X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Hvad synes du om filmen?


Svar
KalicolaKalicolaSkrevet 19/06-06 12:07 
Jeg tænkte at vi kunne lave en tråd hvor vi skrev kort om en film man lige har set, dvd, bio, tv, ligemeget.. Kunne være spændende at høre hvad alle i andre syntes om forskellige film, jeg kan da lige starte, og så kan man lige advare med en "spoiler" hvis i har i sinde at afsløre noget fra plottet.

The Fast And The Furious 3
Meget skidt film. Dårlig handling, hovedpe... Se hele indlægget
For The Love Of The Game
5'271 emne(r).

Svar
millenniummillenniumSkrevet 12/05-16 09:22 
3of19>
Han er rimelig ligeglad med ting som intern kontinuitet, hvis det kommer i vejen for den historie han vil fortælle, bliver der kørt lige henover det.
Hvilket også gør at jeg er så splittet over hans Trek film, og Force Awakens, der på den ene side har hjertet det rigtige sted, men på den anden side er så sindsygtg dovent skruet sammen at det ødelægger al indlevelse i det univers de foregår i.

Se Mr. Plinketts review af Star Trek 2009. Det beskriver præcis den akavede følelse man har med J.J.s håndtering af filmens univers. Ikke fordi det er dårligt. Det er bare ... noget andet...?

Review Star Trek 2009
The medium is the message.
slk486slk486Skrevet 12/05-16 10:12 
Følelsen af Star Trek er der heller ikke helt, selvom jeg godt kan lide dem.
j/k
GreaseballGreaseballSkrevet 12/05-16 12:01 
Så Captain America III igår. Fed film, føltes ikke den vare næsten 2½ time. Var godt underholdt hele vejen og visuelt var der nogen steder der var som taget ud af comics, Især i kampen mellem Cap og Ironman til sidst. At vi fik 2 x post credits denne gang var også meget nice. Godt lide at den nye Spiderman er castet meget ung og lige som hans tegneserie jeg, snakker hele tiden. Hvilke går de andre lidt på.
Var overrasket over de havde en yngere tante May. Men det giver vel god nok mening at hun ikke behøver være en gammel gråhåret dame. Men hvor er det vi har set hende før?(Har ikke kigget på IMDB endnu).
slk486slk486Skrevet 12/05-16 12:03 
Marisa Tomei har været med i en hel del film og serier, så det er svært at sige ;)
j/k
BeanoBeanoSkrevet 12/05-16 12:05 
Men for få :)
GreaseballGreaseballSkrevet 12/05-16 12:12 
slk486>Marisa Tomei har været med i en hel del film og serier, så det er svært at sige ;)

Efter et kig på IMDB så kan jeg sige at jeg nok har forvekslet hende med en anden og ikke kan genkende nogen af titler hun har været med i før.
Soren47Soren47Skrevet 22/05-16 10:04 
Jeg så Grave of the Fireflies i går aftes (Tak for den Per!).
Jeg har generelt let til tårer når jeg ser film, men denne gang startede jeg jo et vandfald..
millenniummillenniumSkrevet 22/05-16 11:02 
Den Engelske Patient får mig altid ned med nakken. Kleenex-garanti.
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 24/05-16 22:38 
X-Men Apocalypse
Anmeldelserne er rimelig blandede. MovieBob var rimelig negativ, Chris Stuckman endte på A-.
Synes nu virkelig at den virker fint som både en slags afslutning på First Class trilogien, og som setup til de kommende film.
Det er en meget tegneserieagtig film, hvilket jeg godt kan lide når det nu er en superheltefilm. Mange kameraindstillinger der virkelig kunne være kommet 1:1 fra et panel.
Historien flyder rimelig godt og selvom persongalleriet er rimelig stort får alle noget at lave.
Historien går meget efter et stort episk/bibelsk feel, som nogle nok vil føle er lidt overgearet, men hvis man godt kan lide stor symbolik er der masser.
Lidt træg i starten, men der er payoff for langt det meste senere i filmen.
JmogJmogSkrevet 25/05-16 00:48 
Jeg var skuffet. Flot, men egentlig aldrig spændende. Den prøver at være storslået og episk, men formår det aldrig og det store opgør til sidst trækker i langdrag. Mange scener virker bare som påskud for at demonstrere folks evner fremfor at bringe plot videre eller underholde.

