Nintendo DS

På trods af at Game Boy Advance i 2004 dominerede markedet for håndholdte spillemaskiner, så mente Nintendo at der var plads til et supplement. Måske frygtede de at tabe markedsandele til Sony og deres PSP, men deres officielle begrundelse for udgivelsen af Nintendo DS var en anden: De ønskede at bringe innovationen tilbage i spillene, ved at give udviklerne ny og anderledes hardware mellem hænderne.

Det som tydeligst gør maskinen anderledes er dens to skærme, hvoraf den nederste er trykfølsom, og dens indbyggede mikrofon. Den grundlæggende hardware kan sammenlignes med Game Boy Advance, idet den ene af to hovedprocessorer er en ARM7 med stort set samme instruktionssæt. Dog er clockfrekvensen dobbelt så høj: 33 MHz. Den anden hovedprocessor er en ARM9 sat til 67 MHz, og takket være den er 3d-grafik for første gang på en Nintendo-håndholdt en plausibel mulighed. Maskinens grafiske muligheder er hvad angår 2d-grafik ikke meget anderledes end hvad der kan laves på Game Boy Advance, mens 3d-grafikken er blevet sammenlignet med hvad Nintendo 64 leverer, dog med mulighed for forskellige hardware-accelerede effekter. Nintendo DS har 4MB RAM og er også den første Nintendo-håndholdte med stereolyd, trådløs forbindelse og ikke mindst flashram cartridges der kan lagre mere data end traditionelle cartridges, uden mærkbart lavere hastighed til følge.

Alle udgivne spil udnytter de to skærme, de fleste udnytter trykfølsomheden og nogle få udnytter mikrofonen. Nintendogs er et af de mest markante og succesfulde spil til maskinen, og her udnyttes den innovative hardware til fulde. Blandt de andre markante spil findes puzzle-spillet Meteos der gør god brug af begge skærme, en række skæve og originale titler som Project Rub og Electroplankton, og til sidst Mario Kart DS, Animal Crossing: Wild World og Metroid Prime: Hunters, der alle var med til at føre Nintendo ind i online-arenaen.