X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Aaarrrgh-tråden


Svar
HeroldHeroldSkrevet 29/03-06 00:03 
Jeg ved ikke om vi har det, men nu syntes jeg at der er brug for en tråd til at lukke galde ud i.

Her kommer mit mavesure indlæg:

Jeg er forkølet. Det er i og for sig i orden, det er en del af livet, og det giver mig en undskyldning for at fordybe mig i Oblivion... Altså lige indtil i dag.

I dag valgte mit 4 mnd gamle 32" Samsung-LCD-TV at gå i stykker.... Se hele indlægget
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
3'663 emne(r).

Svar
OdinOdinSkrevet 05/07-15 11:35, rettet 05/07-15 13:11 
Eltan>
Jeg har da netop taget nogle valg og fravalg for at kunne forsøge min familie og sikre deres og kommenede generationers velstand

Jeg kan rigtig godt lide at du siger, at du har "taget nogle valg". Det rammer virkelig hovedet på sømmet. Du har haft valg. Jeg tror ikke du helt forstår hvor stor en luksus det er at have valg.

Det virker i det hele taget som om den ene side i debatten har et indtryk af at de fleste på kontanthjælp er det af valg. Det er det ikke. De fleste af dem er syge, handicappede eller sindslidende. Faktisk er det kun cirka 13% af de mennesker der er på overførselsindkomst der rent faktisk er fuldt arbejdsdygtige, og størstedelen af dem står simpelthen bare uden job p.t. fordi de er blevet fyret og ikke har været i stand til at finde et nyt job - ikke fordi de har valgt at trække sig tilbage og leve i sus og dus på de ca. 7000kr. du får udbetalt i kontanthjælp (maksimalsatsen - det er væsentligt mindre hvis du er under 30, og cirka 10.000 hvis du har børn og er eneforsørger). Og så glemmer vi lige, at du i kontanthjælpssystemet bliver næsten umyndiggjort og skal leve med ikke at måtte rejse, have en kæreste/samlever, at du får checket dine kontoudtog og bliver overvåget på de sociale medier for at se om du snyder, ikke må eje bolig, maksimalt må eje 10.000kr., skal melde hver gang du er syg, skal kunne troppe op til møder på kommunen med få timers varsel, skal tage imod ethvert aktiveringskrav uanset art med op til 4 timers daglig transport uden ekstra ydelse og mange, mange andre krav. Kommer du til at overtræde noget af dette, ryger kontanthjælpen uden varsel. Og jeg _mener_ vitterligt uden varsel; du finder som regel først ud af det den første i måneden når kontoen står tom.

Du skal i øvrigt forstå, at der ikke er en eneste i det her forum der ønsker, at folk der ikke kan arbejde skal have fuldkommen det samme som folk der slider røven ud af bukserne. Vi argumenterer for, at de skal have et rimeligt levegrundlag, og det har du i dén grad ikke som f.eks. psykisk syg på kontanthjælp og at jeg kan simpelthen ikke se hvordan man som velhavende moralsk kan forsvare at tage fra en i forvejen udsat gruppe mennesker for at få mere til sig selv.

for at kunne forsøge min familie og sikre deres og kommenede generationers velstand som netto ikke er større end hvad en familie på diverse offentlige ydelser og bistand er på

Er du sød at lade være med at blande offentlige ydelser sammen med kontante udbetalinger? Offentlige ydelser er noget vi alle har krav på. Også dig. Børnecheck, boligsikring, tilskud til daginstitution, m.v. kan du modtage på lige fod med alle andre og dem kan du hverken købe tøj eller mad for.

Jeg vil dog meget se dig redegøre for hvordan du får en familie på "bistand" til at ende op med samme beløb som du selv får. Du har tidligere skrevet at du alene tjener dobbelt så meget som en gennemsnitlig LO-familie, så det kan jeg simpelthen ikke få til at hænge sammen.
SumezSumezSkrevet 05/07-15 11:45 
m1chelsen>
I tilfælde af du kun mener folk i DK, kan du så ikke uddybe hvorfor du mener at folk i DK har større ret til at blive hjulpet økonomisk, end folk på den anden side af kloden?

Det mener jeg på ingen måder at de har. Der er ikke meget jeg hader mere end grænser, flag, nationalfølelse, og folks kulturelt betonede opfattelse af at der er forskel på mennesker baseret udelukkende på hvor de er født. Den eneste grund til at jeg ikke "mener" at alle lande øjeblikkeligt skal have de samme muligheder som Danmark har, er naturligvis at det endnu er dybt urealistisk :) Man kan naturligvis heller ikke bare kaste penge efter folk og regne med at ting bliver bedre, folk skal være i stand til at stå på egne ben, ligesom jeg heller ikke mener at kontanthjælp nogensinde skal erstatte et job, men blot eksistere som hjælp til at overleve på et minimum, som sidestilles af aktiv hjælp til at gøre modtageren i stand til at få et nyt job.

Når vi snakker om økonomisk fordeling i forbindelse med hvem der tjener hvor meget er det indlysende at emnet går på fordelingen i Danmark alene, da det ingen forskel gør for folk på den anden side af kloden, om du betaler topskat eller ej.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
EltanEltanSkrevet 05/07-15 11:48 
Jeg mener som udgangspunkt at al offentlig ydelse bør være indtægtsreguleret. Det giver ikke mening at uddele børneydelse til velhavende, hvorimod dårligere stillede bør få en større ydelse. Du tager i øvrigt fejl når du skriver at man ikke kan købe tøj eller mad for børnechecken, det er jo netop en kontant udbetaling.

Mht. til valg og fravalg, så er der netop mange job som ikke bliver besat af ledige eller går til andre EU borgere. Alene her i København er der utroligt mange svenske ansatte i service fagene, stillinger som danske jobsøger fravælger.
OdinOdinSkrevet 05/07-15 13:05, rettet 05/07-15 17:10 
Eltan>
Jeg mener som udgangspunkt at al offentlig ydelse bør være indtægtsreguleret. Det giver ikke mening at uddele børneydelse til velhavende, hvorimod dårligere stillede bør få en større ydelse.

Her nærmer vi os et fælles fodslaw, men det bør ikke alene være indtægtsreguleret. Der skal skeles til andre faktorer også. En stor gæld eller omfattende medicinomkostninger kan sætte en alvorlig kæp i hjulet på rimeligheden af sociallovgivning hvor ydelser udelukkende er indtægtsregulerede.

