X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Uskarpt billede på Xbox 360


Svar
IqonIqonSkrevet 07/12-05 22:51 
Jeg fik min Xbox 360 i går og er temmeligt glad for den. Mit eneste problem er, at jeg ikke kan få billedet til at blive skarpt! Hexic er et fremragende sted at se dette. Blokkene yderst, der har en "fri kant" ser ud til at ryste, ligesom teksten inde i hjælpemenuerne er stort set ulæselig, fordi den er så lille og utydelig. Jeg har samme problem i Tiger Woods, hvor skriften også er så lille, at det simpelthen ikke er til at tyde, hvad der står på skærmen. Det medfølgende component-kabel står på "TV", som det skal, og i indstillingerne har jeg også valgt, at jeg har et widescreen-tv. Det "sjove" er, at problemerne delvist bliver løst, hvis jeg vælger normalt 4:3-tv, her bliver teksten i det mindste læselig, men billedet kan ikke ligefrem kaldes roligt. Det gør ikke den store forskel, om jeg vælger 50 hz eller 60 hz.

Jeg er ret overbevist om, at det er mit fjernsyn, der er problemet, men indtil i går troede jeg kun, at det var tv-modtagelsen på tv'et det var galt med. Her har det nemlig i lang tid vist skygger og mærkelige grønne streger hen over billedet, men ved afspilning af både PS2 og GC via et RGB-kabel, har der ikke været det mindste at se (med undtagelse af de problemer der opstår, når stikket sidder løst). Det gør ingen forskel, om jeg slutter Xbox 360'ens component-kabel til i siden på fjernsynet, eller via den medfølgende SCART-omformer (eller hvad det nu hedder), og sætter denne i stikket, jeg bruger til RGB-signalet til PS2 og GC. Noget andet er, at når jeg tænder mit fjernsyn og går over på kanalen, hvor Xbox 360'en køre, er der præcis de samme skygger og misfarvninger, som når jeg ser tv: noget je aldrig har oplevet via RGB. Efter et stykke tid forsvinder disse dog helt af sig selv, og de kommer først tilbage, hvis man slår væk fra kanalen - præcis ligesådan foregår det ved tv-signalet.

Det er et 28" Widescreen Philips fjernsyn (28PW6305/01), som efterhånden har et par år på bagen, og desuden også har problemer med, at det strækker billedet for langt ud, når det viser widescreen.

Mit spørgsmål er nu: Kan det betale sig at forsøge at få det repareret (læs: hvor meget vil det koste)? Jeg kan sagtens leve med at tv-signalet er grimt, så længe det kan ses, og så længe jeg kan se mine spil og film i ordentlig kvalitet, men det ser jo ud til at knibe snart - findes der et RGB-kabel til Xbox 360 eller er der et på vej, for dette ville med god sandsynlighed løse problemet, indtil videre... satser jeg på. Alternativet er selvfølgelig et splinternyt tv, men eftersom jeg er på SU er det ikke lige noget, der ligger inden for mit budget på denne side af jul - nok nærmere omkring sommerferien, hvor jeg dog også har tænkt mig at forsøge at anskaffe mig et HDTV uanset hvad - derfor har jeg heller ikke lyst til at ofre det helt vilde på mit nuværende tv, for at få det til at fungere ordentligt.
Spiller nu: Assassin's Creed II, Uncharted 2: Among Thie..., Ratchet & Clank: A Crac...
JmogJmogSkrevet 07/12-05 23:05 
At billedet via composite på din Xbox 360 ser væsentligt dårligere ud end RGB på dine andre konsoller er vel ikke underligt.

Et RGB-kabel burde hjælpe væsentligt. Det skulle da egentlig allerede være ude, men det er da muligt, at der er mangel på det ligesom VGA-kablet.

Joytech-kablet er pt på lager hos Play, mens de venter på nye forsyninger af Microsofts eget.
CutePuppyCutePuppySkrevet 07/12-05 23:21 
Det var da et svar på et helt andet spørgsmål det der jmog, han spørger jo ikke om hvorfor det er grimmere end hans andre konsoller ;)

Jeg bruger da også det almindelige HD kabel sat til tv på mit fjernsyn, og jeg oplever da overhovedet ikke det han beskriver, snakkede med ham om det igår over voice, og mit fjernsyn er lige så stort som hans, mit kan dog kun køre 50 Hz
//Cutepuppy
JmogJmogSkrevet 07/12-05 23:49 
Nåja, det har du vel ret i :-)

Der er vel næppe nogen tvivl om, at grunden er, at TV'et er døende. Om det kan betale sig at reparere kommer vel an på, hvad det har kostet.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig