Beano | Skrevet 15/12-15 10:06 | Han havde jo netop ikke en reaktion originalt :) |
|
slk486 | Skrevet 15/12-15 10:17, rettet 15/12-15 10:19 | Beano>
Det handlede mere om hvad der gav mest mening for ham mht. figurfremstillingen, end det problematiske i at lave så drastiske ændringer i klassiske film (specielt når det gøres grimt). Jeg er mindre religiøs mht. det første :)
Det er jeg med på, men det er jo kun Lucas, der overhovedet ser det som problematisk, at Han skød først i forhold til fortællingen - var min pointe.
At scenen med Jabba "lige" efter så fuldstændig ødelægger alt kredibilitet i filmen, er så noget helt andet. Jøsses, den scene er trals. | j/k
|
|
Beano | Skrevet 15/12-15 10:22, rettet 15/12-15 10:24 | Enig - kan heller ikke huske nogen så det som et problem med figuren at han skød Greedo med koldt blod. Han skulle have ladet det være. Blev det ikke også justeret lidt ihm. med Bluray udgivelsen så de næsten skyder samtidig?
Edit: Jabba scenen irriterer også mig mere - så grimt ud allerede dengang. |
|
slk486 | Skrevet 15/12-15 10:30, rettet 15/12-15 10:32 | Jo, så filmen forleden weekend og de skyder nu samtidigt. Lagde netop mærke til det, fordi jeg sad og ventede på at Greedo skød først. Havde glemt det var tilrettet endnu en gang.
Selv min 13 årige synes iøvrigt at det tilføjede CGI fungerer lige så dårligt som os andre - især det latterlige slapstick, der er puttet ind. Blev ret stolt, da han efter vi havde set dem på Blu, spurgte om vi ikke kunne se originalerne på Laserdisc :D
Han synes synes de nye er udemærkede, men foretrækker de første (4-6).
Børn kan altså også godt lugte lort, Lucas! | j/k
|
|
Beano | Skrevet 15/12-15 10:35 | Ja puha, virker som om Lucas ønskede at proppe så meget CGI ind i Tatooine scenerne som muligt. Helt vildt :!
Kom nu Disney... remastering af den originale trilogi med minimale ændringer. Tak! |
|
slk486 | Skrevet 15/12-15 10:43, rettet 15/12-15 10:43 | ^ Ja, tak!
Eneste ændringer jeg bifalder, er cleanup af effects layering, såsom Rancor scenen i Jedi - ser skide godt ud i de nye. | j/k
|
|
|
slk486 | Skrevet 15/12-15 10:51 | Ja, de er slet ikke ringe, men billedkvaliteten svinger lidt. | j/k
|
|
3of19 | Skrevet 15/12-15 11:06 | Han er jo ikke til at genkende alligevel.
Og som sagt giver det et større emotionelt payoff for tilskueren efter at have set 1-3, at Anakin på den måde bliver symbolsk renvasket ift hans ugerninger (Order 66 og frem). |
|
la0s | Skrevet 15/12-15 11:33 | neros>
Ja men han sagde noget andet jeg husker et interview der var med ham osv.
Det lyder rimelig vildt. Det quote ville jeg gerne se. Nu er der jo intet galt i at tjene penge, men jeg tror delvis grunden til at det skete også handlede om at finansiere EP1, som jo er en "indiefilm". Men jeg er 100% overbevist om, at han føler at ændringerne er meget bedre, og ikke er fundet på bare for at tjene penge. Jeg tror det har været belejligt at han kunne.
I forhold til Greedo, har han udtalt en masse ting om det, ikke alle lige konsistente. Men sagen er jo den, at Han Solo udvikler sig, fra at være ét til at være noget andet, den rejse formindskes lidt, plus det simpelthen er eksekveret så håbløst at det er illusionsbrydende. Kunne de så ikke have lave et nærbillede, western-style, hvor vi ser at Greedo flytter fingeren til aftrækkeren eller noget i den stil, og Han Solo kan reagere på det. Det andet er sølle. | Hvad sker der?
|
|
neros | Skrevet 15/12-15 12:37 | Jeg orker ikke lige at gå mere ind i det kan bare huske et interview jeg så med ham hvor Lucas fortæller at efter han havde set Jurassic Park mente: "Now is the time". Det var den film som overbeviste ham om at han kunne lave de nye film og gå ind og pille ved de gamle som han aldrig havde været helt tilfredse med?
