Jimmy Marcus LarsenRetroanmeldelser |
1986
Jeg er seks år. Hverken mine forældres Pong-konsol eller mit Donkey Kong Jr. til Game & Watch formår for alvor at fange min interesse. Et overfladisk bekendtskab med et medie der senere vil få min fulde opmærksomhed.
1988
Min første betydende erfaring med computerspil sker med International Karate på en klassekammerats Commodore 64. Der går herfra ikke lang tid, før mine overtalelsesevner gør mig fortjent til min egen Commodore 64 - inklusiv båndstation og spillene Pac-Man og Moon Cresta. Sidstnævnte er min klare favorit indtil spil som Rambo III, Ikari Warriors, Wonder Boy og International Karate + finder frem til samlingen.
1990
Jeg spiller stadig Commodore 64, men har fået øjnene op for andre formater. Især min fætters Amiga 500 og mine kusiners NES fascinerer mig. Jeg får aldrig selv en Amiga, men bruger de følgende år meget tid hos min fætter. North & South, Cannon Fodder og Kyrandia-serien gør det største indtryk.
1991
Min ældste lillebror får en Game Boy. Tetris bliver hurtigt en favorit hos mig, og Mystic Quest introducerer mig til RPG-genren. Jeg skuffes af Super Mario Land og forlader for en årrække formatet.
1992
Jeg vinder en konkurrence i et Anders And-blad, og bliver ved et tilfælde den lykkelige ejer af en Super Nintendo og Super Mario World. Tiden jeg bruger på computerspil mangedobles. Super Mario World bliver gennemført tilstrækkeligt mange gange, og jeg anskaffer mig en ekstra controller og Street Fighter II. Sammen med min ældste lillebror bliver spillet mestret mens jeg sideløbende gennemfører Zelda: A Link To The Past på hollandsk.
1993
Mit abonnement på Nintendo Magasinet viser mig de uendelige mængder af gode spil jeg kan spille på Super Nintendo, og overbeviser mig om at Sega er fjenden. Af samme grund bliver den Sega Master System jeg låner af min fætter hurtigt afleveret tilbage, efter at Sonic The Hedgehog er gennemført. Jeg spiller i stedet Pocky & Rocky, Magical Quest, Tiny Toons, King Arthurs World, Super Mario Kart og mange andre Super Nintendo-spil. Med Mario Paint kan jeg endda male og animere. Zelda: A Link To The Past bliver desuden gennemspillet flere gange - denne gang på engelsk.
1994
Vi får en pc i huset og enkelte spil formår at fange mig. Heriblandt Leisure Suit Larry 6, Monkey Island og min adventure-favorit Simon The Sorcerer. Jeg bruger dog stadig mest tid på Super Nintendo. Skyblazer, Secret Of Mana, Super Mario All Stars og ikke mindst Super Metroid er blandt titlerne. Jeg får endelig en NES, men det er kun Chip n' Dale: Rescue Rangers jeg rigtigt bruger tid på. Samtidig vender jeg sammen med Zelda: Links Awakening tilbage til Game Boy.
1995
Dette skulle blive året hvor min største favorit nogensinde dumpede ind ad brevsprækken. Men først skulle Final Fantasy III lige overstås. Jeg får, med NBA Jam og International Superstar Soccer, også øjnene op for sportsspil. På pc spiller jeg lidt Command & Conquer, men Super Nintendoen overskygger stadig alt. Sidst på året får jeg Chrono Trigger, som skulle vise sig at være så godt, at jeg stort set ikke spillede andet i 1996.
1996
Efter at have brugt næsten et år på Chrono Trigger sælger jeg de fleste af mine Super Nintendo-spil til fordel for en japansk Nintendo 64, Super Mario 64 og Pilotwings 64. Salget af Super Nintendo-samlingen skulle jeg senere fortryde, men købet af Nintendo 64 er en stor succes. Friheden i både Super Mario 64 og Pilotwings 64 slår benene væk under mig, og International Superstar Soccer 64 er en stor sportsoplevelse.
1998
Zelda: Ocarina Of Time og International Superstar Soccer 98 bliver mine sidste store oplevelser på Nintendo 64. Sidstnævnte giver anledning til et utal af intense kampe mod min yngste lillebror, og skulle blive spillet mange år fremefter. pc'en bliver nu brugt flittigt, og jeg spiller meget multiplay via LAN hvor Quake, Quake 2 og Half-Life slukker de næste mange års lyst til FPS. Fallout, Fallout 2 og Final Fantasy VII på pc er også tre store oplevelser.
2001
Den Playstation 2 jeg erhvervede året forinden fører endelig til et par store spiloplevelser - Final Fantasy IX og Chrono Cross. Jeg har også flere sjove timers multiplay med Tekken Tag Tournamant, SSX og Pro Evolution Soccer.
2003
Efter et år med kun ét højdepunkt - nemlig Final Fantasy X - får jeg igen en Nintendo. Nu med navnet GameCube. Spiloplevelserne er store på både GameCube og Playstation 2, og det er især Zelda: The Wind Waker, Metroid Prime og Kingdom Hearts jeg vil huske. Game Boy Advance giver mig gode spil i Super Nintendo-stil, og i kraft af jobbet som anmelder, spiller jeg også mange dårlige spil.
Jeg er seks år. Hverken mine forældres Pong-konsol eller mit Donkey Kong Jr. til Game & Watch formår for alvor at fange min interesse. Et overfladisk bekendtskab med et medie der senere vil få min fulde opmærksomhed.
1988
Min første betydende erfaring med computerspil sker med International Karate på en klassekammerats Commodore 64. Der går herfra ikke lang tid, før mine overtalelsesevner gør mig fortjent til min egen Commodore 64 - inklusiv båndstation og spillene Pac-Man og Moon Cresta. Sidstnævnte er min klare favorit indtil spil som Rambo III, Ikari Warriors, Wonder Boy og International Karate + finder frem til samlingen.
1990
Jeg spiller stadig Commodore 64, men har fået øjnene op for andre formater. Især min fætters Amiga 500 og mine kusiners NES fascinerer mig. Jeg får aldrig selv en Amiga, men bruger de følgende år meget tid hos min fætter. North & South, Cannon Fodder og Kyrandia-serien gør det største indtryk.
1991
Min ældste lillebror får en Game Boy. Tetris bliver hurtigt en favorit hos mig, og Mystic Quest introducerer mig til RPG-genren. Jeg skuffes af Super Mario Land og forlader for en årrække formatet.
1992
Jeg vinder en konkurrence i et Anders And-blad, og bliver ved et tilfælde den lykkelige ejer af en Super Nintendo og Super Mario World. Tiden jeg bruger på computerspil mangedobles. Super Mario World bliver gennemført tilstrækkeligt mange gange, og jeg anskaffer mig en ekstra controller og Street Fighter II. Sammen med min ældste lillebror bliver spillet mestret mens jeg sideløbende gennemfører Zelda: A Link To The Past på hollandsk.
1993
Mit abonnement på Nintendo Magasinet viser mig de uendelige mængder af gode spil jeg kan spille på Super Nintendo, og overbeviser mig om at Sega er fjenden. Af samme grund bliver den Sega Master System jeg låner af min fætter hurtigt afleveret tilbage, efter at Sonic The Hedgehog er gennemført. Jeg spiller i stedet Pocky & Rocky, Magical Quest, Tiny Toons, King Arthurs World, Super Mario Kart og mange andre Super Nintendo-spil. Med Mario Paint kan jeg endda male og animere. Zelda: A Link To The Past bliver desuden gennemspillet flere gange - denne gang på engelsk.
1994
Vi får en pc i huset og enkelte spil formår at fange mig. Heriblandt Leisure Suit Larry 6, Monkey Island og min adventure-favorit Simon The Sorcerer. Jeg bruger dog stadig mest tid på Super Nintendo. Skyblazer, Secret Of Mana, Super Mario All Stars og ikke mindst Super Metroid er blandt titlerne. Jeg får endelig en NES, men det er kun Chip n' Dale: Rescue Rangers jeg rigtigt bruger tid på. Samtidig vender jeg sammen med Zelda: Links Awakening tilbage til Game Boy.
1995
Dette skulle blive året hvor min største favorit nogensinde dumpede ind ad brevsprækken. Men først skulle Final Fantasy III lige overstås. Jeg får, med NBA Jam og International Superstar Soccer, også øjnene op for sportsspil. På pc spiller jeg lidt Command & Conquer, men Super Nintendoen overskygger stadig alt. Sidst på året får jeg Chrono Trigger, som skulle vise sig at være så godt, at jeg stort set ikke spillede andet i 1996.
1996
Efter at have brugt næsten et år på Chrono Trigger sælger jeg de fleste af mine Super Nintendo-spil til fordel for en japansk Nintendo 64, Super Mario 64 og Pilotwings 64. Salget af Super Nintendo-samlingen skulle jeg senere fortryde, men købet af Nintendo 64 er en stor succes. Friheden i både Super Mario 64 og Pilotwings 64 slår benene væk under mig, og International Superstar Soccer 64 er en stor sportsoplevelse.
1998
Zelda: Ocarina Of Time og International Superstar Soccer 98 bliver mine sidste store oplevelser på Nintendo 64. Sidstnævnte giver anledning til et utal af intense kampe mod min yngste lillebror, og skulle blive spillet mange år fremefter. pc'en bliver nu brugt flittigt, og jeg spiller meget multiplay via LAN hvor Quake, Quake 2 og Half-Life slukker de næste mange års lyst til FPS. Fallout, Fallout 2 og Final Fantasy VII på pc er også tre store oplevelser.
2001
Den Playstation 2 jeg erhvervede året forinden fører endelig til et par store spiloplevelser - Final Fantasy IX og Chrono Cross. Jeg har også flere sjove timers multiplay med Tekken Tag Tournamant, SSX og Pro Evolution Soccer.
2003
Efter et år med kun ét højdepunkt - nemlig Final Fantasy X - får jeg igen en Nintendo. Nu med navnet GameCube. Spiloplevelserne er store på både GameCube og Playstation 2, og det er især Zelda: The Wind Waker, Metroid Prime og Kingdom Hearts jeg vil huske. Game Boy Advance giver mig gode spil i Super Nintendo-stil, og i kraft af jobbet som anmelder, spiller jeg også mange dårlige spil.
Anmeldelse |
---|
18/06-04
|
04/07-04
|
08/08-06
|
12/08-06
|
10/08-06
|
27/06-06
|