Du tager i øvrigt fejl når du skriver at man ikke kan købe tøj eller mad for børnechecken, det er jo netop en kontant udbetaling.

Sandt. Men de går til dine børn. Du får ikke selv mere ud af en børnecheck. Uanset hvad, så rykker det ikke ved min pointe: Offentlige ydelser er ikke penge du bare kan stikke i lommen. Og at regne dem som indtægter giver et totalt misvisende billede af kontanthjælpsmodtageres levegrundlag.

Mht. til valg og fravalg, så er der netop mange job som ikke bliver besat af ledige eller går til andre EU borgere. Alene her i København er der utroligt mange svenske ansatte i service fagene, stillinger som danske jobsøger fravælger.

Vi snakker stadig fuldkommen forbi hinanden. Men lad mig komme med et hurtigt indspark til det med servicefagene først:
Jeg har læst adskillige artikler om det modsatte - at servicefagene fravælger danskere, fordi arbejdskraften fra Sverige (og andre lande) er billigere og kan foregå udenfor overenskomst. Der er sikkert sandheder i begge udsagn. København er dog ikke ligefrem noget godt billede på hvordan landet ser ud som helhed. Det er en by med skyhøje leveomkostninger og en overvægt af højtuddannede. Uddannelsesniveauet til trods, resulterer hvert eneste stillingsopslag alligevel ofte i trecifrede antal ansøgninger. Netto så på et tidspunkt et peak på over tusinde ansøgninger pr. opslag. Der er mere end rigelig kamp om de ufaglærte stillinger, så selvfølgelig prioriterer jobsøgere (især de uddannede af dem) først og fremmest de stillinger der har de bedste udsigter til bringe dem videre i arbejdslivet.
Og folk må have lov at vælge eller fravælge de jobs de vil. Men selvfølgelig ikke på kontanthjælp. Og det giver lovgivningen dem heller ikke lov til. Virksomheder og sågar kommunerne selv vælger dog i højere grad at tage kontanthjælpsmodtagere i arbejdsprøvning og lignende tilbud fordi det er stort set gratis arbejdskraft uden rettigheder. Og så bliver de fyret når perioden ophører.

MEN - og her kommer jeg så til min egentlig pointe: Her taler du igen om folk der har valg. Som om det var en selvfølge.
Og så må jeg sige det igen: De mennesker som er priviligerede nok til at kunne vælge selv udgør en ret lille del af alle dem som er helt eller delvist på offentlig forsørgelse. Dit billede af det typiske menneske på overførselsindkomst lader til at kredse om en person, der er fuld arbejdsduelig, men som bare ikke gider. Problemet med det billede er, at det menneske udgør en meget, meget lille procentdel. Størstedelen af dem der imidlertid bliver absurd hårdt ramt af kontanthjælpsfinancieret lettelse i topskatten er alle dem som _ikke_ har valg: De syge, sindslidende og handicappede. Jeg vil simpelthen ikke være med til at skære i en allerede marginaliseret og hårdt presset gruppe menneskers minimale levegrundlag for at give skattelettelser til den velhavende del af befolkningen.
SumezSumezSkrevet 05/07-15 13:29 
Efter min mening burde en person som er fuldt arbejdsdygtig, og har muligheden for at tage et job (altså et job der er ledigt for ham, og som ikke vil give ham afslag), slet ikke være berettiget til kontanthjælp.
Det kan selvfølgelig være ret svært at sætte grænsen i praksis, men det er mit indtryk at nogle kommuner gør mindre for at få folk tilbage i arbejde end andre, hvilket er rimelig trist. Jeg vil bare gerne understrege at min politiske holdning på ingen måder bifalder at folk der ikke gider yde ligeså meget som andre, har alle de samme goder som dem, absolut tværtimod. Det burde egentlig være indforstået, men det er mit indtryk her at det ikke rigtig er det.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 13:38, rettet 05/07-15 13:38 
m1chelsen>
Samtidig må jeg erkende, at jeg synes at det er direkte underligt, at folk på diverse overførselsindkomster peger fingre af "de rige", også selvom det i bund og grund er de samme "rige" som betaler den store del af kagen, for at "de fattige" overhovedet har en indkomst.

Det helt store bedrag, som de færreste selv sagt er klar over, er at de rige har overbevist middelklassen om, at det er de fattiges skyld.

Aaarrrgh-tråden

Kontanthjælpen udgør en meget lille procentdel af det samlede sociale budget. Noget med 1,5%. Eftersom kontanthjælpsmodtagere får så lidt som de gør, og ikke må have mere end 10.000 på kontoen, eje bil eller bolig, så ryger alt disse uslinge får direkte videre ud i samfundet, når de betaler husleje, mad og den slags. Selvom der selvfølgelig ikke er så meget "den slags" til folk der har et par tusinde til det hele, efter husleje.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 13:41 
Sumez>
Og ja, hvis du har råd til en overflod af luksus, så håber jeg da også at du har hjerte nok til at give til dem der hjælper de lande der har behov for det, andet ville igen være temmelig egoistisk.

Jeg kender en kontanthjælpsmodtager, der hver måned giver til Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og IBIS.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
OdinOdinSkrevet 05/07-15 13:44, rettet 05/07-15 14:00 
Sumez>
men det er mit indtryk at nogle kommuner gør mindre for at få folk tilbage i arbejde end andre, hvilket er rimelig trist.

Og nogle kommuner er i stik modsatte grøft, som det er tilfældet her i Egedal, hvor selv døende, kræftsyge og svært sindslidende bliver jagtet af jobcenteret, skiftevis får frataget medicin eller bliver tvangsmedicinerede og skal piskes ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden med det formål at udfærdige en ressourceprofil der på mærkværdig vis aldrig bliver færdig, altimens de berørte borgere bliver mere og mere syge. Min mor, der selv har været sagsbehandler gennem 25 år i en anden kommune har over en årrække fået indsigt i hvad der foregår herovre og har ved flere lejligheder beskrevet det som både sindssygt og ulækkert.

Men vi er helt enige: Der burde slet og ret være større paritet mellem kommunerne på det område. Og så skulle jobcentrene i øvrigt have frataget muligheden for at ignorere lægefaglige vurderinger i sager med syge borgere (hvilket de er i deres gode ret til nu).
--Skrevet 05/07-15 13:56 
Naiera>
m1chelsen>
Samtidig må jeg erkende, at jeg synes at det er direkte underligt, at folk på diverse overførselsindkomster peger fingre af "de rige", også selvom det i bund og grund er de samme "rige" som betaler den store del af kagen, for at "de fattige" overhovedet har en indkomst.

Det helt store bedrag, som de færreste selv sagt er klar over, er at de rige har overbevist middelklassen om, at det er de fattiges skyld.

Aaarrrgh-tråden

Kontanthjælpen udgør en meget lille procentdel af det samlede sociale budget. Noget med 1,5%. Eftersom kontanthjælpsmodtagere får så lidt som de gør, og ikke må have mere end 10.000 på kontoen, eje bil eller bolig, så ryger alt disse uslinge får direkte videre ud i samfundet, når de betaler husleje, mad og den slags. Selvom der selvfølgelig ikke er så meget "den slags" til folk der har et par tusinde til det hele, efter husleje.

Som du selv påpeger "får" kontanthjælpsmodtagere "så lidt som de gør". Uanset hvor meget de får, så er det stadigvæk noget som bliver finansieret af det som andre tjener og arbejder for. Jeg tænker dog stadigvæk at man skal være glad for at vi i DK overhovedet har et system hvor mennesker på fx kontanthjælp har mulighed for at leve et udmærket liv, som rent økonomisk er på niveau med andre lavt lønnede / studerende.

Du får det til at lyde som om at det er urimeligt, at kontanthjælpsmodtagere ikke må have mere end "10.000 på kontoen, eje bil eller bolig". Hvis vi tager udgangspunkt i at KH er en MIDLERTIDIG indtægt, indtil man enten ryger i arbejde, eller bliver afklaret ift. ens situation, og at KH som udgangspunkt er "fattighjælp", kan du så ikke forklare mig det urimelige i, at mennesker som lever af det offentlige, ikke skal bruge egne penge først? Jeg ser KT som en ydelse til "folk som intet har", og ikke et ekstra økonomisk håndtryk, til folk som rent faktisk har penge.

Derudover er systemet skruet sådan sammen, at folk med lave indkomster "får mere" i form af egenbetaling ift. økonomisk friplads og boligsikring.
Spiller nu: Animal Soccer World
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 13:58 
Sumez>
Efter min mening burde en person som er fuldt arbejdsdygtig, og har muligheden for at tage et job (altså et job der er ledigt for ham, og som ikke vil give ham afslag), slet ikke være berettiget til kontanthjælp.

Sådan er reglerne faktisk også i dag.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
SumezSumezSkrevet 05/07-15 14:01, rettet 05/07-15 14:03 
Hvis man er i sådan en situation bør man ikke være på kontanthjælp, men førtidspension. Og hvis man har en sag kørende om sådan en (der forståeligt nok er meget svær at blive godkendt til, på trods af at ingen ønsker at være det), virker det ret absurd at jobcentret skal presse dem.

Naiera>
Sådan er reglerne faktisk også i dag.

Og sådan bør de blive ved med at være. :) Det ville heller ikke gøre mig ked af det hvis kommunerne blev bedre til at håndhæve dem. Uden at have førstehåndserfaring, er det mit indtryk at København er temmelig slapt til det, mens min egen oplevelse som arbejdsløs i Gladsaxe Kommune førte til kontakt med flere gode potentielle arbejdsgivere, og har gennem flere efterfølgende led resulteret i det job jeg har i dag.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 14:03, rettet 05/07-15 14:06 
m1chelsen>
Uanset hvor meget de får, så er det stadigvæk noget som bliver finansieret af det som andre tjener og arbejder for.

Øh, ja. Det er almindelig medmenneskelig anstændighed, at der, via skatten, gives til folk der ellers intet ville have. Du får det til at lyde som om, at kontanthjælpsmodtagere konstant skulle rende rundt og takke folk i arbejde, for at de ikke er døde af sult. Eller noget. Jeg forstår egentlig ikke hvad du vil sige, med ovenstående.

Der er rigtig mange ting, som er urimelige i kontanthjælpssystemet, men hvis man aldrig har haft det inde på livet, så fatter man det nok aldrig. Sådan som du beskriver kontanthjælpen, så står det mig dog mere og mere klart, at du har valgt rigtigt, ved at stemme på et yderligtgående højrefløjsparti. Dine holdninger til arbejdsløse og andre der ingenting har, flugter helt fint med dét.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
SumezSumezSkrevet 05/07-15 14:08 
m1chelsen>
Som du selv påpeger "får" kontanthjælpsmodtagere "så lidt som de gør". Uanset hvor meget de får, så er det stadigvæk noget som bliver finansieret af det som andre tjener og arbejder for. Jeg tænker dog stadigvæk at man skal være glad for at vi i DK overhovedet har et system hvor mennesker på fx kontanthjælp har mulighed for at leve et udmærket liv, som rent økonomisk er på niveau med andre lavt lønnede / studerende.

Ikke på niveau med andre lavt lønnede, det kommer de aldrig til at være. Jeg gik selv fra kontanthjælp til en løn på 15.000 om måneden, og jeg var på det tidspunkt ekstremt begejstret for at komme til at tjene så meget, kunne få råd til en ordentlig husleje, og leve af noget der lignede rigtig mad.
Men du har ret, vi skal være glade for at vi i Danmark har det system, og det er jo netop det jeg og flere andre flere gange prøver at slå fast. :)
At støtte partier der ønsker at skære i det system og trække i den modsatte retning, svarer IMO ikke til at være glade for det.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
OdinOdinSkrevet 05/07-15 14:23 
m1chelsen>
Hvis vi tager udgangspunkt i at KH er en MIDLERTIDIG indtægt, indtil man enten ryger i arbejde, eller bliver afklaret ift. ens situation, og at KH som udgangspunkt er "fattighjælp", kan du så ikke forklare mig det urimelige i, at mennesker som lever af det offentlige, ikke skal bruge egne penge først?