Der er så meget fuldstændige ligegyldige rettelser i f.eks A New Hope som overhovedet ikke spiller på nogen form for forbedring af filmens historie. Det er ligegyldigt CGI lir vis eneste hovedmål var at relancere filmene igen og tjene flere penge. George Lucas blev og er en grådig penge maskine.
Jeg fryder mig over at Disney sagde nej tak til Lucas's manuscript til de nye film. | Bashful Neophyte
|
|
Jmog | Skrevet 15/12-15 12:43 | 3of19>
Han er jo ikke til at genkende alligevel.
Og som sagt giver det et større emotionelt payoff for tilskueren efter at have set 1-3, at Anakin på den måde bliver symbolsk renvasket ift hans ugerninger (Order 66 og frem).
Det er da LANGT nemmere at lave en kobling mellem Anakin i Vader-dragten i Jedi, når masken tages af og Sebastian Shaw i Jedi-kostume end med Hayden Kristensen.
Og så er der altså intet modargument mod at sådan så filmen altså ud i 20 år. Shaw var med i filmen i 20 år og så blev han bare... "fjernet". Lille rolle, minimal screentime, men han var med i den største science fiction-series slutning. Ikke længere. |
|
3of19 | Skrevet 15/12-15 13:14 | Efter at have genset 1-6 de sidste par dage har jeg nu fået en ny respekt for Lucas.
Anakins historie, hans langsomme fald til den møre side gennem Palpatines manipulation og hans redemption er bare så velskrevet og detaljeret. På et rent mytologisk niveau er det intet mindre end perfekt. Det er klart her filmene (især 1-3) skinner klarest.
At der så desværre ikke var nogen til at hjælpe Lucas med at holde tilbage her og der med når han bliver lidt for glad for fyrværkeriet er synd.
At få en ny forfatter ind, der ikke nødvendigvis har samme helheds billede af sagaen bliver noget af en gamble. JJ har med Star Trek filmene vist han kan ramme tonen af et franchise:
https://www.youtube.com/watch?v=_GQhMdEXmMI
Til gengæld kørte det så totalt af skinnerne hvad der angår den dybere substans og seriens idealer.
Jeg er lidt bange for at VII bliver noget der ser ud som Star Wars, lyder som Star Wars, men mangler den mytologiske vinkel Sith/Jedi repræsenterer.
Som Imperatoren siger i episode VI: "Everything that has transpired has done so according to my design"
Og det er sandt. Det er en frygtindgydende replik. For på makroniveau har vi set Palpatine trække i trådene konstant. Det giver 1-6 sådan en helstøbt fornemmelse, som kun kan komme med en forfatter bag rattet der har en større vision end bare at lave en enkelt film. Såvidt jeg kan se er ingen af forfatterne til VII med til at skrive VIII, og der er en ny instruktør også
Problemet med 1-3 er snarere at Lucas ikke er en særlig god instruktør, der lige som f.eks. Peter Jackson går over gevind når han bare får frit spil, men som forfatter af et større sammenhæng fejler han ikke noget. |
|
la0s | Skrevet 15/12-15 15:36 | neros>
Jeg orker ikke lige at gå mere ind i det kan bare huske et interview jeg så med ham hvor Lucas fortæller at efter han havde set Jurassic Park mente: "Now is the time". Det var den film som overbeviste ham om at han kunne lave de nye film og gå ind og pille ved de gamle som han aldrig havde været helt tilfredse med?
Der er så meget fuldstændige ligegyldige rettelser i f.eks A New Hope som overhovedet ikke spiller på nogen form for forbedring af filmens historie. Det er ligegyldigt CGI lir vis eneste hovedmål var at relancere filmene igen og tjene flere penge. George Lucas blev og er en grådig penge maskine.
Jeg fryder mig over at Disney sagde nej tak til Lucas's manuscript til de nye film.
Hehe fair nok. Men jeg tror du tager fejl. Jeg tror faktisk at han ærligt følte at der var mange mangler i EP4. Når vi ankommer til Mos Eisley ser det i den gamle version bart ud. Jeg prøver at se det fra bedste vinkel, og jeg tænker at hans intention har været at fikse det.
