Beano | Skrevet 07/01-05 10:38 | Så fik jeg endeligt en DS og syntes lige jeg vil give mine "first impressions" også :)
Når man lige pakker DS'en ud virker den ret stor og klodset når man har været vandt til GBA SP'ens kompakte design, faktisk ligner DS'en SP'ens muterede storebror :)
DS er knap så "lomme-venlig", men når man først begynder at bruge enheden forstår grunden til størrelsen.
Build quality virker identisk med SP, og faktisk lidt bedre på enkelte punkter f.eks. skulder-knapperne som er større og mere solide.
Designmæssigt er det temmeligt subjektivt om man bryder sig om DS'en. Selv syntes jeg den er nydelig men den ligner stadig et stykke legetøj (hvilket den jo også er) og langt fra så sexet og cool som PSP.
Skærmene er rigtigt gode og farveklare. Jeg har altid syntes at skærmen på SP var en anelse mat og "mælket" i farverne, dette er ikke tilfældet med DS. Flotte og klare farver pga. bagbelysning (SP var side belyst).
Syntes dog at der stadig er plads til forbedringer på denne front - man skal f.eks. ikke se skærmene særligt meget skråt fra siden eller fra oven, før billedet bliver uklart. "View-angle" er ret snæver :(
Skærmene måtte også gerne værre lidt større uden at det gjorde noget - de har samme bredde som SP'ens men en anelse højere, opløsningen virker dog til at være lidt højere.
Afspiller man GBA spil på enheden, kommer der små store borders pga forskellen af opløsning, så billed-størrelsen af GBA spil på DS er mindre end på SP. Ikke noget større problem reelt og de klarere farver opvejer ulempen.
Jeg har endnu ikke prøvet en PSP, men sammenligner man DS'en skærme med diverse Pocket PC modeller (specielt de nyeste med VGA opløsning), så kan DS ikke følge med. Men for en håndhold spille konsol i denne prisklasse, er skærmene rigtig gode.
Den nederste touch screen fungerer også super - den er nøjagtig og hurtig. En overraskende observation jeg har gjort mig er at den virker til at være tryk-følsom, dvs. skærmen kan ikke kun spore hvor man trykker men også hvor hårdt man trykker.
Jeg er ikke 100% sikker på dette man det virkede som om at Mario 64DS udnyttede dette. Og der virker også som om at maskinen kan spore tryk på mere end eet punkt på samme tid, ikke lige som så mange Pocket PC'er der kun kan spore tryk eet sted. Dette skal teste mere senere :)
Skærmen virker også til at være rimeligt imodståelig overfor ridser trods intensiv stylus brug. Skærmen bliver selvfølgeligt ret hutig fedtet når man bruger fingrene og når man så samtidig bruger stylus'en, kan man se streger på skærmen i finger-aftrykkene som godt kan ligne ridser, men disse tørres hurtigt væk - no problem!
En positiv overraskelse er lyden - DS'ens indbyggede stereo højtalere er fortræffelige og klart bedre end man har været vandt til fra GBA og GBA SP. Lydstyrken kunne måske være højere, men kvaliteten og stereo-effekten er god nok til man ikke gider bruge headset.
I Mario 64DS kan man enable "surround sound" som selvfølgeligt ikke er rigtigt surround, men en effekt som giver bedre spredning og dybde i lydbilledet.
Knapper virker solide og meget GBA'agtige. D-paden virker til at være en anelse højere end på SP hvilket er positivt.
Så kommer vi til mit største kritikpunkt : stylus'en
Den er simpelthen for lille (og jeg har ikke store hænder) til at man føler man har et godt hold på den og man får hurtigt ondt i hånden - den skulle lige have været 2-3 cm. længere.
Siden stylus'en indsættes i toppen af maskinen, er det selvfølgeligt maskinens højde der begrænser længden af stylus. Jeg kunne bare have ønsket at den måske kunne have indsat fra siden så det var plads til en længere stylus.
Man kan selvfølgeligt have en anden og bedre stylus med i lommen eller en bæretaske som løser problemet.
Fik to spil med maskinen, Mario 64DS og Feel The Magic.
Mario 64DS er det som jeg har spillet mest og er sjovest - Mario 64 er jo en klassiker :)
Selv om det er en port af det 8-9 år gamle N64 spil, så er de nye baner, gameplay tilfølelser og ændringer velkomne så spillet ikke er 100% det samme. De mange minigames er også ok.
Grafisk er den nydelig og skarp, men siden der ikke er texture filtering, er der ofte pixelerede textures - specielt når man er tæt på objekter. Næsten PSone niveau til tider !
Heldigvis ikke noget større problem på den lille skærm og man glemmer det hurtigt.
Eneste rigtige kritikpunkt ved Mario 64DS er DS'ens manglende analog stick som betyder man enten skal styre med D-pad eller touch screen. Styring via touch-screen giver analog-styring men det virker meget Storm P-agtivt at sidde med en platisk-dims på tommelfingeren og jeg syntes ikke man føler man har fuld kontrol alligevel.
Jeg er så "gået D-pad vejen" i stedet og man vænner sig faktisk til det efter lidt tid, specielt når man lærer at kombinere D-Pad med "run" og "jump" knapperne - dog er det aldrig 100% så skarp og præcis styring som på N64 udgaven.
Feel The Magic er udemærket og værd at prøve. Den grafiske stil er ret lækker og meget anderledes, og spillet indeholder mange mini-games der er sjove. Tvivler dog på at spillets holdbarhed kan matche Mario 64.
Så alt i alt lever DS op til mine forventninger indtil videre :)
Bliver spændende at se nogle af de kommende spil og om DS'ens ekstra touch screen er en gimmick eller en reel gameplay-innovation... |
|
|
Michael_ | Skrevet 07/01-05 12:57, rettet 07/01-05 12:57 | Mht Mario 64 DS ødelægger den manglende kontrol spillet fuldstændigt for mig. Netop det spil afhænger ufatteligt meget af optimal styring, og det finder man ganske enkelt ikke hér. Det er lige før den bedste styring opnås med stylus-pennen, og det er langtfra tilfredsstillende.
Zoo Keeper er efter min mening klart det bedste launch-spil på DS. Fantastisk vanedannende Tetris Attack-agtig klon. |
|
SøgAArd | Skrevet 07/01-05 13:43, rettet 07/01-05 17:30 | RJK>
Jeg mener klart Feel The Magic "afslører", at skærmen er tryk-følsom. Det er vel ret tydeligt i de baner hvor man skal puste etc.
Jeg er ret så sikker på, at puste-funktionen intet har med den trykfølsomme skærm at gøre, men derimod den indbyggede mikrofon! | Home is where the hardware is..
|
|
|
Beano | Skrevet 07/01-05 14:04, rettet 07/01-05 14:08 | Jeg mente nu også det er mikrofonen der "fanger" ens pust i FtM, men det kan man vel hurtigt få prøvet af ved at blokere for mikrofonen lige under skærmen :)
Palmer Eldritch>
Zoo Keeper er efter min mening klart det bedste launch-spil på DS. Fantastisk vanedannende Tetris Attack-agtig klon.
Er den ude?
Syntes ikke der er nogen reviews af den... |
|
Michael_ | Skrevet 07/01-05 14:13 | Gamespot har lidt om den, men ikke decideret review endnu. I Japan fik den flotte anmeldelser ved udgivelsen.
Den blev lanceret samme dag som DS´en i Japan.
Gamespot Hands-on Zoo Keeper |
|
Beano | Skrevet 07/01-05 14:14 | Takker :) |
|
RJK | Skrevet 07/01-05 14:23, rettet 07/01-05 18:53 | Beano>
Jeg mente nu også det er mikrofonen der "fanger" ens pust i FtM, men det kan man vel hurtigt få prøvet af ved at blokere for mikrofonen lige under skærmen :)
Damnit. I har ret :) Og nu troede jeg lige den touch-screen var så sej :( | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
gamma | Skrevet 07/01-05 15:54 | Lidt of topic men erder nogen som ved hvad en DS kommer til at koste når den kommer til DK? |
|
|
gamma | Skrevet 07/01-05 16:21 | Er der ikke fejl i de maskiner man køber fra USA? Noget med en død pixel. |
|
3of19 | Skrevet 07/01-05 16:34 | Ikke på dem allesammen :) |
|
Dommergaard | Skrevet 07/01-05 17:30 | Ville da være til grin hvis der var en pixelfejl på alle maskiner fra USA! :) |
|
Neonode | Skrevet 07/01-05 21:47 | Min har absolut ingen fejl!!! Så det er dejligt ;) |
|
3of19 | Skrevet 07/01-05 22:29 | Har ikke fået min endnu.
En kammerat købte en til mig i går i USA. Kommer hjem den 15. Så jeg håber han var heldig til at få en uden døde pixel. Han købte også en ekstra garanti, så selv hvis der var, kunne jeg nok få den byttet. |
|
Michael_ | Skrevet 07/01-05 23:27 | Ingen fejl overhovedet på min heller. |
|
SøgAArd | Skrevet 08/01-05 00:03 | Jeg er for første gang blevet i tvivl om jeg skal vælge DS eller PSP! | Home is where the hardware is..
|
|
Michael_ | Skrevet 08/01-05 09:58 | Du skal da have begge;) |
|
Tweel | Skrevet 08/01-05 22:52 | Udfra screenshots syntes jeg DSen ligner mit gamle Zelda Game & Watch bipbipspil i stilen. Sådan lidt retro, på den fede måde, ikke? Jeg tror dog jeg venter med at købe den (og PSP) til der kommer nogle flere titler. Og hvis der er risiko for døde pixeler skal den i hvert fald først købes når den ankommer til Danmark, ellers er det for svært at bytte. | "The planet Orrere is mildly notable for Killer Ortibece Gargle Blasters" - Elite
|
|
RJK | Skrevet 08/01-05 22:57 | En halv dag uden strøm gav mig forresten god tid til at teste DS'ens batterilevetid. Komplet opladet fra dagen før nåede jeg at spille:
Et 3d-spil i ca. to timer (Mario 64)
Et 2d-spil i ca. to timer (Feel The Magic)
Et GBA-spil i ca. to timer (Minish Cap)
Før maskinen var flad. Da jeg stoppede havde den lyst rødt (="gem dit spil og lad op!") i en lille time.
Altså nåede jeg at spille seks timer (jeg er ret sikker grundet omstændighederne), hvilket var langt fra under maksimum belastning - jeg formoder at Mario 64 er væsentligt tungere at trække end et GBA-spil. Med andre ord altså et stykke fra de lovede ti timer og Nintendo-fanboys dommedagstrusler over PSP's påståede 4-6 timers batterilevetid (hvis de så holder...). | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
RuneSP | Skrevet 08/01-05 23:02 | Mht døde pixels kan jeg anbefale at bestille fra videogamesplus.ca da de tester DS'erne for døde pixels før de sender dem af sted. Samt at de mærker pakkerne til at have en værdi på "20$" så den slipper igennem tolden :)
Mht Super Mario 64DS, fandt jeg det også lidt svært at styre i starten. Men efter 30-60 minutters spilletid med thumb strap og kontrollen sat til "Touch Mode" virker det virkelig fortrinneligt IMO. Meget nemmere at styre end til 64 IMO. Mini gamesne er også rigtig sjove, og der er massere af dem! Stort set alle af mine venner som har set DS'en er virkelig blevet imponeret - inkl mig selv :)
Glæder mig specielt til Wario Ware: Touched. Hvis bare det er halvt så fedt som til GBA, så bliver det møg skægt. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at prøve Wi-Fi, men en af mine venner sagde at han også ville have sådan en tingest nu her, så mon ikke det bliver muligt i den nærmeste fremtid hehe... |
|
Beano | Skrevet 09/01-05 01:42 | RJK>
Et 2d-spil i ca. to timer (Feel The Magic)
FtH er teknisk set 3D.
RJK>
PSP's påståede 4-6 timers batterilevetid (hvis de så holder...).
De 4-6 timer er Sony's egen påstand. |
|
|
Sumez | Skrevet 09/01-05 02:11 | RJK>
jeg formoder at Mario 64 er væsentligt tungere at trække end et GBA-spil.
Jeg tvivler på at det har den store betydning. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
|
Okotta | Skrevet 09/01-05 02:20 | Sumez>
Jeg tvivler på at det har den store betydning.
Det har betydning for batteri levetiden.. | Tongue-tied and twisted just an earth-bound misfit, I
|
|
Sumez | Skrevet 09/01-05 02:22, rettet 09/01-05 02:23 | RJK>
Men i så fald har jeg stadig ret. For GBA-spillene bruger jo kun én skærm...
