X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Pokémon Dash

Tekster


3+
2.0 Stereo


Udvikler Ambrella
Udgiver Nintendo
Distributør Bergsala
Udgivelse
Platform Nintendo DS
Udgave EU, US, JP
Serie Pokémon
Links GameFAQs
Pokémon Dash (EU)
Pokémon Dash er et enkelt action-/racing-spil uden køretøjer, for op til seks spillere samtidig.


Hvad enten du spiller i Singleplayer Mode eller mod et hold venner via trådløs sammenkobling, præges Pokémon Dash's oplæg af, at din spilfigur er et helt selvstændigt individ. Et individ som du styrer, leger med og sætter i bevægelse ved direkte kontakt med den trykfølsomme skærm. Når du spiller alene, er Pikachu den obligatoriske hovedperson og eneste mulige spilfigur, der med din hjælp skal overhale sine modstandere og nå et vist antal "check points" med Poké Ball-plader på vejen, for at komme i mål som sejrherre.
Gnid din Pikachu i mål! I Pokémon Dash ser du alting ovenfra, og styrer din gule ven ved at gnide i den ønskede retning på den nederste, trykfølsomme skærm, hvor selve løbet finder sted, mens den øverste skærm viser en radar og anden vigtig information om de konkurrerende. Jo hurtigere du gnider, jo hurtigere løber din Pikachu. Ved træningen af spillets kontrol virker dette på en gang udfordrende nyt og befriende enkelt. Du ved hvilken måde du skal styre ham på, ved at holde et vågent øje med både radaren og med de pile som hele tiden bliver vist i luften over din spilfigur på den nederste skærm. til at begynde med kan det virker som om, det gør spillet lidt for let. Men når du efterhånden får meget mere at tænke på med for eksempel begrænset tid, bliver disse pile snart rigtigt nødvendige, og kan ind imellem redde dig fra at fare fuldstændig vild. Det er nemlig svært nok endda at finde vej på spillets baner, da de ikke ligefrem er af den almindeligste og mest lineære type, og nogle underlag er helt klart sværere at komme frem på end andre.
Løb mod både tiden og kørselsretningen... Hurtigst går det på de lige underlag med stenplader og lavt græs. Men også i mere ubekvemme terræner som marsk- og ørkenområder kan du øge farten ved at trampe på specielle symboler på jorden, inden du fortsætter videre. Nogle miljøer som for eksempel varm lava og dybt vand, er dog helt uigennemtrængelige og tvinger dig til at skifte kørselsretning meget pludseligt midt i løbet. Så er det heldigt, at du på visse baner kan få hjælp til at komme igennem et vandfald af en Lapras, der passende nok ligger fortøjet ved stranden, mens du på andre baner får mulighed for at flyve mellem forskellige dele af kortet ved hjælp af ballonbundter, som man kan samle op her og der på vejen. Når du aktiverer dem, skyde Pikachu højt op i luften, og derefter er det op til dig at få ham til at lande, når du synes, at hans skygge ser ud til at hvile på et passende sted nede på jorden. En nostalgisk Pilot Wings-fornemmelse indfinder sig hurtigt på dette spiltidspunkt. For at få Pikachu til at nå jorden hurtigere, kan du baldre hans ballon, når han er i luften, men hvis det underlag han falder ned på er for hårdt, risikerer han at blive skadet i et stykke tid, hvorpå du må gnide på et symbol på skærmen for at få ham til at rejse sig igen.
En smidig lille krabat! Dig, der altid har drømt om at have en lille Pikachu, som du kan lege med, lige så meget du vil og hvor du end befinder dig, vil sikkert sætte pris på alt det du kan gøre med din lille springfyr i dette spils startmenu. Mens han står på den trykfølsomme skærm og venter på, at du kommer i gang med en ny bane, kan du eksperimentere med, hvad der sker, hvis du rører ved ham på forskellige måder med fingeren eller pegepinden. Hvis du kilder ham en smule rundt omkring, så rødmer han eller hopper af nydelse. Hvis du rører ved hans fødder bliver han svimmel, og ved at sætte pennespidsen eller fingeren på hans ører, kinder eller arme, kan du trække dem udad, som om de var lavet af gummi, til skærmens ramme sætter en stopper for udvidelsen.
Anderledes overføringsfunktion Når du har klaret spillets 25 hovedbaner, bliver nogle sværere versioner låst op, sammen med muligheden for at overføre de Pokémon, som du har fanget i Pokémon FireRed, LeafGreen, Ruby og Sapphire til dit Pokémon Dash-spil. Det gør du ved at sætte Game Boy Advance-spillet ind på maskinens underside, mens DS-kortet stadig sidder i ovenpå. I alt kan du styre over fem forskellige Pokémon-hold på den her måde, men du kan desværre ikke forøge det begrænsede antal spilbare figurer i Pokémon Dash med dem, i stedet bruges deres kropskonturer til at lave nye baner i spillet, med tilfældigt placerede "check points" der som sædvanlig skal findes og røres så hurtigt som muligt.