X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Super Mario Galaxy 2


Svar
BeanoBeanoSkrevet 25/02-10 09:16 
SMG2 udkommer i USA d.23. maj - forhåbentligt er Europa datoen ikke langt fra :)

Mens vi venter kan vi savle over nogle nye videoer...

Trailer:
http://www.gametrailers.com/video/nintendo-media-super-mario/... Se hele indlægget
107 emne(r).
« < 1 2 3

Svar
SumezSumezSkrevet 21/06-10 09:24, rettet 21/06-10 09:35 
Jeg fik spillet i fredags, og har nu 100 stjerner, så med mindre de sidste 121 stjerner er radikalt anderledes end de 121 første, og ikke bare en gentagelse som i 1'eren, har jeg spillet det meste af spillet.

Som 1'eren er det rigtig genialt, men jeg synes ikke jeg fornemmer det kreative festfyrværkeri alle andre har påpeget. Det var der i 1'eren, og det er ikke fordi 2'eren ikke har en masse sjove tiltag, men jeg synes der er så mange gentagelser fra det første spil, at det ikke helt giver samme oplevelse.
Jeg er heller ikke fan af det lave antal stjerner på hver bane. Jeg synes SMG1 havde fundet den rigtige balance, hvad det angår. I stedet er halvdelen af alle stjernerne enten "skjulte" stjerner eller kometstjerner, hvilket betyder langt flere gentagelser. Det medfører også at 2'eren lidt lider under samme symptom som New Super Mario Bros. til DS, hvor alle de originale tiltag falder til jorden, da hele banen er baseret på at tilvænne spilleren det nye koncept, uden at udfordre ham/hende - og så videre til næste bane.

I det hele taget er spillet utroligt lang tid om at komme op i omdrejninger. Jeg synes det siger lidt om situationen, når der helt fremme i fjerde verden står et skilt der forklarer hvordan man laver lange hop ved at dukke sig mens man løber fremad. Det vidner tydeligt om at det rent faktisk er muligt at komme så langt i spillet uden overhovedet at mestre nogle af Marios allermest basale moves. Jeg savner også nogle af de mere nonlineære (Mario64 eller Sunshine agtige) baner, hvor man kan rende mere rundt og "lege". Bemærk, jeg snakker ikke reel sværhedsgrad her, som ovenfor i tråden, jeg snakker blot om at jeg gerne vil have fornemmelsen af at der er et mål med banen, og det ikke bare føles som en tutorial.
Heldigvis tilføjer nogle af kometerne den tiltrængte udfordring, og banerne i verden 7 er generelt sjove (ærgerligt der ikke er mere af det) - men nøj hvor ville jeg gerne spille et nyt Mariospil, der gik ud fra at spilleren kunne finde ud af spillet fra første (eller i hvert fald anden) bane, og så ellers bare fortsatte hvor SMG1 eller 2 slap!


Med alt det sagt, er Super Mario Galaxy 2 stadig et fantastisk spil! Men det snupper ikke 1'erens titel som verdens bedste. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KamekKamekSkrevet 22/06-10 13:03 
Jeg venter stadig på mit eksemplar... :-(
Oh hai Mark!Spiller nu: Spider-Man 2 (2023), Super Mario RPG (2023), Super Mario Bros. Wonder
SumezSumezSkrevet 23/06-10 14:49, rettet 23/06-10 14:50 
*lille spoiler, samme som 3of19s indlæg længere oppe i tråden*

Sumez>
med mindre de sidste 121 stjerner er radikalt anderledes end de 121 første, og ikke bare en gentagelse som i 1'eren, har jeg spillet det meste af spillet.

Jeg har nu fået de første 120 stjerner, og er nået til de grønne stjerner, og der "redeemede" spillet heldigvis sig selv lidt, og jeg fik kun halvvejs ret i ovenstående udtalelse.
På den positive side tilføjer de grønne stjerner præcis hvad jeg savnede i spillet! Flere hemmeligheder at udforske, og stjerner, der kræver at man virkelig er i stand til at mestre styringen over Mario.
På den anden side synes jeg det er skuffende at disse stjerner står i skyggen af resten af spillet. De fleste vil se de 120 stjerner som "hele spillet", hvor de grønne stjerner blot er en ekstra udfordring for "completists", i stil med de svære achievements i X360-spil. Ingen "hardcore"-baner designet til at være ægte platforming-udfordringer, ingen Tick Tock Clock, kun en verden "S", der desværre ikke har så meget at byde på som man kunne håbe.
Jeg må indrømme at jeg havde mere mod på at gentage hele spillet med Luigi i 1'eren, end jeg nu har på at jage de grønne stjerner i 2'eren. Men om ikke andet glæder jeg mig til at gå på jagt, og krydser fingre for at det er nu, spillets skal bevise sig værd overfor mig, og opgradere sit 9-tal til en ren 10'er på linje med forgængeren!

Her er iøvrigt en meget fin artikel omkring spillets indlæringskurve:
http://boards.ign.com/nintendo_wii_lobby/b8270/192445880/r192447259/
Jeg må indrømme at jeg ikke er helt enig, jeg synes (som udpenslet i mit forrige indlæg) at det første SMG1 gjorde det langt bedre, og 2'eren holder spilleren ALT for meget i hånden, men det er jo så selvfølgelig også uden at tage hensyn til de grønne stjerner.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
3of193of19Skrevet 23/06-10 14:58 
Jeg synes de fleste grønne stjerne føltes lidt som en "grind", egentlig ikke nogen speciel udfordring. Holder man øjnene åbne under bane introen kan man ofte allerede se nogen af stjernerne. Men for nogen af dem skal man dog spidse ørene. Især de baner hvor man flyver med fuglen havde jeg problemer med at finde stjernerne.
Men det er det hele værd når man så har fundet de 120 grønne og bliver belønnet med en rigtig sjov finale bane, som rent faktisk er en udfordring og ikke bare en "tak for sidst" bane som Grand Finale er i etteren. Det er ikke bare for sjov at kometstjernen på Grand Master Galaxy hedder "The Perfect Run" :)
SumezSumezSkrevet 23/06-10 15:11 
3of19>
Jeg synes de fleste grønne stjerne føltes lidt som en "grind", egentlig ikke nogen speciel udfordring.

Det var det jeg var bange for :\
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoChronoSkrevet 21/10-10 21:00 
Så fik jeg endelig de 242 stjerner! Og 2 x 9999 star bits også :-p

Fed sidste bane der - The Perfect Run - den er godt nok hård. Godt man har børn der kan hjælpe til med player 2 Wiimote'en - ellers var det da aldrig gået :-)

Jeg synes faktisk rigtigt godt om de grønne stjerner. En helt anden udfordring end den første del af spillet - her handler det dels om at lede i alle hjørner af banerne, og dels om at kunne sine special moves - det var super fedt.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
KalicolaKalicolaSkrevet 21/10-10 21:07 
Det spil havde jeg næsten glemt. Det står uåbnet på min reol. Men det er på min to-do-list. Godt at høre at der stadig er nye udfordringer når man har gennemført spillet.
For The Love Of The Game
107 emne(r).
« < 1 2 3

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig