X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

The Last Of Us fra Naughty Dog


Svar
BeanoBeanoSkrevet 11/12-11 09:26 
Naughty Dog har på VGA 2011 annonceret deres kommende PS3 spil: The Last Of Us

Info: http://blog.eu.playstation.com/2011/12/11/the-last-of-us-unveiled-at-vgas

Trailer: Se hele indlægget
540 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 > »

Svar
SonicSonicSkrevet 14/06-13 19:35, rettet 14/06-13 19:37 
Naughty Gods skriver netop på facebook, at autosave nu er fikset.


Autosave issue - FIXED and update

Hi all,

The autosave issue some of you have been encountering has been investigated thoroughly. We have determined that the cause had to do with a server we were using to capture player stats, which is why playing offline may have alleviated the issue for some players. We have addressed the issue with the server.

All you need to do is quit any current playthrough of The Last of Us all the way out to the XMB, and then restart the game.

Existing save files are okay. Both single-player and multiplayer are okay to play. I.E. you play online in any mode.

Enjoy!
Parental Advisory: Explicit Lyrics
millenniummillenniumSkrevet 14/06-13 19:55 
Naughty Dog u rule. Det er dælme promte respons.
The medium is the message.
SonicSonicSkrevet 14/06-13 19:58 
Alle øjne er på dem lige nu, og det er bare fedt de reagerer så hurtigt. Et respektabelt firma :)
Parental Advisory: Explicit Lyrics
BeanoBeanoSkrevet 14/06-13 20:30 
Load tiden er røv hos mig igen nu....
HankyHankySkrevet 14/06-13 22:41, rettet 14/06-13 22:42 
Loadtiderne varierer godt nok også voldsomt her - jeg er bange for at mit drev er ved at stå af. Oplevede også flere gange i nat, at cutscenes gik i slowmotion i 3-4 sekunder af gangen, og så tilbage til normal hastighed... og så i slowmotion i 3-4 sekunder, osv.

>.<

EDIT;
Det er bare sjovt, at jeg ingen problemer har med samtlige andre PS3 spil.
Spiller nu: Astro Bot: Rescue Missi..., Travis Strikes Again: N..., Wonder Boy: The Dragon'...
BeanoBeanoSkrevet 14/06-13 22:59 
Jeg har ikke problemer med andre spil og det er kun ifm. load af spil fra hovedmenuen. Autosave tog også ca 1-2 min at fuldføre da jeg lige afsluttede mit spil. Tror ikke de har fixet problemet ;)
millenniummillenniumSkrevet 14/06-13 23:39 
Ingen problemer herfra. Har en last gen ps3 før der kom slim modeller.

Loadetiden var lidt sjov fordi den pludselig loadede langsomt ved 97,8% agtigt. Men ikke noget der tog mere end 30 sekunder.
The medium is the message.
RaGeRaGeSkrevet 15/06-13 03:03 
Hold kæft hvor er det spil dog konge.
"Better to reign in Hell than serve in Heaven."
millenniummillenniumSkrevet 15/06-13 06:59, rettet 15/06-13 07:01 
Naughty Dog, take my money and my soul.

Med Last of Us skal jeg tydeligvis lære at være mere tålmodig og mindre dristig/skydegal.
The medium is the message.
SonicSonicSkrevet 15/06-13 10:24 
Så fik jeg mit, perfekt timing til patches and stuff :D
Parental Advisory: Explicit Lyrics
DarkbeatDarkbeatSkrevet 15/06-13 11:53 
@Hanky Det med hop i cutscenes havde jeg også på en helt ny PS3
BeanoBeanoSkrevet 15/06-13 12:39, rettet 15/06-13 12:39 
Lille easter-egg spoiler 10+ timer inde...

SPOILER-TEKST:
Har I fundet Jak & Daxter? :)
BeanoBeanoSkrevet 17/06-13 21:52 
ND er ikke helt uden humor:

"Justin Beiber to play Drake in Uncharted movie..."
http://www.vg247.com/2013/06/17/justin-beiber-to-play-drake-in-uncharted-movie-according-to-the-last-of-us/
RJKRJKSkrevet 17/06-13 22:48 
Efter at have gennemspillet The Last Of Us i weekenden, må jeg tilslutte mig koret og blankt anbefale alle at købe, støtte og spille det. Det er i min optik et af de absolut bedste spil i denne generation, hvis ikke dét bedste.

Der er virkelig mange ting at rose og fremhæve, og jeg vil godt nævne bare et par stykker af dem.

Jeg er begejstret for at spillet forventer, at jeg er et voksent menneske, der godt kan tænke selv. Hvor elegant og subtilt det er i hele sin fortælling og kommunikation. Et blik fra Joel eller en bevægelse fra Ellie fortæller mere end andre spil bruger minutters dialog på. Utallige tomme skuffer og glemte børnetegninger i forladte og røvede huse giver mere baggrundshistorie end sidevis af tekst i andre spil. Og de handlingstømte perioder med den konstant spirrende natur, der ikke bare lever videre, men helt overtager hvad der engang var menneskenes herredømme, leverer mere holdning og morale, end de fleste spil kan diske op med tilsammen. Igennem et års rejse lykkes det dårligt nok Ellie at få ét ord ud af Joel om hans fortid, men dét fortæller netop det hele. Alle andre spiludviklere har enormt meget at lære her.

Imod min forventning var jeg også enormt engageret i selve gameplayet. Generelt finder jeg cover-skyde-sekvenser ensformige og jeg har aldrig brudt mig om stealth-sekvenser i nogen spil, og holdt mig fra de titler hvor det er hovedformålet. Jeg keder mig simpelthen over mekanikken i det, men i dette tilfælde sad jeg oftest ude på kanten af stolen. Dels fordi det altid er så dygtigt skruet sammen, konstant afvekslende og balanceret, men også fordi jeg ønskede for Joel og Ellie at de ikke skulle lide den forfærdelige skæbne, som jeg så alt for mange gange undervejs. Jeg kan ikke huske at være død så mange gange i noget moderne spil. Ikke at jeg fandt det sjovt at spille, men som andre har sagt er "sjovt" blevet et misforstået koncept i spil. På den måde minder spillet mig mest om mine favoritspil i sidste generation. Det er ikke meningen at det skal være "sjovt", men en stærk oplevelse.

Slutningen på spillet nager mig stadig. Jeg forstår godt hvad den prøver og det lykkes skam også. Jeg er med på at spillet får mig til at gøre forkastelige og umoralske handlinger, for selv at overleve, og dermed blive lige så egoistisk som alle de andre, jeg ellers havde kategoriseret som "de onde". Fordi det ultimativt er en spilsekvens, jeg som spiller kan styre, så burde jeg være i stand til at vælge noget andet, og bevise at jeg trods alt er et bedre menneske. At jeg ikke vil synke til deres niveau. Det provokerer mig at jeg alligevel tvinges, og ikke kan vælge fra, og dermed udnytter fortællingen på eksemplarisk vis at det netop er et spil, for at gøre sin pointe effektiv. Jeg fratages muligheden for at påstå, at jeg ville have handlet anderledes. Jeg tror stadig ikke jeg billiger det, men må samtidig anerkende at det er tilnærmelsesvis genialt.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
BeanoBeanoSkrevet 18/06-13 09:02, rettet 18/06-13 09:10 
Gennemførte det i søndags (19 timer på normal) og er enig i stort set at du skriver. Vanvittig imponerende lavet hele vejen igennem, spændende gameplay og en rørende historie.

Meget lille spoiler...

SPOILER-TEKST:
Syntes slutningen er lige i skabet og modigt af ND at man netop ikke får et valg som spiller - for i virkeligheden er der ikke et valg for personen og ikke lagt op til det undervejs. Det kan også diskuteres hvad der er mere moralsk ved det valg der ikke træffes.

^ Dejlig grå-zone som kun styrker spillet :)

Er nu startet på et nyt spil på hard - færre forsyninger og ammo at finde, og fjenderne virker mere opmærksomme men tager/uddeler ikke mere skade svjv. Lidt ærgerligt at man ikke kan vælge NG+ på en højere sværhedsgrad. Så har man gennemført på normal, kan man ikke fortsætte NG+ på hard.
Generelt var sværhedsgraden passende på Normal men den sidste tredjedel lige i underkanten for mig pga mange forsyninger. Hvis man allerede vil søge omgivelserne igennem for forsyninger (som jeg) og fokusere på stealth, vil jeg anbefale at spille på Hard fra starten.

Multiplayer har jeg slet ikke forsøgt mig med endnu - nogen her som har noget godt eller skidt at sige om det?
HeroldHeroldSkrevet 18/06-13 12:41 
Jeg har ikke mødt nogen endnu, der er højere rank end mig. Det siger lidt om hvor glad jeg er for spillet :D

Det bruger lidt en standardmodel, men med det twist at det er langt mere up close and personal. Din ammunition er begrænset, så alle skud gælder - du får lidt mere af at nakke en modspillere og der er supplypoints rundt omkring, der giver ressourcer til at bygge bomber og molotovs. Der er selvfølgelig også skills med forskellige tiers, og ud fra disse kan man bygge forskellige loadouts, man kan skifte mellem.

Det hele er bygget op om et metaspil, hvor du samler forsyninger til din "klan", som så vokser jo mere mad du har og i forbindelse med random events, der overføres til challenges in-game. Får du ikke nok mad bliver folk sultne, syge - og så dør de.

Dette billede opsummerer det meget godt, IMO.

The Last Of Us fra Naughty Dog
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
BeanoBeanoSkrevet 18/06-13 12:46 
Cool nok - det skal prøves :)

Hvilken af de to multiplayer modes spiller du?
HeroldHeroldSkrevet 18/06-13 12:54 
Supply Raid - den af dem, hvor man respawner. Den anden har jeg ikke rigtigt prøvet endnu.

Det er ret sjovt at forbinde det med Facebook - så bliver ens klan befolket af folk fra ens venneliste.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
millenniummillenniumSkrevet 19/06-13 09:06 
Jeg har sammenlagt spillet SP et par timer (slet ikke nok IMO), godt på vej mod Capital Building - men det undrer mig at der står 24% complete...?

Er det opdelt i chapters, eller huh...?
The medium is the message.
BeanoBeanoSkrevet 19/06-13 09:22 
Dunno, men hvis du kun har spillet et par timer er du langt fra 24% :)
slk486slk486Skrevet 19/06-13 09:29 
Jeg tror min efterhånden er 24% af vejen :D
j/k
RJKRJKSkrevet 19/06-13 09:45 
De procenter tæller væsentligt hurtigere i begyndelsen end sidenhen. Jeg var også på godt 20% efter to timer, og endte på over 15 timer.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
millenniummillenniumSkrevet 19/06-13 10:01, rettet 19/06-13 10:01 
Aha, så det er en "deacceleration" af progress, så spilleren får hurtigere succes i starten og hænger på til enden. Sådan gør de også i Mario spillene. :-D

Det er ikke første gang jeg har fornemmelsen af, at procenterne tæller hurtigst i starten.
The medium is the message.
RJKRJKSkrevet 19/06-13 10:06 
Mon ikke procenterne er baseret på hvor store dele af spillet man har set, og ikke at sværhedsgraden gør, at man kommer til at bruge væsentligt længere tid på de sidste dele.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
BeanoBeanoSkrevet 19/06-13 10:08, rettet 19/06-13 10:16 
Tror jeg ikke - 24% lyder stadig meget højt.

EDIT: Morgenkaffen er ikke nået ud i fingrene
RJKRJKSkrevet 19/06-13 10:15 
Højt? ;) Tjoh, så vidt jeg husker tæller prologen som hele 10%, så tælleren er i hvert fald misvisende uanset hvordan man ser på det.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
BeanoBeanoSkrevet 19/06-13 10:16, rettet 19/06-13 10:22 
Fixed :D

EDIT: Bare ignorer % og kig på spilletiden. RJK brugte ca. 15 timer og jeg små 19 timer ;)
Afhænger af hvor omhyggeligt man gennemsøger omgivelserne for materialer, tags osv. Spiller man på Hard vil det sikkert tage længere tid første gang da der er mærkbart mindre at finde.
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 09:26 
Glæd dig... mere ;)
slk486slk486Skrevet 21/06-13 09:28, rettet 21/06-13 09:28 
^ Slettede min post igen, da jeg læste forkert. Pakken er fra Amazon uk. Den anden er forsinket i tolden, som jeg allerede har betalt. !@%^*#^$%@ :(
j/k
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 09:29 
Surt - næste gang, gør som mig og køb bogen ved siden af ;(
slk486slk486Skrevet 21/06-13 09:30, rettet 21/06-13 09:31 
Ja, men der er også full size comic, der ikke kommer ellers før til nov-dec.

Det gør iøvrigt ikke noget, da jeg ikke har tid til at spille det før næste weekend alligevel :)
j/k
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 09:37 
ok, havde lige misset det med tegneserien... men alligevel ;)

Uanset - glæd dig! Er i gang med 2. gennemspilning på Hard. Hvis du vil gennemsøge og udforske miljøerne for forsyninger og presses på stealth og survival siden, er Hard vejen at gå :)
slk486slk486Skrevet 21/06-13 09:38 
Vil du anbefale hard til første playthrough?
j/k
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 09:38 
Ja
millenniummillenniumSkrevet 21/06-13 09:39, rettet 21/06-13 09:40 
Ok, har knækket cirka 4 timer af The Last of Us. Verdict so far....

(minor spoilers - læs ikke hvis du ikke vil vide noget som helst om spillet.)

Jeg kan virkelig mærke Naughty Dog teamets store hang til at imponere med momentvise fantastiske udsigter, naturens elementer og lyssætning. Men de overgører det aldrig, og det gør forskellen. Lidt samme indvirkning havde Uncharted 2 på mig. Efter jeg har været gennem den skrå skyskraper med kedelige betonrum, og kommer ud og ser udsigten mod Capital Building, har lyset ændret sig. "Wow!" Og efter den klaustrofobiske vej gennem den oversvømmede subway, kommer man ud i naturområder med solstråler gennem træerne. "WOW, igen"

Det er også kompetent konstrueret med fjendernes positioner. Nogle gang forventer jeg at blive angrebet - men gør det ikke. Nogle gange står fjenderne i hold - hvilket er svært. Og de næste to-tre gang er det måske kun én fjende, som er rimeligt nemt. Et godt spil behøver ikke gradvist blive sværere hele tiden. Der må også gerne være disse pusterum, som teamet mestrer fantastisk. Rigtig god pacing som føles mere naturligt og mindre konstrueret.

Hele tiden siger min indre skeptiker mig: "Er jeg bare hoppet med på en kollektiv hype? Er spillet et overfladisk men forførende spil for galleriet?". Ligesom Uncharted 2, er Last of Us jo ikke groundbreaking nyt. Gåderne har so-far været rimeligt simple, men alligevel synes jeg spillet presser mig til at overveje min taktik, mere grundigt end sniger-spil tidligere har gjort. Jeg er ikke god til at være tålmodig - men jeg er dælme nødt til det.
The medium is the message.
slk486slk486Skrevet 21/06-13 09:41 
Kan du ikke tagge dine spoilers? :)
j/k
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 09:45 
@slk: Normal passede fint nok for mig og gav tilstrækkelig udfordring. Men der var rigeligt med forsyninger og den sidste 1/3 ret nemt fordi jeg gennemsøgte alt. På Hard er fjenderne identiske men forsyninger i knaphed så man tvinges til at bruge stealth mere, afveksle våbenbrug og generelt spille mere strategisk.
Hvis jeg havde vidst at NG+ kun kan startes med samme sværhedsgrad, havde jeg spillet på Hard fra starten.
slk486slk486Skrevet 21/06-13 09:47 
Ok, jeg spiller hard fra starten. Hvis sværgedsgraden nogenlunde matcher Uncharted, så er det det rigtige for mig.
j/k
RJKRJKSkrevet 21/06-13 09:47 
millennium>
Hele tiden siger min indre skeptiker mig: "Er jeg bare hoppet med på en kollektiv hype? Er spillet et overfladisk men forførende spil for galleriet?".

Jeg havde samme overvejelser lang tid inde i spillet. Det er kun en sund tilgang, synes jeg - når spillet så trænger igennem alle dine parader (det gjorde det i hvert fald for mig), så må man jo også bagefter anerkende det fuldt ud.

Mine 15+ timer er forresten lidt misvisende, kommer jeg i tanke om. Jeg havde jo save-buggen, så jeg havde lige gennemspillet de første omkring 3 timer normalt uden at få savet, som jeg så løb hurtigt igennem derefter.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 09:51 
millennium>
Ok, har knækket cirka 4 timer af The Last of Us. Verdict so far....

4 timer?

Det er kun intro :)
RJKRJKSkrevet 21/06-13 09:54 
slk486>
Hvis sværgedsgraden nogenlunde matcher Uncharted, så er det det rigtige for mig.

Det er helt klart sværere - især hvis man regner i antal dødsfald :) Men det er primært svært på den måde, at hvis man ikke har overskud i form af materialer og evner, så må man gå mere forsigtigt og taktisk til værk. Jeg synes det var fint udfordrende på Normal, men en anden gennemspilning skulle så være på Hard.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
millenniummillenniumSkrevet 21/06-13 10:07 
slk486>
Kan du ikke tagge dine spoilers? :)

Altså det var jo ikke major spoilers som er afslørende for plottet. Det er jo mere mekanikken og lokationerne jeg beskriver. :-P
The medium is the message.
slk486slk486Skrevet 21/06-13 10:09 
No prob. Ville bare ikke risikere noget - jeg nåede at stoppe med at læse :)
j/k
millenniummillenniumSkrevet 21/06-13 10:10 
Oplevede også min først load bug i går. Den loadede 30% på en underlig rytmisk måde. Derefter startede den forfra, og begyndte at gå meget langsom ved 94% procent.
The medium is the message.
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 10:12 
Har jeg også oplevet flere gange - loadtiderne ved opstart er røvelendig :P

Savebugs har jeg heldigvis undgået.
RJKRJKSkrevet 21/06-13 10:14 
Jeg har oplevet den komme til 98% load og så starte forfra :) Heldigvis er det jo kun når man starter spillet op.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 10:25 
Bevidst lavet for at øge spændingen på alle tænkelige måder :D
SumezSumezSkrevet 21/06-13 11:59 
slk486>
Vil du anbefale hard til første playthrough?

Beano>
Ja

Jeg vil så gerne.. men efter den smadrede oplevelse med Bioshock Infinite er jeg virkelig ikke vild med idéen. Kan vi få en second opinion på det her? :P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
slk486slk486Skrevet 21/06-13 12:00 
Jeg havde det da fint med BI på hard...
j/k
BeanoBeanoSkrevet 21/06-13 12:00 
Hvad har det med Bioshock Infinite at gøre?
540 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig