X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Professor Layton And The Curious Village

Tekster


7+Frygt
2.0 Stereo


Udvikler Level-5
Udgiver Nintendo
Distributør Bergsala
Udgivelse
Platform Nintendo DS
Udgave EU, US, JP
Genre Pusle- / Eventyrspil
Synsvinkel Førsteperson / Tredjep. skiftende
Serie Professor Layton
Links GameFAQs
Professor Layton And The Curious Village (EU)
Forbered dig på en verden fuld af mysterier i Professor Layton and the Curious Village, hvor over 130 logiske gåder, der rigtig vil sætte de små grå i arbejde, er indlagt i en spændende historie. Og hvis du ikke kan få nok af de sjove opgaver, kan du hver uge downloade nye via Nintendo Wi-Fi Connection.


Spillere i alle aldre vil få gang i hjernecellerne på vejen gennem landsbyen og alle dens hemmeligheder. St. Mystere ligner umiddelbart en fransk landsby af de mest pittoreske af slagsen, hvortil de to hovedpersoner, Professor Layton og hans assistent Luke, ankommer for at løse mysteriet om "the Golden Apple". Undervejs støder du hele tiden på folk fra byen, der vil hjælpe dig eller forvirre og vildlede dig med gåder og usandheder.

Sidder du fast i en gåde, kan du købe dig til hjælp med de såkaldte "Hint Coins". Disse finder du rundt omkring i terrænet, så brug din stylus til at søge alle steder, fra sten til vindue til vægmalerier.

Ud over alle mysterierne, du støder på undervejs i historien, findes der mange ekstra gåder, hvor du vil modtage genstande, hvis du løser dem. Du kan fx få en del af et maleri eller af en maskine, som igen bliver en gåde i sig selv. Gåderne og mysterierne står i kø i Professor Layton and the Curious Village, og selv når de alle er løst, kan du få flere via Nintendo Wi-Fi Connection. Det er ikke bare Dr Kawashima's Brain Training, der byder på hjernegymnastik.