Rune J. Keller

1985
Min nabo får en Commodore 64, der bliver mit første seriøse bekendtskab med spilmediet. I samme periode bruger jeg tid på Game & Watch-spil - Green House er favoritten - og får en række gamle Pong-konsoller. Jeg får spillet ret meget Pong...

1986
Den første computer kommer indenfor i huset: Commodore 16. Egentligt en efterfølger til Commodore 64, men ikke nær så velegnet til spil. Til gengæld er den nem at programmere og jeg roder med at lave mine egne af slagsen. Favoritter er generelt titler af Udo Gertz (fx Bongo) og Shaun Southern (fx Trailblazer), men også mange af Mastertronics budgettitler. En anden sjov ting ved platformen er, at den er ret begrænset i udbredelse. Det får mig til at lave et blad om Commodore 16, Bytes, med mine første spilanmeldelser, mens jeg drømmer om at skrive i de rigtige blade fra Audio Media.

1988
Amiga. En kærlighed der nu har varet seksten år. Amiga 500 og Defender Of The Crown. Jeg var solgt. Det var lysår foran nogen anden platform. I de mange efterfølgende år har næsten alle Amiga-modeller været i huset og er stadig den computer, jeg bruger i dag. Minderne med denne platform er utallige. Så lang tid der er gået, med at lave egne spil, grafik og musik. Så mange fantastiske spil, jeg har spillet. Faery Tale Adventure, Civilization, SpeedBall 2, Championship Manager, MoonStone, Wings, Lemmings, International Karate + og alt fra Team 17, Sierra og LucasArts. Amiga vil for altid være min favorit.

1991
Jeg får min første konsol og det må selvfølgelig være en Amiga-baseret: CDTV. CD Rom-mediet revolutionerer computere, men alligevel revolutionerer CDTV ikke meget. I sidste ende bliver den mest brugt som CD-afspiller. Samtidig er jeg vild med arcademaskiner. Golden Axe, 1943: The Battle Of Midway og Wonder Boy In Monsterland kan jeg ikke blive træt af. Jeg venter med længsel på Amiga-konverteringerne og drømmer om at have min egen arcadehal.

1994
Commodore prøver igen og jeg prøver igen: CD32. Et bedre forsøg på at udnytte Amiga-konceptet som spilmaskine, men selvom der kommer mange gode titler, er det som om udviklingen er sket. Doom er kommet og alt skriger på 3d og pc.

1995
Spilmæssigt ser det sløjt ud for Amiga, men det eneste åbenlyse alternativ er pc. Ingen leder mig på rette vej. Jeg overvejer en Super Nintendo, fordi jeg har forelsket mig i nogle billeder fra Zelda: A Link To The Past, men selvom jeg er tæt på, får jeg aldrig købt én. I stedet ender det med en Game Boy, men kun Zelda: Link's Awakening er for alvor min tid værd.

1997
Jeg må tage et hårdt valg. Skal min interesse for spilmediet fortsætte, må det være uden Amiga. Mulighederne er enten en pc eller en japansk konsol. Valget falder på sidstnævnte. Der er ikke rigtigt andet end PlayStation i butikkerne, så det er det åbenlyse valg. Jeg imponeres af Wipeout-serien og Soul Blade, og har mange herlige multiplayer-oplevelser med Micro Machines V3. Men det er i sidste ende Final Fantasy VII der overbeviser mig. Derfra bliver intet rigtigt det samme. Det næste spil jeg spiller er Castlevania: Symphony Of The Night. Jeg fortryder, at jeg ikke har skiftet platform lang tid før - spillene er jo fantastiske. Jeg ved ikke, at jeg nok har spillet hele generationens to bedste spil i træk. I mellem tiden er jeg seriøst begyndt at skrive spilanmeldelser igen, hvilket hurtigt fører til arbejde hos Audio Media på samme blad, som jeg i sin tid læste og drømte om at skrive for.

1998
Zelda: Ocarina Of Time er på vej. Jeg presser min redaktør til at lade mig anmelde det og tvinger dermed mig selv til at købe en Nintendo 64 med Super Mario 64. Derudover overbeviser maskinen mig dog aldrig. I stedet begynder jeg at interessere mig mere og mere for rollespil.

1999
Jeg savner baggrundsviden. Jeg får en japansk Dreamcast til anmeldelse og jeg har dårligt spillet på en Sega-konsol før det. Jeg synes det er for hult at skrive om konsolspil, når hele min baggrund er konsolløs. Det må der gøres noget ved, så der skal indenfor kort tid rettes op på ti års spilforsømmelse. Jeg støvsuger brugtmarkedet og opkøber alle gamle konsoller, jeg kan finde. Fra Master System over Super Nintendo til Saturn. Jeg fascineres af Chrono Trigger, Secret Of Mana og hele Final Fantasy-serien. Det har været min favoritgenre siden Faery Tale Adventure. Jeg har bare ikke vidst det før. Og jeg oplever med Dreamcast min første konsoludgivelse; jeg er den eneste i Silkeborg der køber én. Soul Calibur sælger mig totalt.

2001
Hvad der startede som et ønske om baggrundsviden, er blevet til samlermani. Og næste punkt er en arcademaskine. I stedet bliver det til tredive. At min gamle favorit, Bubble Bobble, er i blandt, gør investeringen essentiel. Jeg forsøger at kombinere interessen for de gamle spil med de nye, hvor PlayStation 2 kommer til. Silent Hill 2 og Kingdom Hearts overbeviser mig om, at der kommer gode ting ud af udviklingen.

2002
Arcadesamlingen bliver til Sporup Arcade Museum. Jeg får øjnene op for en masse arcadespil, jeg aldrig har kendt før. Til min glæde holder mange af de gamle titler stadig den dag i dag. GameCube, Game Boy Advance og Xbox gør samlingen uptodate.