Greaseball | Skrevet 30/11-11 16:28, rettet 30/11-11 16:31 | I dette interview på industrygamers.com der snakker Richard Garriott de Cayeux om bla. det i som jeg har indsat her.
IG: It's always tough to completely change the way you look at things. The bigger the company, the more conservative they tend to be. Do you think consoles as we know them are doomed, or are we going to get a new generation, or is it just becoming irrelevant?
RGC: I think we might get one more generation, might, but I think fundamentally they're doomed. I think fundamentally the power that you can carry with you in a portable is really swamping what we've thought of as a console.
Hvad tror I? Har han ret eller er det bare en sur gammel mand der vil havde lidt spotlight?
Selv tror jer der er noget tid i nu før vi må sige forvel til formatet som vi kender og elsker.
Hvis det rent online som Onlive. Så kræver det nok at der bedre net over hele kloden end der lige er idag.
Tænke sig at havde en smartphone der var din konsol. Den går lige i stykker(som de nu gør når de med ude i det virkelige liv) Hvad skal man så spille Elder Scrolls X på når man kommer hjem? |
|
KillerBean2 | Skrevet 30/11-11 17:19 | Jeg tror det næppe smartphones kommer til at overtage konsollernes arbejde i den nærmeste fremtid. Men man ved aldrig.
Hvis nogen havde fortalt mig, da jeg var en lille lort, at arcade-maskinerne ville blive tromlet fuldstændigt ned af røvsyge enarmede tyveknægte i løbet af de næste 10 år, ville jeg have sagt, at de var sindssyge. Men det skete så alligevel. Så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det er, forbrugerne vil have :/
Jeg kan derimod godt forestille mig, at det ikke varer længe, før PC'en og konsollen "smelter sammen" til et enkelt produkt. Konsollerne har allerede adopteret mange af de funktioner, man kender fra PC'en, og langt de fleste mennesker, som ejer en PC, er kun interesseret i en håndfuld funktioner, der ikke tilnærmelsesvis udnytter dens potentiale. Hvis konsollerne påtager sig den håndfuld funktioner og gør dem lige så tilgængelige som på en PC, er det vel nærmere PC'en, der bliver truet af udryddelse. | AV Intelligent Terminal
|
|
Xiwana | Skrevet 30/11-11 17:26 | Der er uden tvivl ved at finde en udkrystalliserings- og raffineringsproces sted i disse år, hvor ting smelter sammen. Først internet på mobil - så på konsol - og nu i tv. Men at konsollen som medium skulle dø ud, finder jeg nu ikke så sandsynligt. Ikke så længe der er så mange markante profileringer af enkeltstående selskaber med deres fokus på exclusive titles gennem diverse intellectual propeties-aftaler (Microsofts aftaler med Epic Games, Turn 10 Studios og Bungie, Sony med Naughty Dog og egne produktionsselskaber og Nintendo med egne produktionsselskaber). På sigt måske - men ikke foreløbig! | [inspirational quote here]
|
|
TheDuke | Skrevet 30/11-11 17:31 | Jeg tror at dedikerede håndholdte konsoller forsvinder snart.
Stationære konsoller vil nok blive erstattet af noget cloud-baseret nams der kommer indbygget i dit TV, men det er noget længere ude i fremtiden. |
|
ChronoSousa | Skrevet 30/11-11 18:15 | Man kan ikke kigge på hvad der sker indfor håndhold, og sammenligne hvad der sker med konsoller.
Det er to helt forskellige ting.
Har venner som spiller meget på ipad/iphone (til/fra arbejde, og på job)
Men ingen konsol der hjemme.. og ser dem LANGT fra som gamer!
Jeg tror faktisk at:
Vi kommer til at se mange flere konsoler, at de vil ta' nogle af PC marked.
Et lille F.eks - Jeg købte min PS3 2007, og min PC i 2010.
Jeg kunne ikke køre BF3 på min PC... men godt på en ps3 som er fra 2006..
Det er meget billiger at holde sig til sin konsole, og jeg ser flere og flere spil der lægger tæt på PC port.
Og er sikker på den næste GEN konsol vil kunne næste det samme som en PC, plus man er sikker på at man ikke skal købe nye hardware i 7/10 år. | Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
|
|
TheDuke | Skrevet 30/11-11 19:42, rettet 30/11-11 19:45 | ChronoSousa>
Jeg tror faktisk at:
Vi kommer til at se mange flere konsoler, at de vil ta' nogle af PC marked.
Jeg tror de allerede har taget hvad de kunne få der, de resterende PC-gamere holder ved platformen fordi den tilbyder visse typer spil som aldrig kommer på konsol, plus friheden til at modde sine spil.
Et lille F.eks - Jeg købte min PS3 2007, og min PC i 2010.
Jeg kunne ikke køre BF3 på min PC... men godt på en ps3 som er fra 2006..
Det er vel bare et eksempel på at du har købt en PC der ikke er beregnet til gaming.
Det er meget billiger at holde sig til sin konsole, og jeg ser flere og flere spil der lægger tæt på PC port.
Selve konsol hardwaren er billigere kontra en PC (medmindre man køber ved launch), men spillene er til gengæld oftest 100-150 kr. dyrere på day one, og du har ikke adgang til de digitale tjenester hvor lidt ældre spil kan fåes for en slik.
