Commodore 64

Commodore 64 er med cirka 30 millioner solgte eksemplarer en af alletiders mest populære computere. Faktisk blev maskinen nærmest definition på ordet "hjemmecomputer". Den klodsede, beigefarvede kasse - ofte kaldet en brødkasse - stod overalt og var totalt overlegen i sin generation. Selv længe efter Commodore erstattede maskinen med den langt kraftigere Amiga, fortsatte der med at være et marked for Commodore 64. Den sidste maskine blev produceret så sent som 1992 - ti år efter debuten. Til samme produktionsserie hører Commodore 128, der var lidt mere rettet mod den seriøse bruger, men platformen vil for altid være synonym med 8 bit-spil. Ligesom på Amiga er der en vedhængende fanskare der frem til i dag bruger Commodore 64, hvor der blandt andet stadig eksisterer en demoscene, der presser utrolige ting ud af den gamle maskine.

Teknisk er Commodore 64 opbygget omkring en CSG 6510 CPU, der kører en clockfrekvens på 1 MHz. Som navnet antyder har maskinen 64 KB RAM og dertil en række specielle MOS-chips, hvoraf den mest berømte er lydprocessoren: SID. Men det var både på lyd- og billedsiden, at maskinen var et skridt foran de værste konkurrenter i form af Spectrum og Amstrad. Commodore 64 var simpelthen toppen i starten af 80'erne.

Som følge af platformens succes blev der helt naturligt produceret et utal af spil. Formentligt er Amiga og pc de eneste to platforme, der har et tilsvarende udvalg. Der er således mange nævneværdige Commodore 64-spil, hvoraf nogle af dem er Uridium, Elite, International Karate, Sentinel, Impossible Mission, Delta og The Last Ninja. Derudover var der selvfølgelig også et utal af multiplatformspil og konverteringer, hvoraf især mange arcadekonverteringer er direkte elendige. Nogle af de genrer og serier der siden skulle vokse sig store, startede også på Commodore 64. Det gælder blandt andet Lucasfilms grafiske eventyrspil med Maniac Mansion og SSIs Dungeons & Dragons-baserede rollespil med Pool Of Radiance.