Bedste del af filmen var prologen, hvor vi er i det gamle egypten. Det havde været en langt mere interessant film, hvis den havde handlet om alt det der ledte op til slutningen af prologen.

Jeg kunne godt lide First Class og Days of Future Past var rigtig god, men det her var et tilbageskridt. De må godt holde afskillige års pause nu.

Den nye Fantastic Four var som film et mere helstøbt produkt.
WehnerWehnerSkrevet 26/05-16 22:06 
Jeg tog spontant ind at se Warcraft med nogle venner her til aften. Selv med Politikens overdrevent rosende anmeldelse in mente, var jeg forberedt på det værste, men den er faktisk ganske hæderlig, hvis man lige er i humør til noget fantasy. Selvfølgelig med for meget cgi, for hurtig klipning osv., men også med mange gode kampe og til tider vellykket humor.

Et af de store minusser er nok, at selvom skuespillerne ikke spiller dårligt, så mangler de i overvejende grad karisma/udstråling.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
DarkenDarkenSkrevet 27/05-16 17:45 
Wehner jeg er lidt nysgerrig, har du/spiller du WoW? og hvad hvis filmen var lavet for nogle år tilbage da WoW var på sit højeste, ville det have gjort den bedre?

Jeg har ikke se filmen og spiller ikke længere WoW (stoppede et stykke inde i Cata), men havde bare sådan en følelse af too-little-too-late, da jeg så traileren i biografen (så Civil War) og så undrede mig om det var en standalone film, eller en man nok skulle have spillet WoW for at se, eller omvendt, hvis man er/var en WoW spiller, så er ikke en film man kan holde ud at se.
"Watch your back, conserve ammo, and never cut a deal with a Dragon"
OdinOdinSkrevet 27/05-16 17:49 
Jeg havde indtrykket af, at filmen slet ikke havde noget med WoW at gøre overhovedet, men at den udelukkende skildrede historien fra de allerførste (strategi)spil i serien?
3of193of19Skrevet 27/05-16 17:57 
Korrekt, den hedder også Warcraft: The Beginning i nogle markeder.
Det er historien ledende op til og omkring Warcraft 1.
FancyPantsFancyPantsSkrevet 27/05-16 18:17 
Hvis den var baseret på WoW, ville filmens karakterer bruge det meste af filmen på at blive afvist til raids, fordi deres gearscore ikke var høj nok.
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
nerosnerosSkrevet 27/05-16 20:21 
Baseret på traileren og folks anmeldelser ligner den nye Warcraft film noget nær det aller ringeste film materiale jeg længe har set.
Bashful Neophyte
JmogJmogSkrevet 27/05-16 21:32 
Faktisk har den fået rigtig fine brugeranmeldelser. De professionelle sabler den ned, men populariteten fejler intet blandt biografpublikummet.
WehnerWehnerSkrevet 27/05-16 21:56 
Darken>
Wehner jeg er lidt nysgerrig, har du/spiller du WoW? og hvad hvis filmen var lavet for nogle år tilbage da WoW var på sit højeste, ville det have gjort den bedre?

Jeg har aldrig spillet WoW. Så den bare som ren fantasy.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
KTCKTCSkrevet 21/07-16 13:39, rettet 21/07-16 13:40 
Independence Day: Resurgence:

Spoilerfri vurdering...
Usammenhængende og påklistret på alle punkter, og selv om der er nogle fine effekter hist og her, er det generelt virkelig pinagtig CGI, hvor jeg har set bedre i cutscenes i spil.
De forsøger at smigre sig ind med en række skuespillere fra den første film, som de har hevet ud af skabet, støvet af, og så ellers mere eller mindre totalt spildt.
Handlingen og universet har sine lyspunkter, men det overskygges af et hav af tåbeligheder.
Det er ikke den værste katastrofefilm jeg nogensinde har set, men bestemt heller ikke i den gode ende, og sammenlignet med den første film, er den absolut ikke en værdig efterfølger.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
SumezSumezSkrevet 21/07-16 13:40 
Jeg har kun hørt at den var bedre end 1'eren, og har meget svært ved at forestille mig at det kan lade sig gøre at lave den værre. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KTCKTCSkrevet 21/07-16 13:50 
IMDB og Rotten Tomatoes vurderingerne er bestemt mere enige med mig, hvor specielt sidstnævnte kun giver den nye film det halve i score.

