Nintendo 64 Wideboy CGB
Dette er et udvikler cartridge, lavet af det eneste Nintendo licencerede firma til netop denne opgave, Intelligent Systems.
Dette cartridge blev brugt til at præsentere Gameboy og Gameboy Color spil på et almindeligt TV, og ville endda tillade brugeren at spille spillet ved brug af Nintendo 64 enhedens controllere.
I bund og grund var dette et udviklermodul, der blev udviklet for at kunne fremvise et givent spil til flere mennesker end lige netop vedkommende der stod bukket over en Gameboy.
Wideboy blev dog også brugt til bl.a. fremvisninger af spil for udviklere, beslutningstagere, på messer og meget andet. Det var også muligt at bruge dette cartridge til at tage højopløsningsscreenshots af Gameboy spil.
Som med alle andre udviklerenheder skulle denne bestilles direkte igennem Nintendo - og du kunne kun få lov at købe en hvis du var en autoriseret spiludvikler.
|
|
|