GameCube

Efter at have tabt markedsdominansen til Sony med Nintendo 64, forsøgte Nintendo med GameCube igen at blive en væsentlig spiller på konsolmarkedet. Dette skulle blandt andet ske ved at appellere mere til det ældre publikum, hvor en eksklusiv aftale omkring Resident Evil-serien skulle sikre, at Nintendo ikke igen fik et image som værende for børn. Men selvom opbakningen fra tredjepartsudviklere som Capcom, EA, Namco, Sega og Square Enix var meget bedre end forrige generation, så formåede GameCube ikke at PlayStation 2 eller for alvor at ændre Nintendos image. I stedet kæmpede platformen sammen med Xbox om en fjern andenplads.

Teknisk set er GameCube opbygget omkring "Gekko" - en 485 MHz PowerPC-baseret cpu lavet af IBM - samt grafikchippen "Flipper", der er lavet i samarbejde mellem Nintendo og ATI. Konsollen har 40 MB RAM og skulle kunne levere 6-12 millioner polygoner i realistiske situationer. Lagermæssigt benytter GameCube sig af 3" skiver i et specialdesignet format, der kan indeholde cirka 1,5 GB data. Generelt set er konsollen ydelsesmæssigt omtrent sammenlignelig med Xbox, omend den på nogle områder står svagest i generationen. Der er for eksempel ingen DVD-afspilning og ingen understøttelse af digitale lydudgange.

Spilmæssigt var det - traditionen tro - først og fremmest Nintendo selv, som leverede varen. Blandt platformens hidtige højdepunkter er de Miyamoto-producerede Legend Of Zelda: The Wind Waker og Metroid Prime, mens Super Mario Sunshine ikke levede op til tidligere Mario-titler. Derudover har GameCube bemærket sig med mange sjove og skæve titler som Animal Crossing, Viewtiful Joe, Pikmin og Super Monkey Ball.