Fra den 8. december og op til idag har jeg handlet med Play.com uden at få nogen som helst varer frem. Jeg havde meget tidligt (oktober/november) forudbestilt en del Wii Hardware hos Play (Wiimote, Nunchuck, RGB Kabel og Component Kabel), men fik få dage før launch besked om at ingen af delene ville blive sendt til mig i første omgang, grundet manglende varer. Jeg havde egentlig heller ikke regnet med det, så sletter mine forudbestillinger på alt undtagen RGB Kablet. Haster ikke med at få det ind ad døren, og kan sikkert alligevel ikke finde det billigere og hurtigere andre steder, modsat controllerne og Component kablet, som jeg straks bestiller hos Play-Asia.
Ingen egentlige problemer indtil nu.
7. dec, dagen før DK Wii launch bestiller jeg Rayman: Raving Rabbids hos Play, og kan dagen efter se at varen er sendt under min Order History. Jeg undrer mig over ikke at have modtaget en "Your Order have been posted"-mail øjeblikkeligt, da mine erfaringer med Play, generelt er ret gode på dette område. Nåh ja, de har vel bare juletravlt, tænker jeg, og lægger ikke mere i det. Mandagen efter, den 11 dec., modtager jeg så mailen om at spillet er sendt, og formoder derfor at modtage det senest den 16., da Play forsendelser typisk tager 3-4 dage om at ankomme.
Spillet modtager jeg aldrig og kan først 14. dage efter afsendelsen, tilsyneladende den 23. dec, melde spillet for Not Received. Først den 28. dec modtager jeg en mail om at en ny vare er sendt (som jeg jo bad dem om). Spillet er endnu ikke kommet(4. januar), og jeg er så småt begyndt at regne med en refund. Så meget billigere er spillet jo heller ikke hos Play.
I mellemtiden er mit RGB kabel blevet sendt den 22. dec, ifølge Order History, men jeg har aldrig modtaget kablet, eller en mail omhandlende afsendelsen. Endnu en refund, og jeg må finde mig et originalt kabel andetsteds, hvis det lader sig gøre til en god pris som Plays (€22,45).
Hvad er der galt med Play? Holder hele UK (og/eller Jersey) ferie eller sidder juleposten fast? Nok næppe, for jeg bestilte 4 PS2 RGB kabler hos en engelsk Ebay Shop omk. den 19. dec og havde dem allerede den 22... |