Pokémon Mystery Dungeon: Blue Rescue Team

”Hvor er jeg? Drømmer jeg? Orv, en Pokémon. Han kalder vist på mig. Men… jeg er jo også en Pokémon?!”


Pludselig vågner du, ikke som menneske i den verden du var i, da du lagde dig, men som en Pokémon i en ukendt verden, der udelukkende er befolket af Pokémon. Du aner ikke, hvordan eller hvorfor du er kommet hertil, og det er et af de mysterier, du skal løse i Pokémon Mystery Dungeon: Blue Rescue Team til Nintendo DS. Mystery Dungeon er faktisk en gammel spilserie udviklet af ChunSoft. De tager kendte spilserier, eller figurer fra kendte spilserier, og laver det, der kan kaldes for ”dungeon crawlers”. I denne serie finder vi blandt andet Chocobo fra Final Fantasy, Dragon Quest og Tower of Druaga og Pokémon Mystery Dungeon er det seneste indslag i serien, som begyndte allerede i 1993 til SNES. Men hvad går dette fælles koncept egentlig ud på?
Det første, du gør, når du starter Pokémon Mystery Dungeon, er at svare på en række spørgsmål, der i og for sig ikke har noget som helst at gøre med spillet eller storyen. Dine svar afgør, hvilken Pokémon du bliver til (jeg blev til Squirtle, måske fordi jeg svarede, at jeg ville have kæmpet, hvis jorden blev invaderet af rumvæsener?). Derefter skal du vælge mellem en lille skare af Pokémon, hvoraf en bliver din trofaste partner gennem spillet. Når dette er gjort, kan eventyret begynde! Du og din partner bestemmer jer for at lave et Rescue Team, et redningshold. I påtager jer små og store opgaver, der går ud på at lede efter forsvundne Pokémon, finde genstande og den slags. Alt foregår i tilfældigt skabte områder, der består af alt fra to-tre etager til flere etager gange ti. På hver etage møder I fjendtlige Pokémon, I skal kæmpe mod, samt genstande og penge. Men det vigtigste, I skal finde, er trappen til den næste etage. Da hver hule og hver etage skabes tilfældigt, hver gang I går ind, er det ikke muligt at have kort eller rutebeskrivelser på forhånd.
Jeres første opgave er at hjælpe en Butterfree, som beder jer om hjælp til at finde en forsvunden Caterpie. Derefter begiver I jer til den første hule, den lille skov. Hver etage består af ”rum” og ”gange” mellem rummene, og her finder du genstande og fjendtlige Pokémon, der prøver at forhindre dig i at komme videre. Kampene er turbaserede i realtid. Du støder på en Pokémon, angriber den, den angriber tilbage og så angriber din partner (kan også være i en anden rækkefølge). Dette gentager sig til en af jer er slået. Du kan forsøge at løbe din vej, hvor fjendtlige Pokémon da vil forfølge dig. Det interessante er, at nu kan du blive angrebet af flere Pokémon samtidigt og at du kan slås strategisk. Hvad med for eksempel at kaste en sten på fjenden, når den er tre felter fra dig? Og en til, når den er to felter væk? Så længe du står stille, vil ingen andre Pokémon røre på sig, går du ét felt frem, vil alle andre Pokémon også gå et felt frem. Dette kan du udnytte strategisk på mesterlig vis.
For at komme videre i spillet, påtager man sig forskellige opgaver, der enten kommer i din postkasse eller kan findes på byens opslagstavle. Efter hver opgave, der løses, får man automatisk en story-baseret opgave, der åbner nye områder. Man kan få flere partnere med sig gennem spillet, op til tre partnere kan du have med dig på opgaverne samtidigt. Du ser alt ovenfra i spillet og i hulerne vil et lille kort tegnes på skærmen, efterhånden som du udforsker etagen.
Blue Rescue Team til Nintendo DS og Red Rescue Team til Game Boy Advance er identiske. Grafikmæssigt vil figurerne i spillet virke ret gode, da hver enkel Pokémon ikke har været så godt animeret eller detaljeret i nogen af de andre Pokémon-spil, som vi kender så godt. Der er kraftige og klare farver i alle områderne, og det er ikke noget problem at skille tingene fra hinanden. I samtalerne vil små portrætter af de talende Pokémon dukke op på skærmen, de er sjove og viser klart, hvordan den har det, om den er glad, trist, bange eller overrasket. Der er ingen specielt nævneværdige effekter i spillet.
Det er heller ikke noget problem at styre redningsteamet. Man kan bruge touch-screenen, men de fleste vil nok synes, det er nemmere at bruge krydskontrollen og knapperne. Heldigvis kan man løbe meget hurtigt, hvilket vil vise sig ekstremt nyttigt, når man er kommet langt i spillet og tager fat på de huler, der strækker sig til næsten hundrede etager. Menuerne er en anelse rodede, men hver menu indeholder en lille forklaring om, hvad den genstand kan, hvad din opgave går ud på, hvad det angreb gør og så videre. Spillet har meget god musik og skuffer ikke den, der kan lide musikken i de øvrige Pokémon-spil. Da der er få lydeffekter i spillet, er musikken det vigtigere for at skabe den rette stemning, noget, der lykkes, om du befinder dig i byen eller leder efter opgangen på ottende etage i Jernbjerget.
Alt i alt er Pokémon Mystery Dungeon et sjovt indslag i Pokémon-konceptet og for første gang er det kun Pokémon, det gælder. Her finder du ingen trænere, gymleaders eller Elite Four, men en grøn og frodig Pokémon-verden med forskellige områder. Man bør have en vis tålmodighed, eller forkærlighed for dungeon crawlers, for virkelig at kunne lide dette spil, da det efterhånden vil føles ret så ensformigt at løbe gennem etage efter etage efter etage, hvilket, kort sagt, er det, spillet går ud på. En sjov funktion er, at man kan udsende ”hjælpepost” via trådløs forbindelse og dermed hjælpe andre, der sidder fast eller selv modtage hjælp. Dette er ikke det samme som at linke sammen med andre, da man ikke spiller sammen fysisk, men ”udlåner” stærke Pokémon, der gør opgaven lettere at løse. Holder du af Pokémon og kan lide konceptet, så vil du nok kunne lide Mystery Dungeon, men har du muligheden, så prøv spillet lidt, før du selv køber det, for at sikre dig mod at løbe sur i det for hurtigt.