Castlevania. Fra det første spil, Vampire Killer, over milepælen Symphony Of The Night til det moderne Lament Of Innocence er spilleren gennem næsten tyve år blevet kastet ud i det helliges kamp imod Dracula og det onde. Castlevania-serien er blandt spilhistoriens længstlevende serier. Spilmekanikken er gennem årene blevet mere kompleks, men grundlæggende er opskriften på et Castlevania-spil forblevet stort set uændret. Målgruppen er generelt også den samme siden begyndelsen i 1986. Hvis man som ubekendt af serien er led og ked af tidens mainstream-fikserede spilmarked, kunne Castlevania være et bud på noget nyt. Serien følger ikke i spilbranchens traditionelle fodspor. Moderne spil bliver større og mere tidskrævende, mens teknikken forbedres og spiludviklernes ambitioner stiger sideløbende. Flere af disse stiler efter at levere audiovisuelle oplevelser, der trækker på inspirationer fra især filmmediet. Bombastiske pressemeddelelser for moderne spil lover et utal af nye våben, flere eksplosioner, mere vold og fornyet realisme. De øser alt for ofte ud med et utroværdigt, overentusiastisk indhold, hvor et nyt spil nærmest fremstilles som vejen til |
evig spilleglæde. Som en ambrosisk vin med masser af nektar - ellers kun forbeholdt de gamle græske guder. En gang i mellem må man stoppe op og reagere skarpt på den slags sludder og finde tilbage til det, der rent faktisk betyder noget i spilverdenen.
Noget godt grundlag for bombastiske pressemeddelelser, er Castlevania-serien ikke. Men det er nogle af de "rigtige" spil, der lever i kraft af deres indhold og ikke tænker på at appellere til det gennemsnitlige publikum. Serien er ikke så kendt i vesten som i hjemlandet, Japan, men fælles for alle steder er de trofaste fans, som altid er fulde af forventninger til seriens næste spil. Og da udgiveren, Konami, generelt er tro mod serien og dens fans, leveres varen normalt altid. Et flagskib af en serie, der ikke sådan lige går ned med flaget. Selvom platformerserien har action som fællesnævner, har den udviklet sig fra den rendyrkede af slagsen til at indeholde elementer fra rollespil. Dette gælder særligt de senere Castlevania-spil i 2d, hvor de første af 3d-titlerne i sammenligning ikke har en nær så varierende og intelligent spilmekanik. Og netop spilmekanik er Castlevania-seriens primære fokus, for det er den der fængsler. |
Dracula Næsten et årtusinde er gået, siden de første kendte beretninger om vampyrer blev spredt. Et utal af digte, romaner, tegneserier, film og spil har siden fortsat legenden om de udødelige blodsugere. Ét værk står dog over de andre, ligesom én vampyr står over dem alle. Bram Stoker skrev i 1897 Dracula.
Vampyren Dracula er baseret på rumæneren Vlad Tepes, der levede i midten af det femtende århundrede. Dengang var Rumænien opdelt i mindre områder, som havde hver deres hersker. Gennem et kaotisk liv var Vlad af flere omgange hersker over regionen Wallachia (syd for Transsylvanien), indtil han til sidst blev myrdet. Vlad blev kendt for sin ekstreme hårdhed, som dog opretholdte ro og orden i området. Greven yndede angiveligt at drikke sine fjenders blod og blev derfor kendt som vampyr. Navnet Dracula overtog Vlad Tepes fra sin far, som også hed Vlad og også var hersker af Wallachia. Ordet betyder oprindeligt "søn af en drage" og kommer sig af, at den ældre Vlad var medlem af den såkaldte Drageorden. På moderne rumænsk betyder ordet "dæmon". |