Problemet er, at det for enormt mange syge mennesker (lige knapt 100.000 i skrivende stund) ikke er en midlertidig indtægt. Det er en indtægt og levevilkår de må leve med en stor del af deres liv fordi kommunerne ikke er interesserede i at udrede dem, fordi at udrede dem betyder, at de kommer over på en højere ydelse. Desuden får kommunerne en større refusion fra staten for borgere i ressourceforløb end for borgere på f.eks. førtidspension. Kommunerne har derfor et meget stærkt incitament til holde dem på laveste ydelse til de selv giver op.
For at skære det ud i pap: Kommunerne har en økonomisk _gevinst_ ved at nægte syge mennesker udredning.

I vores egen kommune har vi sågar fået indsigt i memoer gennem advokatvagten, som afslører teamleadere i at bede deres ansatte om at trække sager ud indtil den indsamlede data fra arbejdsprøvningerne kan erklæres for forældede, og derved starte forfra igen og igen og igen. Incitamentet til at modarbejde borgerne er sågar blevet styrket gennem interne "ordninger" som vi (ligeledes gennem advokatvagten) har fået indsigt i, hvor der bliver givet præmier (bl.a. 10.000kr. rejsegavekort eller fladskærme) til sagsbehandlerne der kan fjerne dagpengeydelsen fra seks borgere eller mere pr. måned.

Så for at opsummere: Ideen bag kontanthjælpen er der ikke noget i vejen med. Problemet er at vi har et system der bruger den på en måde den aldrig nogensinde var tiltænkt og det går ud over en stor gruppe mennesker der bliver holdt i en evighedskarussel.
OdinOdinSkrevet 05/07-15 14:25 
Sumez>
Men du har ret, vi skal være glade for at vi i Danmark har det system, og det er jo netop det jeg og flere andre flere gange prøver at slå fast. :)

Præcis. Det er et system vi burde værne om og sørge for at forbedre i stedet for at udhule det.
--Skrevet 05/07-15 14:40 
Naiera>
Øh, ja. Det er almindelig medmenneskelig anstændighed, at der, via skatten, gives til folk der ellers intet ville have. Du får det til at lyde som om, at kontanthjælpsmodtagere konstant skulle rende rundt og takke folk i arbejde, for at de ikke er døde af sult. Eller noget. Jeg forstår egentlig ikke hvad du vil sige, med ovenstående.

Jeg siger ikke at kontanthjælpsmodtagere skal "rende rundt og takke" nogen som helst. Eftersom min erfaring med kontanthjælpsmodtagere er, at disse spænder over folk som ikke ønsker at arbejde, da de ikke mener at det kan lønne sig, til folk som er så fysisk / psykisk syge, at det ikke er muligt, tænker jeg at grundlaget for om disse "fortjener" hjælp er blandet. Som jeg har skrevet før, så er jeg utrolig glad for,a t vi i DK har et system som hjælper de svageste / syge. Men hvis nogle bevidst kringler sig uden om, for at kunne slappe af, så ser jeg et problem. Uanset hvad, så ser jeg stadig KH som en midlertidig løsning, og ikke en permanent.Egentlig tænker jeg nok, at den økonomisk set er ret godt reguleret p.t. i det store og hele, selvom der nok altid (uanset hvordan man regulrer noget som helst) vil findes mennesker, som får fingrene i klemme. Men ja, jeg mener stadig at KH modtagere, skal være glade for at de bor et sted, hvor det er muligt at KH, økonomisk friplads, boligsikring, m.m., frem for at pege fingre af "de rige har det for godt".

Naiera>
Der er rigtig mange ting, som er urimelige i kontanthjælpssystemet, men hvis man aldrig har haft det inde på livet, så fatter man det nok aldrig. Sådan som du beskriver kontanthjælpen, så står det mig dog mere og mere klart, at du har valgt rigtigt, ved at stemme på et yderligtgående højrefløjsparti. Dine holdninger til arbejdsløse og andre der ingenting har, flugter helt fint med dét.

Som jeg ser det, bliver det svært at diskutere begreber som "arbejdsløse", "kontanthjælpsmodtagere", "folk som INGENTING har", osv. eftersom det hele er så relativt, og mennesker i disse positioner spænder bredt, lige fra folk som hustler sig igennem systemet, til folk som ikke formår at tale deres sag, til syge, som ikke engang ved alvoren af deres egen situation. På mig lyder det dog til, at du vælger at generalisere "dem alle", og placere dem i offer rollen.

Btw så stemte jeg Enhedslisten.
Spiller nu: Animal Soccer World
KillerBean2KillerBean2Skrevet 05/07-15 14:45, rettet 05/07-15 14:49 
Sumez>
KillerBean2>
Min mor har fortalt mig, at hun stort set ikke mærkede nogen forskel i økonomien, da hun røg på førtidspension, netop fordi hun tjente ret godt og betalte uhyggeligt meget skat i perioden inden hendes ryg gik i smadder. Så lidt åndssvagt er det da. Men det forhindrede hende aldrig i at knokle :D

Hvordan giver det nogensinde mening? Min kæreste er på førtidspension, og umiddelbart gør det det ret svært for os at få økonomien til at hænge sammen på trods af at jeg selv tjener udmærket. Det man får er bestemt ikke i nærheden at være en tilnærmelsesvis god løn.

Hun betalte over 80% i skat samtidig med at hun betalte af på den sidste stump af sit studielån. Det korte og det lange er, at der ikke var noget, der hed luksus i min barndom, på trods af at min mor var salgschef for en afdeling af et multinationalt selskab.

Alt med måde, siger jeg bare.

Jeg husker historien om en videnskabsmand (har glemt navnet), som besluttede sig for at leve som en moderne Jesus og forærede alt, hvad han ejede, væk, når han så, at andre havde brug for det. Det endte vist med, at han klippede halspulsåren over på sig selv med en neglesaks.

Man trives ikke som menneske, hvis man ikke er en smule egoistisk. Det gælder bare om, at holde det i tilpas kort snor til, at man ikke gør alt for stor skade på andre.

EDIT: Min internetforbindelse røg for et par timer siden mens jeg skrev det her indlæg, så jeg undskylder lige, hvis jeg gentager en masse ting, der allerede er blevet skrevet, og er fuldstændig ude af kontekst.

