Morten Riis Svendsen

1990
Jeg er endnu en lille purk, men har længe været meget engageret i Amiga og NES-spil hos venner og familie. Mario er et af de spil, jeg virkelig længes efter at eje. Så da Føtex i et af NES'ens sidste år har tre NES'er til salg med tilhørende Super Mario Bros. til ialt 500kr ved det mest sindssyge Januar-køtilbud, jeg har været vidne til, er det rent held at min mor får fat i den ene, og min fremtid som Nintendo fanboy er slået fast. Det blev til ialt fem NES spil, de havde for vane at være MEGET dyre.

1993
Jeg får endelig en Super Nintendo med Super Mario All Stars i fødselsdagsgave (det var STORT dengang). Min lykke er gjort mange år fremover. Jeg får aldrig købt Super Mario World, da jeg klarede alle 96 udgange på en enkelt lejeperiode.

1994
Game Boy. Håndholdt lykke. Der er ikke mange gode spil til den, men jeg bliver hooked på Zelda 4 via et tysk blad med en komplet gennemgang af spillet. Både A Link to the Past og Link's Awakening føjes til samlingen, hvilket jeg bestemt aldrig har fortrudt. Jeg var ellers negativt indstillet overfor Zelda-serien pga. dårlige erfaringer med 2'eren.

1995
Power Players anmeldelser af Final Fantasy VI og Chrono Trigger gør mig hooked på genren. Det lykkes mig til min senere fortrydelse ikke selv at anskaffe mig en kopi af nogen af spillene, selvom det stod på min ønskeliste den jul. Der skal da også gå to år endnu før jeg rent faktisk får prøvet Chrono Trigger. Jeg falder desuden over nyudgivne Yoshi's Island på en tur til det nye Electronic World, og min tro på Super Nintendoen slås fast.

1996
Jeg får min egen PC, og spiller primært adventurespil. Har gode minder om Larry serien, Gabriel Knight og hele LucasArts' udbud. Især Monkey Island-spillene havde jeg længe ønsket at eje selv.

1997
Jeg mister samtlige Game Boy spil pånær Zelda og Sword of Hope. To af spillene bliver kærligst erstattet af min mor, men uden Kirby og Mario, bliver det aldrig det samme at spille Game Boy igen.
Nintendo 64 føjes til samlingen, sammen med Mario 64. Jeg har sjældent set mere frem til et spil, og det indfrier fuldtud alle mine forventninger.

1998
Grim Fandango udgives, og med det spil dør adventure-genren "officielt". 3D-spil bliver standarden på PC, og min computer er for gammel til at følge med.
Zelda 64, som hele min familie går sammen om at give mig i julen '98 bliver mit sidste konsolspil i lang tid.

2000
Spil som System Shock 2 og Diablo II fastholder min interesse for PC-spil. Til J-Popcon får jeg øjnene op for Xenogears og Final Fantasy IX, som jeg aldrig vil blive i stand til at spille uden et stykke Sony-hardware.

2001
Jeg køber en brugt PS1, efter PS2'en er udkommet. Jeg har i forvejen et par spil, men aldrig ejet maskinen. Det bliver min første ikke-Nintendo konsol.

2002
Jeg køber endelig en PS2, og lægger ud med et par brugte spil og Final Fantasy X.
Jeg køber en Gamecube på udgivelsesdagen. Nintendo er tilbage! Jeg indser at det faktisk er muligt at eje flere systemer fra samme generation, og begynder at erhverve dem, jeg har sprunget over (men spillet flittigt hos venner og familie). Jeg lægger ud med MegaDrive(s), Dreamcast, Saturn og Master System(s). Flere følger snart efter, og grundlaget for en samling er skabt. Final Fantasy VI, som jeg i forvejen anerkendte som verdens bedste spil, erhverves endelig.