Ja, det er jo selvfølgelig rigtigt nok. :P
Men ja, jeg tvivler på at forskellen mellem at afvikle et simpelt 3D-spil og at emulere et GBA-spil har særlig meget at skulle have sagt sammenlignet med det, skærmene+belysningen bruger. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
|
Sumez | Skrevet 09/01-05 02:31 | Tror du ikke hovedsagelig det omfatter afspilling af full motion video og muligvis samplede lyde?
Jeg ved det ikke, kan kun gætte. Selvfølgelig har det nogen betydning hvad maskinen skal, men jeg tror altså i sidste ende at det er skærmen, der gør forskellen. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
SøgAArd | Skrevet 09/01-05 02:55 | RJK>
En halv dag uden strøm gav mig forresten god tid til at teste DS'ens batterilevetid. Komplet opladet fra dagen før nåede jeg at spille:
Et 3d-spil i ca. to timer (Mario 64)
Et 2d-spil i ca. to timer (Feel The Magic)
Et GBA-spil i ca. to timer (Minish Cap)
Før maskinen var flad. Da jeg stoppede havde den lyst rødt (="gem dit spil og lad op!") i en lille time.
Altså nåede jeg at spille seks timer (jeg er ret sikker grundet omstændighederne), hvilket var langt fra under maksimum belastning - jeg formoder at Mario 64 er væsentligt tungere at trække end et GBA-spil. Med andre ord altså et stykke fra de lovede ti timer og Nintendo-fanboys dommedagstrusler over PSP's påståede 4-6 timers batterilevetid (hvis de så holder...).
Det er nørder som dig, der gør det værd for nørder som mig, at tjekke playright.dk dagligt ;) | Home is where the hardware is..
|
|
Chrono | Skrevet 09/01-05 06:43 | Sumez>
at emulere et GBA-spil
DS'en emulerer så vidt jeg ved ikke GBA. Den har den rigtige hardware indbygget. | I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
|
|
Beano | Skrevet 09/01-05 10:45 | RJK>
Jeg vil nu gerne fastholde, at en meget stor del af spillet er mere eller mindre ren 2d.
Spillets grafik er for det meste 2D og fladt i udseende, men er for det meste polygon baseret og der er masser af 3D objekter og baner. Så jeg vil nu ikke kvalificere det som værende 2D dvs. bitmap og sprite baseret. |
|
RJK | Skrevet 09/01-05 11:04, rettet 09/01-05 11:05 | Jeg lavede lige en uofficiel undersøgelse fra starten af spillet (efter introen). 58% af tiden bestod spillet af ren 2d (menuskærme, infoskærme, mellemsekvenser, minigames i ren 2d, renderet vektor etc.). I resten af tiden var der typisk én meget simpel vektorfigur i to-tre flatshadede farver, mens der i en periode på fem-ti sekunder en enkelt gang var to vektorfigurer på samme tid.
Så jeg fastholder igen, at en meget stor del af spillet er mere eller mindre ren 2d. Selvom der selvfølgelig er nogle simple vektorbaserede figurer her og der kan det 3d-ydelsesmæssigt ikke sammenlignes med et fuld 3d-spil som Mario 64. Hvilket var pointen, i det jeg skrev. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
dRxL | Skrevet 09/01-05 11:22, rettet 09/01-05 11:23 | Men hvad hvis der i maskinen sidder en vektor-tegne chip der enten er tændt eller slukket?
Fik du forresten prøvet thumb-strap'en og gjorde det din Mario oplevelse bedre? | SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
|
|
Beano | Skrevet 09/01-05 11:23 | Jammen fasthold du bare løs, Rune :) |
|
RJK | Skrevet 09/01-05 11:31, rettet 09/01-05 11:33 | dRxL>
Men hvad hvis der i maskinen sidder en vektor-tegne chip der enten er tændt eller slukket?
Så har Sonic Team forhåbentligt været kloge nok til at slukke den i de 58% af spiltiden, hvor den ikke bliver brugt...
Fik du forresten prøvet thumb-strap'en og gjorde det din Mario oplevelse bedre?
