennemført et spil på 1cc, dog er det ikke noget jeg vil bruge så meget tid på, så hellere fordele tiden ud på mange gode spiloplevelser. | Spiller nu: Animal Soccer World
|
|
 Greaseball | Skrevet 17/08-13 10:18 | FancyPants>
^ Eller når ingen troede på at jeg havde gennemført Comix Zone :(
Jeg tror på dig. Har selv gennemført det mange gange. Ja også før jeg fandt koden til at være udødelig. (som sjovt nok er i Wii udgaven af spillet men ikke i XBLA). Stadig et godt spil som spilles bedst på en MD på et CRT Tv :)
Ved ikke om jeg kan idag. Sjovt nok er nogen af de spil man kunne gennemføre på MD dengang blevet meget svære at spille nu. Om det ens reflekser der sløvet af for "nemme" spil eller man bare er blevet ældre >:p |
|
| Sumez | Skrevet 17/08-13 10:59 | Camous>
Jeg hader shooters med begrænset continues, tanken om at skulle lære et helt spil udenad og gennemfør det perfekt er slet ikke mig.
Så spil for score :) | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Sumez | Skrevet 17/08-13 12:11 | Camous>
Har slet ingen intresse for historie i spil, hvis jeg har lyst til det læser jeg en god bog. I spil kommer narrativ altid i vejen for gameplay, men det er bare min synspunkt.
Der findes rigtig mange eksempler på spil hvor narrativet spiller sammen med gameplayet, og de to understøtter hinanden. F.eks. Super Metroid og Dark Souls. Ingen af fortællingerne i de spil ville fungere i en bog, men er fremragende som spil.
Og så er der spil som 999, hvor historien i den grad stiller sig i vejen for reel gameplay, men som man alligevel kan spille for historien, fordi den igen kun kan lade sig gøre på spilform. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| KillerBean2 | Skrevet 17/08-13 12:59, rettet 17/08-13 13:06 | Camous>
Har slet ingen intresse for historie i spil, hvis jeg har lyst til det læser jeg en god bog. I spil kommer narrativ altid i vejen for gameplay, men det er bare min synspunkt.
Så du har hverken interesse for historie eller arcade. Jeg er sgu lidt glad for, at du ikke blev spiludvikler ;)
Det forekommer mig lidt sørgeligt, at du kun søger historier i ét eneste medie. Hvis man bliver tilbudt en god historie, er det en smule dumt ikke at tage imod den, uanset om den tilbydes i form af en bog, en film, et spil eller noget helt andet.
Jeg kender alt for godt til det med at stirre sig fascistoidt blind på et eller andet i forbindelse med spil. Der er så tosset meget at vælge imellem, at det kan virke som et filter, når man prøver at få et personligt focus på det, man ønsker at få ud af mediet. Men der er ret så ustyrligt meget godt at hente, hvis man giver sig selv lov til at tilgå de forskellige genrer fra forskellige vinkler.
Kan slet ikke forestille mig at skulle betragte en Cave shooter og en LucasArts point 'n click efter de samme kriterier :)
Open your miiiind! | AV Intelligent Terminal
|
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 14:50 | Sumez>Der findes rigtig mange eksempler på spil hvor narrativet spiller sammen med gameplayet, og de to understøtter hinanden. F.eks. Super Metroid og Dark Souls. Ingen af fortællingerne i de spil ville fungere i en bog, men er fremragende som spil.
Og så er der spil som 999, hvor historien i den grad stiller sig i vejen for reel gameplay, men som man alligevel kan spille for historien, fordi den igen kun kan lade sig gøre på spilform.
Se nu, Super Metroid og Dark Souls er to spil som jeg altid vil stå ved. Det samme med ICO og Shadow ofbthe Colossus. Disse spil har faktisk næsten ikke noget af det jeg ville kalde narrative. Det de har istedet for er atmosfære hvilken passer meget mere med hvordan spil fungere.
Når jeg siger narrative mener jeg det i den klassiske forstand cinematic eller literary. Cinematic narrative bruger de spil der allerhelst vil efterabe film, altså stortset alle spil det udkommer idag, specielt fra vesten. Hvilken er hvorfor jeg næsten ikke spiller moderne spil disse dage.
Literary er mere i RPG'er hvor du skal trykke igennem væg efter væg af tekst.
De to tilgang kommer i vejen for gameplay fordi deres tilgang i min mening ikke passer godt sammen med denne medium. Hvorimod tilgangen i spil some Super Metroid og Dark Souls bruger minimalt aktiv narrative og istedet bruger næsten eksklusivt passiv narrative. Super Metroid har en start sekvens og det er næsten det eneste aktiv narrativ du får før slutningen, herligt.
For at se hvordan de to tilgang er forskellig bare sammenlign Super Metroid med Other M.
Og 999 er ikke en spil i min mening. De der visual novels er bare en elektronisk version af choose your adventure bog. I den fostand er navnet på den genre meget godt valgt. De er ren literary narrative med lidt grafik og meget lidt interaktion. Jeg betragter dem mere som elektronisk manga end spil. |
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 15:04 | m1chelsen>
Meget enig. Spil hvor man risikerer at skulle starte helt forfra gang på gang, orker jeg heller ikke. Når jeg endelig har tid til at sætte mig hen og game nogle timer, gider jeg ikke kører de samme levels igennem i ring, fordi jeg skal mestre en titel. Jeg vil gerne have en god oplevelse ud af et spil, hvorefter jeg kan hoppe videre til det næste spil, og få endnu en god oplevelse.
Så derfor bryder jeg mig heller ikke om spil, hvor der er mangel på checkpoints... Jeg gider simpelthen ikke bruge min tid på at spille igennem de samme passager igen og igen hvis jeg dør.
Men yep, sådan er vi forskellige, og jeg kan godt se "det seje i" at have gennemført et spil på 1cc, dog er det ikke noget jeg vil bruge så meget tid på, så hellere fordele tiden ud på mange gode spiloplevelser.
Jeg tror sgu folk her har helt misforstået udtrykket checkpoints. Husk det er retro sektionen her og når jeg siger checkpoint mener jeg det ikke som det misbruges idag i moderne spil men derimod som det blev brugt i 8/16 bit generationen.
Altså, som i spil som Ghouls 'N Ghosts og Castlevania. Der er en eller to checkpoint per bane. En midt igennem spillet og måske en ved bossen. Og siden du kun har tre liv skal du starte banen helt forfra hvis du mister dem alle.
Synes det fungere perfekt i de spil jeg nævnte. Bane design er så udfordrende at du risikere at dø hver tredje skridt. Og hver gang du dør bliver du straffet med at skulle gør noget eller hele banen om igen og igen.
Det er i min mening meget bedre end at blive straffet ved at skulle gør hele spillet om igen. Det tager sku for lang tid, det er spild af tid og bliver meget hurtigt kedeligt.
I Streets of Rage for eksempel er de første par baner bare røv kedelige nu hvor jeg har spillet igennem dem igennem en små 10 gange.
det er lige før spillet tvinger en til at bruge level select cheat bare for at kunne øve sig på de senere baner eller bosserne. |
|
| KillerBean2 | Skrevet 17/08-13 15:22, rettet 17/08-13 15:48 | Okay, så har jeg fuldstændig misforstået, hvad du mente, når du snakkede om det narrative.
Jeg vil også gerne skrive under på, at spil, hvor det cinematiske tager overhånd, er dødens pølse. Det er ret paradoksalt, at gaming først blev mainstream, da alting drejede i retning af Dragon's Lair i FPS-form :(
Men jeg vil dog mene, at der er en grænse mellem tryk-på-en-knap-for-at-spille og cinematiske sekvenser, som binder gameplay'et sammen. Jeg kan sagtens værdsætte spil, hvor hele historien bliver fortalt udelukkende gennem spillerens handlinger og færden, men det kan nu også være meget rart med spil, hvor man får små pusterum i form af mellemsekvenser. Det skal bare ikke blive for meget af det gode :)
Både mht. continues og mellemsekvenser, vil jeg bare sige, at tålmodighed er en dyd ;)
Camous>
I Streets of Rage for eksempel er de første par baner bare røv kedelige nu hvor jeg har spillet igennem dem igennem en små 10 gange.
Er du slet ikke interesseret i at blive god til at spille spillet?
Det er jo ikke meningen, at du skal spille de første baner sølle 10 gange. Du skal spille dem så mange gange, at det ikke har tal på det, så de bare sidder i fingrene. Det gælder om at være hardcore.
(Streets of Rage kræver så også ret meget tålmodighed. Hold kæft, hvor er det grimt at se på i forhold til de to efterfølgere, og lydeffekterne er til grin + fysikken er helt fucked. Hvis det ikke havde det fantastiske soundtrack, ville jeg ikke kunne holde ud at spille det) | AV Intelligent Terminal
|
|
 TheDuke | Skrevet 17/08-13 17:34, rettet 17/08-13 17:34 | Camous>
Literary er mere i RPG'er hvor du skal trykke igennem væg efter væg af tekst.
De to tilgang kommer i vejen for gameplay fordi deres tilgang i min mening ikke passer godt sammen med denne medium.
Jeg vil mene at de valg man træffer på baggrund af de vægge af tekst er en vigtig del af gameplayet i RPG'er, ihvertfald i de bedre af slagsen. |
|
 vyssen | Skrevet 17/08-13 18:12, rettet 17/08-13 18:14 | Jeg er ikke enig med dig. Kampspillede SoR 1 og 2 på en lånt MD som lille. Tror jeg så slutsekvensen 100 gange på et år, fordelt på de to spil. Jeg går den dag idag og leder efter en MD med de to spil, for hold nu kæft jeg har spillet det meget. På Ngage, PC og PSP. Jeg har stadig aldrig gennemført 2'eren på hardest, men den dag jeg gør, inviterer jeg kæresten på middag.