Der hvor det fejler er eksekveringen. Det er også mere interessant, end bare at kalde ham skurk og grisk. Jeg tror han af et ærligt hjerte følte at han gjorde filmene bedre, og at han ikke kan se sine fejl synes jeg kunstnerisk er fascinerende og skræmmende.
Når man ser på den "changelog" fra 4 til 6 er det jo tydeligt at der er færre og færre ændringer fordi filmene havde råderum til at se ud som han ønskede.
Og jeg har det fint med at de fikser mattelines og andet teknisk når det ikke er inkompetent udført. Det var det bare ofte.
Mit bud er at sådan som E3 ser ud er sådan han gerne ville have at alle ser ud på. Antiseptisk og kunstig. | Hvad sker der?
|
|
la0s | Skrevet 15/12-15 15:42 | 3of19>
Efter at have genset 1-6 de sidste par dage har jeg nu fået en ny respekt for Lucas.
Anakins historie, hans langsomme fald til den møre side gennem Palpatines manipulation og hans redemption er bare så velskrevet og detaljeret. På et rent mytologisk niveau er det intet mindre end perfekt. Det er klart her filmene (især 1-3) skinner klarest.
At der så desværre ikke var nogen til at hjælpe Lucas med at holde tilbage her og der med når han bliver lidt for glad for fyrværkeriet er synd.
At få en ny forfatter ind, der ikke nødvendigvis har samme helheds billede af sagaen bliver noget af en gamble. JJ har med Star Trek filmene vist han kan ramme tonen af et franchise:
https://www.youtube.com/watch?v=_GQhMdEXmMI
Til gengæld kørte det så totalt af skinnerne hvad der angår den dybere substans og seriens idealer.
Jeg er lidt bange for at VII bliver noget der ser ud som Star Wars, lyder som Star Wars, men mangler den mytologiske vinkel Sith/Jedi repræsenterer.
Som Imperatoren siger i episode VI: "Everything that has transpired has done so according to my design"
Og det er sandt. Det er en frygtindgydende replik. For på makroniveau har vi set Palpatine trække i trådene konstant. Det giver 1-6 sådan en helstøbt fornemmelse, som kun kan komme med en forfatter bag rattet der har en større vision end bare at lave en enkelt film. Såvidt jeg kan se er ingen af forfatterne til VII med til at skrive VIII, og der er en ny instruktør også
Problemet med 1-3 er snarere at Lucas ikke er en særlig god instruktør, der lige som f.eks. Peter Jackson går over gevind når han bare får frit spil, men som forfatter af et større sammenhæng fejler han ikke noget.
Lucas skrev selv EP4 og instruerede den, Kasdan især skrev EP5 da Den tidligere forfatters manus var dårligt (Brackett hed hun vist) og den instruerede Lucas ikke, han var med som producer og skaber men ikke i første orden.
På 7 og 8 lyder det til at Abrams har haft mange samtaler med Johnson om 8 og at der er lagt tråde ud.
Yderligere er det en myte at Lucas havde 3, 6 eller 9 film i støbeskeen før A New hope, så han havde ingen forkromet plan. Han har sgu retconnet på livet løs. Hvilket jo er fair nok. (The other der nævnes i 5 og som i 6 er Leia, det havde de ingen anelse om da de lavede 5, og Vader var ikke Lukes far da de lavede 4).
Anyway tror ikke deres arbejdsmetode er noget du skal frygte for.
Men der er masser at frygte for. | Hvad sker der?
|
|
Jmog | Skrevet 15/12-15 16:31 | Jeg læste en meget god replik et sted på nettet forleden, som jeg er helt enig i.
Worst case scenario, Force Awakens is the fourth best Star Wars movie. Best case scenario it is the fourth best Star Wars movie. Either way we can't loose! |
|
la0s | Skrevet 15/12-15 17:56, rettet 15/12-15 17:56 | Haha fedt.
Når man ser Return of the Jedi, der som barn var min favorit pga. rumlaserfights, tror jeg det ikke er urealistisk at det kan være den tredje bedste.
Return er ikke sgu halvsløj. Revenge er ikke bedre, men synes de begge hører til i en mellem kategori:
Sølle: 1 og 2 (2 er værst)
Sløj med ok elementer: 3
Ok med sløje elementer: 6
Fantastisk: 4 og 5
Sorry, ingen bad om en liste fra La0s men nu fik i den.