Jeg synes ikke den gamle film er fantastisk, men alligevel en underholdende og på sin egen måde, komplet med amerikansk pladderpatriotisme, charmerende film.
Den nye har absolut intet, der lever op til den gamle film på nogen måde, til trods for at vi slipper for Will Smith ;)
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
OdinOdinSkrevet 21/07-16 14:16, rettet 21/07-16 15:22 
Jeg har stadig til gode at se en Roland Emmerich-film jeg har kunnet holde ud. Stargate gælder ikke. Jeg var ung og letpåvirkelig og det var generelt en skidt periode for sci-fi (den er i øvrigt tænderskærende ved gensyn).
Jeg hadede Godzilla. Jeg kæmpede mig gennem Day After Tomorrow og følte mig beskidt bagefter. Jeg slukkede for både 10.000 B.C. og 2012. White House Dawn så så exceptionelt lam ud, at jeg ikke engang kom gennem hele traileren. Hvis bare hans film ville forfalde til billigt schlock, ville de være seværdige, men det gør de ikke engang. De har alt for gigantiske budgetter og der er alt for meget på spil.

The Thirteenth Floor er det tætteste jeg har været på at være underholdt uden at tage mig for meget til hovedet. Jeg ved stadig ikke helt hvorfor. Måske fordi den havde et lille budget og den ikke handlede om jordens undergang. Den blev selvfølgelig totalt tromlet ned af The Matrix, men den havde gode ideer og stemningen bar den meget af vejen.

[UPDATE: Jeg har så lige opdaget, at The Thirteenth Floor faktisk ikke var instrueret af Emmerich, men kun produceret af ham, så min track record står altså ubrudt.]
JmogJmogSkrevet 21/07-16 14:46 
Jeg var ok underholdt af resurgence. Den er dum, stor og bombastisk. Reelt en bedre film end den første, men etteren "vinder", da den har nostalgi i ryggen, hvilket man bare ikke kan overtrumfe.

Det bedste ved filmen er dog ham der spiller Goldblums far. Mens alle de andre skuespillere i filmen ser 20 år ældre ud ser han ud præcist som man husker ham. Imponerende.
slk486slk486Skrevet 21/07-16 15:00, rettet 21/07-16 15:06 
Var også fint underholdt, men mine forventninger var også helt i bund.

Jeg kæmpede mig gennem Day After Tomorrow og følte mig beskidt bagefter

Hyberbole much? :p

Eneste Emmerich film jeg har set, som jeg decideret ikke kunne lide, var 2012. Det er altid dumt, men super underholdende. Godt nok også de færreste film jeg gider tage seriøst nok til at analysere dem.
j/k
OdinOdinSkrevet 21/07-16 15:13, rettet 21/07-16 15:19 
slk486>
Hyberbole much? :p

Not by much. Jeg er vant til at film repræsenterer videnskab dumt - og især Emmerichs, men denneher forsøgte virkelig at sælge sit pseudovidenskabelige vås midt i en i forvejen både giftig og kompleks klimakamp på virkelighedens politiske scene. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. Den blev dog trumfet af de "muterende neutrinoer" i 2012 nogle år senere, der i det mindste var så dumt, at ingen med to brikker at flytte med kunne tage det seriøst.
slk486slk486Skrevet 21/07-16 15:22 
Det er overdramatiseret og eskaleret fordi det er en blockbuster katastrofefilm og ikke en videnskabelig dokumentar - der er ingen på filmholdet der fastholder at det er et realistisk eksempel, men baggrunden er stadig baseret på videnskabelige påstande.

Anyway; whatever ;)
j/k
KTCKTCSkrevet 21/07-16 16:19 
Jmog: Dine udtalelser kunne jeg godt tænke mig at få underbygget og argumenteret mere for, så skal vi lave en spoilertråd om filmen, eller orker du ikke at komme nærmere ind på, hvordan Resurgence gør det bedre end den første ID4?
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
JmogJmogSkrevet 21/07-16 21:40 
Orker ikke. Den er kun marginalt bedre. Ikke så meget om ting der er bedre men snarere fraværet af sådan nogen som virusopladningen fra etteren som tager prisen. Der er sikkert ting i toeren som ikke giver mening men ikke noget tænderskærende pinligt.

