X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Pokémon Art Academy

Tekster


3+
3d


Udvikler Game Freak
Udgiver Nintendo
Distributør Bergsala
Udgivelse
Platform Nintendo 3DS
Udgave EU, US, JP
Serie Pokémon
Pokémon Art Academy (EU)
Lær at tegne dine yndlings- Pokémon og tilegn dig imponerende illustrationsfærdigheder i Pokémon Art Academy.



Gennem 40 lektioner kan spirende kunstnere og Pokémon-fans lære, hvordan man skitserer, tegner og maler de elskede Pokémon-figurer. Undervejs vil du også samle reelle illustrationsteknikker op, som du senere kan benytte på papir og lærred. Du har også mulighed for at dele dine digitale kunstværker med resten af verden.
Art Academy-serien debuterede på Nintendo DS i 2009 og tilbyder et omfattende virtuelt kunststudio med et stort udvalg af redskaber. Sving stylus med stor præcision hen over den trykfølsomme skærm og mal og tegn med en overflod af fantastiske pasteller. Art Academy-serien udmærker sig ved, at den tilbyder trin for trin lektioner med ægte tegne- og maleteknikker, som er vældig nemme at følge. En venlig lærer leder eleverne gennem lektioner, hvor komplekse illustrationer bliver brudt ned i enkle trin. Du vil gradvist lære flere og flere teknikker, som gør at du bliver i stand til at skabe et kunstværk som du virkelig kan være stolt af.
Mens de tidligere Art Academy-titler fokuserer på mere traditionelle kunstformer, lader denne Pokémon-udgave dig prøve kræfter med illustrationer. Så tag med til Pokémon Art Academy og mød Professor Andy, som vil lære dig at tegne og træne dine kreative evner. Du begynder med en starter- Pokémon og arbejder dig op til legendariske mesterværker!
Enhver kunstner skal bruge værktøj, og værktøjskassen på den trykfølsomme skærm er endnu engang fyldt med blyanter, pasteller og maling. For allerførste gang i serien kan du også bruge markere som laver blokfarver med rene, skarpe farver, og lufpensler, som giver en fin gradering af farverne. Derudover efterlader en ny konturpen en jævn linje, som ikke kan farves over - perfekt til karikaturtegninger med glatte kanter. Du behøver ikke at bekymre dig om, om du laver fejl, når du eksperimenterer, for du kan bare benytte den nye fortryd-funktion til at fjerne små fejl.
Pokémon Art Academy tilbyder 40 lektioner, hvor du kan støde på dine absolutte Pokémon-yndlinge fra serien - til og med fra de nye Pokémon X- og Pokémon Y-spil, blandt andet Pikachu, Oshawott, Charizard, Torchic, Fletcgling, Fennekin og mange flere! Du kan udvikle dine evner gennem lektioner på fire forskellige niveauer. Du begynder med de første tegninger i Starter, før du går over til at afprøve nye teknikker i Novice og Apprentice, og slutter af med et mesterværk i Graduate Courses. Du lærer først at tegne farverige Pokémon-profiler og derefter at bygge Pokémon op ud fra enkle former som en tegneserieskaber. Senere lektioner inkluderer farvelægningsteknikker, som gør tegningerne mere levende. For allerførste gang i Art Academy-serien er det til og med muligt at placere færdige kunstværker på mange forskellige baggrunde for at få en dramatisk effekt!
Du kan også finpudse dine færdigheder i den nye Free Paint-funktion, hvor du kan skabe Pokémon-figurer i den stil, du har lyst til. Over 100 billeder af Pokémon er inkluderet som inspiration, men billeder som er taget med kameraet i Nintendo 3DS kan også importeres i spillet. Der er også en ny Quick Sketch-funktion, hvor du kan øve dig i at tegne hurtige, enkle Pokémon-tegninger - perfekt når du er på farten, eller som daglig øvelse!
Alle præstationerne gemmes i et album, en virkelig personlig samling af billeder med din signatur. Del mesterværkerne lokalt med andre Pokémon Art Academy-spillere, eller post dem på Miiverse for at vise resten af verden dine største kunstneriske triumfer. Og mens du er der, så kan du altid få hjælp med teknikkerne fra andre Pokémon-fans!
Spillet understøtter Miiverse.