PS. 5 er min favorit. :) | Hvad sker der?
|
|
Wehner | Skrevet 15/12-15 17:59 | Empire er også favoritten her, men det var også den første, jeg så (i biffen, no less), og Wampa'en var i det første BR-katalog med Star Wars, jeg kan huske.
Her kommer min la0s-liste:
Sølle: 1
God med sløje elementer: 2 og 3 (2 er bedst)
Fantastisk: 4, 5 og 6
Og så må jeg hellere række hånden op og sige, at Jabba-scenen i 4 synes jeg er værd at inkludere, selvom Solo er nødt til at træde på halen. Den giver god kontinuitet. | >>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
|
|
3of19 | Skrevet 15/12-15 18:03 | Nå, men så blev lige det der "Ring Theory" essay læst, og jeg synes det kaster et meget interessant lys over serien som helhed, og hvad Lucas selv måske havde i sinde for episode 7-9.
Der føles for mig at der er to muligheder for hvordan denne struktur opstod.
1. Lucas kom på ideen da han gik igang med episode 1 og så valgte at strukturere 1-3 til at passe med en ring opbygning.
2. Lucas havde ideen fra starten, men kunne se at hvis han ville starte med episode 1 ville filmen være et flop og han ville ikke kunne fortsætte med værket. Ifølge ringstruktur er det første kapitel en prolog, og den første halvdel af ringen, 1-3 har en negativ kurve og slutter på et lavpunkt. Det ville være tungt at skubbe igang som film og især på det tidspunkt midt i den kolde krig ville så pessimistiske film få det meget svært.
Hvad end processen var står 1-6 strukturelt fantastisk stærk som helhed. Lucas var jo ikke en speciel erfaren instruktør da Phantom skulle laves (han havde kun lavet THX 1138, American Grafitti og A New Hope), så han stod med det svære valg at enten selv at instruere for så at kunne lave det sammenhængende epos han drømte om, eller få en anden instruktør ind, der nok ville have været bedre til at instruere skuespillerne, men til gengæld risikere at gå på kompromis med det overordnede billede. Måske følte han også at figurene skulle fremstå som mere fjerne arketyper end virkelige mennesker (skuespillerne fra 1-3 har nævnt at Lucas instruktion ofte bad dem om at holde tilbage, hvilket får mig til at tænke græsk antik teater).
Det ville nok have fået 1-3 til at glide nemmere hvis de ikke var helt så symbolske, men jeg tror bestemt at deres plads i ringen altid ville have gjort dem tunge rent stemningsmæssigt. Det er jo også bare så pessimistiske film. Alt går bare som Palpatine planlægger det, og hver sejr for "heltene" er hul og er i det store og hele bare endnu et skridt frem for Palpatine. Jar Jar og de andre gags var måske Lucas forsøg på at drysse noget sukker ovenpå.
Jeg har virkelig svært at se, hvordan 1-3 skulle være anderledes i deres plot hvis vi skal komme til et punkt der skal munde ud i starten af episode 4. |
|
Jmog | Skrevet 15/12-15 18:53 | Wehner>
Og så må jeg hellere række hånden op og sige, at Jabba-scenen i 4 synes jeg er værd at inkludere, selvom Solo er nødt til at træde på halen. Den giver god kontinuitet.
Man kan mene om den hvad man vil men kontinuitet? Det er da det stik modsatte den giver.
Scenen blev skudt med et menneske før Lucas havde besluttet sig for at Jabba ikke skulle være et menneske. Solos replik "You're a wonderful human being, Jabba" lyder fjollet, når det ikke er et menneske.
Og så er resten af filmen klippet og scoret udfra, at den scene ikke er med. Den følgende scene lægger musik og billedmæssigt op til at vi IKKE har set Millennium Falcon før, hvilket vi jo har for 30 sekunder siden i Jabba-scenen. |
|
neros | Skrevet 15/12-15 19:58 | la0s>
Hehe fair nok. Men jeg tror du tager fejl. Jeg tror faktisk at han ærligt følte at der var mange mangler i EP4. Når vi ankommer til Mos Eisley ser det i den gamle version bart ud. Jeg prøver at se det fra bedste vinkel, og jeg tænker at hans intention har været at fikse det.
