Æv... (Fable)

Jeg fatter ikke helt at diskussionen om hvorvidt børne-mord i spil kan forsvares rent etisk, den stadig kører. Alle normalt fungerende og empatisk udviklede mennesker burde da spytte på spillet med det samme, og vende ryggen til det. Det handler ikke om hvorvidt det er grafisk realistisk, eller om man ser det som en bunke pixels. Den slags spil handler jo om identifikation med en udvalgt person, i dette tilfælde en mand med et stort sværd der gladeligt stikker det gennem hovedet på børn. Er det en rolle man som spiller ønsker sig at identifikere sig med? Når spillet ikke er fotorealistisk betyder det blot at spilleren aktiverer sig fantasi i højere grad, hvilket er mere rystende.
Jeg har ikke noget imod voldsfilm, voldsspil og voldsmusik for den sags skyld. Jeg mener ikke det er medierne der skaber vold i samfundet, men mere omvendt.
Nu er spilmediet uigenkaldeligt et underholdningsmedie, der har som formål at appelere til modtagerens sanser og lystfølelse, fremfor modtagerens fornuft og skepsis. Voldsspil taler til lettere primitive drifter, som man burde være bevidst om, inden man sætter sig ned og pløkker folk på gaden. Derfor aldersbegrænsning; ja tak!
Men fornuften burde vide hvornår grænserne er overtrådt, og selv de primitive impulser ikke vil være med længere.
Derfor er det er dybt vammelt at proppe børnemord i spil. Fornuften burde heller ikke godtage børneporno, pædofelo, voldtægt eller lign. i spil. Boykot spil hvor moralen kommer på en udfordring. Spørg jer selv hvad et spil burde slippe afsted med rent indholdbæssigt, uanset hvor realistisk grafikken er. Der er vel forhåbelig ingen der siger ok til børnemord.

Måske fordi sex er tabu i vores bevidsthed og vold ikke er.