Når Cave laver et nyt shoot’em up til arcadehallerne, ryger forventningerne hos deres fans automatisk i vejret - middelmådige spil er et ukendt begreb. Succeser som Dodonpachi Dai-Ou-Jou og ESPGaluda har kun forstærket dette, samtidig med at der efter Arikas arcadetro PlayStation 2-konverteringer ligeledes er kommet store forventninger til konsoludgaverne. Mushihime-sama ("frøken insektprinsesse") lever til en vis grad op til disse forventninger. Med et anderledes tema og en tilfredsstillende videreudvikling af det kendte Cave-gameplay, er der mange gode timer i spillet, omend helheden ikke ligefrem er original og konverteringen ikke er af vanlig standard.

Som insekt-prinsessen Reiko skal man sammen med sin kammerat, en stor, flyvende bille, bekæmpe nogle onde insekter på klassisk vertikal skydespils-manér. Der er kun én bille i spillet, men denne kan udstyres med tre forskellige skudtyper, der påvirker hastigheden og skudspredningen. Skuddene fungerer i øvrigt som det kendes fra de fleste andre Cave-spil. Når man holder skudknappen nede, bliver skuddet mere koncentreret, på bekostning af billens bevægelseshastighed. I forhold til tidligere Cave-spil er projektilerne i øvrigt overraskende store; hvor der plejer at være en vanvittig sværm af små kugler, er der her færre, men større kugler. Det gør ikke udfordringen større eller mindre, men resulterer i en veludført afveksling i forhold til tidligere Cave shoot'em ups.

Fjenderne er alt fra fluer over mariehøner til store grimme larver og blomster med morderiske tendenser. Miljøet minder mest af alt om en voldelig udgave af Pikmin. De store bosser er velanimerede og det er altid sjovt at se en gruppe marcherende biller, der stopper op og sender en sværm af kugler imod spilleren. Insekter og omgivelser fås i alle farver, så der er god variation i grafikken. Projektilerne er som sædvanlig også i skrigende farver, så det tilføjer også til det farvestrålende indtryk, som spillet efterlader. Lydmæssigt blæser Mushihime-sama ikke sokkerne af undertegnede - det er det sædvanlige techno- og dance-halløj, bare ikke så godt som i ESPGaluda.

Som normalt for konsolkonverteringer af Cave-skydespil er der en række forskellige spilmodes at vælge imellem. Under Arcade findes Normal, Maniac og Ultra, der leverer en stærkt varierende udfordring. Normal er den forsimplede udgave, Maniac er for fans og Ultra er lavet til de lettere vanvittige masochister. I Normal scorer man bonuspoint ved at undgå dødsfald og samle så mange point op fra jorden som muligt, mens de to andre modes har den traditionelle multiplikations-tæller som det kendes fra andre Cave-titler. Her er kombinationsmulighederne dog lidt mere venligtsindede, idét der blot tælles hurtigt ned, når man ikke skyder fjender, i stedet for den sædvanlige nulstilling.

Udover de tre arcademodes byder konsolkonverteringen også på en eksklusiv Arrange-mode, der dog ikke er en pendant til den meget svære ditto i ESPGaluda. Der er ingen nye karakterer at vælge imellem, og der er ikke lavet om på scoringssystemet. Arrange-mode kan nærmere beskrives som en "begynder-mode", for dem der gerne vil se meget af spillet, uden at bruge en masse credits. Her skyder spillet automatisk en bombe af sted, så snart man er i overhængende fare for at blive ramt af et fjendtligt projektil. Der skal altså kun fokuseres på at skyde, og selv ikke de større fjender er svære at besejre.

Konverteringen af arcade-originalen slår desværre ikke til. For at nævne et par særheder, så starter musikken altid forfra hvis man sætter spillet på pause, og der er to forskellige scoreboards, hvoraf det ene er ubrugeligt og kun er irriterende at skulle bladre igennem. Spillet kører flydende og endda en smule bedre end arcadeversionen, der er lidt plaget af at være lavet til det forældede PGM-arcadesystem. Det har man så forsøgt at efterligne med en kunstig slowdown, der blot gør det værre.

En stor mangel i konverteringen er desværre en rigtig TATE-mode, hvormed tidligere Cave-konverteringer kan spilles i deres fulde opløsning på et lodretvendt fjernsyn. I stedet må man her nøjes med nogle tilpassede skærmopløsninger, hvor billedet presses sammen eller sløres af forgrimmende filtre. Der ér en slags TATE-mode i spillet, hvor billedet vendes 90 grader, men samtidig presses sammen for at passe bedre til normale fjernsyn. Dermed præsenteres spillet ikke arcade-perfekt, hvilket en korrekt TATE-mode ellers plejer at komme tæt på. Vertikale skydespil bør spilles på vertikal skærm i fuld opløsning for den bedste oplevelse, og det er meget skuffende, at PlayStation 2-konverteringen af Mushihime-sama ikke leverer dette. Har man ikke mulighed for at spille med en skærm der er sat på siden, må man ty til YOKO-mode, men den finder jeg desværre ubrugelig. Ligesom i førnævnte TATE-modes er der brugt nogle underlige filtre, men det er bare endnu værre her.

Samlet set er Mushihime-sama et vellykket og underholdende spil med en brugbar konvertering. Men arcadeoriginalen er ikke på niveau med hvad man kan forvente fra Cave, og konverteringen er ikke som man er kommet til at forvente fra Arika, der tidligere stod for Caves konsolkonverteringer. Temaet er yderst velrealiseret og scoringssystemet - hvis man spiller en mode der gør brug af det - er velfungerende, om end en smule simpelt. Manglen på rigtig TATE skuffer, og den uheldige YOKO-mode, som man må benytte sig af hvis man ikke har mulighed for at placere skærmen på siden, gør det svært rigtig at nyde spillet.



Kommenter anmeldelsen...