Der er en belønning i at gennemføre noget svært. Også selvom det indeholder lidt grinding. Det er jo også en del af oplevelsen at man spiller mere og mere tight i de første baner. Så man bliver klar til bosserne.
(Har emuleret battletoads i 2 player. Damn. Vi var slet slet ikke klar...)
Edit. Det er fedt at mestre den slags spil. Kan huske første gang jeg endelig nåede vandbanen i Sonic 1 på MS. Det var lige så fedt som det senere var at gennemføre det. |
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 18:37, rettet 17/08-13 18:58 | KillerBean2>Er du slet ikke interesseret i at blive god til at spille spillet?
Hvad er pointen i at spille de første par baner om igen og igen selvom jeg med lethed kan løbe igennem dem uden af miste liv? Det er egendlig det jeg har problemer med. Det er som om at blive tvunget til at gå tilbage til folkeskolen bare fordi man har problemer med en eksamen i universitet. Synes personligt at det spilder min tid.
Har slet ingen problemer med at spille kun de sekvenser der giver mig problem igennem 50+ gange indtil jeg kan løbe dem igennem stortset perfekt, som for eksempel i spil som Castlevania III, Super R-Type, Super Star Soldier og mange flere.
KillerBean2>
(Streets of Rage kræver så også ret meget tålmodighed. Hold kæft, hvor er det grimt at se på i forhold til de to efterfølgere, og lydeffekterne er til grin + fysikken er helt fucked. Hvis det ikke havde det fantastiske soundtrack, ville jeg ikke kunne holde ud at spille det)
Jeg synes nu godt om grafikken. Der er mange baner der gør meget godt brug af farver og parallex scrolling, som den der bane på båden. Har aldrig spillet de to andre, kommer nok heller ikke til, jeg er som sagt ikke meget for beat 'em ups. Den her var på min 3 i 1 cart, så jeg kunne lige så godt. |
|
 neros | Skrevet 17/08-13 19:15 | Jeg kender en der engang nævnte for mig at spil handlede om 1 credit, dig og din mor!
Sådan er det.
Jeg lærte at spille computerspil på arkademaskine hvor det handler om hvor langt man kan nå på 1 credit og få den højeste highscore muligt.
Seriøst jeg dødkeder mig i spil med uendelige continues. Hvorfor? Den gang i en anden tid handlede det jo om hvor langt man kunne nå i spil med få continues! MD, SNES etc. Det kaldes spilleglæde! | Bashful Neophyte
|
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 19:54, rettet 17/08-13 19:55 | Satte aldrig ben i arkader som barn, så hele det der 1cc og score concept har aldrig givet meget mening for mig.
Det er noget man skulle have haft banket i hovedet som barn tror jeg så spilleglæde er noget andet for mig. |
|
| Sumez | Skrevet 17/08-13 19:57 | Camous>
Altså, som i spil som Ghouls 'N Ghosts og Castlevania. Der er en eller to checkpoint per bane. En midt igennem spillet og måske en ved bossen. Og siden du kun har tre liv skal du starte banen helt forfra hvis du mister dem alle.
(...)
Det er i min mening meget bedre end at blive straffet ved at skulle gør hele spillet om igen. Det tager sku for lang tid, det er spild af tid og bliver meget hurtigt kedeligt.
Ghouls 'N' Ghosts ville godt nok være kedeligt hvis man bare kunne bruge uendelige credits i stedet for at være nødt til at lære at mestre spillet!
Jeg synes det er fint at credit feede for at -træne-, og de fleste moderne konsolspil der følger arcade-formatet (primært shooters) har jo også en training mode hvor man kan vælge hvilken bane man vil træne. Men du har sgu ikke gennemført, hvis du har brugt et utal af credits :D
Hvad synes du om Ikaruga's model hvor du starter med 2 credits eller sådan, og jo mere du spiller, jo flere credits åbner du for. Du har aldrig mulighed for at credit feede gennem spillet så du tvinges til at spille ordentligt for at få noget reelt ud af spillet, men med tiden for du åbnet op for at spille mere løst efter eget behov. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Camous | Skrevet 17/08-13 20:17 | Jeg ved ikke med arkade versionen af Ghouls 'N Ghosts men Genesis versionen har checkpoints og hvis du dør ryger du tilbage til den seneste. Der er en mid i banen og en ved bossen.
Synes nu spillet var meget sjovt på den måde. Faktisk er den på min top 20. Det ville den ikke have været hvis der var limited continues.
