X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Dyremishandling


Svar
BlossomBlossomSkrevet 10/06-06 11:22 
Da tråde omkring dyremishandling flere gange har været oppe at vende i tidens løb ville jeg lige poste den her.

Så kan folk selv gå ind og smide en underskrift hvis de har lyst.

Underskriftindsamling til dyrepoliti
c¨,) WIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII !!! c¨,)Spiller nu: Harvest Moon: A Wonderf..., Metroid Prime: Pinball, New Super Mario Bros.
PalleJensenPalleJensenSkrevet 10/06-06 14:19 
Done! Opfordrer alle andre til at gøre det samme.
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
TLTLSkrevet 10/06-06 15:55 
Er gjordt. Du fik den jo af mig Blossom ;)
What is it Snake?Spiller nu: Guitar Hero, World Of Warcraft
KeenKeenSkrevet 10/06-06 16:10 
Underskrevet jeg har...
Alf81Alf81Skrevet 10/06-06 16:23 
Så mangler man bare badges, caps og t-shirts, som bevis på, at man er et godt menneske, der ikke går ind for, at dyr skal have det dårligt ;P
Ting om dét og pis.
KilroyKilroySkrevet 10/06-06 17:37 
Det er gjort. Så lad os håbe at det bliver til noget...
Kilroy Was Here
RaGeRaGeSkrevet 10/06-06 17:43 
Underskrevet og sendt videre til en masse andre.
"Better to reign in Hell than serve in Heaven."
WikzoWikzoSkrevet 10/06-06 18:22 
Sådan.
KamekKamekSkrevet 10/06-06 18:35 
Done :)
Oh hai Mark!Spiller nu: Spider-Man 2 (2023), Super Mario RPG (2023), Super Mario Bros. Wonder
dRxLdRxLSkrevet 10/06-06 19:17, rettet 11/06-06 13:29 
Nemlig ja, for dét er nemlig værd at bruge ressourcer på... :-/

Det bedste man kunne gøre for dyrevelfærden er i øvrigt at skride lovmæssigt ind overfor de fabrikslignende produktionsmetoder vores husdyr, især grise og kyllinger, er udsat for.
Lovgivningen går dog den stik modsatte vej da folketinget lige har vedtaget at "svinefabrikkerne" i Danmark gerne må øge kapaciteterne betydeligt.

Så hvad skal "dyrepolitiet" tage sig af? Forhindre kattekillinger i at blive druknet og hundehvalpe i at blive tævet ihjel med dækjern? Hvor følelsesmæssigt oprivende den slags oplevelser end er, må I jo indse at det typisk er enkeltstående tilfælde. I modsætning til industrilandbruget som er systematisk og omfatter langt, langt flere dyr, som lever korte men rigtig klamme liv.
Problemet for f.eks. grise kunne være at deres "nuttepotentiale" er noget lavere end kattekillingers og hundehvalpes...

Læs mere om svineproblematikken
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
GreaseballGreaseballSkrevet 10/06-06 23:04 
Hermed underskrevet.
BifkimBifkimSkrevet 11/06-06 00:09, rettet 11/06-06 00:11 
Hermed Underskrevet og sendt vidrer til andre.

Dejligt at se at der er nogle der gør noget ved Dyremishandling og et dyrepoliti troer jeg ville være en rigtigt god ide.
Spiller nu: Tour De France 2012, Astérix And The Great R..., WarCraft II: The Dark S...
HeroldHeroldSkrevet 11/06-06 10:05 
dRxL>
Så hvad skal "dyrepolitiet" tage sig af? Forhindre kattekillinger i at blive druknet og hundehvalpe i at blive tævet ihjel med dækjern? Hvor følelsesmæssigt oprivende den slags oplevelser end er, må I jo indse at det typisk er enkeltstående tilfælde. I modsætning til industrilandbruget som er systematisk og omfatter langt, langt flere dyr, som lever korte men rigtig klamme liv.
Problemet for f.eks. grise kunne være at deres "nuttepotentiale" er noget lavere end kattekillingers og hundehvalpes...

Lige præcis. Ressourcerne kunne bruges langt bedre end til sådan et krammepoliti.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
DarkenDarkenSkrevet 11/06-06 18:13 
stadig det er et sted at starte, stiller man for høje krav fra start, bliver det bare bombet ned og ingenting sker, man starter et sted og arbejder sig videre derfra.

on topic bokstaveligtalt så er folk for sarte, lad være med at kigge:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article203202.ece
"Watch your back, conserve ammo, and never cut a deal with a Dragon"
nerosnerosSkrevet 13/06-06 12:58 
Underskrevet!
Bashful Neophyte
dRxLdRxLSkrevet 13/06-06 13:09, rettet 13/06-06 13:09 
Jeg kan kun henvise til min nye tagline... :-/
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
PalleJensenPalleJensenSkrevet 12/02-08 19:49, rettet 12/02-08 19:50 
Giv en underskrift og støt WSPA's kampagne mod forfærdelige dyretransporter overalt i verden. Gå ind på linket nedenfor - og hvis du er i tvivl om, om du skal skrive under, så se et par af filmene (advarsel: de er uhyggelige), så burde du ikke være i tvivl mere derefter.

Man kan godt gå ind på siden uden at se filmene, hvis du ikke bryder dig om at se den slags.

Jeg lægger ikke op til en debat om hvorvidt man skal spise kød eller ej, men beder jer udelukkende om at støtte - og få mange andre til at støtte. Et eller andet må der gøres.

Handle With Care
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
LiquidSnakeLiquidSnakeSkrevet 12/02-08 20:58 
Fedt at der er plads til sådanne indlæg på en gamer-side! Jeg sætter med største glæde min digitale signatur på sådanne sider!
Let's hug it out bitch!Spiller nu: Call Of Duty: Modern Wa..., Left 4 Dead 2, Borderlands
nerosnerosSkrevet 12/02-08 21:59 
Gjort!
Bashful Neophyte
KroeboCopKroeboCopSkrevet 12/02-08 23:05 
Så har Hr. og Fru. Kroebocopsen også skrevet under.
Hoid to colony C05 where the computer is...
KLTKLTSkrevet 13/02-08 21:24 
Som altid blander jeg mig i debatter angående dyr og dyrerettigheder, noget der jo ligger mig meget naturligt hvilket flere nok ved.
Et egentligt politi med hele sin fokus på dyreretsrelaterede sager lyder jo som en glimrende ide, og jeg støtter da også klart ideen.
Problemet er bare det som dRxL også for længst i denne lidt aldrende tråd har påpeget, nemlig at selve grundstenen inden for dyrerets spørgsmålet i Danmark ikke har det for godt.
Jeg er i den forbindelse helt enig med netop dRxL når han påpeger de horrible forhold inden for det industrialiserede landbrug, og netop 'produktionen' af grise i Danmark er som jeg ser det - helt ude af kontrol.
I et land hvor der bor lidt over 5 millioner mennesker 'produceres' 20-25 millioner grise hvert år, og forholdene for langt de fleste af dem er horrible.

Danmark er samtidig i modsætning af flere andre lande i Europa endnu ikke gået væk fra pelsproduktion, og produktion af mink skind er størst netop i Danmark.
Tidligere har også danske borgere med harme set forholdene katte og hunde lever under i blandt andet Kina hvor de flås levende i forbindelse med produktion af pels der, men sagen er den at Danmark er en af de førende spillere i den internationale pels handel.

Til sidst kan jeg linke til min kommentar i en tidligere debat her på Playright også om dyrerettigheder, og vil da igen påpege at det mest naturlige skridt for alle bør at være at kvitte at spise kød.
Produktion af kød i vores industrialiserede verden og med det desværre enorme antal af mennesker der er, er ganske enkelt for ineffektiv, og ud over at tænke på dyrerettigheder ved at blive vegetar, tænker man netop af samme årsag også på mennesker i andre fattigere dele af verden, samt ikke mindst på miljøet da helt op mod 15 % af CO2 udslippet kommer fra produktion af kød.

http://www.playright.dk/forumemne.php?id=20736&subid=312805#312805

http://www.pelsinfo.dk

http://www.anima.dk
9/11 Was An Inside Job
LiquidSnakeLiquidSnakeSkrevet 13/02-08 21:41 
Alt med måde. Lad os endelig diskutere dyrs vilkår, og for den sags skyld også pelsproduktion, men at opfordre alle til at blive vegatarer, er lidt i overdrevet. Det er naturligt for mennesket at leve af dyrekød, og vi har i høj grad brug for den protein og kreatin der forefindes naturligt i kød. Og dårlige dyrevilkår skal IKKE sidestilles med den industrielle produktion af kød. Den ene udelukker ikke den anden. Og mon ikke der er mere effektive områder vi kan sætte ind overfor CO2 problemet, end ved at udslette produktionen af kreaturer til produktion af hakkebøffer :O)
Let's hug it out bitch!Spiller nu: Call Of Duty: Modern Wa..., Left 4 Dead 2, Borderlands
KLTKLTSkrevet 14/02-08 15:44 
Lad os holde os til facts tak.
OM mennesket som art har brug for kød som du siger er i den grad diskutabelt, ja mennesket har brug for mange af de vitaminer og mineraler der findes i animalske produkter, men sagen er at alle disse uden problemer kan opnås i tilstrækkelige mængder i ikke animalske produkter - FACT.
Manglen på protein i en ikke animalsk diæt er i øvrigt lidt af en 'klassiker' - ment på den måde at det ofte ses fra folk der ikke har fulgt med i udviklingen, at disse stadig tror på de gamle myter om at man KUN kan få nok proteiner ved at spise animalske produkter, noget mere forkert kan man næsten ikke komme frem med, og vi er mange der er trætte af det.
Det eneste vitamin der findes i store mængder i animalske produkter, altså ud over i kød også i mejeri produkter fx, er vitamin B12, og selv dette er svært at komme i mangel på eftersom vitaminet ophobes i kroppen i flere år efter man sidst har indtaget det.

Dit postulat om at det er naturligt for mennesket at 'leve af kød' er også meget omdiskuteret, og du skal derfor passe på med at fremføre det som et fact.
Personligt vil jeg tro mennesket helt naturligt ville leve af en blanding af hovedsageligt ikke animalske produkter, og så supleret op med kød en gang i mellem når det bød sig.

Det vi til gengæld ser i vores industrialiserede verden og landbrug er, at det mange folk propper i munden på ingen måde er naturligt - dagens landbrugsdyr er avlet gennem århundreder for at sige det mildt, og de har nu udviklet sig til fx :

Unaturligt hurtigt voksende kyllinger der ikke kan bære deres egen unaturligt hurtige vækst og derfor brækker benene, se DET er grotesk

Køer der producerer TONS og atter tons af mælk hvert år, noget der på alle måder er unaturligt, og hvis de ikke tappes op til flere gange hver dag risikerer de at blive endnu mere syge end de allerede er - betændelse i køers yvere er nærmere normen end undtagelsen.

Og til sidst, FN's klimapanel har for nyligt udsendt en rapport hvor en af de vigtigste råd til global nedsættelse af CO2 udledning er et drastisk fald i den industrielle produktion af kød - den opgør som sagt, og som de fleste er ubekendte med, helt op mod 15 % af den samlede udledning.

Og lad os bare stoppe det her, tilbage til emnet og ikke det her spinoff hvor vi kun beskæftiger os med vegetarer og veganere og hvad der der til hører.
9/11 Was An Inside Job
WehnerWehnerSkrevet 14/02-08 16:01, rettet 14/02-08 19:37 
Forholdene i industrialiseret masseproduktion er naturligvis dybt kritisable, men mennesket har spist kød ligeså længe det har kunnet komme i nærheden af det. Ganske som havørne og løver.

At en minoritet af forskellige årsager vælger at lade være, fordi vi har nået et punkt, hvor man ikke behøver spise kød for at overleve, er fint, men alene det, at der er tale om et intellektuelt fravalg understreger, at det naturlige valg er at spise kød.

Selv synes jeg, det er ligeså tåbeligt kun at ville spise vegetarmad, som hvis man lavede en ren kød-diæt. Jeg går ikke ind for ekstremer.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
PalleJensenPalleJensenSkrevet 14/02-08 16:09 
Så endte tråden alligevel med at blive en for og imod diskussion... Og tager fokus væk fra det der vigtigt i denne sammenhæng, at gøre noget for at stoppe de forfærdelige transporter.

Kan kun anbefale at man går ind på linket nedenfor og giver sin underskrift.

Handle With Care
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
jaesjaesSkrevet 14/02-08 19:29, rettet 14/02-08 19:30 
...men det ene udelukker jo ikke det andet, diskussioner af den her slags er vigtige.

Jeg vil, blandt andet af de årsager Wehner nævner [EDIT: omkring masseindustrialisering], opfordre alle til at spise økologisk kød og/eller kød fra frilandsdyr. De forhold de fleste andre af vores dyrehold lever under er jammerlige og pinlige.
Zzap!Zzap!Skrevet 14/02-08 21:29 
Lad os lige få een ting på det rene. Mennesker er "beregnet" på at spise kød og masser af det.
Indtil for ca. 10.000 år siden, da de allerførste agerdyrkere kom til, var vores kost sammensat af det der kunne samles og jages i frit i naturen (jæger/samler kulturen).
Der var ikke nogen former for kulturgræs (korn) eller domesticerede dyr, som man kunne få mælk fra.

Vores kost bestod af grønt med lav kulhydrat indhold, og alt det kød man kunne skaffe.

10.000 år (eller 6 - 4000 år som det er for størstedelen af jordens befolkning) er ingen tid når vi taler om udvikling/evolution.
Menneskets metabolisme og fordøjelses system er stadig fuldstændigt optimeret til den kost, som var almindelig før landbruget blev hovedkilden til næring.
Born to kill space
LiquidSnakeLiquidSnakeSkrevet 18/02-08 19:31 
Latterlig diskussion med pseudo-facta overalt.

Du afviser mit postulat om nødvendigheden af bl.a. kreatin fra kød, med at man kan få det som kosttilskud. Enhver diætist, veganer eller ej, kan IKKE med god samvittighed påstå at kosttilskud er at foretrække fremfor naturligt forekommende alternativer.

Jeg startede med at rose initiativet med en "dyrevenlig" tråd, og støttede underskriftindsamlingen.. Men drop "missioneringen": Jeg har intet problem med at folk har en overbevisning, eller endda at de er hellige, men lad vær med at prædike, og fortæl mig, at min levevis er "forkert". Jeg gider det ikke når det kommer til religion, og SLET ikke når det kommer til kostvaner.
Let's hug it out bitch!Spiller nu: Call Of Duty: Modern Wa..., Left 4 Dead 2, Borderlands
KLTKLTSkrevet 18/02-08 20:18 
Har på fornemmelsen vi har at gøre her med en person der har meget højt temperament - fair nok med mig LiquidSnakeDK, men regn ikke med jeg tager dig seriøst.

Du er velkommen til at komme med dokumentation for at kreatin er nok så nødvendigt som du gør det.

Og lad os så som sagt få diskussionen over på det oprindelige emne som jeg allerede har opfordret til.
9/11 Was An Inside Job
HeroldHeroldSkrevet 18/02-08 21:21 
Halvdelen af kroppens kreatin danner den selv - resten kommer udelukkende fra kød eller tilskud. Kreatin bruges via iltfri energiomsætning til at arbejde under høj belastning i kort tid - det vil jeg mene at stort set alle har brug for.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
KLTKLTSkrevet 18/02-08 21:54 
Som svar til Herold kan jeg jo kun konstatere det åbenlyse, nemlig at hvad du netop har fremført på ingen måde er nyt for mig - jeg ved godt hvad kreatin er.

Sagen er bare den, at indtag af yderligere større mængder af netop kreatin er ret omdiskuteret, og i forvejen er det typisk i bodybuilder miljøer netop dette stof omtales en del.

Kreatin kan, som du så rigtig nok siger, kun fås fra animalske kilder ud over det man selv producerer, men som sagt er yderligere store mængder af tilførsel meget omdiskuteret.
Og som jeg oprindeligt skrev er det typisk at få at vide også i denne sammenhæng at protein også kun kan fås i store nok mængder via animalske kilder, og ja det er så kun mangel på viden der kan få folk til at tro det da det er direkte forkert.
9/11 Was An Inside Job
HeroldHeroldSkrevet 18/02-08 22:45 
Jamen, der siger du det jo selv. ;) Indtag af ekstra kreatin er omdiskuteret. En vegetar, der tager kreatintilskud vil typisk have langt større mængder kreatin i kroppen end kødspiser.

Jeg kan ikke lige se hvorfor du henviser til protein-diskussionen. Der er ingen måder at få kreatin på via vegansk spise, som det med protein. Der er alt andet lige en mangel på 50% i forhold til vores 'normale' levevis. Det er slet ikke den samme diskussion.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
KLTKLTSkrevet 18/02-08 23:10 
Min henvisning til proteiner osv skyldes det indlæg hvor LiquidSnakeDK skriver disse kun fås via en diæt med animalske fødevarer.

Dette er som jeg nu flere gange har påpeget en af de største myter, sagen er den at enhver med bare en nogenlunde varieret kost får rigeligt med dagligt protein indtag pr dag uden så meget som at nærme sig noget af animalsk oprindelse.

Men det gider jeg som sagt ikke en gang diskutere, for netop personer der henviser til de gamle myter er tydeligvis ikke up to date med forskning inden for dette område og fred være med det.

Og så gider jeg i øvrigt ikke høre på netop før omtalte person bebrejde mig for at 'prædike', jeg påpeger mine egne synspunkter men vil som altid lade alle gøre som de selv vil.
9/11 Was An Inside Job
silverstarsilverstarSkrevet 18/02-08 23:29, rettet 18/02-08 23:31 
KLT>
Til sidst kan jeg linke til min kommentar i en tidligere debat her på Playright også om dyrerettigheder, og vil da igen påpege at det mest naturlige skridt for alle bør at være at kvitte at spise kød.
Produktion af kød i vores industrialiserede verden og med det desværre enorme antal af mennesker der er, er ganske enkelt for ineffektiv, og ud over at tænke på dyrerettigheder ved at blive vegetar, tænker man netop af samme årsag også på mennesker i andre fattigere dele af verden, samt ikke mindst på miljøet da helt op mod 15 % af CO2 udslippet kommer fra produktion af kød.

At antyde lighedstegn mellem at gå ind for dyrerettigheder og miljøet og være vegetar er en rimelig rabiat holdning i min bog, prædiken eller ej :)
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
LiquidSnakeLiquidSnakeSkrevet 18/02-08 23:59 
Nuff said :)
Let's hug it out bitch!Spiller nu: Call Of Duty: Modern Wa..., Left 4 Dead 2, Borderlands
KristensenSoUSAKristensenSoU...Skrevet 19/02-08 11:04 
KLT>
Og så gider jeg i øvrigt ikke høre på netop før omtalte person bebrejde mig for at 'prædike', jeg påpeger mine egne synspunkter men vil som altid lade alle gøre som de selv vil.

Jo, du prædiker ærlig talt, men du er bare ikke ret god til det. Du bør prøve at overbevise tvivlerne, ikke dem der i forvejen er enig med dig...
Tenseiken Slash lige i hovedet på Ninfendo!Spiller nu: Sengoku Blade, Space Invaders Extreme, Street Fighter III: 3rd...
KilroyKilroySkrevet 19/02-08 15:28 
Jeg er enig i at landbruget generelt ikke behandler dyr godt nok, men at slæbe CO2-udledning ind i debatten, er det ikke for meget af det gode?
Kilroy Was Here
KLTKLTSkrevet 20/02-08 13:02 
At i finder det 'rabialt' at kæde det industrielle landbrug sammen med klima debat, tja det fortæller endnu en gang bare at i ikke har sat jer ordentligt ind i sagerne.

Og så tror jeg denne debat er lukket, i står ikke til at rokke på jeres holdninger, og selv deciderede facts er åbenbart ikke nok for jer.
For i kan kalde mig nok så 'rabial' og hvad ved jeg, men det er FN's klimapanel samt masser af andre klima forskere så også?
Det korte af det lange er at det er almindelig accepteret kotume blandt de mennesker der beskæftiger sig med dette, at om ikke andet så at skære ned på kød forbruget vil resultere i mindre miljø belastning.

http://jp.dk/udland/article1199620.ece
9/11 Was An Inside Job
WehnerWehnerSkrevet 20/02-08 13:20 
Rabiat ;)

I øvrigt er der mange ting, der ville belaste miljøet mindre, hvis man skar ned på dem...
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
HeroldHeroldSkrevet 20/02-08 13:45 
KLT>
At i finder det 'rabialt' at kæde det industrielle landbrug sammen med klima debat, tja det fortæller endnu en gang bare at i ikke har sat jer ordentligt ind i sagerne.

Og så tror jeg denne debat er lukket, i står ikke til at rokke på jeres holdninger, og selv deciderede facts er åbenbart ikke nok for jer.
For i kan kalde mig nok så 'rabial' og hvad ved jeg, men det er FN's klimapanel samt masser af andre klima forskere så også?
Det korte af det lange er at det er almindelig accepteret kotume blandt de mennesker der beskæftiger sig med dette, at om ikke andet så at skære ned på kød forbruget vil resultere i mindre miljø belastning.

http://jp.dk/udland/article1199620.ece

Lidt ligesom når du så selv får fakta smidt i hovedet omkring kreatin, og så mere eller mindre afviser det eller taler uden om?
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
KLTKLTSkrevet 20/02-08 13:50 
Godt set der Wehner - eller det ekstra L der er jo ikke til at overse egentlig, ved ikke hvor det kom fra...
Rabiat.

Der er masser af forskellige faktorer vi som mennesker kan justere på i forbindelse med debatten om klimaet, men det der jo er mange, åbenbart bare ikke flere i denne debat, der har lagt mærke til er at netop det industrielle landbrug står for en større procentdel af CO2 udslip end fx hele transport sektoren!
Og det er altså en del.
Men som sagt lad os komme tilbage til det oprindelige emne og afslutte den nuværende afstikker hen mod vegetarisme, veganisme og klima.
9/11 Was An Inside Job
ChronoChronoSkrevet 19/11-08 09:40 
Jeg tænker at dette er den rette tråd til denne Cooking Mama-spinoff:
http://www.peta.org/cooking-mama/index.asp

Sjovt - nu skal jeg bare spise endnu mere kød - PETA er jo sindsyge :!
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
PalleJensenPalleJensenSkrevet 19/11-08 09:44 
Læs hvad der står inde i spillet - hvis det kan få dig til at spise mere kød, så er det vist ikke PETA der er noget galt med... (nej, jeg er ikke vegetar, men går ind for, at man skal behandle slagtedyr ordentligt!)
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
DarkbeatDarkbeatSkrevet 19/11-08 09:59 
Du skal spise meget kød. Hvis du sørger for at spise mere er der bedre plads til de dyr der er tilbage i burene ;)
PalleJensenPalleJensenSkrevet 19/11-08 10:15 
Fedt at joke med sådan et emne...
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
DarkbeatDarkbeatSkrevet 19/11-08 10:41 
Jeg går skam også ind for at man skal behandle slagtedyr ordentligt.

Var det ikke også peta der havde det dér "Super Chicken Brothers" som var noget Mario klon mod KFC?
BeanoBeanoSkrevet 19/11-08 10:41 
Tror dyrene er ligeglade :)
Alf81Alf81Skrevet 19/11-08 13:50 
Chrono>
Sjovt - nu skal jeg bare spise endnu mere kød - PETA er jo sindsyge :!

Hvordan kan noget få nogen til at spise mere kød, overhovedet?
Ting om dét og pis.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig