Amstrad Mega PC

Amstrad Mega PC, udgivet i 1993, war den første og eneste IBM-PC-og-spillekonsols-hybrid. Denne bizzare maskine kombinerede en fuldt ud optimeret PC med en Mega Drive. Dette er samtidig den eneste version af Mega Drive der benytter sig af en VGA monitor. Musikken fra konsollen lyder endvidere også lidt anderledes end en normal Mega Drive.

Den første version af dette hybrid-system havde følgende PC specifikationer:
25mhz 386
1mb RAM
40mb harddisk
Adlib lyd
SVGA grafik.

Maskinen kørte som standard Windows 3.11.

Inde i maskinene er det intet andet end et simpelt ISA kort med en connector til VGA og lyd der linker Mega Drive til PC hardwaren.

Tilbehør

Med i pakken kom et PS/2 Keyboard, 2-knaps PS/2 mus, et Mega Drive joypad der matchede Mega PCe og et 2-knaps analogt joystick.

Software

Maskinen blev leveret med en softwarepakke der inkluderede MS-DOS 5.0 og Counterpoint, som et et GUI der tillader brugeren at designe ikoner til DOSprogrammer. Det var et grimt og meget begrænset stykke software, som dog løste sin opgave nogenlunde godt. Amstrad lavede senere en nyere version, en 486version af Mega PCen. Mega PCen var helt og holdent er gamer-maskine, og kom ikke med nogen kontor-applikationer.

Teknik

Her starter den tekniske del af infoen, så vær beredt. På et af billederne ses den specialfremstillede 65watt AT PSU, der kunne køre på alt mellem 100v og 240v. Den var efter tidens standard meget lang, tynd og skinnende.

Det brune PCB er mus- og keyboardstikkene. Amstrad tænkte at det ville være praktisk at have dem i bunden af kassen af en eller anden grund.

Det grønne rektangel bagerst er volumenkontrollen, hvilket virker lidt mærkeligt eftersom der også er en volumenkontrol på forsiden.

Diskettedrevet et er normalt 3,5" drev, hvilket skulle give en ide om hvor kompakt denne maskine faktisk er.

Under er en harddisk på hele 40MB.

Metalbaren i midten støtter ISA kortet, hvilket har to hele slots, hvor en af dem allerede bliver brugt af Mega Drive kortet. Dette har et lille kabel der forbinder det til motherboardet, en plads til høretelefoner og nederst til venstre er joystick portene. Den øverste plads er ubenyttet fra start, og kan bruges til et netværkskort, et modem eller hvad man nu ellers lige havde brug for. De fire hvide connectore der titter frem under Mega Drive kortet er RAM, 4 30 pins SIMM, hver med deres 1MB SIMMS.

Et closeup af Mega Drive kortet. Såvel som at køre spillene, fungerer det også som et lydkort for PCen. I midten ses en Motorola 68000, Mega Drivens CPU, lige ved siden af en chip der er mærket "Sega". Over CPUen er en interessant connector - dette er faktisk udvidelsesconnectoren til Mega CD. På fronten af maskinen er der en lille klap der kan fjernes, så man kan tilslutte en Mega CD til Mega PCen, om end det kræver et kabel der selvfølgelig er endnu sværere at få fat i end en Mega PC.

På bagsiden er der ikke rigtig noget spændende. Strømstik, to COM porte, en parallelport, VGA port, udgang til microfon og høretelefoner, joystickport, en yderligere volumenkontrol og on/off knap. Knappen bag på skærmen er en også on/offknap.

Som mange andre PCere fra denne tid, er Mega PCens on/off knapper også placeret meget upraktisk, nemlig bag på - lige ved siden af et skilt der advarer om høj strømstyrke, selvfølgelig....

Andet

Denne maskine har et par små interessante punkter der gør den unik og charmerende. Bortset fra det der allerede er nævnt, fx de to volumenknapper, vil de blive beskrevet her.

Dobbelt funktionalitet: Man kan starte PCen op, skifte over til Mega Drive, og så skifte tilbage til PCen efter et godt spil - og når dette gøres kører PCen stadig med de programmer åbne som du startede før du skiftede. Dette kan lade sig gøre, selvom manualen siger det modsatte.

Skærmhøjttalere: Højttalerne der er indbygget i skærmen bruger ikke et ekstra kabel til at forbinde den med PCen, i stedet bruger den nogle af de overskydende VGA pins til lyd.

Miniformat: Lang tid før den nuværende trend med at lave computere så små som muligt, lavede Amstrad deres baseenhed omtrænt samme størrelse som en Xbox. Selvom dette betød der kun var plads til et enkelt udvidelseskort, må det alligevel betragtes som at være ret imponerende.