Chris Kohler tager hér fat i den japanske spilindustri og dens enorme betydning for resten af verden. Bogen har næsten udelukkende fokus på japanske spil, firmaer og spildesignere og indeholder blandt andet anekdoter fra rigtigt store navne som Shigeru Miyamoto, Hideo Kojima og Yuji Horii. De vigtigste serier -
Final Fantasy,
Super Mario,
Legend Of Zelda,
Dragon Quest og
Pokémon - kommer i bogen under luppen og gennemgåes ganske nøje. Indeholder desuden et helt kapitel om at handle importspil i Tokyos Akihabara-distrikt.