Synes bare ikke det er sjovt på den måde fordi det minder for meget af arbejde. |
|
| millennium | Skrevet 17/08-13 21:33, rettet 17/08-13 21:33 | | Jeg synes det er lidt synd at nutidens spil er designet efter spilkulturens utålmodighed og flygtighed, som ikke gider repeterer en bane. Tro mig, jeg kender det selv. Jeg har for mange spil og for lidt fritid til at opnå den samme mestring som i 90'erne, hvor jeg var ung, single og studerende. (Man kan aldrig forklare en studerende hvor meget fritid og frihed de reelt har). Jeg købte måske 3 snes spil om året, og der var ikke den samme masseproduktion af AAA titler (sådan oplevede jeg det). Så skulle hver en afkrog af et spil dælme også udforskes og indlæres. Sådan var spilkulturen dengang, og i dag er den helt anderledes. | The medium is the message.
|
|
| neros | Skrevet 17/08-13 21:46, rettet 17/08-13 23:20 | Camous>
Det er noget man skulle have haft banket i hovedet som barn tror jeg så spilleglæde er noget andet for mig.
Det har skam intet med at få noget banket ind i hovedet som barn! Det var af egen fri vilje. Arkade har altid sagt mig mest da det minder mest om rigtige spil, og jeg kan godt lide at arbejde ;-) | Bashful Neophyte
|
|
| KillerBean2 | Skrevet 17/08-13 23:29 | Jeg betragter heller ikke arcade som arbejde. Mere som en virkelig sund sportsgren :D
Et dårligt sandkassespil, DET er arbejde!
Jeg havde heller ikke ret meget kontakt med arcade, da jeg voksede op. Jeg mindes ikke at have set andet end et par Neo-Geo -maskiner og en enkelt upright Out Run på færgen til Bornholm. Jeg spillede dog Streets of Rage 3 på min MegaDrive til mine små fingre blødte. Fatter på ingen måde, hvorfor det spil var MegaDrive exclusivt. Den japanske udgave er det bedste arcade beat 'em up, der nogensinde er lavet, men det findes ikke til arcade. Det er så syret. | AV Intelligent Terminal
|
|
| Camous | Skrevet 18/08-13 00:03 | Sumez>Hvad synes du om Ikaruga's model hvor du starter med 2 credits eller sådan, og jo mere du spiller, jo flere credits åbner du for. Du har aldrig mulighed for at credit feede gennem spillet så du tvinges til at spille ordentligt for at få noget reelt ud af spillet, men med tiden for du åbnet op for at spille mere løst efter eget behov.
Jeg ejer faktisk ikke nogen som helst 32 bit shooters. Alle dem jeg har er 16 bit og næsten alle på PC Engine. PC Denjin, CD Denjin, Soldier Serien, Blazing Lasers, Gate/Lords of Thunder etc.
Synes bare den måde PC Engine shooter er designet er mere efter min smag, uendelig continues, men du bliver straffet ved at ryge tilbage til starten af banen hvis du dør, og du mister alle dine grej. Der skal også være god balance, ikke som Gradius hvor du lige så godt kan starte forfra hvis du dør i de senere baner.
De fleste af dem jeg ejer er rigtige konsol shooters, ikke port af arkade spil. Jeg kan faktisk ikke spille Arkade shooter ports der har en credit feed system. Som du siger kan man credit feede sig til finalen uden at rør den joypad fordi i arkade shooters mister man ikke progress når man dør, men mister kredit/liv istedet.
Den slags spil siger mig desværre ikke meget, jeg forstår hvorfor folk kan lide at spille disse for score eller 1cc, men det er bare ikke mig, jeg er bare en anden slags gamer. Jeg er faktisk heller ikke noget for bullet hell shooters. Synes meget bedre om gameplay i 16 bit genration shooters før bullet hell blev standard. |
|
| KillerBean2 | Skrevet 18/08-13 00:47, rettet 18/08-13 00:53 | Hvis du flytter til Århus, hiver vi dig ned i arcade-klubben og indoktrinerer dig på det groveste :D
Nej men, seriøst. Det er ikke helt for sjov, når jeg sammenligner arcade med en sportsgren. En god runde Street Fighter III: 3rd Strike kan nemt få sveden til at drive af koppen i spandevis, og hvis to stædige mennesker kaster sig over noget vs. Puzzle Bobble eller Puyo Puyo, kan det godt trække så meget i langdrag, at kampen først er forbi, når én af de to dratter om af udmattelse. Når man endelig begynder at forstå lidt af en Cave shooter, men alligevel ser sin high score blive slået, vækker det også nogle konkurrencegener, man ikke anede, fandtes i det blege kadaver. Arcade er naturligvis sjovest i selskab med andre tossede mennesker :) | AV Intelligent Terminal
|
|
copyright Play:Right 2002-2024