X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Inazuma Eleven 3: Team Ogre Attacks

Tekster


2.0 Stereo


(AKA Inazuma Eleven 3: Sekai E No Chousen!! The Ogre)
Udvikler Level-5
Udgiver Level-5
Udgivelse
Platform Nintendo 3DS, Nintendo DS
Udgave JP
Serie Inazuma Eleven
Links Wikipedia
Inazuma Eleven 3: Team Ogre Attacks (JP)
Sammensæt for tredje gang et topfodboldhold og knus al modstand i Inazume Eleven 3: Team Ogre Attacks!



I det seneste skud på stammen i denne populære fodboldserie i RPG-genren må Mark Evans og resten af holdet tage kampen op mod de regerende mestre i Frontier International Championships, og på samme tid bekæmpe en futuristisk fjende, som truer selve eksistensen af fodbold!
I Inazume Eleven 3: Team Ogre Attacks! tager historien fat 80 år ude i fremtiden, hvor Canon Evans, som er oldebarn af Mark Evans, ser en gruppe elitesoldater marchere ildevarslende ned ad gaden. Det viser sig at være Team Ogre, som er del af et komplot, der skal rejse 80 år tilbage i tiden og besejre Inazuma National i fodbold for at ændre på historiens gang, som i deres grumme vision betyder en verden uden fodbold. Canon må derfor have fat i Mark på tværs af tid og sammen skal de sikre det smukke spils overlevelse, samtidig med at Mark og holdkammeraterne går efter guldet i turneringen.
Ligesom Inazume Eleven 3: Lightning Bolt og Inazume Eleven 3: Bomb Blast, som udkom til Nintendo 3DS-systemet sidste år, indeholder Inazume Eleven 3: Team Ogre Attacks! over 2000 figurer, som du kan rekruttere, og over 350 in-game special moves, hvoraf flere er unikke for denne del i serien. For dig, som gerne vil styrke dit hold, er nyheden Ogre Premium Link, der lader brugerne få forbindelse til Inazume Eleven 3: Lightning Bolt og Inazume Eleven 3:Bomb Blast på en separat Nintendo 3DS, interessant. Med denne nyhed kan du linke mellem spillene og spejde efter særlige spillere samt modtage genstande, som ikke kan fås gennem normalt gameplay.
Som i de øvrige Inazume Eleven 3-titler får du succes på banen ved at maksimere hver spillers evner til line-up med muligheden for at udrulle taktikker for hele holdet, samt brug af kædesystem for målskud, hvor spillerne kan kombinere unikke evner indbyrdes i flotte angreb. Mark Evans og vennerne får brug for alle deres moves for at slå Team Ogra og vinde turneringen!