Der var intet galt med de gamle film. Lucas må have slået hoved gevaldigt ;-)
Jeg har stor respekt for det livsværk Lucas har lavet men samtidig ærger det mig at man kan misfortolke sit eget kunstprojekt så voldsomt og køre sig så totalt blind på moderne CGI og greenscreen? | Bashful Neophyte
|
|
la0s | Skrevet 15/12-15 20:20 | Enig! Det er skræmmende og fascinerende, tanken om selv at være så blind så jeg er uhyggelig. | Hvad sker der?
|
|
la0s | Skrevet 15/12-15 20:24 | Jeg har aldrig forstået, hvorfor den Jabbascene, aldrig blev lavet som hologram, og at Solo så "bare" kunne være gået igennem det. Det må have været muligt i 96-97, eller hvornår de lavede forsøget. Det ville have være troværdigt, og ikke givet den der effekt da han går over. | Hvad sker der?
|
|
Wehner | Skrevet 15/12-15 21:49 | Jmog>
Scenen blev skudt med et menneske før Lucas havde besluttet sig for at Jabba ikke skulle være et menneske. Solos replik "You're a wonderful human being, Jabba" lyder fjollet, når det ikke er et menneske.
Nej, den er langt bedre og mere skarp, når det ikke er et menneske, men en orm, Han snakker til. Det passer utrolig godt til den Han, der skyder først.
Med ekstrascenen ser man både Jabba i 4 og så lang tid efter igen i nummer 6. Således at der er sammenhæng mellem filmene. Det er da kontinuitet. | >>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
|
|
Darkbeat | Skrevet 15/12-15 22:03 | millennium>
C'mooonnn..... Han Solo er en egoistisk, selvglad lykkejæger i starten som kun tænker på sin egen røv og overlevelse
|
|
Konsolkongen | Skrevet 15/12-15 23:56 | Wehner>
Med ekstrascenen ser man både Jabba i 4 og så lang tid efter igen i nummer 6. Således at der er sammenhæng mellem filmene. Det er da kontinuitet.
Men var der nogensinde brug for den sammenhæng? Man hørte i de gamle versioner allerede tidligt, at Solo skylder en fyr ved navn Jabba penge. Scenen hvor han går og taler med ham er som jeg ser det slet ikke nødvendig :) | Spiller nu: Phantasy Star IV
|
|
|
3of19 | Skrevet 16/12-15 00:13 | Ud fra plottet giver mødet mening. Jabba ved at Han er i Mos Eisley. Da han er en rimelig kompetent gangster har han allerede sine folk ved Millenium Falcon og Han er derfor nødt til at forhandle en kort udsættelse af lånet.
Eller noget i den stil :) |
|
Mes1983 | Skrevet 16/12-15 06:53 | Men så giver mødet med Greedo jo ingen mening. Greedo vil jo lige netop føre ham til Jabba og inkassere en dusør.
Jeg har altid følt at Han prøvede at holde sig skjult indtil han blev nødt til at forlade Tatooine. At Luke og Ben så finder ham lige inden er jo bare belejligt.
Hvis Jabba ville have fat i ham nok til at udsende en dusør, så kan jeg ikke rigtig se, hvorfor eller hvordan han så pludselig bare finder ham selv.
Da special edition udgaverne blev udgivet sad jeg selv klistret til skærmen og slugte hver en ekstra detalje/tilføjelse råt. Og synes dengang at scenen var fed at se, men nok mere som en gang ekstra materiale, der var inkluderet i filmen. |
|
Sumez | Skrevet 16/12-15 07:46, rettet 16/12-15 07:46 | Konsolkongen>
Men var der nogensinde brug for den sammenhæng? Man hørte i de gamle versioner allerede tidligt, at Solo skylder en fyr ved navn Jabba penge. Scenen hvor han går og taler med ham er som jeg ser det slet ikke nødvendig :)
Tværtimod sætter det Jabba i et helt andet lys, det gør absolut intet positivt.
Det stykke hvor Solo lige automatisk rykker 30 cm i vejret fordi han går hen over halen på Jabba hjælper heller ikke noget. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
millennium | Skrevet 08/01-16 23:35 | Har været en del på Netflix på det seneste...
Need for Speed:
Egentlig ikke så slem som jeg troede. Historien og karaktererne er noget karikeret papværk, men der er sgu mange, mange biljagter, konstant tempo og teknisk imponerende racersekvenser, og i modsætning til den omkringliggende filmverden, så føles biljagterne autentiske. Ikke noget synligt CGI (bortset fra en virkelig ringe animerede bilbrand i slutningen). Er man til biljagter, check it out.