Nåja, scenen med bussen hiver faktisk lidt op da det er absurd over the top.
KTCKTCSkrevet 21/07-16 22:22 
Hehe, fair nok :)
Det er svært at skrive uden at spoile noget, men der er en masse elementer i filmen, som er ulogiske, ikke bliver forklaret, og ikke er konsekvente.
Men i bund og grund synes jeg heller ikke filmen er mere interessant at diskutere, og som popcorn film fungerede den da også fint nok.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
3of193of19Skrevet 22/07-16 12:03, rettet 22/07-16 12:04 
Star Trek Beyond
Top underholdning, lidt tyndere plot end Into Darkness, men til gengæld heller ikke kæmpe plothuller.
Karakterene får mere luft til at have gode øjeblikke og udvikle deres forhold til hinanden, en fryd at se Urban's Bones og Quinto's Spock sammen.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 22/07-16 12:05 
Jeg var også inde og se Star Trek Beyond i går og var også godt underholdt af den. Synes den var på niveau med den første som jeg husker den, men det er længe siden jeg så den sidst. Toeren har jeg aldrig set, så den kan jeg ikke sammenligne med :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 22/07-16 14:04 
3of19>
lidt tyndere plot end Into Darkness

Hvad synes du om filmen?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
3of193of19Skrevet 22/07-16 14:31, rettet 22/07-16 14:34 
Forstået på den måde at STiD plottet havde masser af hjul der kørte parallelt, Khan's plan, Marcus' plan, Enterprise der kommer i klemme mellem de to osv.
Beyond er på den måde mere ligefrem, det er én skurk med sit plot og Kirk&Co skal forhindre det. Det plot er til gengæld godt skruet sammen uden dumme plothuller og tilfældigheder.
Hvor i STiD først Khan prøver at få ram på Marcus, Marcus så bruger Kirk til at få ram på Khan (og samtidigt provokere en krig med Klingonerne), Khan så får Kirk til at arbejde sammen med ham mod Marcus efter Marcus plan kommer frem, osv.
Grænserne er meget tydeligt trukket op i Beyond, hvilket giver mere tid til gode øjeblikke og sekvenser med Kirk&Co.
JmogJmogSkrevet 24/07-16 02:56 
Så fik jeg set Star Trek Beyond. Rigtig fin underholdning og ganske flot, men jeg synes den nye instruktør er liiige en anelse for glad for shakycam. Actionscenerne er flotte men sværere at følge end i de tidligere film.

Plottet var fint men skurken er langt mindre interessant end Into Darkness og endda den første af de nye Star Trek-film. Han BLIVER mere interessant i slutningen af filmen, men det var for sent. Et simplere plot og ikke til det bedre synes jeg, men stadig rigtig god underholdning.

Og KK, se så at få set Into Darkness :-)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 24/07-16 03:34 
Det skal jeg nok :)

Jeg så etteren på DR3 her i aften og den er ganske vidst bedre end jeg huskede den :)

Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på at jeg aldrig har set noget af det klassiske Star Trek i min ungdom. Har set den første film som var ret kedelig, og vi så den anden film kort efter. Den var bedre, men der gik snak i den og jeg kunne ikke holde interessen. Nok fordi Futurama allerede havde lavet er afsnit baseret på filmen, som var langt mere relevant og realistisk for mig :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
NaieraNaieraSkrevet 24/07-16 03:44 
Next Generation er også ti gange bedre end TOS. Det er ikke så svært at få en fornemmelse af TOS, så man kan se de nye film med tilstrækkelig viden om det gamle.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
millenniummillenniumSkrevet 25/07-16 00:32, rettet 25/07-16 00:34 
Så har jeg også fået set ST Beyond, og må sige, at jeg hader ALT ved den film.

- Det forskruede, vanvittige tempo og manglende evne til at holde hånden i ro, bare to sekunder.
- Det forsimplede og kontrastfyldte plot
- Den altoverskyggende manglende evne til at gøre karakterernes mentalitet og motiver interessante.
- Den sjofle og båtnakkede måde at gøre universet til en kulørt disco-fest.
- Den manglende karisma i stort set alt.
- Larm, larm, larm.

Lige nu står Abrams to foregængere som eminente mesterværker.

Over and out. Føj!
The medium is the message.
enfenenfenSkrevet 25/07-16 08:45 
Den nye "Fantastic Four".

Normalt ser jeg ikke film, der ligger under 6 på imdb. Men da den er kort, ville lidelsen alligevel være forholdsvis kort. Der er ikke noget "fantastic" over den. På lige over 100 min. skal man nå at blive præsenteret for de nye skuespillere, opleve dem som normale, se dem blive "smittet", opleve dem med nye evner, se dem kæmpe mod den nye fjende.

Den er alt for rushed. Føles lidt som et speedrun. Den er ikke direkte elendig, men du kan uden problemer styre udenom.

De fantastiske fire
What is the Matrix?
SuperMikkelSuperMikkelSkrevet 25/07-16 11:23 
ST Beyond.
Jeg er ikke fan af den nye film, og var heller ikke glad for Into Darkness.
Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er ved de nye film jeg ikke kan lide. Jeg tror dog, at det er, at de presses så hurtigt frem plotmæssigt. Specielt i Beyonds første 15min sker der så meget, at det nærmest er umuligt at følge med. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor en ellers god og tænksom serie som Star Trek ellers var i både serie og tidligere film skal presses ind i et actionformat. Æv
millenniummillenniumSkrevet 25/07-16 15:57 
Under alle omstændigheder, så har JJ Abrams en forståelse for at satse noget når der går action i filmen, og publikum ved hvad satset er.

F.eks. den space free flying i Into Darkness, hvor Abrams opbygger en stram scene med tydelige brikker i et samspil, som vi aldrig mister overblikket over og er blevet introduceret for forinden.

Men, fuck, Justin Lin kaster bare en masse virvar ind i et endeløst flow af kaotisk action, uden at overveje: Forstår publikum hvad der er satset?
The medium is the message.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 31/07-16 23:59, rettet 01/08-16 00:00 
Fik set Star Trek: Into Darkness, som jeg lovede Jmog :)

Den kunne jeg også rigtig godt lide. Jeg har som sagt intet nostalgisk forhold til Star Trek (udover at jeg forstår nogle enkelte referencer fra bla. Futurama), men jeg synes sgu at de tre nye Star Trek film har givet mig meget bedre underholdning end Star Wars har gjort de sidste mange år (jeg elskede Ep 4-6 som barn).

Jeg ved ikke om det siger meget eller ingenting når jeg ikke kender til serien ellers, hvad synes dem af jer der er inkarnerede Star Trek-fans om de nye film?

Måske man skulle se den nye serie når den kommer. Jeg tror ikke jeg orker den gamle serie, men det kunne være man skulle se nogle af filmene i stedet :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
NaieraNaieraSkrevet 01/08-16 00:18 
Som kæmpefan af Next Generation og Deep Space Nine har jeg hygget mig gevaldigt med de nye film. Selvfølgelig er de hurtigere og mere poppede; de er vel et produkt af deres tid, ligesom TOS var, langt hen ad vejen, i hvert fald. Into Darkness er vel den lidt svagere toer, men stadig virkelig go' sci-fi, som der laves alt for lidt af.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
SumezSumezSkrevet 01/08-16 08:44, rettet 01/08-16 08:51 
Konsolkongen>
Jeg ved ikke om det siger meget eller ingenting når jeg ikke kender til serien ellers, hvad synes dem af jer der er inkarnerede Star Trek-fans om de nye film?

Prøv at se Red Letter Media's anmeldelser. Mike er meget stor Star Trek-fan og lægger ikke skjul på det, mens Jay nok har samme tilgangsvinkel som dig (og mig), og ikke kender noget til serien udover det man opsnapper gennem popkultur.
Jeg synes også deres vurderinger reflekterer mit eget syn på filmene, på trods af at de har ekstremt meget (velbegrundet) kritik at fyre afsted.. Plottet i begge de to første film er jo håbløse, selvmodsigende og så ulogiske at de er umulige at tage seriøst. Men jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg ikke var underholdt af dem. De er godt skruet sammen, figurerne er virkelig gode, og skuespillerne perfekte i rollerne, mens actionscenerne lige akkurat når den for mit vedkommende øvre grænse for hvad jeg kan acceptere indenfor popcorn-underholdning, uden det bliver så plat at det er pinligt.
Jeg må indrømme at de nok ikke tåler for mange gensyn, men de er i hvert fald sjove at se første gang. J.J. Abrams har gjort et godt job med de film, mens helt det samme ikke kan siges om de to forfattere de har hevet over på projektet fra Michael Bay's Transformers-film.

