42 All-Time ClassicsTekster
(AKA Clubhouse Games)
|
Næste gang du skal ud at rejse, behøver du ikke pakke kortspillet, skakbrættet eller backgammonspillet. Darttavlen, billardbordet og bowlingbanen kan du også godt lade blive hjemme. Alle disse spil og mange flere får nu plads i din Nintendo DS.
42 klassikere 42 All-Time Classics til Nintendo DS er samlingsstedet for 42 tidløse og klassiske spil. Og hermed menes der ikke tv-spil, men kortspil, brætspil og andre spil af denne type. Det indeholder mange forskellige kortspil, de mest gængse brætspil og desuden noget mærkeligt tidsfordriv, hvor det blandt andet gælder om at ryste en flaske med kulsyrevæske, uden at proppen springer, eller lægge klodser på en vægtskål uden den tipper over.
Otte spillere sammen Spillene i 42 All-Time Classics er lavet til, at der skal spilles mod andre mennesker. Det er selvfølgelig muligt at udfordre datamaskinen i spillene, hvis man vil, men det er helt klart sjovest at spille mod vennerne. Op til otte Nintendo DS-indehavere kan spille mod hinanden, og det er nok med et spil, for at alle otte kan være med.
Nintendo Wi-Fi Connection Er der ikke nogen venner i nærheden, rækker det med adgang til et trådløst netværk hjemme eller fra et hot spot til Nintendo Wi-Fi Connection. I så fald er det bare med at koble dig på og spille mod personer fra hele Europa og USA. Du kan endda chatte med dem, eftersom 42 All-Time Classics har en indbygget PictoChat-lignende funktion, der fungerer via Internettet.
Game on! Når der er 42 forskellige spil at vælge imellem, er der store chancer for at næsten alle, uanset alder og smag, finder et spil, som passer dem. Her er nogle af de mest kendte og populære spil i 42 All-Time Classics:
Billard Her er forskellige billardvarianter at vælge imellem, fra almindelig billard til det mere avancerede Snooker.
Bowling Nintendo har faktisk fået plads til en hel bowlingbane i det lille DS-kort. Tag fat i bowlingkuglen med pegepennen og rul den henover skærmen – helst til en strike og ikke til kanten.
Bridge Kan kortspillet Bridge få din mormor eller farmor til at prøve Nintendo DS? Tjek engang!
Poker Poker dukker op overalt i dag, også i Nintendo DS. Du finder Texas Hold’Em og en anden pokervariant i 42 All-Time Classics. Det er bare med at ”shuffle up and deal”, dog uden rigtige penge involveret.
Go Spillet Go er ikke så kendt i Danmark, men i Nintendos hjemland, Japan, er det populært. Spillet går ud på, at du skal indvinde territorier ved hjælp af sten, som man skiftes til at lægge på spilbrættet.
Dart Hvordan spiller man Dart på Nintendo DS? Du tager ganske enkelt fat i pilen med pegepennen og trækker den over skærmen, inden du slipper den. Det fungerer bedre og mere præcist, end man skulle tro.
Dam Hop over modstanderens brikker for at eliminere dem. Hvis du (som jeg netop nu) ikke kan huske alle reglerne, så kan du læse dem i spillet.
Skak Verdens mest klassiske brætspil? Passer til spillere på alle niveauer, fra nybegynder til Kasparov in spe.
Backgammon Til forskel fra skak er det ikke kun dygtighed, der tæller i Backgammon – her slår man med terninger, hvilket betyder, at held spiller en vis rolle i spillet (selvom den bedste spiller ofte vinder).
Fem på stribe Selv et så enkelt spil som Fem på stribe er med her. Prøv at få fem brikker på stribe, samtidig med du forhindrer, at din modstander gør det samme.