 RJK | Skrevet 20/05-10 01:09 | Jeg er lige et par år bagefter her, men så kan jeg måske også lidt nemmere se igennem de mest overfladiske ting. Generelt mener jeg at det er på tide og der er plads til, at vi kan vurdere spil på et højere plan. Hvor det ikke skal handle om hvor mange våben man kan samle op eller hvilken opløsning grafikken renderes i, men mere om dybere værdier, mening og tema. At behandle spil (hvor det er relevant) mere som litteratur eller film. Så det vil jeg prøve at skrive noget om, når jeg finder tid og lyst. Og i dette tilfælde er det så Mass Effect - og der vil være mange SPOILERS.
Lige først vil jeg slå fast at jeg synes spillet er godt, og at jeg i modsætning til nogle tidligere BioWare-spil ikke kedede mig så meget, at jeg opgav. I store dele undervejs i spillet var jeg nok en del mere positiv end jeg er her bagefter. Det er lidt som den flade fornemmelse efter at have set en spændende indviklet thriller, hvor slutningen så afslører at det hele er en totalt tænkt og urealistisk konstruktion - når spændingen er væk, er der ikke noget at komme efter, og dét adskiller jo typisk den gode historie fra den ligegyldige.
Så når jeg nu har spillet Mass Effect, og ser forbi alle de her udmærkede ting man må forvente som musikken, grafikken, gameplayet og de irriterende detaljer man kan ignorere som Mako-styringen, interfacet, tekniske fejl, så sidder jeg - som normalt for genren - tilbage med historien, personerne og meningen/moralen. Det er primært de ting der sætter sig fast, og jeg husker. Altså de mere dybe værdier.
Jeg sad forleden og læste op på hvad folk herinde og anmeldere sagde om spillet da det udkom, og udover alle de (i denne sammenhæng) irrelevante ting, så var der meget ros af spillets modne stil. Det er jeg sådan set enig i - det er fint at spillet prøver at henvende sig til en lidt ældre målgruppe og generelt være mere alvorligt end fx de japanske rollespil, der jo sjældent tager sig selv alt for seriøst. At det så skulle betyde at Mass Effect har en fantastisk velskrevet dialog, som jeg har set mange mene, er jeg til gengæld helt uenig i.
I det store hele er dialogen ligegyldig og der er vildt meget on-the-nose og exposition. Det er noget af det værste talking heads jeg kan huske at have set i et spil, og fordi spillet tager sig selv så højtideligt, så har det også nogle af de mest ufrivilligt komiske dialoger, jeg har hørt. Fx scenen hvor man skal plante en bombe og tvinges til at ofre enten Ashley eller Kaidan, og de kæmpende for deres liv begge ordret insisterer på "You know it's the right thing to do!", når den man vælger at redde protesterer mod at man ikke ofrer vedkommende - det er fuldstændig latterligt. Havde resten af spillet haft et glimt i øjet, kunne man i det mindste betragte det som lidt ironisk soap, men det er jo desværre helt alvorligt ment.
Det er så ogdå lidt udtryk for personerne generelt. Her har jeg også set mange rose disse og det forhold man opbygger til dem, og jeg må så tænke på, om det overhovedet er det samme spil, vi har spillet. Den ene person i mit party fandt jeg aldrig ud af hvem var, men jeg vil lige bruge en af de andre, Wrex, som eksempel. Efter jeg tror han har haft to dialoger i hele spillet, kommer der en afgørende scriptet begivenhed med ham i den sidste halvdel af spillet. Hans race lider af en defekt der gør at de ikke kan reproducere, og da skurken har fundet en kur mod dette, er han selvsagt ikke bare med på at bombe dennes forskningscenter, som resten af partyet vil gøre. Jeg synes at denne scene er et meget godt udtryk for mange af spillets problemer, så jeg prøver lige at komme igennem dem alle.
For det første så giver Wrex' holdning mere mening end nogen af de andre personers ditto på noget tidspunkt i spillet. Her er der pludselig noget personligt på spil, man kan forholde sig til. Det er et forståeligt personligt dilemma. Men hvordan skal jeg som spiller på nogen måde kunne bekymre mig om dette, når Wrex ellers har været fuldstændig anonym og er helt ligegyldig? For det andet, på trods af spillets lovninger om frihed og valg, så kan jeg IKKE vælge at følge Wrex' ønsker. Jeg kan ikke redde hans race, men er tvunget til indirekte at udslette den (og det er ikke den eneste race man udsletter i løbet af spillet). Mit "valg" er i stedet at overtale ham til at det er smart at slå hele hans folk ihjel (...) eller at slå ham selv ihjel. Hvad er dog dét for nogle valgmuligheder? Og vælger jeg det ikke hurtigt, så skyder en af de andre i partyet ham. "Er man ikke med os, så er man imod os". Når man så har skudt sit party-medlem i koldt blod, så er alle de andre i partyet ligeglade. "It was the right thing to do!" Jeg kan forstå at de er endnu mere ligeglade med hinanden, end jeg er med dem... "Redder" man Wrex, så har han i øvrigt ingen som helst betydning for resten af spillet, så udover lidt point fra eller til, gør det ingen forskel.
Inden jeg uddyber denne tvivlsomme morale, vil jeg lige vende handlingen i spillet, som jeg også har set få meget ros. Der er lagt ret meget arbejde i settingen med de forskellige racer, forhistorie osv. og det kan jeg kun sige positivt om. Men selve handlingen er da blot en meget dårlig undskyldning for at piske partyet rundt til forskellige planeter. Når man ser tilbage efter rulleteksterne, så er skurkenes plan og dermed hele formålet med spillet, fuldstændig hjernedød. Skurken Saren, som er en højt betroet Spectre, der kan gøre stort set hvad som helst uden at Rådet betivler ham og har fuld adgang til alt på Citadel, jagter universet rundt for at lede efter denne Conduit - hvis eneste formål er at sende ham TILBAGE til Citadel, hvor han bare skal aktivere en computer for at hidkalde Reaperne. Saren kunne jo bare have brugt den computer til at starte med, uden nogensinde at lede efter Conduit, og så var der endda ingen der havde anet uråd om hans skumle hensigter. Alt det andet han laver er helt meningsløst (og det er uforståeligt at ingen opdager sådan et kæmpeprojekt), fordi Reaperne er så overlegne, at de alligevel selv kunne feje al modstand af banen, når de var tilkaldt. Dertil forfalder spillet til et så tamt plot device, som til sidst at have én karakter der forklarer ALT, for at det hele giver nogen som helst mening. I øvrigt noget spil generelt er slemme til.
For at vende tilbage til moralen, så synes jeg at Mass Effect - på trods af sine påståede moralske valg og frihed - er gennemsyret af en kedelig tankegang. Når man i fiktion har en space-setting med mange forskellige intelligente racer af væsener, så er der normalt en underliggende morale om, at vi alle er lige. Det kommer fx til udtryk i Star Wars-filmene, hvor der er alle mulige mærkelige væsner, men selvom de fleste af hovedpersonerne er mennesker, så er der en respekt for de andre væsener, der også påtager sig helteroller og bidrager ligeligt. Mass Effect gør desværre nærmere det modsatte, tydeligere jo mere man tænker over det.
Selvom man har andre racer i sit party, så er det hele tiden menneskene der er i centrum, og bestemmer alting. Man følger hvordan menneskene mener de er dårligere behandlet end andre racer, fordi de ikke har en Spectre og ikke er repræsenteret i Rådet. Da hovedpersonen så bliver en Spectre, så er der ellers dømt hård linie hele vejen igennem. Jeg har allerede nævnt at man undervejs (potentielt) dræber en person fra sit party af anden race, pga. et race-spørgsmål. Man vælger reelt at udslette en hel race, og har mulighed for at udslette flere. Ikke noget man lader Rådet afgøre, men noget som hovedpersonen som højtrangerende soldat mener han kan bestemme på universets vegne. I det hele taget fører man sig frem som verdens frelser (før man har frelst noget), hvilket også kommer frem i de mange små opgaver man kan løse. Fx rådgiver man en forbipasserende gravid kvinde til om hun skal få scannet sit barn for medfødte handicap. Hvorfor i alverden skulle man være i stand til at rådgive om den slags bare fordi man er højtrangerende soldat, og hvem ville lytte til sådan én i sådan en situation i første omgang? Især når man generelt opfører sig som en komplet idiot, med mindre man altid vælger at sige de eneste passende ting.
For ligesom at sætte prikken over i'et, så slutter spillet (i hvert fald i mit tilfælde) med at hele Rådet bliver udslettet, hvormed det så meget belejligt skal besættes med nye medlemmer. Og når man nu har renset ud i de andre racer, så skal vi selvfølgelig have menneskene ind og styre hele universet. "Det er det, de allesammen vil have!" Nu har mennesket været overset i århundreder, fordi de ikke er så intelligente og dygtige som de bedste racer, men fordi nogle mennesker nu har brudt alle regler og opført sig totalt rebellisk og udemokratisk, og bevist at de kan skyde alle i stumper og sprænge alting i luften, så tigger hele universet om at menneskene skal bestemme over dem...
Egentligt synes jeg det er meget interessant, for det andet jeg fik ud af at læse andres meninger om Mass Effect var meget om, hvordan det adskiller sig fra "stagnerende japanske rollespil". Det er jeg så enig i, men ikke på grund af alle de andre ting folk nævner. Ikke fordi stilen, alvoren, humoren, designet eller gameplayet er anderledes, men fordi hele det grundlæggende menneske/livssyn er anderledes. Der er meget langt fra en grundlæggende tankegang om at man skal respektere og leve i harmoni med naturen og hinanden, til en tankegang om at man selv er bedre end alle andre, og derfor skal banke de andre på plads, til de anerkender én som den absolutte leder. Faktisk synes jeg det er ret trist, når spil har den slags holdninger, og det vidner om hvor langt spilmediet endnu har op til filmmediet, især i USA.
Og til alle der tænker: "Det er da ligemeget, det er bare et spil - jeg vil bare skyde nogle rumvæsner" - I har ligt bevist min pointe :) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
 jaes | Skrevet 20/05-10 12:16, rettet 20/05-10 12:30 | SPOILERS
Jeg synes, dialogen samlet set var god, men problemfri var den bestemt ikke. Problemet for mig var, at samtalerne ikke føltes naturlige og dynamiske. I stedet kaster Shepard ofte en kedelig replik af praktisk karakter af sted. Typisk vil han have info, for han ved jo forbavsende lidt, det klassiske amnesia-problem - sådan husker jeg det i hvert fald. Derefter kører der så en monolog fra samtalepartneren. En sætning mod 200 ord. Ny sætning, en ny monolog.
Den største hurdle ved interaktion med karaktererne mener jeg dog er ansigtsanimationen, som er med til at sætte en klam streg under, hvor lang vej der er for motion-capture i spil. Fx er de gange, hvor der er romantik i luften dybt pinlige. Her vinder de japanske RPG'er for det meste med mange længder, fordi de, i kraft af den ofte mere stiliserede grafik, undviger Uncanny Valley.
Mht. historien, så har ME lidt samme problem som KotOR, at første og sidste planet ligger fast, mens de øvrige 4-5, for plottet, vigtige planeter kan besøges i valgfri rækkefølge*. Det sætter naturligvis store begrænsninger for narrativiteten og plotudviklingen. I Mass Effect er begrænsningerne så, IMO, skjult bedre, men de eksisterer.
Jeg mangler stadig et par timer af Mass Effect, så de moralske aspekter vil jeg ikke gå så meget ind i. Kun lige kommentere, at situationen, hvor man skal vælge mellem Ashley eller Kaidankan, ramte mig lidt. Men måske lagde jeg ikke mærke til dialogen i den situation :)
* Muligvis er der en enkelt undtagelse i KotOR. Det antydes i spillet, at det kan være tilfældet.
EDIT: Har justeret det med planeterne lidt, det kunne måske misforstås. |
|
 Sumez | Skrevet 26/05-10 13:22 | Jeg har en masse kommentarer til de ting I skriver, men tror bare jeg ville ende med at gentage mig selv fra den oprindelige Mass Effect-tråd: http://playright.dk/forumemne.php?id=25886&sort=0&start=95 (link direkte til mit første indlæg med feedback)
Ser jeg på spillet i retrospekt, og ikke mindst mine egne kommentarer fra dengang, er jeg dog mest overrasket over at se hvor meget jeg har rost dialogen og spillets verden, som jeg ellers ikke husker som specielt overvældende. Til gengæld er dialogen i Dragon Age rigtig god, men komplet fladt afleveret og mangler fuldstændig filmisk indlevelse, ligesom selve indholdet og spillets verden er komplet uinteressant, ligegyldigt og kliché, og derfor ender man med ikke rigtig at give høre på hvad folk siger alligevel.
Faktisk er det utroligt så mange ting de gjorde rigtigt med Mass Effect, som Dragon Age fuldstændig mangler, men i det mindste har de rettet op på enkelte andre ting. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| RJK | Skrevet 29/05-10 15:46, rettet 29/05-10 15:49 | jaes>
situationen, hvor man skal vælge mellem Ashley eller Kaidankan, ramte mig lidt. Men måske lagde jeg ikke mærke til dialogen i den situation :)
Hvis jeg lige må konkludere lidt på dette, så er mit problem at spillet påstår, at disse to soldater har så umenneskeligt enormt et overskud, at de vælger at bruge deres livs sidste sekunder - mens de i øvrigt er midt i en umulig skudveksling, hvor deres allierede kammerater dør som fluer omkring dem - på at støtte op om deres militære leders valg i reelt at dødsdømme dem.
Når man vælger en karriere som soldat, så går jeg ud fra at man har gjort op med sig selv, at man kan risikere at dø af det. Jeg vil heller ikke udelukke at nogen soldater har en sådan tro på deres mission og en sådan psyke, at de fuldt ud accepterer døden, når de står overfor den.
Men at gøre det i en sådan grad, som Ashley og Kaidan gør det i Mass Effect, er for mig fuldstændig grotesk urealistisk. Det er for mig helt umenneskeligt at opføre sig på den måde i sådan en situation. Og når så BEGGE figurer opfører sig fuldstændig identisk, uanset om det er den ene eller anden man ofrer (ie. de påstår begge at det er rigtigt at de selv skal ofres, og beklager sig hvis man vælger at redde dem), så virker det for mig helt klart som om forfatteren pådutter mig, at det er sådan en opførsel man skal tilstræbe og værdsætte.
Groft sagt at "undersåtterne" ikke skal tænke selv, men blindt skal følge og tro på sin leder, uanset om det er uden logisk mening for den enkelte og koster dem den højeste pris af alle. Utvivlsomt en tankegang der er fremherskende i militæret nogen steder, men som jeg ikke kan se på nogen måder hører hjemme i et spil som dette (især ikke når man tænker på, at samme militære leder konsekvent ignorerer ordrerne fra det demokratiske Rådet). | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| jaes | Skrevet 30/05-10 14:32 | | Så slemt som du beskriver det, virkede det ikke på mig. Men som nævnt kan det godt være, at det har haft noget at sige, at jeg måske fokuserede mere på selve valget end den måde, valget var pakket ind på (primært dialogen). |
|
| RJK | Skrevet 30/05-10 14:57 | | Hvis du var igennem scenen flere gange og med begge de forskellige valg (fx fordi dialogsystemet er stupidt, så man automatisk ofrer Ashley hvis man prøver at skippe igennem den dialog, man allerede har set flere gange...), så synes jeg nu næsten ikke det kan opfattes på anden måde :) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| jaes | Skrevet 30/05-10 18:55 | Du læser tilsyneladende ikke indlæggene som tiltænkt, men det kan jo ligeså meget være min skyld :)
Jeg giver dig jo sådan ret - i begge indlæg har jeg skrevet, at jeg subjektivt ikke lagde mærke til, hvis situationen var specielt ulogisk eller fjollet, men at derfor kan problemerne godt eksistere, fordi jeg muligvis ikke var fokuseret på dialogen.
Noget andet, nu hvor du siger, at man muligvis skal igennem scenen flere gange for at få alle de fjollede, nuancer med, så kan det måske være, jeg har oplevet den milde udgave :) |
|
 Naiera | Skrevet 04/02-13 14:06 | Jeg faldt i nat over en serie af blog-indlæg der brokker sig noget så grundigt over interfacet i Mass Effect. Det kan være, at det er blevet nævnt andetsteds, men her kommer et link alligevel :)
Jeg har kun spillet i en 12-13 timer, men jeg kan selvfølgelig nikke genkendende til det meste. Udviklerne har virkeligt foretaget nogle fuldstændig broken beslutninger, men spillet er alligevel en fornøjelse at spille. Jeg glæder mig til treeren, hvor det meste skulle være i orden :p
Link... | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
| Sumez | Skrevet 05/02-13 10:52 | | Er helt enig med hans kritik af GUI'et. Han ville have en field day med Skyrim. :) | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Naiera | Skrevet 05/02-13 14:23, rettet 05/02-13 14:39 | | Måske. Han nævner Fallout 3 som et eksempel på et UI der i det store hele fungerer fint, hvor problemerne er rimeligt isolerede. Jeg husker Skyrim som rimeligt ens, men jeg fik jo os' kun smidt 20 timer i det. | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
 Herold | Skrevet 05/02-13 14:37 | Det er inventar-systemet, der er det værste i det.
Det bliver dog slået af FarCry 3, der tilsyneladende er designet med spredehagl. For satan det er dårligt. | This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
|
|
| Naiera | Skrevet 05/02-13 14:38 | | Der er jo ikke noget inventarsystem ;) Det er virkelig slemt. Jeg er lidt rådvild når jeg får advarsel om, at jeg er ved at nå 150 items. Jeg gider ikke gå ind og medi-gelle ALLE våben der ikke lige er sat på et party-medlem, og derudover synes jeg ikke man kan gøre så meget. | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
 spectre | Skrevet 05/02-13 14:57 | | Det eneste jeg lige kan komme i tanke om at jeg var irriteret på i mass effect serien, så var det mako controls i ME1 og alt det køren rundt på de møg planeter, og så den måde man fik side quests på i ME3. | Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
|
|
| Sumez | Skrevet 05/02-13 15:01, rettet 05/02-13 15:02 | Naiera>
Måske. Han nævner Fallout 3 som et eksempel på et UI der i det store hele fungerer fint, hvor problemerne er rimeligt isolerede. Jeg husker Skyrim som rimeligt ens, men jeg fik jo os' kun smidt 20 timer i det.
Fallout 3 og Skyrim har fuldstændig forskellige UI'er :)
I Skyrim er altid bare én lang liste af tekst, der er ingen kategorisering, "quickmenuen" er komplet ubrugelig, og ikoner savnes i ubehagelig stor grad. Der ser enormt smart ud, men er en katastrofe indenfor usability.
Det ligner et ynkeligt forsøg på at konvertere et PC-UI til konsolstyring, men det er helt magen til i PC-udgaven, tilsat en komplet ulogisk knapkonfiguration, der er umuligt at huske. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Naiera | Skrevet 05/02-13 15:18, rettet 05/02-13 15:18 | | Mako'en irriterer mig overraskende lidt. Både udforskning og slåskampe foregår overraskende nemt her. | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
|
|
| Naiera | Skrevet 05/02-13 15:31 | | Ja, det var så ikke et svar til dig :) | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
 FancyPants | Skrevet 17/02-13 16:06 | Jeg havde heller intet problem med at styre M35 Mako'en i det første Mass Effect spil.
Hverken på X360 eller PC.
Det er jo rent fantastisk, at man med korrekt timing bare kan hoppe over et kæmpe plasma-projektil, frem for at køre frem og tilbage som en galning :) | PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
|
|
| Naiera | Skrevet 08/03-13 01:00 | | Hvad sker der med alt det disc-skifteri i treeren? Jeg får lange løg af det! | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
 Jmog | Skrevet 08/03-13 22:58, rettet 08/03-13 22:58 | | Har du PS3 og PS Plus? Digital udgave med nul disc-skift er til gratis download nu :-) |
|
| Naiera | Skrevet 08/03-13 23:01 | | Ja, men jeg har spillet hele serien på 360'eren, så det er ikke rigtig en løsning... | THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
|
|
copyright Play:Right 2002-2024