Siden Cave debuterede med Donpachi i midten af halvfemserne, har de - med en enkelt undtagelse - ikke lavet andet end vertikale 2d-skydespil. Det japanske arcadefirma er kendt for deres helt egen stil indenfor genren, der primært indebærer at man er oppe mod komplicerede kuglemønstre i et manøvredygtigt fly, der dårligt kan rammes. Det er dog ikke i alle deres spil, at man rent faktisk styrer et fly. I 1998 udgav Cave ESP RA.DE. (Extra-Sensory Perception Raging Desire), som de selv kaldte en "people-shooter", fordi man styrer et menneske, der ved hjælp af tankens kraft kan flyve og gøre brug af forskellige, overnaturlige våben. Spillet blev en stor succes og anerkendes i dag som et af Caves bedste spil.

ESPGaluda er efterfølgeren til ESP RA.DE og det er igen en såkaldt "people-shooter". Spillet fungerer som ethvert andet spil i genren, man styrer bare en person i stedet for det obligatoriske rumskib eller den højteknologiske fighter-jet. Dermed også sagt, at det ikke er endnu et typisk rumskydespil. Temaet er derimod middelalder- og fantasy-agtigt. Det er holdt i en helt speciel stil, hvor farverne næsten virker "tøsede". Fjenderne holder også stilen, hvor de traditionelle, store robotter minder om noget Jules Verne kunne have udtænkt. Det samlede resultat giver et meget positivt indtryk.

I modsætning til sin forgænger er ESPGaluda ikke forbeholdt arcadehallerne. Som det var tilfældet med Dodonpachi Dai-Ou-Jou har Arika lavet en PlayStation 2-konvertering, der indeholder det forventede og mere til. Spillet byder selvfølgelig på den obligatoriske arcade-mode, hvor man har flere forskellige våben i kampen mod den evige horde af fjender. For det første har man det normale skud, der affyres ved gentagne tryk på skydeknappen. Som i de fleste andre Cave-spil kan man holde denne knap nede, og dermed få et mere kraftigt skud, mod tab af manøvreringshastighed. Ingen overraskelser der. Dertil kommer et opladeligt skud, der fungerer som skjold, mens det lades op. Jo længere det lades op, jo kraftigere bliver skuddet og jo mere mister man af den dertilhørende kraft. I og for sig heller ingen overraskelser der.

Nyskabelsen i ESPGaluda er "Kakusei-tilstanden". Når man aktiverer denne, bliver alle fjender og kugler sænket til halv hastighed. I sig selv en meget praktisk ting, som man kan bruge til at slippe ud af farlige situationer. Kakusei er dog også nøglen til at hente høje scores. Alle kugler, der affyres i Kakusei, bliver til multipliceringstal, når fjenderne, som har afskudt kuglerne, destrueres. Jo flere kugler, jo højere multiplicering, hvormed man drastisk kan forøge sine point på få sekunder. Således gælder det om at spille med den perfekte balance, og hele tiden bevæge sig ind og ud af Kakusei.

Selv hærdede fans af genren kommer på en hård prøve i spillets arrange-mode. Her er man låst til tre liv, ingen continues og sværhedsgraden sidder fast på svær. Der er ufatteligt mange kugler, og hastigheden er meget højere end normalt. Samtidig er der blandet elementer fra ESP RA.DE. ind i det hele. Man har nu to forskellige standardskud, hvor det ene bruges til at starte en scoringsmultiplicering, og det andet bruges til at vedligeholde denne. Man har også alle andre våben til rådighed, hvor det opladelige skud nu æder fjendernes kugler og omdanner dem til Kakusei-energi. Da der er mange flere skud på skærmen, er der rig mulighed for, at få lavet nogle utrolige mængder point. Det er langt mere tilfredsstillende at spille ESPGaluda i arrange-mode, idet man næsten konstant får fyldt skærmen med multipliceringspoint. Det giver en del hastighedsnedsættelser, men det er i og for sig lige meget, eftersom man bare har længere tid til at nyde de dejlige, guldfarvede multipliceringstal.

Spillet indeholder også nydelig grafik og en mere end acceptabel lydside. Musikken er god, men ikke overvældende memorabel. Det er den sædvanlige omgang elektroniske shooter-musik, men mange af numrene er godt sat sammen. Landskaberne, man bevæger sig igennem, ændrer sig selvfølgelig fra bane til bane, men leverer aldrig de store overraskelser. Det kan mærkes, at man hele tiden kommer tættere og tættere på den store, afsluttende boss, da områderne konstant bliver mere og mere industrialiserede i udseendet. Cave har koncentreret sig en del mere om fjenderne, der både er mangfoldige og - i de fleste tilfælde - meget flotte. Der kan være mange på skærmen uden hastighedsnedsættelser og variationen er forholdsvis høj. Der er både luft- og landbaserede fjender, hvoraf sidstnævnte en gang imellem består af fodfolk, hvilket ikke ses ofte i genren. Bosserne er flotte og udfordrende, men ESPGaluda vil ikke blive husket på grund af et nyskabende boss-design.

ESPGaluda er et utroligt vellykket og udfordrende 2d-skydespil. Det er ikke det sværeste spil fra Cave, men i forhold til resten af genren er det stadig udfordrende og Kakusei-konceptet giver spilleren et meget stort råderum. Spillet kan spilles både for overlevelse og for point, så der er noget at komme efter for både veteraner udi genren og folk, der bare gerne vil prøve noget af det nyeste og bedste, som genren har at byde på. For dertil hører ESPGaluda. Desværre skal man ikke forvente at se en vestlig udgivelse af denne perle; ingen Cave-konverteringer er nogensinde blevet oversat til engelsk. På trods af den forholdsvis gode modtagelse af dette spil, ser det heller ikke ud til, at der bliver ændret på den tradition i den nærmeste fremtid.



Kommenter anmeldelsen...