Af samme grund er jeg faktisk lidt hooked på at se den nye film. Med et nedskaleret plot, og "fyringen" af Orci og Kurtzman til fordel for Simon Pegg og Doug Jung, lyder det som om den fokuserer mere på figurerne på en måde der nemt kunne gøre det til klart den bedste af de tre.

Konsolkongen>
Måske man skulle se den nye serie når den kommer. Jeg tror ikke jeg orker den gamle serie, men det kunne være man skulle se nogle af filmene i stedet :)

Dårligt udgangspunkt. Det er faktisk mit eget indgangspunkt til universet (jeg har aldrig set nogen serie-afsnit, kun et par af filmene), men jeg ved nok om Star Trek til at vide at de på ingen måder er repræsentative, og de færreste af dem der overhovedet er gode. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
slk486slk486Skrevet 01/08-16 11:06 
Alle ved at de lige film er gode, mens de ulige film er dårlige, så det er 50/50 ;)
j/k
SumezSumezSkrevet 01/08-16 11:44, rettet 01/08-16 11:44 
Med den logik er First Contact en god film? :P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
slk486slk486Skrevet 01/08-16 11:52, rettet 01/08-16 11:59 
Ja, det er bestemt en af de bedre TNG film, men Meyer's film er de bedste.

6, 2, 4, 10, 8

I den bedre halvdel.

1, 7, 3, 5, 9

I den ikke så gode/dårlige halvdel :)
j/k
SumezSumezSkrevet 01/08-16 12:00, rettet 01/08-16 12:02 
Men en decideret god indgangsvinkel til Star Trek universet?
Uden overhovedet at have set serien, vil jeg helt sikkert mene at det er der man skal starte. TOS er nok temmelig akæisk i sin stil, men jeg tror TNG er et rimelig solidt udgangspunkt? Jeg har i hvert fald planer om at komme i gang med den på et tidspunkt, men har også hørt at den er lidt sløv i opstarten.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
slk486slk486Skrevet 01/08-16 12:44 
Ja, man kan sagtens starte med TNG som serie, men de finder først rigtigt hinanden i sæson 3 svjh.
j/k
3of193of19Skrevet 01/08-16 13:36 
TOS er også en udemærket serie, idag stadig. Ja, effekterne og sets er ikke noget at råbe hurra for, men der er en dejlig charme der mangler i de senere serier. Formatet gør også at man nemt bare kan se et afsnit her eller der uden at man bliver forvirret. Der er nogle lamme afsnit som "Miri", "The Alternative Factor", og en stor del af sæson tre er ret tvivlsom (efter de fik deres budget cuttet og Gene Roddenberry havde mindre indflydelse), men især hvis man prøver at se serien med USA 60'er briller på, er det tydeligt at serien er mere end den ser ud til. Næsten alle afsnit kan man rent faktisk få noget spændende ud af.

Mission Log Podcast går hver uge ind og analyserer et afsnit Star Trek (i den rækkefølge serierne blev sendt), og det er fascinerende hvad der ligger og bobler under overfladen af afsnittene.
De er lige startet med sæson 5 af TNG.

Prøv at finde et af dine favoritafsnit (eller et du hader), og lyt til den korresponderende podcast. Det har givet mig et helt nyt niveau af kærlighed for Star Trek, og jeg har i forvejen været en rimelig stor fan :)

Link...
Soren47Soren47Skrevet 01/08-16 14:51 
Hvis man skal starte på Star Trek vil jeg også mene man skel starte på Next Generation. Man skal bare lige holde de første par sæsoner ud, da den helt store kvalitet først kommer lidt senere som slk skriver.
Men hvis man vil starte på science fiction serier helt generelt ville jeg næsten hellere anbefale at starte på fx Stargate SG-1.
5'271 emne(r).

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig