Chrono | Skrevet 24/08-05 19:00 | For kort tid siden var jeg så heldig at få Grasshopper Studios fremragende Killer 7 forærende (tak for det), og har nu netop gennemført det.
Min tilstand er stadig præget af chok og forbavselse (og også frustration over IE da dette er anden gang jeg skriver indlægget...), så dette indlæg er muligvis lidt usammenhængende, men jeg skal nok filtrere spoilers fra.
Killer 7 gør så mange ting så anderledes, at det utvivlsomt er det mest unikke spil jeg længe har spillet (og det er kun en måned siden jeg spillede Rez). Den genre de fleste vil klistre på Killer 7 er nok Survival Horror, men det gør ikke tingene som genrens andre spil. Dets puzzles er dummere end dem i Resident Evil, og kan nok endda sjældent kaldes puzzles, og dets kampe er simple og ofte så trivielle at man tror man sidder med et lyspistolspil. Der er nogle mindre frustrationspunkter hvad angår gameplay, men generelt så glider spillet let og uproblematisk afsted mens historien udvikler sig på de mest mærkværdige, overraskende, bizarre eller syge måder.
Killer 7 er efter min opfattelse et spil der skal spilles for den følelsemæssige behandling man udsættes for, og ikke mindst for at opleve den dybeste historie jeg har oplevet i noget spil. Den har simpelthen så mange lag, og selvom jeg ikke er færdig med at bearbejde den, så fornemmer jeg at jeg endnu ikke forstår en brøkdel af hvad instruktøren Gouichi Suda (som iøvrigt nærmest selv med i spillet) prøver at fortælle.
Grundet det kraftige indtryk spillet har efterladt vil jeg lige nu ikke tøve med at kalde spillet et sandt kunstværk. Det hele formidles så intelligent gennem en enestående og sammenhængende visuel og auditiv side, at der ikke kan være nogen tvivl tilbage - Killer 7 er et stort kunstværk (og dermed en kæmpe oplevelse).
Jeg vil ikke skrive for mange konkrete detaljer (vil ikke spoile noget), men se nu bare at få købt det her spil for det fortjener virkelig noget opmærksomhed (især herinde)!
Killer 7 gør sig iøvrigt ualmindeligt godt fortjent til sin 18+ rating - jeg har ikke spillet noget der gør sig mere fortjent. Volden er ikke bare grov og ulækker - den er syg og ubehagelig, og dialogen er hård og uden glimt i øjet. Så det bør man nok lige være opmærksom på inden man køber... | I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
|
|
Fox McCloud | Skrevet 24/08-05 19:58 | Jeg overvejede også at købe det sidst jeg var i EB Games (det sker ikke så tit), da det unægteligt lyder som et meget unikt og interessant spil ud fra det jeg har læst/hørt om det. Det der i sidste ende afholdte mig er at gameplay'et ikke virker synderligt interessant. Sådan som jeg har forstået det løber man ikke frit rundt, men man kan derimod kun vælge de "ruter" som hovedpersonen skal tage og så stopper spillet indimellem op, hvorefter man kastes ud i skydesekvenser der, som du nævner, virker simple og trivielle.
Men du har da klart vækket min interesse for det og det lader til at være et spil, som man, hvor underligt det end måtte lyde, ikke skal nyde for de spillemæssige kvaliteter, men derimod for æstetikken, den medrivende historie m.m. | (...)
|
|
harboe | Skrevet 29/08-05 11:38, rettet 29/08-05 11:38 | Killer 7 er et rigtigt godt spil, men vær varsom med PS2 udgaven. De loadetider og pauser m.m. bliver irriterende i længden. Styringen fungerer også meget bedre på Gamecube udgaven. |
|
Chrono | Skrevet 29/08-05 12:44 | Det er rigtigt at der loades lidt for ofte, men jeg fandt nu ikke loadetiderne irriterende lange. Det er lidt ligesom i Resident Evil-spillene (de første) hvor der også altid er sådan en dum pause når man skifter rum - det kan godt ødelægge stemningen lidt.
Hvordan er styringen på GameCube-udgaven anderledes? Det eneste jeg kan brokke mig over er at det er lidt svært at sigte præcist, hvad der nogle gange er nødvendigt. Jeg tror dog mest det er fordi jeg er dårlig til at håndtere et førstepersonsperspektiv med et joypad :) | I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
|
|
harboe | Skrevet 29/08-05 13:25 | Jeg noterede mig at styringen på gamecube var mere præcis og ikke så stiv i det, som på ps2, og at grafikken havde et pænere finish og ikke havde kanter i den.
Knapperne var også bedre at bruge, fordi de ligger på den lidt forskudte måde, på gamecubens joypad.
Loade og save tiderne var også interessante. Kan du huske det der billede af det dyr, når man går ind på save og load skærmen? Man når næsten slet ikke at se det på gamecube, hvorimod det bliver stående i et stykke tid, imens ps2'en tygger på memory kortet. |
|