Grunden til at konsol-udgaverne ligger tættere på PC-portene, er ikke at de er blevet bedre til at udnytte konsollernes hardware, men at PC-portene er blevet markant ringere de seneste år og tit mangler de mest basale muligheder for at ændre på grafikken.
Og er sikker på den næste GEN konsol vil kunne næste det samme som en PC, plus man er sikker på at man ikke skal købe nye hardware i 7/10 år.
Rent power-mæssigt måske (ved launch), men du kommer aldrig til at have de samme muligheder for at skræddersy din spiloplevelse så længe der et enkelt firma der bestemmer alt hvad der kommer til at ske på platformen, og du får ikke alle de niche- og indiespil der er på PC'en. |
|
enfen | Skrevet 30/11-11 20:20 | ChronoSousa>
Et lille F.eks - Jeg købte min PS3 2007, og min PC i 2010.
Jeg kunne ikke køre BF3 på min PC... men godt på en ps3 som er fra 2006..
Det er meget billiger at holde sig til sin konsole, og jeg ser flere og flere spil der lægger tæt på PC port.
Du valgte så et ret dårligt eksempel. De to versioner af spillet kan på ingen måde sammenlignes. Jeg har set begge udgaver, og der er stor forskel.
Men jeg vil da give dig ret i, at man får en langt længere life span med en konsol sammenlignet med en pc, der skal opgraderes ofte for at følge med spillene. | What is the Matrix?
|
|
SeventhSun | Skrevet 30/11-11 22:00 | Udviklingen med især smartphones som spilleplatform er super interessant, men jeg kan på ingen måde se hvordan Angry Birds kommer til at erstatte ting som CoD: MW 3, som lige har haft seriens største launch overhovedet.
Om noget ser jeg nærmere at PC'en for de fleste almindelige mennesker bliver noget ala små notebooks og iPad, og som derfor ikke vil kunne afvikle de store AAA titler.
Så det kunne måske tyde på at gaming PC'en får en anden form en den har nu. | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
JAA | Skrevet 30/11-11 23:58, rettet 01/12-11 00:05 | Ser man på tal taget fra http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_best-selling_game_consoles, solgte konsoller (ikke håndholdte) fra forrige generation ca. 198 millioner mens konsoller fra nuværende generation har solgt ca. 201 millioner.
Om tallene er helt præcise ved jeg ikke, men det giver nok et rimeligt billede. Om profitten ved salg af konsoller og tilhørende spil og udstyr er faldet kan selvfølgelig også være en faktor for fremtiden, men forbrugernes interesse for konsoller synes vedvarende.
Hvad der så sker fremover, kan vi jo kun gætte på. Personligt tror jeg ikke, at konsoller er i fare for at uddø lige foreløbig.
Selv spiller jeg nu mere på håndholdte end på konsoller, men det har meget at gøre med, at vi kun har plads til ét tv. |
|
jaes | Skrevet 01/12-11 00:13, rettet 01/12-11 01:06 | Synes det er værd lige at bemærke, at Richard Garriott ikke taler om, at smartphones vinder over stationære konsoller som spiloplevelse. Han taler om, at smartphones er så kraftige nu, at de grafiske forskelle, måske, vil være stort set udlignet om 1-2 konsolgenerationer. Altså så man til den tid bare kan hooke sin smartphone op til et tv, klipse den i nakken, eller hvad der nu er nu er the shit til den tid, og dermed have ét apparat der kan bruges til det hele.
Hele interviewet:
http://www.industrygamers.com/news/game-industry-legends-richard-garriott-de-cayeux/ |
|
TheDuke | Skrevet 01/12-11 02:39 | De mangler dog stadig at finde en løsning på interfaceproblemet. Så længe man kun har en touchpad at arbejde med sætter det nogle ret strenge begrænsninger for hvor kompleks styringen kan være. |
|
Charzek | Skrevet 01/12-11 02:48 | Det er faktisk noget jeg har snakket med nogle af mine venner omkring for ikke så lang tid siden.. Jeg tror der med tiden vil komme en sammen smeltning mellem det vi i dag kender som en konsol og en pc. Som vi kan se har vores konsoller i denne generation lang flere elementer fra en pc end den tidligere havde. Om det så er pc market der skal være bange eller konsoller der midster salg ved jeg ikke helt, tror ikke rigtig det er noget man kan sammenligne.. Men der er jo så mange forskellige elemenmter til det med at spille på de to forskellige formater.. Men som en af mine venner sagde, pc er jo det format der kan trakke dne bedte grafik, hvis du altså holder din computer opdateret.. Det kan man jo ikke på samme måde med en konsol, der er jo et vist limit på hvad de kan yde fra den dag de kommer ud |
|
Greaseball | Skrevet 01/12-11 17:22 | Sandt nok at man ikke kan upgrade sin Konsol. Men tag et kig på hvad der kom de første år af Xbox360 og PS3's levetid og sammenlign med idag. Der er sket store spring og det ikke fordi hardware bliver bedre, nej. Det er fordi udviklere finder nye måder at programmere på. Nye grafiske tiltage og måder at lege med lys, textures osv. på. Bare se forskellen mellem Gears of War 1 og Gears of War 3.
En stor fordel ved konsoler frem for at havde en håndhold dims(som sikker også er din mobil) er at der er mindre risiko for skader og tyveri.. samt miste den i brandet. Ikke meget sjov ved at ligge med tømmermænd og opdage at ens smartphone(som også er ens konsol) ligger hos en af vennerne og man kan ikke huske hvem.
Lige en anden ting.. ham her Richard Garriott(osv) hvad har han lavet for nyligt til konsol marked?? ;) |
|
jaes | Skrevet 01/12-11 17:42, rettet 01/12-11 20:32 | Så bogstaveligt tror jeg ikke det skal tages. Ligesom at mange nu både har en smartphone og en konsol, kan man, hvis profetien går i opfyldelse, have to dimser der enten er éns, eller bare kan stort set det samme, men hvor den ene primært bliver i hjemmet.
Om han får ret? Svært at sige, om 10-12 år vil smartphones nok være så kraftige, at de er "gode nok" for mange. Men der vil jo nok stadig være en del, der ikke synes det er tilstrækkeligt, og det handler jo heller ikke kun om grafik; avanceret AI kræver fx også meget kraft. Tror der vil være stationære konsoller lang tid endnu, men om 10-12 år vil markedet formentlig være endnu mere broget end i dag, med stationære konsoller, håndholdte, smartphones, tablets, set-top-bokse og cloud-tjenester (meget findes i dag men er kun i startfasen). Hvis noget ryger bliver det nok håndholdte :) |
|
JAA | Skrevet 01/12-11 18:46 | Greaseball>
En stor fordel ved konsoler frem for at havde en håndhold dims(som sikker også er din mobil) er at der er mindre risiko for skader og tyveri.. samt miste den i brandet. Ikke meget sjov ved at ligge med tømmermænd og opdage at ens smartphone(som også er ens konsol) ligger hos en af vennerne og man kan ikke huske hvem.
Det slår mig som en ganske nonchalant antagelse at håndholdt skulle være lig en mobil. Det ser jeg slet ikke som værende tilfældet. Jeg er umiddelbart heller ikke synderligt bekymret over den ret teoretiske tømmermændssituation. Det tror jeg heller ikke er et udbredt problem. |
|
Greaseball | Skrevet 01/12-11 23:30 | JAA>
Det slår mig som en ganske nonchalant antagelse at håndholdt skulle være lig en mobil. Det ser jeg slet ikke som værende tilfældet. Jeg er umiddelbart heller ikke synderligt bekymret over den ret teoretiske tømmermændssituation. Det tror jeg heller ikke er et udbredt problem.
Nu mente jeg også primært mobiltelefoner da jeg talte om håndholdte da det er som mange mener er dem som vil overtage selve marked for håndholdte enheder(konsoller tror jeg IMO ikke at de overtager). De lever et ret hårdt liv når man sammenligner dem med f.eks. en PSP eller DS.
Hvad teoretisk er der ved tømmermænd, syns de er ret så rigtige efter en god aften(nu driller jeg bare) Men kender da mange der efter en meget "våd" tur i byen finder sig selv i at skulle købe ny mobil.
Men jeg skal da prøve at være mere præsis i hvad jeg mener næste gang. |
|
Azzkikr | Skrevet 02/12-11 00:03 | Jeg har meget svært ved at se hvordan håndholdte nogensinde skulle udgå til fordel for mobil telefoner.
Størrelsen (og styringen) på en mobiltelefon skaber nu engang nogle begrænsninger der gør at den på ingen måde kan måle sig en håndholdt konsol og aldrig vil kunne komme til at gøre det, i hvert fald ikke hvis man vil have spiloplevelser udover småspil ala angry birds og puzzles som er fine på mobiltelefoner. |
|
Greaseball | Skrevet 02/12-11 11:30 | Sandt nok, men de håndholdte har haft det hårdt på marked efter den der iTelefon kom ud. Sony's bud med en hybrid, Xperia play, var en god ide. Men den slå aldrig rigtig igennem. |
|
Azzkikr | Skrevet 02/12-11 12:40, rettet 02/12-11 12:40 | Nintendo sælger jo millioner af deres håndholdte konsoller og spil.
Deres 3DS salg, som indtil for nyligt var skuffende (og grunden til Nintendo uundgåelige opløsning iflg visse desillusionerede brugere herinde :P) blev fornyligt 3 doblet, hvilket betyder 3DS salget allerede efter 8 måneder er på niveau med hvad DS var på et år.
Mobil gaming skal helt sikkert nok vokse sig større, men det vil primært være en anden type af spil end på rigtige holdte konsoller fordi der som sagt er nogle begrænsninger der gør de umuligt at få samme spil opevelse på en mobil telefon kontra en håndholdt konsol.
Jeg har i hvert fald svært ved at se hvordan det skal kunne lade sig at gøre at lave større spil hvor ordenlig styring og skærm er et must, på en mobiltelefon.
Der skal virkelig også gå meget galt før at fx Nintendo helt dropper at lave håndholdte konsoller og laver mario til mobil. |
|
Bede-x | Skrevet 02/12-11 13:19, rettet 02/12-11 13:22 | Hvis man går med fordomme om at de eneste spiltyper man finder(som virker) indenfor mobile gaming(smartphones/tablets), er spil i stil med Angry Birds, så bør man nok lige kaste et nærmere blik på udvalget, for sådanne forstillinger er helt ude af trit med virkelighedens verden ;)
Det kan godt tænkes, at det er den slags der er mest af og/eller sælger mest, men det er så noget ganske andet. | Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
|
|
Azzkikr | Skrevet 02/12-11 13:32 | Jeg siger ikke at det er de eneste, jeg siger at det er den type der gør sig bedst ud på mobilmediet.
Vi kan vel blive enige om at mere komplicerede spil med større krav til kontrol og hvor mange elementer der skal vises på skærmen samtidigt uden at det hele bliver for småt er der visse begrænsninger ved mobilmediet kontra en rigtig håndholdt konsol. |
|
Jmog | Skrevet 02/12-11 15:34 | Azzkikr>
Vi kan vel blive enige om at mere komplicerede spil med større krav til kontrol og hvor mange elementer der skal vises på skærmen samtidigt uden at det hele bliver for småt er der visse begrænsninger ved mobilmediet kontra en rigtig håndholdt konsol.
Kontrolmæssigt er jeg helt enig. Man kan mange ting med touch, men rigtig mange spiltyper kræver knapper for at fungere ordentligt. Det ultimative i håndholdt gaming vil være en maskine med begge dele (hej Vita!).
Mht. skærmstørrelse, så har langt de fleste smartphones dog en skærm som er lige så stor eller større end de håndholdte konsollers. Min Iphone (som jo ikke er den største smartphone-skærm) har faktisk en skærm, som er en smule større end topskærmen på 3DS. |
|
Azzkikr | Skrevet 02/12-11 15:50, rettet 02/12-11 15:52 | At skærmstørrelsen er forskellig fra telefon til telefon er jo igen en begrænsende ting, det vil i princippet gøre at nogle spil kun vil give en optimal spil oplevelse til folk med telefoner der har en hvis skærmstørrelse.
Derudover skal man jo også sidde med sine fede fingre inde på selve skærmen på en telefon modsat en håndholdt konsol, hvilket igen begrænser mulighederne. |
|
TheDuke | Skrevet 02/12-11 16:43 | Jeg vil tro der kommer en standardisering hvad skærmstørrelse angår inden længe. |
|
Azzkikr | Skrevet 02/12-11 17:00 | Hvorfor skulle der gøre det?
Der er mange mennesker (som mig fx) der mener fx en iphone er for stor og foretrækker mindre telefoner.
Jeg kan ikke rigtigt se hvad der støtter din teori om standardiserede skærmstørrelser på telefoner. |
|
TheDuke | Skrevet 02/12-11 18:11 | Jeg siger ikke at der kun kommer til at være en enkelt, jeg ville forestille mig 2-3 forskellige. |
|
Jonassoe | Skrevet 02/12-11 20:04 | Killer Bean 2>
Hvis nogen havde fortalt mig, da jeg var en lille lort, at arcade-maskinerne ville blive tromlet fuldstændigt ned af røvsyge enarmede tyveknægte i løbet af de næste 10 år, ville jeg have sagt, at de var sindssyge. Men det skete så alligevel. Så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad det er, forbrugerne vil have :/
Arkademaskinerne blev udkonkurreret af konsollerne, ikke af de enarmede tyveknægte (der i øvrigt er meget ældre end arkademaskinerne). Konsollerne tilbød en oplevelse, der var overlegen og som man kunne få hjemme i sit hus. Det er den oplevelse, som smartphones og andre håndholdte ikke kan erstatte, og derfor tror jeg, at folk er ligeglade med, hvor meget teknologi, man kan proppe ned i en telefon. | Spiller nu: Super Street Fighter IV, Super Smash Bros. Melee
|
|
Greaseball | Skrevet 02/12-11 20:51 | Nemlig.. så hvorfor har vi folk som ham her i artiklen som elsker at udtale sig på denne måde... hvad får flere udviklere til at sige at det håndholdte marked(mobiler/tablets) er fremtiden. Skal man forstå hvad brugere siger, ikke kun her men andre seriøse konsol forums verden rundt. |
|
Azzkikr | Skrevet 02/12-11 20:57 | Enarmede tyveknægte og arcade maskine har da absolut intet med hinanden at gøre... De henvender sig til vidt forskellige mennesker.
Det kan lidt sammenlignes med de store pachinko haller i japan kontra Arcade hallerne og det er naturligvis forskellige publikum der kommer de steder. Men det er selvfølgeligt svært at vide uden at have været i japan. |
|
JAA | Skrevet 02/12-11 21:52, rettet 02/12-11 21:55 | Greaseball>
Nemlig.. så hvorfor har vi folk som ham her i artiklen som elsker at udtale sig på denne måde... hvad får flere udviklere til at sige at det håndholdte marked(mobiler/tablets) er fremtiden. Skal man forstå hvad brugere siger, ikke kun her men andre seriøse konsol forums verden rundt.
Jeg tror simpelthen de udtaler sig lidt forhastet på baggrund af det forholdsvist nye fænomen, smartphones er. Nyhedsværdien har jo gerne den effekt.
Jo, smartphones tager nok nogle markedsandele, men en stor del af det er, for mig at se, også folk der ellers ikke ville spille så meget. Folk, der virkelig holder af spil, sælger næppe deres PS3 fordi de har fået en iPhone, de spiller på, mens de venter på toget.
Må jeg tage fat på tablets nu? :P |
|
Jmog | Skrevet 02/12-11 22:39, rettet 02/12-11 22:40 | Azzkikr>
At skærmstørrelsen er forskellig fra telefon til telefon er jo igen en begrænsende ting, det vil i princippet gøre at nogle spil kun vil give en optimal spil oplevelse til folk med telefoner der har en hvis skærmstørrelse
Nu var det jo smart phones jeg snakkede om og her er de mindste nogenlunde på størrelse med topskærmen på en 3DS. "Almindelige" telefoner har ganske rigtigt skærme der er for små til de fleste spiltyper, men det er næppe dem der truer det konventionelle spilmarked. |
|
KillerBean2 | Skrevet 03/12-11 12:05 | Jonassoe>
Arkademaskinerne blev udkonkurreret af konsollerne, ikke af de enarmede tyveknægte (der i øvrigt er meget ældre end arkademaskinerne). Konsollerne tilbød en oplevelse, der var overlegen og som man kunne få hjemme i sit hus.
Undskyld, jeg siger det, men det er altså noget vås.
Jeg kan godt gå med til, at konsollernes fremmarch var medvirkende til at, arcademaskinerne blev forladt i regnen. Men det var sgu ikke fordi, konsollerne tilbød en overlegen oplevelse. Arcademaskinernes største styrke har altid været, at de (for det meste) var konstrueret af hardware, der var voldsomt overdimensioneret i forhold til det, som var proppet i konsollerne. Det eneste, der var "overlegent" ved konsollerne var, at man ikke behøvede at vade ned til grillbaren, og at man ikke konstant skulle proppe mønter i dem (selvom Xbox Live har genoptaget den trend).
Som jeg ser det, nåede konsollerne bare et stadie, hvor brugerne var tilfredse med oplevelsen, på trods af at arcademaskinerne kunne tilbyde noget mere imponerende. Og grillbarejerne indså, at de kunne tjene mange flere penge på at udskifte arcademaskinerne med enarmede tyveknægte.
Ludomaner er også langt mere trofaste kunder.
Det er nok også grunden til, at man ikke skal afskrive smartphones som konsollernes fjende. Hos langt de fleste mennesker vejer dovenskab mere end lysten til oplevelser.
Azzkikr>
Men det er selvfølgeligt svært at vide uden at have været i japan.
Så bliver der rigtig pisset nørdterritorium af :D | AV Intelligent Terminal
|
|
Azzkikr | Skrevet 03/12-11 12:22, rettet 03/12-11 12:33 | Jmog>
Nu var det jo smart phones jeg snakkede om og her er de mindste nogenlunde på størrelse med topskærmen på en 3DS. "Almindelige" telefoner har ganske rigtigt skærme der er for små til de fleste spiltyper, men det er næppe dem der truer det konventionelle spilmarked.
Det er muligt, men jeg forstår ikke helt pointen?
Så smart phones har samme størrelse skærm som EN af skærmene på en DS. Det betyder jo netop at de stadig er umådelig langt fra at kunne have den samme funktionalitet eller give en lignende spil oplevelse som fx på en DS der jo har 2 skærme.
Der 2 skærme er jo nu engang et design valg nintendo i sin tid har taget i stedet for at lave en stor skærm som på en psp. Derudover findes Ds'en jo også i flere størrelser.
For at en smart phone skulle kunne have den samme funktionalitet (både skærm og kontrolmæssigt) som en håndholdt konsol ville den skulle være latterligt stor + have knapper hvilket vel egenligt tager det "smarte" ud af telefonen... |
|
jaes | Skrevet 03/12-11 12:39, rettet 03/12-11 12:40 | Så stor skulle den da heller ikke være. De fleste smartphones har skærme mellem ca. 3-4", skærmen på PSP - som mange finder tilstrækkelig - er ca. 4".
Ser det som meget sandsynligt, at der kommer flere forsøg med hybrider af håndholdte og smartphones, og der skal som regel kun én succes til at sætte en lavine i gang. Vi taler jo heller ikke om et par år, men om mindst én konsolgeneration, og til den tid kan der sikkert laves noget der er mindre end en iPhone, inklusiv knapper og analoge pads, der kan skydes ud.
Det er klart, at en smartphone som håndholdt aldrig vil appellere til folk, der vil have meget små telefoner, men skulle det ske, at de som koncept bliver populære, kan det vel godt fjerne mindst én af de traditionelle håndholdte fra markedet. |
|
Azzkikr | Skrevet 03/12-11 12:52 | Killer Bean 2>
Som jeg ser det, nåede konsollerne bare et stadie, hvor brugerne var tilfredse med oplevelsen, på trods af at arcademaskinerne kunne tilbyde noget mere imponerende.
Jeg vil nu mene at det faktisk er omvendt. fx SNES'en (og faktisk allerede NES) kunne tilbyde spil som var langt mere i dybdegående og involverende end arcade maskinerne, omend de 'rigtige' arcade titler selvfølgelig stadig var overlegne på en rigtig arcade maskine. |
|
Azzkikr | Skrevet 03/12-11 12:57 | jaes>
Så stor skulle den da heller ikke være. De fleste smartphones har skærme mellem ca. 3-4", skærmen på PSP - som mange finder tilstrækkelig - er ca. 4".
En iphone har screen size på 3.5", som man så også skal sidde med sine fede fingre på. En psp har 4,3" og Vita har 5".
1-1.5" større skærm forøger altså nu engang enhedens størrelse temmelig markant. |
|
KillerBean2 | Skrevet 03/12-11 13:34 | Azzkikr>
Killer Bean 2>
Som jeg ser det, nåede konsollerne bare et stadie, hvor brugerne var tilfredse med oplevelsen, på trods af at arcademaskinerne kunne tilbyde noget mere imponerende.
Jeg vil nu mene at det faktisk er omvendt. fx SNES'en (og faktisk allerede NES) kunne tilbyde spil som var langt mere i dybdegående og involverende end arcade maskinerne, omend de 'rigtige' arcade titler selvfølgelig stadig var overlegne på en rigtig arcade maskine.
Du siger noget. Når det kommer til stykket, var det nok RPG'erne og FPS'erne, der slog de største søm arcademaskinernes kiste. High scores gik af mode :( | AV Intelligent Terminal
|
|
Naiera | Skrevet 03/12-11 14:04 | Killer Bean 2>
Det eneste, der var "overlegent" ved konsollerne var, at man ikke behøvede at vade ned til grillbaren, og at man ikke konstant skulle proppe mønter i dem (selvom Xbox Live har genoptaget den trend).
Det er da også nogle temmelig store fordele. Der var måske 'stemning' nede på en grillbar, og det virker sikkert dejligt hyggeligt med nostalgiske øjne, men det er da meget rarere at blive hjemme, og spille et spil man ikke skal proppe uendelige mængder mønter i, for at få lov til at blive ved med at spille. | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!
|
|
Azzkikr | Skrevet 03/12-11 14:15, rettet 03/12-11 14:16 | Killer Bean 2>
Du siger noget. Når det kommer til stykket, var det nok RPG'erne og FPS'erne, der slog de største søm arcademaskinernes kiste. High scores gik af mode :(
Ja plus det at man begyndte at kunne gemme sine spil og spille videre senere åbnede jo for utroligt mange nye spil typer/muligheder som ikke kunne fungere på en arcade maskine. |
|
Greaseball | Skrevet 03/12-11 14:57 | Ja arkade spil som vi idag ser på PSN og Xbox Live Arcade er jo spil man lige napper en hurtig runde med. Fleste er bygget op omkring highscores som man sammenligner med hele verden. Så på en måde har har konsoller givet nyt liv til de gamle titler for nye brugere. Men de gamle grillbare kommer nok ikke igen. Sidst jeg så noget der lign. var på New Zealand hvor en Burger King havde et Arcade room med forskellige spil, både nye og gamle. |
|
|
jaes | Skrevet 04/12-11 22:20 | Azzkikr>
En iphone har screen size på 3.5", som man så også skal sidde med sine fede fingre på. En psp har 4,3" og Vita har 5".
1-1.5" større skærm forøger altså nu engang enhedens størrelse temmelig markant.
For lige at starte med fakta, så har PSP en skærm på 3,8" og PSP Go en på 4,3" :)
http://en.wikipedia.org/wiki/PlayStation_Portable
Men vigtigere, så skal man netop ikke have sine fingre på skærmen, da vi jo ikke taler om nutidige smartphones, men hvad vi måske vil se en del år fremme i tiden. Og så er det jeg skrev, at det vel ikke er usandsynligt, at der kommer flere smartphones med indbygget gamepads. I stil med Xperia, men fysisk mindre end en typisk smartphone er i dag, og samme størrelse skærm. Producenterne formår jo hele tiden at give flere eller samme funktioner, men i mindre kasser. |
|
Hyakotake | Skrevet 04/12-11 22:24 | Bede x viste mig et bilspil på iPad (som jeg ikke kan huske titel på), som kunne smækkes til tv og outputte med 1080P. Det var selvfølgelig ikke helt Forza-grafik, men det var altså ikke langt fra. Når man så kan købe joypad som tilbehør er iPad'en jo blevet til en stationær konsol i sig selv. |
|
Greaseball | Skrevet 05/12-11 09:49 | Igen kan man sige. Hvor lang er levetiden for Tablets Vs. konsoller. Der allerede en Ipad 3 på vej. Det giver mening de er tætte på konsoller nu hvor de har været ude længe. |
|
SeventhSun | Skrevet 05/12-11 10:25 | En anden ting er: hvis en iPad næsten kan levere Forza grafik nu. Hvilken grafik kan konsollen så levere, når iPadden kan lave det der svarer til Forza nu?
Microsoft arbejder f.eks på at opgraderer Kinect ganske betydeligt, og et af problemerne nu er at de er begrænset af hastigheden på USB.
Hvis Kinect kan levere fungerende tale- og ansigtsgenkendelse, så har konsollen vel stadig et forspring ift. bare at koble iPadden til tv'et.
Det er klart at Microsoft, Sony og Nintendo er klar over problemet.
Og uden at det bliver ren Wii-style gimmick, tror jeg sagtens at man kan forestille sig, at "konsol" bliver mere en måde at samle controllers, friend list, online shop osv. i en pakke, hvor selve hardwaren betyder mindre. | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
Zzap! | Skrevet 05/12-11 12:50, rettet 05/12-11 12:52 | Jeg tror den grundlæggende pointe i alt det her er at computerkraften om føje tid (jeg spår næsten generation eller næste igen) bliver så billig at det ikke er dét der udgør den væsentlige del af fabrikationsomkostningerne.
Og samtidig kombineret med, at vi når et plateau af "godt nok" ligesom andre medier før har nået, efter en længere fase af hurtigt skiftende "platforme".
Tænk bare på LPer, CDer, NTSC/PAL/SECAM etc. Alle sammen standarder der kørte/kører på tredje til sjette årti. Det var ikke fordi der ikke skete tekniske forbedringer i mellemtiden, men kompatibiliteten blev opretholdt. Nyere hardware fortolkede simpelthen standard-dataformatet på en mere nuanceret måde.
For at noget lignende kan ske med dette medie, kræver jo så bare at der kan bliver skabt enighed om et fælles standard dataformat. Noget som faktisk nok bliver en langt større udfordring end at nå plateauet af "godt nok".
Når vi når dertil, bliver den gamle drøm om forcefeedback handsker og VR briller pludselig langt mere økonomisk realistisk. | Born to kill space
|
|
Bede-x | Skrevet 05/12-11 12:50, rettet 05/12-11 13:15 | Hyakotake>
Bede x viste mig et bilspil på iPad
Det var Real Racing 2 HD:
http://www.youtube.com/watch?v=CRwIpIeWE0Q
Skulle dog ikke køre alt for heldigt, når man spiller splitscreen:
http://www.youtube.com/watch?v=Bxj1QuKebdQ
Styringen er ret god og det samme kan siges om spillet. Ikke på niveau med Forza selvfølgelig, men der vil være nogen for hvem pris spiller ind og der tæller det altså med i regnskabet, at jeg kun gav 6 kr for RR2, mens Forza koster X pund(20?).
Azzkikr>
Vi kan vel blive enige om at mere komplicerede spil med større krav til kontrol og hvor mange elementer der skal vises på skærmen samtidigt uden at det hele bliver for småt er der visse begrænsninger ved mobilmediet kontra en rigtig håndholdt konsol.
Det er jeg sådan set ikke uenig i og det var også mere den her jeg opponerede mod:
Azzkikr>
Størrelsen (og styringen) på en mobiltelefon skaber nu engang nogle begrænsninger der gør at den på ingen måde kan måle sig en håndholdt konsol og aldrig vil kunne komme til at gøre det, i hvert fald ikke hvis man vil have spiloplevelser udover småspil ala angry birds og puzzles som er fine på mobiltelefoner.
Og der må jeg sige, at der findes en del spil forskellige oplevelser, der fungerer udemærket på mobilformatet*. Men noget af det der også fik mig til at komme med min kommentar, ligger måske lidt ud over din bemærkning og det er den meget reduktionistiske tankegang til mobilspil, man nogengange møder hos andre spilinteresserede. Der er sket så meget på den front de seneste år, at det udover at være decideret forkert at påstå, at der kun findes "Angry Bird" oplevelser, så er det også brandærgeligt, at man ikke udviser lidt mere åbenhed for et medie, der er begyndt at have en reel spilkulturel betydning og i tilgift leverer en række interessante spil. Ja, mediet er Angry Birds, men det er også Grand Prix Story, King of Dragon Pass, Machinarium, Ravenmark, Groove Coaster og en helt masse andet. Fem udvalgte spiloplevelser der står til udgivelse i december kunne være(med billeder for pointens skyld):
Final Fantasy Tactics(iPad december, iPhone nu):
Infinity Blade II:
Ghost Recon: Shadow Wars
(3DS screenshot. Film her: http://www.youtube.com/watch?v=6g5etWTTtrM)
Chrono Trigger:
Pocket League Story:
For andre vil det måske være Grand Theft Auto 3, League of Evil 2, Bard's Tale eller nogen af de hundredevis(tusindvis?) af andre spil der udkommer, jeg har udeladt. Og jeg påstår ikke at ovenstående nødvendigvis er gode spil, at de udkommer til tiden, ikke er ports eller passer til formatet, selv om strategi/rollespil/simulation før har virket fint. Pointen er den simple, at mobile gaming i dag er mere end bare "Angry Birds" oplevelser.
* Jeg tæller tablets med i samme kategori som telefonerne, da de tit er tilknyttet samme økosystem og i forbindelse med en diskussion om konsoller/håndholdte vs. mobilgaming er de relevante fordi de kan udfylde rollen som mobilt spillesystem. Ikke at jeg tror, at de udkonkurrerer konsollerne, men jeg ville omvendt blive overrasket, hvis ikke de tager markedsandele fra de håndholdte.
Om konsollerne så på et tidspunkt kan blive truet er noget andet og svært at sige, men der sker da ting på fjernsynsfronten i øjeblikket, så hvem ved? Kan også være at formfaktoren for fremtidens konsoller ændrer sig, som SeventhSun er inde på. Kan man heller ikke kategorisk afvise. | Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
|
|
Azzkikr | Skrevet 05/12-11 14:22 | jaes>
Men vigtigere, så skal man netop ikke have sine fingre på skærmen, da vi jo ikke taler om nutidige smartphones, men hvad vi måske vil se en del år fremme i tiden. Og så er det jeg skrev, at det vel ikke er usandsynligt, at der kommer flere smartphones med indbygget gamepads. I stil med Xperia, men fysisk mindre end en typisk smartphone er i dag, og samme størrelse skærm. Producenterne formår jo hele tiden at give flere eller samme funktioner, men i mindre kasser.
Det ville kræve at mobilselskaberne kommer med en eller anden form for standardiseret gamepad i deres telefoner ellers ville udviklerne skulle lave uendeligt mange versioner af deres spil til de forskellige telefoner. Mobilspillene som de er nu, er forholdsvis simple og kan klares med touchscreen, hvis man skal udover touchscreen skal der være en eller anden for standardisering, hvilket jeg ser som meget usandsynligt. Det vil næppe være økonomisk forsvarligt.
Det store problem, som jeg ser det, med at videreudvikle mobil gaming, fra hvad det er nu til at komme op i nærheden af håndholdte er netop at det ikke kan klares uden gamepad og større skærm. Lige pt kan alle mobil spil klares med den begrænsede touch funktionalitet der er på stort set alle smartphones pt. Der kræves pt ikke noget udover telefonens almindelige funktionalitet.
Skal man et skridt videre, skal der netop implementeres et gamepad (og helst større skærm), men hvem er egenligt interesseret i det? Det er i hvert fald ikke største delen af befolkningen der vil være tilfredse med at skulle betale en bondegård ekstra for et gamepad de aldrig bruger, og eventuelt at telefonen fysisk bliver endnu større. Det vil sige telefoner skal komme i forskellige udgaver, eller helt deciderede gaming hybridmodeller men vil det virkelig være økonomisk forsvarligt? Og vil folk rent faktisk gide købe dem fremfor en rigtig håndholdt konsol (bedre kontrol, skærm, store eksklusive titler, nintendo?). Jeg synes der er meget mere der taler imod at mobiler skulle komme op på håndholdt niveau, end for det.
Jeg kan heller ikke rigtigt se hvordan det vil være muligt at have en fysisk mindre smartphone end idag, med samme størrelse skærm + gamepad, det bliver godt nok et gamepad til dem med utroligt tynde fingre så :P.
Bede-x>
Og der må jeg sige, at der findes en del spil forskellige oplevelser, der fungerer udemærket på mobilformatet*. Men noget af det der også fik mig til at komme med min kommentar, ligger måske lidt ud over din bemærkning og det er den meget reduktionistiske tankegang til mobilspil, man nogengange møder hos andre spilinteresserede. Der er sket så meget på den front de seneste år, at det udover at være decideret forkert at påstå, at der kun findes "Angry Bird" oplevelser, så er det også brandærgeligt, at man ikke udviser lidt mere åbenhed for et medie, der er begyndt at have en reel spilkulturel betydning og i tilgift leverer en række interessante spil. Ja, mediet er Angry Birds, men det er også Grand Prix Story, King of Dragon Pass, Machinarium, Ravenmark, Groove Coaster og en helt masse andet.
Jeg er skam udemærket klar over at der findes en hav af forskellige spil typer til mobil, men som jeg skrev er det nu engang angry birds og puzzles der gør sig bedst på formatet pga begrænsningerne med skærm og kontrol. Min kommentar gik jo på hvad der rent faktisk var optimalt og gav en ordenlig spiloplevelse kontra en håndholdt konsol.
Vil nogen i deres vildeste fantasi foretrække at spille nogen af de spil du nævner der på en mobil fremfor en psp eller en ds? Det er vidst kun yderst fanatiske mobil gamere der vil sige ja til det. |
|
Zzap! | Skrevet 05/12-11 14:44 | Man kunne da sagtens forestille sig at rammen på hver side af en iPhone, eller der hvor Android lige nu har 5 - 100 unødvendige knapper bliver lavet om til noget andet.
Lad os sige en forlængelse af skærmens touchpad, uden skærm under, men med taktilt klik i den ene side og en lille gummi joystik fætter i den anden.
Dét plus den normale touchskærm, ville være rigeligt til selv de mest reélt komplekse spil. | Born to kill space
|
|
Azzkikr | Skrevet 05/12-11 14:58 | Man kan forestille sig mange ting, fantasien sætter jo ingen grænser, men er det realistisk? Hvem vil købe/foretrække det frem for en normal håndholdt + alm telefon? Vil det økonomisk set kunne betale sig for mobil selskaberne at udvikle disse hybrider/flere versioner af samme telefon specifikt til gaming? Vil udviklerne rent faktisk gide udvikle mere komplekse spil til et system der ikke har standardiserede specifikationer eller kontrol? |
|