Jeg vil godt sige undskyld

Jeg vil godt sige undskyld for soundtracket til True Crime: Streets of LA.

Desværre har jeg endnu ikke prøvet spillet, men nogen har foræret mig selve soundtracket på CD.
Jeg går ud fra at det er de numre, man kan høre i spillet.

Jeg begyndte at høre hip hop i 88, og starede året efter med at samle plader.
Jeg synes derfor jeg har en bred indsigt i hvad genren er, og hvad den kan tilbyde. Og ikke mindst hvornår noget er godt eller dårligt.

Jeg vil hellere forsøge at slå mig selv bevidstløs med en NES controller, end at høre den CD igen.

Så jeg vil godt undskylde overfor de af jer, der har købt spillet, og dermed i større eller mindre grad været udsat for soundtracket.

Jeg kan kun håbe, at det ikke har ødelagt jeres lyst til at udforske nye musikgenrer, og at I evt en dag vil få lyst til at finde ud af hvor intelligent, morsomt, spændende, festligt, oplysende og tankevækkende hip hop også kan være.
Hvis I hellere vil være på sikre side, og derfor satser på at finde disse kvaliteter i Dansk Toppen i stedet, kan jeg ikke bebrejde jer noget.

Desværre er det for sent for mig.

Så endnu en gang undskyld.

Der er dog Deftones, og N.E.R.D.

Sjovt, det er også lige præcis de to eneste numre derpå, jeg kan forholde mig til :-)

Jeg synes nu deres nyeste CD var noget af en dukkert ovenpå den fremragende White Pony, som klart er et af mine ynglingsalbums. De gik lidt væk fra de "art rock" tendenser der prægede WP og som hævede Deftones over deres alt-metal kollegaer og deres eksperimenteren med electronica var heller ikke specielt vellykket, IMO. Dermed ikke sagt, at der ikke var gode sange på "Deftones" CD'en...


Hvis du vil have et suverænt (og lidt hårdere) band, der virkelig har sans for den gode melodi, burde du høre Killswitch Engage! :)

White Pony er også et fantastisk album (Det absolut bedste album at høre til det man gør med sin kæreste), men Around the Fur er IMO klart, klart det bedste album. Jeg synes også at det nyeste album er mere gennemført sang for sang end White Pony er, men ser man på helheden blandes sangene bedst på White Pony.
Noget af det samme gør sig gældende på de to Tool cd´er, Aneima og Lateralis. Sidstnævnte har klart de bedste sande, men tematisk hænger førstnævnte bedre sammen.

Cold er lidt for kdelige og pænt-grunge agtige for mig, men de er da bestemt det mest interessante af de nyere "grunge"-bands (Staind, Puddle of Mudd og den slags crap).

Killswitch hører jeg bestemt med glæde, men de er bedst til min workout. De er liige lidt for firser til mig ;)