EDIT2: Det kunne gentlig godt se ud til, at alle her i tråden har stort set den samme mening. Vi snakker bare i fuldstændigt forskellige retninger.
AV Intelligent Terminal
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 14:52 
Hvordan kan man betale over 80% i skat?
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
--Skrevet 05/07-15 14:54 
Odin>
m1chelsen>
Hvis vi tager udgangspunkt i at KH er en MIDLERTIDIG indtægt, indtil man enten ryger i arbejde, eller bliver afklaret ift. ens situation, og at KH som udgangspunkt er "fattighjælp", kan du så ikke forklare mig det urimelige i, at mennesker som lever af det offentlige, ikke skal bruge egne penge først?

Problemet er, at det for enormt mange syge mennesker (lige knapt 100.000 i skrivende stund) ikke er en midlertidig indtægt. Det er en indtægt og levevilkår de må leve med en stor del af deres liv fordi kommunerne ikke er interesserede i at udrede dem, fordi at udrede dem betyder, at de kommer over på en højere ydelse. Desuden får kommunerne en større refusion fra staten for borgere i ressourceforløb end for borgere på f.eks. førtidspension. Kommunerne har derfor et meget stærkt incitament til holde dem på laveste ydelse til de selv giver op.
For at skære det ud i pap: Kommunerne har en økonomisk _gevinst_ ved at nægte syge mennesker udredning.

I vores egen kommune har vi sågar fået indsigt i memoer gennem advokatvagten, som afslører teamleadere i at bede deres ansatte om at trække sager ud indtil den indsamlede data fra arbejdsprøvningerne kan erklæres for forældede, og derved starte forfra igen og igen og igen. Incitamentet til at modarbejde borgerne er sågar blevet styrket gennem interne "ordninger" som vi (ligeledes gennem advokatvagten) har fået indsigt i, hvor der bliver givet præmier (bl.a. 10.000kr. rejsegavekort eller fladskærme) til sagsbehandlerne der kan fjerne dagpengeydelsen fra seks borgere eller mere pr. måned.

Så for at opsummere: Ideen bag kontanthjælpen er der ikke noget i vejen med. Problemet er at vi har et system der bruger den på en måde den aldrig nogensinde var tiltænkt og det går ud over en stor gruppe mennesker der bliver holdt i en evighedskarussel.

Igen tænker jeg bare at man skal passe på med at generalisere! JA, der findes uduelige og vamle sagsbehandler, personer i lederstillinger som kun tænker på at hapse fra kassen og økonomisk vinding. Men min påstand - også ud fra de folk jeg arbejder sammen med til dagligt - er at LANGT DE FLESTE - både på kommunen, jobcenteret, osv. ønsker at hjælpe borgeren på bedst mulig måde. Også derfor der findes diverse støtte ordninger, så borgere som har brug for støtte, kan få hjælp og vejldning til at "komme igennem systemet". Jeg er udemærket klar over at førtidspensioner ikke længere "hænger på træerne", og at kommunerne skal spare penge. Samtidig er jeg også klar over at det findes "brodne kar" imellem KH modtagerne, og her kan jeg godt se fornuften i, at jobcenteret ikke er et ta selv bord.

Jeg er til dels enig i din opsummering, dog tænker jeg at den langt hen ad vejen skærer alle over en kam, hvilket jeg ikke er enig i :)

Som sagt, ved jeg selv at der findes sagsbehandlere, som kan være tunge at danse med, og her tænker jeg at borgeren (hvis vedk. har en støtte kontaktperson) kan bede denne om at forklare sin sag på en forståelig måde til sagsbehandler.
Spiller nu: Animal Soccer World
KillerBean2KillerBean2Skrevet 05/07-15 14:56, rettet 05/07-15 15:01 
Naiera>
Hvordan kan man betale over 80% i skat?

Aner det ikke. Men det påstår hun, at hun gjorde. Skal ikke kunne sige, om hun er fuld af lort.

m1chelsen>
(hvis vedk. har en støtte kontaktperson)

En hvafornoget?
AV Intelligent Terminal
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 14:56 
m1chelsen>
På mig lyder det dog til, at du vælger at generalisere "dem alle", og placere dem i offer rollen.

Hvor du læser dét har jeg overhovedet ingen anelse om. Men alle kontanthjælpsmodtagere er sådan set ofre for en hetz i disse tider. Som beskrevet tidligere, hvor middelklassen er blevet lært at sparke nedad, mens dem der har mest og er skyld i mest i forbindelse med krisen og andet, får fripas.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
WehnerWehnerSkrevet 05/07-15 14:56 
Det lyder det meget som om, hun er. Al respekt til din mor, selvfølgelig :)
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 14:58 
KillerBean2>
Aner det ikke. Men det påstår hun, at hun gjorde. Skal ikke kunne sige, om hun er fuld af lort.

Selv Cepos har været ude at sige, at hvis man inkluderer topskat, moms og afgifter, så betaler man højest en 58%. Senere gik Lars Seier Christensen på Fox News og påstod, at det var 68%.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
KillerBean2KillerBean2Skrevet 05/07-15 15:06 
Hæ, det ligner hende også ret meget at overdrive på den måde. Jeg lærer aldrig at lave fact tjeck på det, hun lukker ud :D

Men hvis man ikke engang kan komme op på 60%, fatter jeg på ingen måde, hvorfor folk tuder over topskat.
AV Intelligent Terminal
--Skrevet 05/07-15 15:14 
Naiera>
m1chelsen>
På mig lyder det dog til, at du vælger at generalisere "dem alle", og placere dem i offer rollen.

Hvor du læser dét har jeg overhovedet ingen anelse om. Men alle kontanthjælpsmodtagere er sådan set ofre for en hetz i disse tider. Som beskrevet tidligere, hvor middelklassen er blevet lært at sparke nedad, mens dem der har mest og er skyld i mest i forbindelse med krisen og andet, får fripas.

Som jeg læser det, kører den igen på generalisering, hvilket jeg vil påstå ikke giver mening. Jeg siger ikke at KH modtager hverken modtager for lidt / for meget. Jeg siger heller ikke at det er de fattiges eller de riges "skyld". Jeg pointerer blot, at KH modtagere (uanset om de er berettiget til at få denne eller ej), burde være glad for at vi lever i et samfund hvor det er muligt. Jeg er taknemmelig for, at jeg og min kone havde mulighed for at få barn imens vi begge var under uddannelse, ved at boligsikring og økonomisk friplads reddede vores røv. Nej, det var ikke røde bøffer hver aften, men vi klarede os, og det synes jeg er fedt.

Kan dog godt forstå når folk som roder rundt ved topskats grænsen brokker sig over dette. Disse individer har i forvejen smidt en masse skattekroner i puljen, og som jeg ser det er det ikke rimligt at tvinge dem til at betale mere, når de i forvejen trækker det tunge læs økonomisk.
Spiller nu: Animal Soccer World
SumezSumezSkrevet 05/07-15 15:24 
Jeg bliver lidt ked af at eksemplet om folk der ikke ønsker at arbejde, men nyder kontanthjælp mens de slapper af, bliver ved med at dukke op. Har folk virkelig stødt på mange eksempler på dette? Jeg har mødt rigtig mange mennesker på kontanthjælp, men ikke en eneste der havde det mindste ønske om at blive der.
Jeg har mødt folk der var rimelig uduelige til at finde ud af hvad de ville, og som jeg ville ønske havde fået mere hjælp, jeg har mødt folk der har taget flere uddannelser end fornuftigt er uden nogensinde at være endt i et job indenfor nogen af dem, og jeg har mødt folk der har tjent en hel del penge for freelance-arbejde uden at rapportere det, mens de samtidig har inkasseret en kontanthjælpscheck.

Det er selvfølgelig alt sammen forkert, og der er mange ting der skal forbedres, men jeg kan virkelig, vitterligt ikke se hvordan nogen skulle kunne tro på at løsningen på noget er at give flere penge til folk der i forvejen tjener over 460k om året. Det er så søgt og abstrakt at det virker som en dårlig vittighed. Selvfølgelig bliver jeg da også glad over at få flere penge for mig selv, men jeg ville ikke i god tro kunne påstå at det hjalp andet end mig selv.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 15:35, rettet 05/07-15 16:05 
Det er blevet påpeget overfor mig, at de tal jeg nævnte tidligere, fra Lars Seier Christensen og Cepos ikke var præcise ... (Resten af indlægget slettet på grund af dumhed)

Læs linket herunder.

Detektor
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
--Skrevet 05/07-15 15:37, rettet 05/07-15 15:38 
Sumez

Det er jo lige netop det som er det store problem i denne diskussion (som jeg ser det). Der bliver genereliseret på må og få, som det nu engang passer ind i ens argumentation. Om det så omhandler at "jobcenterets sagsbehandlere kun er der for at modarbejde borgerne", om "sagsbehandlere på kommunen modarbejder borgerne", "middelklassen kører hetz imod KH modtagere og sparker nedad", "de rige er skyld i krisen og kører fripas", ...

Med så mange genereliserende påstande, uden evne til at se bredt og nuanceret på samfundet som helhed, giver det ikke mening.

Som jeg har lært mig selv: "Det giver ikke mening at diskutere med mennekser, som ikke er villig til evt. at revurdere egne holdninger og synspunkter."

Men tænker at jeg har skildret min holdning, og vil ikke køre mere i ring i denne debat :) Happy gaming, uanset politisk overbevisning ;)
Spiller nu: Animal Soccer World
SumezSumezSkrevet 05/07-15 15:55 
Ingen af de ting du nævner er jo generaliseringer. Odins eksempel med jobcentret er jo et konkret eksempel som han selv understreger er meget anderledes end i andre kommuner. Den eneste generalisering som jeg ser blive konstant bragt op herinde er den omkring kontanthjælpsmodtageren som ikke ønsker at arbejde og bare udnytter systemet. Jeg er sikker på at den slags findes, men er aldrig selv stødt på dem, og kunne godt tænke mig at høre om nogen af dem der bruger dem i deres argumentation nogensinde har mødt en. Umiddelbart slår det mig ikke som landes største økonomiske byrde. Men det er åbenbart landets største økonomiske butthurt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
NaieraNaieraSkrevet 05/07-15 16:04 
Jeg har tidligere i tråden udtalt mig om skatter, og det er noget jeg ikke fatter en skid af. I forhold til Lars Seier på Fox News, så læs eventuelt det Detektor-link jeg postede.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Persona 3 Reload
--Skrevet 05/07-15 16:20 
Sumez>
Ingen af de ting du nævner er jo generaliseringer. Odins eksempel med jobcentret er jo et konkret eksempel som han selv understreger er meget anderledes end i andre kommuner. Den eneste generalisering som jeg ser blive konstant bragt op herinde er den omkring kontanthjælpsmodtageren som ikke ønsker at arbejde og bare udnytter systemet. Jeg er sikker på at den slags findes, men er aldrig selv stødt på dem, og kunne godt tænke mig at høre om nogen af dem der bruger dem i deres argumentation nogensinde har mødt en. Umiddelbart slår det mig ikke som landes største økonomiske byrde. Men det er åbenbart landets største økonomiske butthurt.

For lige at få det på plads. Okay, så det Odin nævner et et konkret eksempel, som ikke dækker over jobcentre som helhed.

Ved folk som ikke ønskser at arbejde, fordi "det ikke kan lønne sig", så har jeg mødt et par stykker af disse ifm. mit arbejde. Men uanset hvad, så tænker jeg det er et problem, hvis min erfaring med disse få personer, generealiserer min holdning over "alle KH modtagere", lige så vel, som hvis Odis oplevelse af et lummert jobcenter, bliver opfattet som om at "alle jobcentre i DK" er sådan.

Og jo, udmeldinger som at "middelklassen er blevet lært at sparke nedad, mens dem der har mest og er skyld i mest i forbindelse med krisen og andet, får fripas" vil jeg da stadig mene er en genereliserende påstand.

...og så er vi tilbage til det jeg skrev før, vedr."Der bliver genereliseret på må og få, som det nu engang passer ind i ens argumentation"

Nu vil jeg ikke køre flere ringe igennem. Tak for sludderen :)
Spiller nu: Animal Soccer World
KillerBean2KillerBean2Skrevet 05/07-15 16:26 
Sumez>
Jeg bliver lidt ked af at eksemplet om folk der ikke ønsker at arbejde, men nyder kontanthjælp mens de slapper af, bliver ved med at dukke op. Har folk virkelig stødt på mange eksempler på dette? Jeg har mødt rigtig mange mennesker på kontanthjælp, men ikke en eneste der havde det mindste ønske om at blive der.

+1

Jeg er heller aldrig stødt på en glad og tilfreds kontanthjælpsmodtager. Det er fuldstændig sort at tro, at man roligt kan gøre elendigheden så stor, at det bliver direkte ydmygende.

m1chelsen>
Der bliver genereliseret på må og få, som det nu engang passer ind i ens argumentation.

En diskussion uden generaliseringer er nu også ret ubrugelig. Så ender man bare med kilometerlange indlæg, der gentager det åbenlyse i én lang uendelighed, og som ingen orker at skulle læse. Kunsten er at generalisere på en måde, så alle de vigtigste punkter bliver dækket. Men det er uhyggeligt svært at ramme den balance, når man ønsker at gøre et bestemt synspunkt klart.

Overdrivelse fremmer forståelsen.

En generalisering er jo ikke et udtryk for en sandhed. Det er bare et redskab til at få blottet sagens kerne.

m1chelsen>
Som jeg har lært mig selv: "Det giver ikke mening at diskutere med mennekser, som ikke er villig til evt. at revurdere egne holdninger og synspunkter."

Hvis man har den holdning, skal man saftsuseme også selv være parat til nogle revurderinger :D

Det virker lidt dovent at betragte det som "spild af tid", hvis man skal diskutere med folk, som står fast på egne holdninger og synspunkter. Der findes ikke nogen mennesker, der er urokkelige, og hvis man tillader sig at bruge tid på de mennesker, der kræver maksimal smørelse, er gevinsten også uendeligt meget større. Det er sgu ikke nogen kunst at diskutere med folk, der allerede er så godt som enige. Det lærer man heller ikke selv en skid af.
AV Intelligent Terminal
JmogJmogSkrevet 05/07-15 17:05 
Sumez>
men jeg kan virkelig, vitterligt ikke se hvordan nogen skulle kunne tro på at løsningen på noget er at give flere penge til folk der i forvejen tjener over 460k om året. Det er så søgt og abstrakt at det virker som en dårlig vittighed. Selvfølgelig bliver jeg da også glad over at få flere penge for mig selv, men jeg ville ikke i god tro kunne påstå at det hjalp andet end mig selv.

Nu er der vel heller ikke nogen af os der mener, at topskattelettelsen skulle financieres ved at skære i kontanthjælpen. Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg opponerer udelukkende mod konceptet, at jo mere jeg tjener, jo større procent af det skal jeg betale i skat.

Selvfølgelig er der snyltere når det gælder offentlige ydelser. Det vil der altid være uanset hvordan man skruer reglerne sammen. Og det er tydeligt at det mange steder er gået for vidt med stramninger, som det så er gået ud over folk, som er fuldt berettiget til at få det.
FancyPantsFancyPantsSkrevet 05/07-15 18:16 
Jeg glæder mig bare pisse meget til at se, om den der minusvækst-frem-for-nulvækst bliver til noget.*

Den smarte løsning ville være, at man (som tidligere nævnt i tråden) futtede rundt i krogene på rådhusene, og fandt nogle af de største drænhuller i pengekassen.
... Men vi ender jo nok bare med, at skære liiidt mere på de "varme hænder" i stedet, da det jo er meget lettere.

Min fagforening (BUPL) havde lavet en udregning der viste, at det samlet set ville koste staten et engangsbeløb på 10.000, at oprette en pædagogstilling der flyttede en ledig pædagog ud af dagpengesystemet.
Lignende er sikkert tilfældet for andre fag i det offentlige, men fordi det er to forskellige pengekasser der ikke snakker sammen, så kommer det aldrig til at ske.

Uanset om man betaler topskat eller har bevilliget friplads, så påvirker det altså alle når daginstitutioner ikke kan levere en ordentlig service, pga. konstante nedskæringer i personalet.


*Not really
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 05/07-15 18:47 
Når jeg ser TV news, Så står der tit en mand i jakkesæt med lang uddannelse der fortælde mig, at mig som håndværker ikke må få efterløn, og nej til at stoppe før jeg er 68 år. Og jeg skal arbejde fra 18 - 68 år.
Og den forsikring jeg selv betaler til (A-kasse) ligger de alt for tæt på et kontanthjælp-system.
Med alle deres regler!

Men han gider ikke snakke om, at siden jeg var 18 år har jeg betalt fuld skat.
Betalt hans lange uddannelse (hvor jeg har betalt min egne i gemmen løn) og han først kommer i gang med at betale fuld skat som 27-30 år? og så tuder over topskat på samme tid!
Det er helt i orden at starte sit arbejde sent, men vi er "nogle-være-nogle" når vi ikke kan være håndværker i mere end 50 år!

Ja, jeg har virkelig ondt af jer!
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
JmogJmogSkrevet 05/07-15 21:37 
@Chrono

Det "jer" var forhåbentlig ikke møntet på os herinde der vil afskaffe topskatten. Jeg går i hvert fald selv aldrig i jakkesæt og kunne aldrig drømme om at påstå folk med fysisk nedslidende arbejde skal vente til 68 med at gå på pension. Sådan en holdning ville slet ingen mening give.
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 05/07-15 22:16 
Jer = dem som brokker sig over topskat og først betaler skat/topskat i en alder 27-30 år
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
JmogJmogSkrevet 05/07-15 22:38, rettet 05/07-15 22:38 
Men her snakker du om en meget specifik gruppe.

Jeg har ikke en lang videregående uddannelse. Min nuværende grundløn får mig ikke op over grænsen for topskat, men jeg har haft nogle år hvor jeg kom over pga massivt overarbejde. Jeg har langsomt men støt arbejdet mig op i lønhierarkiet, så jeg om nogle år muligvis kommer til at betale topskat fast. Det synes jeg ikke er det samme som akademikeren i dit eksempel.
ProzelProzelSkrevet 05/07-15 23:17 
Nu lever vi vel også i en samtid, hvor jeg synes, vi bliver mere og mere påduttet fra staten at tage videregående uddannelser, for at sikre bedst mulig konkurrenceevne for landet. Og de tager altså de år, som de nu gør, og derfor kan jeg ikke se, hvorfor ens ret til at brokke sig over f.eks. topskatten skal fratages. Og med brok mener jeg naturligvis velargumeneret og ikke mindst velartikuleret, og ikke det overfladiske pladder man hele tiden ser på facebook.

