X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Wii Fit Plus [Controller Bundle]

Tekster


3+
480p50/60Hz2.0 Stereo


Udvikler Nintendo EAD5
Udgiver Nintendo
Distributør Bergsala
Udgivelse
Platform Wii
Udgave
Serie Wii Fit
Wii Fit Plus [Controller Bundle] (EU)
En rigtig plusmenu når det gælder træning og helse.



Selvom Wii Fit er en utrolig succes, kan man jo altid blive lidt bedre, eller hvad? Som navnet antyder, er Wii Fit Plus ikke et helt nyt spil, men nærmere en opgradering til dig som vil have mere ud af din træning.

Hvad med f.eks. at lade spillet tilpasse træningen efter en bestemt kropsdel? Eller har du svært ved at klemme træningen ind tidsmæssigt, så kan du vælge en bestemt længde på din træning og sætte en runde øvelser i gang, som tager en bestemt tid at gennemføre. Nintendo har med andre ord lyttet til kritikken.

Selvfølgelig er der også nye øvelser, seks nye styrke- og yogaøvelser samt hele 15 nye balancespil! Mange favoritter fra Wii Fit går igen, men der opstår også nye klassikere såsom Skateboard og Kung Fu.

Wii Fit Plus kan bruges til forskellige formål. Du er måske for tynd og vil gerne opbygge og forme dine muskler? Eller du deler det problem med mange mennesker, at din kropsmasse overstiger langt de anbefalede mål (sagt i klartekst, du er for TYK). I Wii Fit Plus kan du følge med i, hvor mange kalorier du forbrænder mens du træner på Wii Balance Board! Handlingen og resultatet ses altså direkte!

For at nå et langsigtet resultat kræves det naturligvis, at du virkelig VIL nå dit mål. Hvis du ikke har karakterstyrke eller viljen til det, vil Wii Fit Plus ikke kunne hjælpe dig, udover at motivere dig lidt, hvis du tænder spillet.

Hvis du allerede har Wii Fit og Wii Balance Board behøver du kun at købe selve spillet, som vil blive solgt separat. Er du derimod én af dem som endnu ikke træner foran tv'et, kan du også købe Wii Fit Plus sammen med Wii Balance Board.