Hvad synes du om filmen?

Problemet er så, at den bruger så mange momenter på at citere og referere de gamle film, fremfor at være “alien for the new generation”

Til gengæld synes jeg stadig filmplakaten er super fed.

Loool :D

Ok, så fik jeg også set Alien Romulus. Den var da ok/lidt under middel, men jeg endte med at være skuffet, havde nok sat forventningerne højere.
Action-sekvenserne var fine, men jeg undrer mig over den tyndbenede historie, og jeg var generelt ikke begejstret for skuespillerne (hovedrollen/Rain og Andy var ok, resten var skuffende). Den manglende indlevelse/medfølelse med karaktererne resulterede i at man ikke følte sig investeret i dem og dermed heller ikke i deres færd og hvordan det måtte ende :(
I min bog er vi ikke i samme ballpark som de tre oprindelige film, og vi er også længere nede på listen end nyere skud på stammen som Prometheus og Covenant. Romulus hører til nede omkring Alien Resurrection i min optik:

Selv AVP2 synes jeg har nogle gode egenskaber IMO. Det er stadig go-to popcorns-film for mig.

Var AVP ikke fed nok? Sådan husker jeg det i hvert fald - men toeren var vist helt, aldeles ringe.

Jeg synes stadig det er helt gakkelak at en gruppe stavnsbundne teenagere bare sådan lige ejer et rumskib.
Og hvorfor er det lige man er i sikkerhed for facehuggers, når man har lukket et gitter ned med huller i der er større end en facehugger.

Men jeg var fint underholdt. Ville dog gerne have set en efterfølger til Covenant.

Er de rent faktisk teenagere i filmen?

Ja! Hvad var det? Og de er stavnsbundne, men kan bare lige lette fra planeten uden så meget som et pip fra et kontroltårn? Gav ingen mening.

Så “unge mennesker” i det mindste :-D. Pointen er stadig at alle prøver at arbejde gælden til firmaet af, så de kan komme videre, men alligevel har de fri adgang til hvad der MÅ være en vanvittigt dyrt stykke isenkram.

The Substance...

Havde meget store forventninger til den, især efter at have set instruktøren liste sine yndlingsfilm, der overlapper to af mine egne absolutte storfavoritter, Brazil og Mulholland Drive.
Sjovt nok låner The Substance faktisk også overraskende meget fra netop begge de to film, men bare ikke på en måde der er nær så elegant udført. Jeg kan godt lide stilen, jeg kan lide temaet og det den prøver på at gøre. Jeg kan lide kontrasten mellem den realistiske fremstilling af body dysmorphia, og filmens overdrevne gross-out øjeblikke.

Men den virker også bare uoriginal og halvhjertet udført, og især slutningen der lægger op til en ekstra overdrevet finale fremstår i stedet ugennemtænkt og billig.
Jeg har ikke noget imod at film er forudsigelige, men den her er det på et niveau hvor man bare sidder og venter på at komme videre til næste storybeat fordi man allerede har set 2 timer i forvejen præcis hvordan den vil udvikle sig.
Den er egentlig udmærket, men jeg tror den bristede under de overdrevne forventninger jeg havde til den.

I det mindste havde jeg det ret sjovt over Dennis Quaid der virkelig hammer den op mens han finder sin indre Vince McMahon