millennium | Skrevet 13/12-12 14:54, rettet 13/12-12 15:58 | Det er ved at være tid til at vurdere årets filmoplevelser, som IMO kun har budt på en lille håndfuld af positive overraskelser, og et par hypede mastodonter, der kun med nød og næppe holdt niveauet.
Hvad er jeres personlige top5 (eller top10) liste over årets mest positive filmoplevelser?
Min liste er:
1. Dredd 3D. Årets største overraskelse. Rustik, kompakt, visuel stærk og ualmindelig brutal.
2. Chronicle. Også en overraskelse der kom uventet. IMO bedste håndholdte film der endnu er lavet.
3. The Avengers. Efter den skuffende Captain America var forventningerne i bund, men så kom Joss Whedon....
4. Skyfall: En positiv oplevelse efter den dårlige Quantum of Crap. Og visuelt opslugende.
5. ParaNorman: Set med sønnike i 3D. Den var skide uhyggelig og meget betagende. Farmand var tæt på en tåre.
Boblere: Dark Knight Rises (holdt niveauet, men overraskede ikke), Prometheus (deler vande), The Amazing Spider-man (gentagende historie men god reboot), Hobitten (For store forventninger kan ødelægge filmen)
Årets filmudgivelser. | The medium is the message.
|
|
neros | Skrevet 13/12-12 15:05 | Dredd 3D var virkelig fed nok en af mine bedste oplevelser i år! WOW!
Skyfall var også en stor overaskelse i den visuelle del. Sad virkelig og nød hvert sekund og historie mæssigt også helt i top. Nok den bedste James Bond film i nyere tid.
Ellers elskede jeg Prometheus som nok var den film jeg så mest frem til i år. Virkelig flot Sci-fi film i Alien universet hvad mere kan man ønske sig. | Bashful Neophyte
|
|
KillerBean2 | Skrevet 13/12-12 15:28 | 1. Killing Them Softly. Den eneste virkelig gode film, jeg har set i år.
2. Haywire. Overraskede mig positivt. Soderbergh kan godt, når han tager sig sammen.
3. Prometheus. Skuffede mig ret fælt, men storladent Sci-Fi er aldrig helt skidt.
4. Looper. Har nogle problemer her og der, hvor tråden knækker. Men ellers bundsolid Sci-Fi.
5. Hushpuppy. Meget alternativt, men troværdigt, bud på en Sci-Fi film. Stort set uden "science".
Er noget så træt af, at jeg glippede Dreed 3D :( | AV Intelligent Terminal
|
|
Naiera | Skrevet 13/12-12 17:07 | Prometheus
The Dark Knight Rises
Skyfall
Avengers
Total Recall (ja!)
Hamilton: I nationens intresse
Bourne Legacy
Ted
From Up On Poppy Hill
The Raid | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
Prozel | Skrevet 13/12-12 17:18 |
Er noget så træt af, at jeg glippede Dreed 3D :(
Helt enig. Godt den dog snart kommer på Blu-ray. Dredd er for cool! :D |
|
millennium | Skrevet 13/12-12 21:07 | Naiera>
Total Recall (ja!)
Nej! | The medium is the message.
|
|
Naiera | Skrevet 13/12-12 21:15 | Jo. Jeg var yderst positivt overrasket. Usandsynligt flot og underholdende, og så er det simpelthen næsten bare for meget med BÅDE Kate Beckinsale og Jessica Biel i samme film :)
Nu hedder tråden jo 'bedste filmoplevelser', og blandt mine bedste i år er altså den nye Total Recall. Det hjalp nok at jeg havde skruet forventninger godt ned, og at mit setup er ustyrligt fedt, men ikke desto mindre hyggede jeg mig gevaldigt med den film. | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
KillerBean2 | Skrevet 13/12-12 21:24, rettet 13/12-12 21:25 | Puha, nu minder du mig om en hi-fi tosse, jeg snakkede med på et tidspunkt. Han lyttede kun til Madonna. Egentlig kunne han ikke li' hendes musik. Men tøsens plader er åbenbart så godt producerede og indspillede, at det var det eneste, der var godt nok til hans hundedyre selvbyggede anlæg.
Den nye Total Recall er satme noget snot, ligegyldig hvor flot og imponerende den så måtte være :D | AV Intelligent Terminal
|
|
|
Xiwana | Skrevet 13/12-12 21:57 | Årets hits:
1. Argo. Årets absolut bedste filmoplevelse. Intet mindre. Fantastisk instruktion og skuespil. Fremragende.
2. Iron Sky. Ved godt, den deler vandene, men jeg var nu godt underholdt. Skøn CGI.
3. Skyfall. Ikke den bedste Craig-bondfilm, men dog stadigvæk en ganske kompetent fortælling til trods for det lettere ringe manus.