Jagten:
Hård film om samfundets mistænkeliggørelse af manden, som, trods en del skabeloner, elegant undviger de åbenlyse klicheer vi alle hader. Det tog lidt tid før jeg havde kræfter til at starte filmen, men er meget engagerende når først filmen ruller. Vildt imponerende børne-skuespillere som flot brillerer med antydningerne. Kom meget til at tænke på den svenske film, Jægerne, som også bruger udkantssamfundets selvjustits som katalysator.
American Sniper:
Svært at se den, uden at forestille sig Inger Støjberg stå og bjæffe i en biografsal. Også svært ikke at tænke på Eastwoods anden film Flag of our Fathers, som også tager amerikanske mytologier fra krigstiden og dernæst dekonstruerer dem med sin sædvanlige, stilfærdige traume-filmsprog. Gentagelser forringer overraskelsen en del. Den var ok, men så heller ikke mere. Kunne bedre lide Hurt Locker og Zero Dark Thirty, eksempelvis. | The medium is the message.
|
|
millennium | Skrevet 18/01-16 15:12, rettet 18/01-16 15:13 | Lidt mere weekend underholdning fra Netflix (Læg-hjernen-på-is-film):
Focus:
Den med Will Smith - ham som tidligere var et safe bet, men det var dengang. Føles som en filmatisering af en koncept-krimi købt i en lufthavn. Prøver konstant at narre tilskueren med bedrag og tricks, men fordi jeg forventede bedrag og tricks, så hoppede jeg aldrig på den. Focus prøver simpelthen for hårdt.
Og så synes jeg egentlig ikke man burde heppe på et hold tyve, som i starten af filmen etablerer omsætningen gennem fusk og tyveri fra almindelige mennesker.
2/5 kødboller | The medium is the message.
|
|
Jmog | Skrevet 18/01-16 17:02, rettet 18/01-16 17:03 | Focus er en del af en trend indenfor film, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Den snyder. På samme måde som The Tourist. Og det kan jeg egentlig ikke uddybe uden spoilers så....
The Tourist:
SPOILER-TEKST:Hele filmens præmis er at den her uskyldige person bliver antaget at være en eller anden supergangster, så han kommer ud for alskens problemer. Humor galore. Og så til sidst viser det sig at han rent faktisk ER den store gangster. Det hænger bare slet slet ikke sammen med at han i situationer hvor han VED at ingen andre end biografpublikummet kigger med lader som om han er den klodsede turist. Det er er et plottwist der udelukkende eksisterer for at overraske uden at det passer sammen med resten af filmens logik
Focus:
SPOILER-TEKST:Her er det afsluttende plottwist at heltens modstanders højre hånd er hans egen far og at det var en del af "nummeret" at han var undercover at behandlede sin søn som skidt og skød ham "to make it look real". Aha. Og igen passer det ikke med filmens logik, for de har flere scener hvor de er alene sammen og bliver in character
Det giver mig en dårlig smag i munden. Jeg elsker gode plottwists når de er godt udført. Det er de bare ikke her. Manuskriptforfatteren snyder. Karaktererne lyver for publikum. |
|
KillerBean2 | Skrevet 18/01-16 17:35, rettet 22/01-16 08:47 | The Hateful Eight:
Der er tilsyneladende en masse mennesker, som virkelig hader den her film, men jeg kan seriøst ikke se hvorfor. Det eneste, jeg kan forestille mig, er, at de forventede en western og i stedet fik en Tarantino-film med politiske undertoner... men det er jo bare dumt(?). Jeg var lidt nervøs for, om de 3 timers spilletid ville få den til at virke langtrukket, men jeg var fint underholdt hele vejen og følte ikke på noget tidspunkt, at den var kedelig. Fin film. Måske ikke noget mesterværk, men stadig god nok til, at man roligt kan brænde en hel aften af på den. I skal ikke tro på dem, der tuder og siger at Tarantino har tabt sutten. Han er knivskarp i The Hateful Eight og kører for fuld damp. | AV Intelligent Terminal
|
|
Q | Skrevet 18/01-16 19:11 | The Hateful Eight:
Fuldstændig enig med KB2. Helt og aldeles fremragende. Kan ikke se hvordan man kan forvente andet fra Tarantino, han gør jo netop det, som han er bedst til i den film. Dialog, suspense og "mexican stand-offs". Når jeg tænker nærmere over det, var filmen nærmest ét langt standoff. Det føltes i hvert fald sådan. | It's time to kick ass and chew bubblegum. But I'm all outta gum!Spiller nu: Legend Of Zelda, The: B...
|
|
Sumez | Skrevet 18/01-16 21:27 | Synes virkelig Hateful Eight så fed ud ud fra traileren, men har godt nok haft det anstrengt med mange af Tarantinos film. Han er superdygtig, men der er meget lidt han laver som jeg synes er decideret værd at se. Er nok nødt til at se den selv for at have noget som helst indtryk af den :) Det gik først op for mig i dag at Ennio Morricone stadig er i live, og endda har komponeret originalt soundtrack til filmen.... OG vandt en Golden Globe for den! | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
neros | Skrevet 19/01-16 12:28, rettet 19/01-16 21:27 | The Hateful Eight var en sjov oplevelse for mig. Der var tider hvor jeg godt kunne se lidt a kritikken omkring den, og sad da også lige og tænkte på hvorfor man skulle se den her utrolige lange scene osv, men når alt kommer til alt er det en fantastisk dragende film der har fået mig til at tænke på en masse ting efter jeg så den. Der er vist ingen tvivl om at Tarantino har gang i noget racepolitik i hans seneste to western film.
En film der virkelig voksede på mig efter jeg havde set den.
Der var scener som jeg ikke har kunnet få ud af hovedet siden jeg så den her i weekenden. Tænker på talen til General Sandy Smithers som bliver uhyggeligt godt udført af Samuel L. Jackson! Den er både grufuld og facinerende og jeg synes det er synd at Samuel L. Jackson ikke er nomineret til en Oscar? Iøvrigt spillede Walton Goggins ret så fantastisk og jeg elsker bare Kurt ;-) | Bashful Neophyte
|
|
Jmog | Skrevet 19/01-16 17:19 | Skal se Hateful Eight i aften. Glæder mig. Det er ikke så ofte der er westerns (selvom det nok er mere "Tarantino" som er genren end "western") |
|
dchang | Skrevet 20/01-16 22:32 | Har lige set the Revenant i biffen, årets film 2016, sikke en film. Ufattelig smuk, sindssygt flot filmet under vanvittige forhold og med blændende skuespil. 100% sikkert en Oscar til Leo.
Få den set folkens, i bliver blæst bagover! | Arguing on the internet is like running in the Special Olympics; even if you win, you're still retarded.
|
|
Odin | Skrevet 20/01-16 22:35 | Jeg har ventet rigtig længe på The Revenant. Traileren efterlod mig med åndenød. Det er mange, mange år siden jeg har set cinematografi og koreografi i den klasse. Jeg glæder mig sindssygt meget til at se den. |
|
dchang | Skrevet 20/01-16 22:36 | Jeg har også været helt suget ind, heldigvis holder hypen. Du har bestemt noget at glæde dig til. | Arguing on the internet is like running in the Special Olympics; even if you win, you're still retarded.
|
|
Odin | Skrevet 20/01-16 22:44 | dchang>
heldigvis holder hypen.
Jeg anede ikke at der var hype. Men det er jo bare heldigt at jeg har formået at undgå det. |
|
Jmog | Skrevet 21/01-16 05:59 | Jmog>
Skal se Hateful Eight i aften. Glæder mig. Det er ikke så ofte der er westerns (selvom det nok er mere "Tarantino" som er genren end "western")
Jeg var fuldt tilfreds og kedede mig aldrig. Egentlig består 80% af filmen af folk der fortæller hinanden historier, men det fungerer. Historierne er gode og alle skuespillerne realiserer perfekt de meget forskellige karakterer. Også en fornøjelse at se den i god gammeldags 70mm format med ouverture og intermission. |
|
silverstar | Skrevet 21/01-16 21:46, rettet 21/01-16 21:48 | Jeg var også imponeret over The Hateful Eight.
Samuel L Jackson var fantastisk, der er meget længe siden, jeg har set ham i en rolle, hvor han i den grad kørte med klatten.
Walton Goggins og Kurt Russel var også fede.
Jeg var lidt skuffet over Tim Roth og til dels også Michael Madsens roller (selvom Madsen ganske enkelt ikke er en lige så god skuespiller som Tim Roth, så han er mere undskyldt :-) ), de gjorde ikke nær så stort et indtryk som ovennævnte, men problemet er nok mere, at med så mange store navne er der ganske enkelt ikke plads til at alle kan skinne lige meget igennem.
Tarantino er god til så mange forskellige ting, bl.a.:
-At opbygge karakterer, som man rent faktisk er interesseret i, med baggrundshistorier og personlighed, så man som seer ikke er ligeglad med, hvad der sker med dem.
-Dialoger, hvor du følger med og involveres i samtalen mellem karaktererne, jeg kan ikke komme i tanke om andre, der kommer i nærheden af Tarantino på det punkt, detaljegraden og hele setuppet er imponerende og en fryd (ihvertfald for mig) at følge med i
-Fede actionsekvenser hvor der ikke spares på krudt og kugler, blod og vold
-Referencer og tip-af-hatten til gamle klassikere, erkendelse og respekt af de film/genrer som han har hentet inspiration fra og selv været fascineret af.
-At formidle et større overordnet budskab/komme med en "kommentar til samfundet/verden", som rækker ud over historien i selve filmen.
Jeg tror at hvis man går ind til en af hans film med forventningen om, at der skal leveres smæk for skillingen og action i jævn fordeling gennem hele filmen, så bliver man tit skuffet. Nogle gange leverer han lange dialoger og flashback-anekdoter, og måske kun action i 15 min af en lang film. Setuppet i denne film minder mere om Reservoir Dogs end f.eks. Django Unchained: ja, der er bang-bang og smæk for skillingen, men det er dialog-scener, anekdoter og karakteropbygning, der skinner igennem her, og det synes jeg han er virkelig dygtig til. | "Listen to them. Children of the night. What music they make."
|
|
Odin | Skrevet 21/01-16 22:55, rettet 21/01-16 22:57 | silverstar>
Jeg tror at hvis man går ind til en af hans film med forventningen om, at der skal leveres smæk for skillingen og action i jævn fordeling gennem hele filmen, så bliver man tit skuffet.
Min absolutte yndlings-Tarantinofilm er Jackie Brown, som er stort set støvsuget for tju-bang og udelukkende fokuserer på stærkt karakterdrama. Så med det in mente, lyder det umiddelbart som om denneher film vil appellere langt mere til mig end actionpublikummet. |
|
Jmog | Skrevet 22/01-16 01:23, rettet 22/01-16 01:23 | Der er maksimalt, MAKSIMALT ti minutters action i de tre timer filmen varer. Måske er vi helt nede på fem faktisk.
Man savner det aldrig for spændingen er konstant. Ikke mindst fordi det ikke er til at regne ud hvad der vil ske. |
|
Jmog | Skrevet 24/01-16 04:10 | The Revenant
Meget flot og spændende film. Lavet af Birdmans instruktør og det kan ses på filmningen. Actionscenerne er typisk i et lang take og det ser vildt imponerende ud. Dicaprio og Tom Hardy er fremragende og det er noget ekstremt flot natur, den er filmet i.
En film der tager sig den tid, det bør tage at fortælle sin historie med mange scener uden det mindste dialog, fordi det handler om en mand der må kæmpe for sin overlevelse alene. Det er ikke en actionfilm, men det action der er, er godt lavet.
Fremragende film. |
|
Sumez | Skrevet 25/01-16 08:40 | Kan se at Imperial viser 70MM udgaven af Hateful Eight. Nogen der har været derinde og se den? | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
slk486 | Skrevet 25/01-16 08:56, rettet 25/01-16 08:57 | Ja, de havde en lang og kedelig introduktion af 70mm, men ellers en god oplevelse :)
De lagde iøvrigt en 12min pause ind under intermission - synes jeg ellers ikke Imperial har været god til de sidste mange år. | j/k
|
|
millennium | Skrevet 25/01-16 09:09, rettet 25/01-16 09:09 | Jeg så Interstellar i Imperial på 70mm. Også en ret fed oplevelse, men ja - de burde hyre noget personale som kan gør introduktionen af teknikken mindre kedelig. :) | The medium is the message.
|
|