http://www.playright.dk/billeder/artikler/clocktower3_logo_lille.gif">
Resident Evil og Silent Hill får en masse opmærksomhed indenfor survival horror-genren. Derfor er denne artikel skrevet med fokus på Clock Tower-serien - i særdeleshed Clock Tower 3, som, trods ringe salgstal, tilfører genren et skud friske virkemidler. Foruden at være en hyldest (se overskrift) med mine egne to gennemspilninger i bagtankerne, er denne artikel samtidig baseret på research mht. kritik fra flere af de største spilmagasiner på internettet. Samtlige otte sider er stablet på benene for at henlede folks opmærksomhed til Clock Tower-serien generelt og - uanset dårlig kritik - den positive, internationale anerkendelse, som spillene har fået flere steder. I Danmark har kun to spilmedier (GameReactor og GameOn) anmeldt det seneste udspil, Clock Tower 3 (CT3). Dernæst er artiklen lavet for at undergrave det engelske spilmagasin Edges kritik, og i det hele taget den gennemgående dårlige kritik dette spil har fået af visse andre medier. Jeg angriber desuden visse spiljournalistiske indgangsvinkler, og håber det er gjort konstruktivt. Først og fremmest er artiklen skrevet som en hyldest til Kinji Fukasakus indflydelse på indholdet i CT3 udviklet af Capcom/Sunsoft - en posthum anerkendelse af det fingeraftryk, som denne afdøde, japanske filminstruktørveteran har præget spillet med. Her er derfor mange bolde i luften, men jeg håber at nogle af jer (eventuelt i selskab med noget friskbrygget kaffe), får lyst til at spise alle otte sider igennem. Artiklen skal ikke betragtes som min egen anmeldelse, da den i bund og grund er et miks af research, notater og citater ud fra andre anmeldelser. Så som sådan er min research krydret med en reflektering over meget af det, der hidtil er skrevet om spillet igennem andre medier, spiljournalistisk set. Om Kinji Fukasaku Fukasaku døde som 70-årig i januar 2003. Med sig i graven har han blandt andet den kontroversielle film Battle Royale (2000) på samvittigheden, som mange filmentusiaster verden over har udvist lutter respekt for. En flok respektløse skolebørn kidnappes af deres lærer til kollektiv afstraffelse på en ø. Her sættes eleverne til at massakrere hinanden med blodige udfald til følge indtil "last student standing". De får med andre ord en tiltrængt lærestreg igennem Fukasakus minutiøse afdækning af det menneskelige sind under psykologisk og fysisk pres i forfærdelige omgivelser. Mens nogle vil kalde Battle Royale for usmagelig filmkunst (Quentin Tarantino vil i hvert fald ikke), vil andre utvivlsomt bifalde det dybereliggende lag af følelsesladede karakterroller, hvis man er i stand til at se igennem volden i al dens brutale udstrækning. Der sættes fokus på elever under pres, hvor selve prøven består af tillid og sammenhold. Et brutalt "spil" sammensat af terror og paniske prøver. Hvem kan stole på hvem? |
Flere af førnævnte elementer prøver Fukasaku-san for første gang at bidrage med i et "rigtigt spil". Nej, her er ikke tale om en spilbar udgave af Battle Royale. Fællestrækkene med CT3 kommer mere til udtryk i nogle af spillets emotionelle virkemidler, da Fukasaku står for instruktionen af spillets mellemsekvenser.
Det er mit personlige håb, at andre udviklere inspireres af denne film til spil-lærdom for at højne spilmediets emotionelle indvirkning på spilleren igennem virkemidler, som oftest kun film og bøger har vane for at levere. CT3 er et kompetent og ambitiøst forsøg på at tilføre survival horror-genren en hel ny vinkel. Det engelske spilmagasin Edge slagtede nådesløst CT3 med kritik i #124, juni 2003. Spillet blev tildelt karakteren "3" (ud af 10). En tilstrækkelig kritisk anmeldelse, som utvivlsomt fik faste læsere af Edge, inklusive mig selv, til at undgå spillet ved udgivelsen - også selvom der på spilæsken står: · "Fra personerne bag Resident Evil og Onimusha kommer dette gyseragtige eventyr." · "Oplev frygten på en hel ny måde - med hvert eneste hjerteslag vil spilleren opleve Alyssas frygt, når hun forsøger at undslippe ondskabens tjenere." · "Fuldstændig interaktivt miljø: Skjul dig bag ved objekterne i spiluniverset, eller anvend dem som en hjælp til at flygte fra ondskabens tjenere eller til at løse gåder." Al respekt til spiljournalismen i Edge (umiddelbar spilkritik lige ind til benene), men jeg tog alligevel chancen med spillet, for størstedelen af den resterende udenlandske spilpresse (se senere) lader til at værdsætte de ting, som CT3 tilfører survival horror-genren som helhed. Ser jeg i dag tilbage på Edges dybt kritiske anmeldelse kontra resten af spilpressens og min egen kritik i bagtankerne, fremstår førstnævntes som en "ældre, bitter kone", der har oplevet for meget modgang i livet til at kunne finde de positive sider frem. Bliver overset CT3 bliver sandsynligvis overset på et marked, hvor de største mainstream-titler kæmper om kundernes pengepung. Den blandede kritik og folks manglende kendskab til de to første spil i serien, der har rødder tilbage på Super Nintendo og PlayStation, hjælper heller ikke på salgstallene. Det er imidlertid mit håb, at jer, der hænger på i denne hyldest til CT3 og Kinji Fukasaku - og forhåbentligt konstruktive kritik af blandt andet Edges kritik af spillet - ender med at løbe ud og købe Clock Tower 3. Spillet kan p.t. erhverves til den bitte sum af 100 kroner i Fona-butikker landet over. Et lille beløb for et spil hvis struktur med sine eksperimentelle rammer, perspektiverer genren på en frisk måde. |