Jeg vil sige det sådan, at at vælge mellem at spille Mario 64 med digital sticket, thumb-strappen eller stylusen, er som at vælge det mindst dårlige. Det har jeg stadig ikke fundet ud af, hvad er. Spillet er virkelig svært at spille uden analog kontrol og de to andre måder er virkelig svære og anstrengende at bruge. Det er måske bare et spørgsmål om tilvænning. Men ligenu fatter jeg virkelig ikke, hvorfor Nintendo ikke bare satte en analog controller på.
(Jeg ville i øvrigt også meget gerne sige noget godt om DS, for der er masser af godt at sige, men jeg synes ikke der er grund til at gentage en helt masse, som andre allerede har sagt) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
Beano | Skrevet 09/01-05 19:51, rettet 09/01-05 19:52 | Inspireret af Rune's test af batteriet, lavede jeg lige min egen i dag :)
Fuld opladet DS med Mario 64DS i hovedmenuen (hvor der er 3D grafik på begge skærme, dog mest på nederste skærm) og med fuld volume uden headset.
Lod den stå og køre uafbrudt i præcis 6 timer mens jeg ikke var hjemme. Da jeg kom hjem lyste batterilampen rød, men jeg kunne alligevel spille 47 min. før den gik helt død.
Så 6 timer og 47 min. i alt hos mig.
Ikke ligefrem GBA niveau - et ekstra batteri pak kan måske være en god ide hvis man er på længere ture. |
|
|
Beano | Skrevet 09/01-05 20:08 | Det er skruet fast. |
|
RuneSP | Skrevet 09/01-05 20:13, rettet 09/01-05 20:21 | Så vidt jeg ved er de officielle tal fra Nintendo på 6-10 timer, og hvis man så kører med fuld lyd så er det nok de der 6 timer som I også kommer frem til...
Mht stylussen synes jeg ikke rigtig det er noget problem, har også købt et ekstra kit hvor der fulgte 2 ekstra styllusser med som er et par centimeter længere, og et par milimeter tykkere, men plejer nu bare at bruge den almindelige, virker sgu fint nok... |
|
|
RuneSP | Skrevet 09/01-05 20:22 |
Din DS er ved at løbe tør for strøm (!) |
|
Beano | Skrevet 09/01-05 20:30 | Nej, det er bare røde øjne :) |
|
Chrono | Skrevet 09/01-05 20:40 | Jeg synes skærmen på Game & Watch virker mere klar :) | I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
|
|
Tweel | Skrevet 09/01-05 20:48 | Desværre er der et par af min gamle G&W spil hvor "glansbilledet" bag skærmen har forskubbet sig :( Til gengæld har de klart den bedste opløsning overhovedet på konsol spil markedet <G> | "The planet Orrere is mildly notable for Killer Ortibece Gargle Blasters" - Elite
|
|
Sumez | Skrevet 09/01-05 21:13 |
Glæder mig til G&W Gallery DS. :P
Toskærm-simuleringen i de nuværende G&W Galleries er desværre ret sølle. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
Zøvnig | Skrevet 10/01-05 04:12 | Jeg har også fået mig en DS og den er heldigvis også uden døde pixels.
Med hensyn til Mario 64 DS så syndes jeg styringen er hamrende god når man bruger touchscreenen. Men det tog nu også mig lidt tid at vende mig til styringen.
Det spændende bliver nu at se hvilke spil der kommer til maskinen fremover :)
Hygge | Jeg har et liv = jeg har Animal Crossing!!!
|
|
Sumez | Skrevet 10/01-05 04:33 | Folk lader til at have MEGET delte meninger hvad angår styringen i Mario 64.. Hvis jeg kender mig selv godt nok, kommer jeg desværre nok til at have problemer med den. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
Sonic | Skrevet 10/01-05 19:55 | Fik også min DS idag, og styringen i Super Mario 64 skal man godt nok lige vende sig til... men efter en halv- til en hel times tid er man da nogenlunde oppe at køre med det syntes jeg! Noget andet er Metroids Prime Hunters... gud hjælpe mig det er svært at styre, men igen, det kræver nok bare ordentligt tilvænning :) Alt i alt syntes jeg DS'en er en overordentligt fed maskine! Glæder mig allerede til at se fremtidige titler poppe frem til den :) | Parental Advisory: Explicit Lyrics
|
|