50Hz
Q: Hvad er 50Hz?
A: Når et fjernsyn kører 50Hz (standard for PAL), opdateres billedet 50 gange i sekundet. Det vil sige at en konsol maksimalt kan køre 50 billeder i sekundet, eller et antal der går op i dette (25 eller 12,5). Frekvensen har også indflydelse på opløsningen. PAL-systemet har 576 linier mod NTSC-systemets 480 linier. 50Hz giver altså et langsommere billede, men til gengæld en bedre opløsning.
Disse ting skal tages i betragtning, når et spil udviklet i USA eller Japan (og dermed beregnet til NTSC) skal udgives i Europa. Spillet skal konverteres til PAL før det kan udgives i Europa, hvilket generelt kan gøres på følgende måder:
1) Ingen optimering. Billedet skrumpes sammen i højden og efterlader tykke sorte kanter for oven og for neden. Videosekvenser hakker og hele spillet kører ca. 17% langsommere. Dette er den dårligste og letteste konvertering og generelt den mest udbredte.
2) PAL-optimering. Figurer omtegnes, så de bevarer de rigtige proportioner i højden og billedet fylder hele skærmen. Animationer, videosekvenser og andre tidsbestemte elementer gøres ca. 17% hurtigere, så alting overordnet set bevarer den samme hastighed. Dette er klart den mest krævende konvertering og den bedste hvis ens fjernsyn ikke understøtter 60Hz. Alt afhængig kan enkelte af disse elementer forblive uberørt for en mindre god konvertering.
3) 60Hz mode. Udover den 50Hz-optimerede version efterlades den originale 60Hz-version i spillet. Via en menu i spillet eller konsollen (gældende for GameCube og Xbox) kan 60Hz-moden aktiveres og spillet dermed opleves 100% som originalen. Dette kræver et fjernsyn der understøtter 60Hz. I enkelte tilfælde er det den originale NTSC-version der er på spillet og således kræves et NTSC-kompatibelt fjernsyn.