MegaDrive Aiwa CSD-G1M
Aiwa CDA-G1M blev produceret og lanceret af den japanske elektronikgigant Aiwa i oktober 1994. Enheden var grundlæggende en ghettoblaster der kunne spille både CDere, radio og bånd - men med den lille twist at der også kunne tilsluttes en "bærbar" version af en Mega Drive. Selvom det betød en del fumlen kunne der endda tilsluttes en 32X. Mega CD spil kunne spilles vha. den indbyggede CDafspiller.
Mega Drive delen af ghettoblasteren er placeret under selve afspilleren, og skulle her skrues fast og tilsluttes base-enheden med et seriel-kabel bagpå. Mega Drive enheden havde udover plads til spillene, to joypadporte, en reset-knap samt en AV port.
Inkluderet i pakken var et matchende joypad, og CSD-G1M'en havde også en indbygget karaokefunktion. Der går rygter om at enheden blev bragt til Europa for en kort stund, men der findes ingen beviser herfor. Antal enheder produceret i alt er ukendt, men markedet for en maskine som dette må også formodes at være ret småt.
|
|
|