Så fik jeg endelig mit HD DVD drev fra VideogamesPlus.ca. Efter en dags forsinkelse pga et dumt DHL bud kom drevet idag (samtidigt med Zelda til Wii fra DVDBoxoffice).
Ser ud til at VGPlus fusker med tolden, pakken var mærket med en værdi på 20 Canadiske Dollar, så jeg betalte ingen told på det.
Installationen er nem. I æsken er der en installations disc som man smider i Xbox 360'eren... Se hele indlægget
Så fik jeg endelig mit HD DVD drev fra VideogamesPlus.ca. Efter en dags forsinkelse pga et dumt DHL bud kom drevet idag (samtidigt med Zelda til Wii fra DVDBoxoffice).
Ser ud til at VGPlus fusker med tolden, pakken var mærket med en værdi på 20 Canadiske Dollar, så jeg betalte ingen told på det.
Installationen er nem. I æsken er der en installations disc som man smider i Xbox 360'eren. Når den booter bliver man bedt om at tilslutte HD DVD drevet. Bare forbind det med USB kablet og tilslut strømforsyningen (brug et almindeligt strømkabel fra en PS2/Xbox/ghettoblaster istedet for det medleverede amerikanske kabel).
Herefter installeres drevet i løbet at ganske få øjeblikke.
På Dashboardet vil, når drevet er tilsluttet, ikonet for drevet være delt i to halvcirkler, den øverste er Xbox 360 drevet, den nederste HD DVD drevet.
Smider man en HD DVD i drevet starter filmen i løbet af ca 20 sekunder. Er der en skive i HD DVD drevet tager det længere at boote til Dashboardet fordi maskinen checker disken først, så ser man ikke film burde man nok tage den ud. Til gengæld starter filmen så i løbet af ca 5 sekunder.
Jeg så King Kong på min Panasonic PT-AE 700E 720p LCD projektor via component.
Billedet er fantastisk og jeg får næsten lyst til at rende ud og købe en 1080p projektor for at få lov til at se det hele.
Ingen compression artifacts overhovedet, knivskarpe billeder, krafige farver; det så nærmest ud som om nogen havde savet et hul i min væg og stod og spillede teater for mig. Jeg har desværre ikke set King Kong på almindelig DVD, så jeg ved ikke hvordan den så ud (jeg får Serenity i løbet af ugen, så kan jeg bedre sammenligne), men især detaljer i personers ansigter (porer, sved, ect) og teksturer i stof og hår så fremragende ud.
Mit surroundanlæg er ikke det store, og igen, så har jeg ikke set DVD udgaven af Kong.
Jeg tager drevet med til videoaften hos Jmog på fredag. Så vil han sikkert nærmere kunne uddybe.
Som bekendt kan XBox 360 ikke udgive lydformater som Dolby Digital+ og Dolby True HD, da optisk kabling ikke har båndbredde nok. Istedet bliver lyden remixed til et Dolby Digital 5.1 mix med den maksimale båndbredde. Det lød godt, men jeg venter på Serenity før jeg drager konklusioner om lyden.
Ang. de meldinger om lydproblemer (delay, skip) havde jeg ingen problemer. Jeg clearede cachen før jeg installerede drevet, måske hjalp det? *shrugs*
Edit: Der var også et update da jeg startede Kong kommer jeg lige i tanke om, det var nok en patch til de ovennævnte problemer.
Ang. støj, så er selve HD DVD drevet musestille. Xbox 360'eren til gengæld lyder ligesom den plejer når den idler i dashboardet eller man spiller Live Arcade spil. /edit
"U control" ekstramaterialet er interessant, men jeg ville have ønsket at man også kunne se det direkte. Som det er lavet med Kong, skal man se filmen og så vil der en gang imellem poppe et ikon op i hjørnet. Trykker man på confirm, vil der blive åbnet et lille vindue hvori der vil blive vist relateret video eller billedmateriale passende til den scene man er i. Det skulle også kunne maskimeres, men det fik jeg ikke lige rodet for meget med. Et coolt feature, men som sagt burde man også kunne vælge at se det direkte (måske kan man), især ved en film så lang som Kong.
Selve HD DVD æskerne er en anelse kortere og har kun ca 2/3 af tykkelsen af en almindelig DVD æske. Der er en lille snaplås i siden, som nok egentlig er ret nice, da æskerne ikke sådan udenvidere går op hvis de skulle falde eller lignende. De virker dog en anelse skrøbelige og kan bøjes en smule. Derudover synes jeg HD DVD logoet på coveret er ret prangende, det ligner lidt f.eks. Platinum udgaver af Xbox spil, med en chromfarvet kant omkring selve billedet.
Glæder mig til at prøve Serenity når det kommer og Brokeback Mountain til januar :)
|