4. Ganz 1 & 2. Ikke ligefrem premierefilm, men set en sjov aften i forb. m. Cph Pix.Totalt overgearet og ganske underholdende.
Gik desværre gik glip af Avengers, Dredd 3D og Looper.
Film, jeg kunne have været foruden:
1. Prometheus. En stor skuffelse pga. det (imo) usammenhængende manus. Det er ikke alle filmmagere, der kan slippe afsted med at udgivelser, der efterlader en så lang række ubesvarede spørgsmål. Trier og Kubrick kan, Scott kan ikke.
2. The Dark Knight Rises. Ikke en direkte dårlig film. God skurk. Undervældende slutning. | [inspirational quote here]
|
|
Azzkikr | Skrevet 13/12-12 23:40 | Looper er heller ikke noget at råbe hurra for, så det behøver du ikke være ked af. |
|
millennium | Skrevet 14/12-12 10:08 | Argo ville jeg gerne have set. Det var vidst også en uventet positiv overraskelse for mange. | The medium is the message.
|
|
SeventhSun | Skrevet 14/12-12 10:15 | Jeg forstår simpelthen ikke hvordan Avengers kan være så hypet som den er.
Jeg synes det var en ganske udmærket film, men noget mesterværk var den absolut ikke.
Uden Iron Man og nogle gode one-liners fra Hulk havde det været en komplet ligegyldig og forudsigelig film. | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
millennium | Skrevet 14/12-12 10:53, rettet 14/12-12 10:54 | Jeg tror det var filmens nørd-faktor der gjorde sig godt. I andre superhelte-filme får jeg ofte følelsen af, instruktøren bare gør sit arbejde, men ikke rigtigt har nogen indsigt i superheltenes kulturelle værdi.
Joss Whedon virker derimod som en superheltefan der har lavet en film til andre superheltefans. Han er en af os.
Til gengæld var 3D komplet unødvendigt, meget forstyrrende og lagt på i postproduktionen. | The medium is the message.
|
|
Sumez | Skrevet 14/12-12 11:53 | SeventhSun>
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan Avengers kan være så hypet som den er.
Jeg synes det var en ganske udmærket film, men noget mesterværk var den absolut ikke.
Uden Iron Man og nogle gode one-liners fra Hulk havde det været en komplet ligegyldig og forudsigelig film.
Jeg må indrømme at jeg kun har set den anden halvdel af Avengers, men jeg synes den ser pinligt ringe ud, ud fra hvad jeg har set. Så jeg er med dig på det punkt.
Selvom jeg også synes at Dark Knight Rising var en stor skuffelse, undrer det mig alligevel at nogle folk kan synes den er forfærdelig, mens Avengers er mesterlig. Det er lidt underligt. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
Azzkikr | Skrevet 14/12-12 12:01 | Det har vel noget at gøre med forventningerne, men ja selvom avenger måske overrasker og TDR skuffet lidt, så vil jeg også mene TDR stadig er en 100x bedre film.
Det skal dog siges det endnu ikke er lykkedes mig at se Avengers helt igennem, jeg har forsøgt 2 gange og er døset hen begge gange, så har vel i alt kun set 90% af filmen. Cpt America og co. er åbenbart for ligegyldige til at jeg kan holde mig vågen. |
|
|
la0s | Skrevet 19/12-12 18:13, rettet 19/12-12 18:13 | millennium>
Jeg tror det var filmens nørd-faktor der gjorde sig godt. I andre superhelte-filme får jeg ofte følelsen af, instruktøren bare gør sit arbejde, men ikke rigtigt har nogen indsigt i superheltenes kulturelle værdi.
Joss Whedon virker derimod som en superheltefan der har lavet en film til andre superheltefans. Han er en af os.
Til gengæld var 3D komplet unødvendigt, meget forstyrrende og lagt på i postproduktionen.
Fra hvad jeg har hørt, er superheltefans, sådan de old school-nørdede, ikke imponerede over filmen. Så det må vel være fans af superheltefilm den er lavet til. Som film synes der var voldsomt tyndt, ligegyldigt og ofte meget snydeagtig med brud på filmens egen logik (skurke der går fra bad-ass -> wimpy/svage). Hele tredje akt er weak sauce, og alt på luftskibet er tæt på ligegyldigt.
Men jeg er nok ikke til superheltefilm.
Årets pt. største oplevelse har været Shame, Looper og Kill List. Jeg glæder mig til Killing them softly og lidt til Jagten.
Edit: Margin Call (DVD) har også været ganske fin | Hvad sker der?
|
|
Jlowe | Skrevet 19/12-12 20:19 | Naiera>
Total Recall (ja!)
Jeg synes faktisk du har fat i noget rigtigt. Filmen blev et kommercielt flop og blev rakket ned af anmeldere. Så er forventningerne i den grad lave når man starter filmen op, og det er ofte her jeg er blevet underholdt bedst. Total Recall (2012) blev kaldt et makværk imens den oprindelige nærmest blevet ophøjet til et rent mesterværk. Det er ikke længe siden jeg har haft den oprindelige med Arnie snurrende i maskinen og det er IKKE et mesterværk. Dialogen er tåkrummende, og det er måske bevidst - men selvom jeg lader som om en hundelort er en kage - så er det stadig en lort. Arnold og Stone overspiller så man skulle tro deres liv var på spil. Og flere actionscener er latterlige (og det er ikke alderen, Die Hard 1 holder stadig fx)
Den nye Total Recall er flot og den opbygger et fantastisk fremtidsunivers. Actionscenerne er vellavede og medrivende. Colin og især Beckinsdale spiller ganske fint og man får sympati med hovedrollen. Og så er billede og lyd guf for enhver hjemmebio ejer!
Alt for ofte bliver film ophøjet til en elitær kunstform hvor lange pauser på 15 minutter skal understrege hvor kunstneriske alle er. For mig skal film først og fremmeste underholde og engagere mig. Flotte actionscener, masser af farver og god lyd er vigtige parametre på linje med skuespil og historie. The Avengers var i år den bedste filmoplevelse for mig. Masser af tju-bang, dygtige skuespillere, en fornuftig historie med en god skurk og humor. Alt sammen skabt af en instruktør med kærlighed for sit kildemateriale og med målet om at underholde. Skyfall får en flot 2-plads, med en glimrende Bond og en bindegal skurk - og så er actionscenerne bare så rå og rustikke at jeg er imponeret hver gang. TDR skal også nævnes for sin flotte afslutning af en triologi på linje med Star Wars, LOTR og lignende. Ja det mener jeg :-)
De største skuffelser for mig i år er flere danske film og så det faktum at Michael Haneke stadig ikke har formået at lave en film som kan få mig til at se mere end 20 minutter uden jeg falder i søvn. Kunsterisk måske, men øjj hvor er det vanvittigt kedeligt!
Ovenstående skal selvfølgelig ikke forstås som om jeg er modstander af de lidt smallere film, det er jeg bestemt ikke og senest har jeg set "Safety not guaranteed" som er en herlig skæv film. Men der skal jo være nogen som også taler Michael Bay, Brett Ratner, Len Wiseman, Oliver Megaton og Rob Cohens sag :-) | Du vil gerne være med i hulen, ikk' Mulle?
|
|
Naiera | Skrevet 19/12-12 21:11 | Jeg har ingen interesse i at tale Michael Bays sag, men jeg kan nu som regel godt lide Len Wiseman og Olivier Megatons bud på hvad film er for noget :)
Af de lidt smallere film har jeg for nyligt set Your Sister's Sister, Butter og Terri, som alle kan anbefales. Især førstnævnte, som jeg synes virkelig ramte plet hele vejen igennem. Jeg er på kort tid blevet ret vil med Mark Duplass som både skuespiller, forfatter og instruktør (han har skrevet og instrueret Cyrus og Jeff, Who Lives at Home med sin bror Jay). Jeg må se om jeg kan finde en Blu-ray med Humpday.
Jeg lejede Safety Not Guaranteed på Apple TV for nogle uger siden, og den var sgu også god. Der er ikke nogen synderlig mangel på indie-drama/komedier for tiden. | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
millennium | Skrevet 19/12-12 21:21 | Uden at sammenligne Total Recall med den tidligere udgave (lad os f.eks sige at den ikke findes) så synes jeg stadig det var en fail med enkelte lyspunkter. Største anke var nok, at jeg på intet tidspunkt interesserede mig for udfaldet, og at centrale egenskaber fejlede. Seriøst, Cohagen-skurken var det komplet weak sauce, og hvis der ikke er skurk med en stærk profil, så er heltens udskejelser komplet ligegyldige.
For the record: jeg er en stor mainstream sympatisør, men der er grænser for hvor meget form man kan hælde over et tyndt manuskript.
Men godt at høre Avengers var number one. Jeg mener stadig at filmen kan have en nørd-faktor uden at være tro mod tegneserien. Synes Joss er på samme niveau som sit publikum, i modsætning til andre instruktører der taler ned til sit publikum.
Og dansk film - uha, ja. Den var slem. Jeg har selvfølgelig set En Kongelig Affære, som var årets... "peak". Dansk film har virkelig svært ved at overraske mig i nutiden, og jeg har ikke været tilfreds med dansk films formåen siden Pusher, Riget og Festen. Det var før årtusindeskiftet. | The medium is the message.
|
|
KillerBean2 | Skrevet 19/12-12 23:18, rettet 19/12-12 23:23 | Jeg ville lyve for mig selv, hvis jeg påstod, at den oprindelige Total Recall var et "mesterværk". Det er en seriøst dårlig film. Men den er uendeligt meget mere underholdende end 2012-udgaven.
Jeg kan virkelig, virkelig ikke værdsætte avancerede CGI-effekter og andre "billige" stunts længere. Det var meget sjovt i 90'erne, hvor den slags var dyrt og sparsomt. Men nu, hvor alle film efterhånden er sovset fuldstændig nådesløst ind CGI og rabalder, slår det mig ikke som andet en ren larm. Når alle film har det, er det jo ikke noget særligt, og hvad skal det så gøre godt for? Og endnu værre er det, at alt CGI'en er så forbandet klinisk at se på. Da man brugte practical effects, var der som regel også masser af støv og snavs og røg (sikkert til dels også for at skjule trampoliner og stålwirere), og det var fanme fedt at se på. Jeg har lidt på fornemmelsen, at folkene, der laver CGI lige for tiden, er alt for ømme omkring deres kreationer. De kan ikke få sig selv til at svine lortet ordentligt til. De kunne sagtens "ødelægge" deres ting nok til, at det slap fuldstændig af med den plastik-feel, der især plagede CGI i 90'erne. Men de er sgu for forfængelige.
Når man først har skrællet plastik-CGI'en og larmen af Total Recall (2012), er der ikke ret meget mere end dårligt skuespil og et fesent manus tilbage. | AV Intelligent Terminal
|
|
Azzkikr | Skrevet 19/12-12 23:50, rettet 19/12-12 23:51 | Det hjælper heller ikke at den "nye" total recall har en så intetsigende og kedelig hovedrolle indehaver som Collin Farrel, det er imo filmens største problem, det er umuligt at blive fanget/undgå at falde i søvn med ham i hovedrollen især når plottet og historien ikke ligefrem er overdrevet interessant.
Den gamle havde da noget charme netop pga Arnold (på godt og ondt) som holdt en fanget og gjorde filmen rimeligt underholdene, selvom det ikke reelt set er nogen vanvittigt god film. Arnold kan/kunne bære en hovedrolle i film hvor han er/var den eneste store stjerne, det kan Collin farrel ikke.
Jeg får lyst til at slukke mit tv hver gang jeg ser collin farrell. |
|
SuperMikkel | Skrevet 20/12-12 10:23 | 1) Argo
2) Avengers
3) Prometheus
4) The Raid
5) Ariettas hemmelige verden
Argo var og er et spændende bekendtskab, og er fantastisk sat op og tro mod historien og tiden den udspiller sig i. Den er på alle måder værd at se, men om det er en biograftur værdi er jeg faktisklidt i tvivl om.
Avengers er på alle måder Batman - The dark knight rises overlegen. Alene det at Avengers taler til "nørden" og ikke tager sig selv så overdrevent seriøst som Batmand gør er et stort plus. Det at Batman så efterfølgende ikke overholder sine egne præmisser i forhold til seriøsitet og realisme, er med til at trække filmen ned i niveau. Man skal skisme, også som film, overholde de regler og rammer man selv sætter. Argumentet med, jamen uden Ironman var Avengers aldrig gået. Dette er sikkert korrekt, men uden Batman var The Dark Knight Rises sikkert heller ikke gået, eller måske var den faktisk gået og endog blevet en bedre film.
I forhold til danske film har jeg det rigtigt svært. jeg vil gerne sige En kongelig affære, men for hulen hvor var det en KEDELIG affære, så den kan ikke få thumbs up herfra. Så her må jeg pege på Hvidestensgruppen, som på trods af den ikke er fantastisk er det bedste jeg har set i år. |
|
millennium | Skrevet 20/12-12 11:13 | Hvidstensgruppen? Der må jeg sige... SPOILER-TEKST: da de sad i fængsel tænkte jeg "BLIV NU FÆRDIGE!!" Den føles længere end sin spilletid og var stærkt præget af frygteligt syntetiske replikker.
Og seriøst.... Den skaldede Frisør, Maire Krøyer.... zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.....
Hvor er dansk films risikovillighed blevet af? (eller rejste den væk sammen med Refn?) | The medium is the message.
|
|
jaes | Skrevet 20/12-12 11:25 | Ja, for amerikanske film er helt vildt risikovillige ;)
Det sagt, er der lidt en stilstand i dansk film. Til gengæld har vi fået mange gode serier de seneste 10-15 år, og ikke utænkeligt at der er en sammenhæng, da der trods alt er grænser for hvor mange ressourcer vi har som relativt lille film-land.
Af nyere danske film, synes jeg Frygtelig lykkelig var en meget positiv oplevelse. Hvidsten Gruppen var god med lidt småproblemer, værd at se. |
|
millennium | Skrevet 20/12-12 12:19, rettet 20/12-12 12:23 | Refn var jo super god til at beskrive den miljøernes underverden, og han var en særdeles idealistisk filmskaber - måske nogle gange lidt for idealistisk. Synes hans kompetencer fra Pusher også kan ses i Drive.
Men hvor er hans substitut? Ikke rigtigt nogen steder. I stedet har vi fået en bølge af idiotiske krimikomedier, særligt båret frem af Lasse Spang Olsen og Rasmus Heide.
Jeg har dog meget respekt for Nikolaj Arcel og Ole Christian Madsen som virkelig tør afprøve nogle genrer og gerne vil arbejde med dyrere produktionsapparater. Nordkraft var interessant og havde masser af stiløvelse. Den afprøvede virkelig noget nyt, men manglede finish. Arcel har virkelig også gå-på-mod og er en kompetent filmskaber med høje kvalitetskrav. Det er ikke mange instruktører der kan overbevise investorerne om at lave en dansk Harry Potter wannabe.
Til gengæld så jeg fornyligt Fighter (Aicha) på Netflix, og det var s'gu en en positiv overraskelse. Kung-fu og dansk ungdomsfilm i en god synergi. Værd at se. | The medium is the message.
|
|
Jlowe | Skrevet 20/12-12 21:12 | Nu skal jeg selvfølgelig heller ikke gøre Total Recall (2012) til et mesterværk, men for mig er der noget appellerende ved en film som først og fremmest går efter at underholde.
CGI kan godt tage overhånd, men omvendt synes jeg også at ældre actionfilm hvor man kan se tydelige wires, indsatte figurer og backscreen i endnu højere grad ødelægger illusionen. CGI er lidt som silikonebryster - vi ved det er kunstigt og alt det der - men vi kigger alligevel ;-)
Jeg vågnede i nat badet i koldsved over at have glemt måske den allerbedste film jeg har set i år. Warrior med Tom Hardy og Joel Edgerton var helt fantastisk. Og sidstenævnte er på vej til det store gennembrud - han er bl.a. med i ZERO DARK THIRTY…
Sidste film set er Lawless, og den er et godt eksempel på en film som ikke underholder. Keeeeedelige passager og så en masse vold fordi man kan. Så hellere Boardwalk Empire!
Men de bedste oplevelser i år er hos mig indiskutabelt på tv-mediet. Boardwalk Empire, Game of Thrones, Sons of Anarchy, Newsroom (dog ikke West Wing format endnu, men WW sæson 1 var også lidt clunky), Justified, Justified, Homeland, Sherlock, Suits og Justified. Er det bare mig eller ligger alt mod og nytænkning i TV serier i dag? Blod, vold, tabu, fantastisk dialog, sex og bandeord blandes til et smukt mix.
Måske skal vi have gang i endnu en tråd omkring årets bedste TV serie? | Du vil gerne være med i hulen, ikk' Mulle?
|
|
Naiera | Skrevet 20/12-12 21:29 | Justified bør helt sikkert nævnes tre gange. | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
Wehner | Skrevet 22/12-12 11:11 | Jeg har set pinligt få film i år, men det er i hvert fald klart Hobbitten, der er nummer et. For mig, der er temmelig hardcore LotR-fan, levede den helt op til de store forventninger. | >>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
|
|