Eksempelvis er jeg snart færdig med min kontoruddannelse, som jeg fik åbnet op for, da jeg blev student med min HHX'er. En uddannelse som både HHX studenter og folk, som har taget en HG, kan søge efter. Nu er problemet er bare, at staten egentlig ikke ønsker, at vi HHX studenter ikke skal tage dem, da man har besluttet at fra i år skal HHX'er, inden de begynder på elevpladsen, tage et fem ugers kursus/forløb, som forbedredelse og introduktion i terminologien i den pågældende branche.

Det er påfaldende at jeg som student, der har studeret et år mere og på højere niveau i de relevante fag, skal tage et ekstra kursus kontra HG eleven. Det sender i min optik et klar signal om, at folk som undertegnede egentlig ikke skal søge ind på de pladser, men straks videre på universitetet, hvilket også blev påpeget af staten selv, da beslutningen om fremtidige elever blev sendt rundt til bla. vores arbejdsplads. Hastværk er lastværk og havde jeg søgt ind på universitet tilbage i 2013, så er det er stor sandsynlighed for, at jeg var droppet ud igen som følge af, at jeg enten har valgt den forkerte uddannelse (når jeg ser tilbage på mig selv i dag), og/eller jeg var ikke moden nok til at øge niveauet. I stedet har jeg nu to års erfaring, er mødt op hver morgen 8-16 og ikke mindst blevet modnet samt fået den selvdiscliplin jeg vurderer, der har manglet førhen. Nu venter jeg også bare på svar den 27. juli om jeg er kommet ind eller ej, men det vil tiden jo vise.

Naturligvis kun en enkelt mands observation om hvordan jeg føler, det offentlige nogle gange måske trykker lige hårdt nok på, at jeg bare skal uddannes.

Wow, jeg fik afsporet mig selv meget der fra en kommentar om topskat :D
SonicSonicSkrevet 09/07-15 13:18 
Der er mange tyskere i byen lige nu. Og de er ligeglade!
Parental Advisory: Explicit Lyrics
FancyPantsFancyPantsSkrevet 09/07-15 13:41, rettet 09/07-15 13:47 
I det mindste holder de gang i forretningen for slamsugere, især i sommerhusområder!

Er vokset op med jævnlige weekendture til de gamles sommerhus i Nr. Vorupør, hvor 10-16 tyskere i 6-8 personers huse ikke var et sjældent syn. Det er sgu lidt mere end sådan en almindelig septiktank kan håndtere særlig længe.

Husker dem også mest som fyldende og ligeglade, men med al sandsynlighed har det nok været 20-30 mennesker over en sæson, der har givet et lorteindtryk på vegne af de resterende tusinde tyske turister.

Aaarrrgh-tråden
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
SonicSonicSkrevet 09/07-15 14:56 
Hehe, ja det er nu også mest de gamle der er ret slemme syntes jeg. De har svært ved at flytte sig for andre, snakker udelukkende kun Deutsch, og råber som galninge i gaderne :)
Parental Advisory: Explicit Lyrics
SumezSumezSkrevet 09/07-15 15:07 
#JustJyllandProblems :D
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SonicSonicSkrevet 09/07-15 20:21 
#OnlySouthJutlandProblems :P
Parental Advisory: Explicit Lyrics
FancyPantsFancyPantsSkrevet 09/07-15 22:16 
Det her var nu i den vestlige del af Thy.:P
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
SonicSonicSkrevet 10/07-15 01:07 
As I said :D
Parental Advisory: Explicit Lyrics
XiwanaXiwanaSkrevet 17/07-15 17:21 
Mini-argh:
Når en sælger på DBA pludselig ikke længere vil sælge en vare til den annoncerede pris pga. stor køberinteresse og i stedet vælger at ændre spillereglerne til 'annoncen løber til kl. xx.xx, ved bud y min før udløbstid forlænges den med y min osv. osv.'. Hvis du vil have auktioner, så smut på QXL eller lauritz.com, kammerat!
[inspirational quote here]
Mes1983Mes1983Skrevet 17/07-15 22:06 
Helt enig. Ellers må de jo tage annoncen ned og ordne det privat. Har faktisk lige studset over en sag magen til på DBA, hvor sælger havde et ældre LEGO piratskib i æske til 500,- stor interesse og det ser ud til at han fik 3000,- for det:-$
KillerBean2KillerBean2Skrevet 17/07-15 22:18, rettet 17/07-15 22:18 
Jeg har så et lidt modsat mini-argh:
Når jeg sætter ting til salg, og flere personer siger, de vil komme forbi og kigge på det, hvorefter jeg aldrig hører fra dem igen. Det er sgu respektløst :(
AV Intelligent Terminal
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 17/07-15 23:32, rettet 17/07-15 23:36 
Helt vildt :(

Oplevede det samme med en Macbook jeg solgte for nogle måneder siden. Blev kontaktet af en lokal, som var meget interesseret og ville komme forbi dagen efter. Han kom selvfølgelig aldrig.

Jeg skrev, i en assertiv tone, en lang besked til ham, om at jeg synes det var for dårligt. Og at han nok heller ikke selv ville bryde sig om det, hvis rollerne var omvendt. Han svarede selvfølgelig aldrig. Faktisk har han nok bare grinet af det, men jeg synes det var fint at han fik ren besked. Man kan håbe at han faktisk tænker over det alligevel :)

Endnu mere irriterende var engang der var en herinde fra, der skulle have moddet en masse konsoller. Han er ret aktiv herinde, så jeg forventede at han var seriøs. Jeg købte mange dele hjem til hans maskiner, men han kontaktede mig ikke igen. Jeg måtte skrive adskillige beskeder til ham, men han svarede ikke på mine, selvom jeg ved at han i samme tidsrum fint kunne svare på andres.
Da han endelig svarede fik jeg en masse undskyldninger. Og efter 6-8 måneder skrev til ham at han skulle få nogle andre til det, og at han ikke skulle kontakte mig igen. Jeg synes at jeg også her var høflig og assertiv under hele processen, men jeg var naturligvis meget irriteret over at have spildt både tid og penge.
Spiller nu: Phantasy Star IV
3'663 emne(r).

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig