Dreamcast

Konsollen der skulle vise sig at blive den sidste fra Sega. Ovenpå problemerne i MegaDrive/Genesis' sidste år og hele Saturn-perioden var Dreamcast en helt ny start. En konsol der var teknisk uden konkurrence i sin periode og som tilmed havde en række fremragende spil. Desværre for Sega viste det sig at flertallet af store udviklere og forbrugere valgte at vente på PlayStation 2 i stedet for. Med omkring ti millioner solgte eksemplarer levede Dreamcast dermed aldrig op til sit potentiale, omend den for mange stadig står som en af historiens bedste konsoller og leverede mange originale tanker. Platformen var for eksempel den første konsol der for alvor gik online.

Teknisk er Dreamcast - ikke helt ulig Saturn - baseret på to Hitachi SH-4-processorer samt en NEC Power VR-grafikchip. Konsollen var for sin tid suveræn indenfor 3d-ydelse og var den eneste der producerede højopløsningsbilleder - endda i progressive scan. Dreamcast var også den første konsol der brugte et special designet diskformat i form af GD Rom-formatet, der kan rumme omtrent det dobbelte af en normal cd-skive. Hardwaremæssigt er konsollen stort set identisk til Segas Naomi-arcadesystem.

Udover Capcom var det begrænset med tredjepartsopbakning til Dreamcast, hvoraf størstedelen af de gode spiltitler kom fra Sega selv. Sonic 3d-debuterede i Sonic Adventure, men Segas største satsning var klart Shenmue-serien. Derudover gjorde konsollen sig bemærket med skæve titler som Samba De Amigo, Typing Of The Dead, Rez og Chu Chu Rocket samt solide arcadekonverteringer som Virtua Tennis, Ikaruga, Power Stone og Soul Calibur.