(dette indlæg SPOILER delvist slutningen på Final Fantasy XIII-2 - ikke i konkret handling, men overordnet opbygning, så burde kun betyde noget hvis I spiller spillet nu/snart)
Jeg synes den nuværende udvikling med downloadable content er trist. Senest med Final Fantasy XIII-2 er det svært ikke at føle sig snydt, når man har købt et spil til fuldpris på launchdagen.
Det starter med at der skal downloades nye updates (igen: på launchdagen) og undervejs er der områder i spillet, der ikke er lavet endnu, men som man får at vide kommer senere som DLC. De er ikke ret afgørende for spillet, men det nager alligevel.
Og fuldstændig galt går det så, når man gennemfører. Spillet er (for genren/serien) usædvanlig kort og historien usammenhængende. Alt som spillet fra begyndelsen handler om, og som hovedpersonerne hele tiden stræber efter - og som man dermed fortæller spilleren, det skal ende med - sker aldrig.
I stedet skæres der bare af midt i det hele, og så får man "To be continued" smækket i hovedet. Man sidder tilbage totalt uforløst efter 20-25 timers spil, midt i en ekstrem cliffhanger.
Og et eller andet sted, hvis det så var et oplæg til Final Fantasy XIII-3, så kunne jeg nok acceptere det (ligesom jeg accepterer Mass Effects tilsvarende opbygning), men i stedet handler det så vidt jeg forstår om, at der senere kommer nogle DLC-pakker, man skal købe. Først efter disse får man altså slutningen af spillet og dermed "forløsningen".
Og der går grænsen så for mig. Jeg har det som om jeg har købt et halvt spil, og nu er jeg så nærmest tvunget til at købe den anden halvdel som DLC. Det er ikke noget "ekstra" indhold som ligger efter spillet, men den sidste del af selve spillet. Det synes jeg ikke er fair.
Og hvad med dem der går i gang med at spille det om et par år, når de DLC-pakker ikke længere er tilgængelige? Så kan man bare ikke få slutningen med.
Husk også at Lightning, personen på coveret af spillet, er DLC og skal købes seperat fra spillet.
Det virker som om Japan ikke helt har fanget det med DLC sammenlignet med vesten. Capcom er også rimeligt store syndere.
Ekstra kostumer, noget de ellers har været flinke til at have som bonus features i deres spil, er også DLC pakker man skal købe til Street Fighter IV spillene.
Jeg syntes også, at de allerede er gået langt over stregen. Men den her FFXIII-2-sag er alligevel den værste, jeg har hørt om.
Man kan håbe at der en dag kommer en "Complete" eller en "FFXIII-Duality"-edition-agtig-ting, så man i fremtiden ikke er afskåret for at få slutningen med.
I FF-sammenhængen, er det jo ren grådighed efter mersalg, og det sutter for vildt. Men jeg syntes at det er lige så slemt i andre online-tilfælde.
Eksempler:
- Ubi Soft-titlernes online-afhængighed (som nævnt i anden tråd),
- EAs alderspolitik der forbyder al onlinespil for folk under 18 (hvilket der ikke nævnes i salgstalen bag på coveret, hvorefter folk så kan hælde 500 kr. ud af vinduet under falske forudsætninger),
- EAs onlinepass, der forståeligt nok skal ramme secondhand-købere, men nu også rammer mig, da både jeg selv og to af ungerne har hver vores Xbox samt Live-profil (Igen, nævnes det aldrig før købet at al indhold kun kan opnåes fra én specifik konsol),
- Capcom (som rigtig nok er ekstreme med deres 2D-fightere) og EAs m.fl. upload af DLC, længe før spillene udkommer,
- EAs DLC-indkøb der ligger helt inde i gameplayet, så man med meget få tryk fra selve spillet, kan have indkøbt alverdens sager, hvis man trykker sig for hurtigt igennem,
- Achievements der nu figurerer i Achievement-oversigten, selvom de er knyttet til DLC, der slet ikke er downloadet (ved ikke om dette er gældende for PS3/Trophies),
- EA der lukker servere ned for spil der stadig er i handel, (hvorefter folk kan brænde penge af på spil der lover onlinedele der ikke er der og achievements/Trophys der aldrig kan opnåes), uden at kalde alle spil retur.
ChronoSousa>
Så skal Resident evil mercenaries til 3ds på.
(kun 1 save slot, for at stoppe det brugte marked )
Den syntes jeg alligevel ikke er så slem. Det er jo et High-score-spil uden storyline, så udfordringen/gameplayet er det samme. Det værste der kan ske, er at du ikke får lov til at låse de sene våben/figurer op selv.
Darkbeat>
Det virker som om Japan ikke helt har fanget det med DLC sammenlignet med vesten. Capcom er også rimeligt store syndere.
Capcom er generelt set bare mersalgs-bitchen i klassen. Se bare hvor mange versioner af alle Resident Spil der har været udgivet igennem tiden, og deres ide om at deres 2D-fightere skal udgives flere gange, alle med små tilføjelser, og alle med nyt DLC, for det gamle kan ikke længere bruges.
Min grænse gik ved onlinepass, det er simpelhen en falliterklæring den måde udgiverne straffer forbrugerne, fordi de utilfredse med brugtmarkedet. Jeg køber sjælendt DLC, udover map packs i CoD, og jeg har heller ikke købt spil med online passes (i hvert fald få).
FFXIII-2 lyder godt nok åndsvagt, så det vil jeg prøve ikke at støtte så vidt muligt. Jeg gav dog heldigvis en relativ lav pris for spil, launch taget betragtning, men stadigvæk.
For slet ikke at se bort fra mit frådende raseri over Nintendos amatør-håndtering af DLC-spil. Her forventer man som nævnt, at man køber hele balladen igen, hvis man skifter konsollen ud.
Efter hvad jeg har læst om FFXIII-2, så skyldes slutningen dels, at de vil have at man leder efter flere Paradox Endings, og dels at der kommer mere indhold. Der er vist ikke offentliggjort, hvorvidt dlc har noget med slutningen at gøre, men det er klart, at sagen ikke lugter ret godt lige nu.
Jeg køber stort set aldrig DLC til spil, da jeg mener, det er totalt rip off.
Det er som sådan ok, at udgiverne vælger at lave nogle ekstra kostumer eller lignende, og man så kan vælge, om man synes det er x kroner værd. Men at man nu skal købe et online pass for at kunne spille online, synes jeg er imod mine principper - og jeg vil aldrig købe et sådan.
Den historie RJK giver, er simpelthen at gå langt over stregen af, hvad man kan tillade sig som udgiver. Et spil skal kunne gennemføres uden, at man bagefter sidder med følelsen af, at man mangler noget. Faktisk mener jeg også, at id Software er gået over stregen ved at kræve kode for at kunne spille " The Sewers" banerne i singleplayer (igen noget der straffer brugt spil køberne). DLC banerne i Rage ødelægger ikke hovedhistorien, og er bare fyld. Men det er stadigvæk et irritationsmoment at få smækket 'smid flere penge i', når du står ved et brønddæksel.
Og jeg er enig i, at der burde laves en liste, så man kan holde sig fra disse titler i fremtiden.
Jeg læste "handlingen" i de forskellige paradox endings igennem tidligere, og efter min opfattelse er der ikke nogen af dem, der kan betragtes som reelle slutninger på spillet. Som navnet antyder er det mere forskellige "gimmick"-slutninger, baseret på tidsrejse-paradokser.
Det er muligt at jeg drager konklusionen for tidligt, og planen i virkeligheden ikke er som beskrevet, men jeg synes alt tyder derpå. Jeg mener, der er jo masser af måder man kan fortælle spilleren, at der kan opnåes andre slutninger, og det har man gjort i årevis ("This is not a true ending", Bubble Bobble). Men aldrig med ordene "To be continued", der jo åbenlyst fortæller noget fuldstændig andet - i øvrigt helt i tråd med resten af slutningen, som jeg lader være med at spoile :)
Sumez>
Ok, så undlader jeg at læse det og deltage i diskussionen indtil jeg har spillet spillet om et par år. ;)
Hvis du først spiller om et par år, kan du godt læse det. Det er vist kun dem der spiller det omkring nu, det går udover - jeg retter lige første indlæg...
Enig, det er en kedelig udvikling og man skal efterhånden være ret opmærksom inden man køber spil. Specielt nyere brugte spil med online pass er et problem.
Alan Wake skal også nævnes i denne tråd til skræk og advarsel. Det kan ikke gennemføres, med mindre man køber DLC. Syndt, for det er et udemærket spil.
Core>
Capcom er generelt set bare mersalgs-bitchen i klassen. Se bare hvor mange versioner af alle Resident Spil der har været udgivet igennem tiden, og deres ide om at deres 2D-fightere skal udgives flere gange, alle med små tilføjelser, og alle med nyt DLC, for det gamle kan ikke længere bruges.
Lige det med fight-spillene mener jeg nu er en god ting, ellers har du helt ret i at Capcom i særklasse forstår at tjene penge på de samme produkter om og om igen.
Hulle>
Enig, det er en kedelig udvikling og man skal efterhånden være ret opmærksom inden man køber spil. Specielt nyere brugte spil med online pass er et problem.
Alan Wake skal også nævnes i denne tråd til skræk og advarsel. Det kan ikke gennemføres, med mindre man køber DLC. Syndt, for det er et udemærket spil.
Jeg mener da bestemt, at jeg kom fint igennem spillet - købte dog en DLC pakke til spillet - den ene fulgte med spillet.
Nu har jeg glemt spillet igen, men hvad er det, man mangler, hvis man ikke har DLC i Alan Wake?
KristensenSoUSA>
Lige det med fight-spillene mener jeg nu er en god ting
Jeg ved ikke ret meget om disse "genudgivelser", men jeg syntes at 3 versioner af Streetfighter 4, med indhold der ligner noget der kunne tilføjes uden at det ville kræve et fuldprisspil, er i overkanten. Men granted, jeg kan tage fejl.
De fleste DLCs er i fighternes tilfælde også meget lidt vigtige kostumer, men de er også ofte lagt op, før spillene udkommer.
Hulle>
Alan Wake skal også nævnes i denne tråd til skræk og advarsel. Det kan ikke gennemføres, med mindre man køber DLC.
Det er nu min opfattelse at Alan Wake er en afsluttet historie i de seks kapitler hovedspillet består af. Jeg har ikke købt de to DLC-kapitler, men forstået dem som at de mere er "ekstra" indhold. Men, ja, det er da noget af det samme, men det afgørende er for mig om spillet står for sig selv eller ej.
Ikke at jeg vil forsvare Capcom's forretningsmetoder, men de tager ikke fuld pris for de opdaterede udgaver af deres fighters. De launcher til omkring 250 kr.
Det lyder jo som helt forfærdelige eksempler, og jeg har også stiftet bekendtskab med et par stykker af dem.
Jeg synes noget DLC er helt fint, mens andet simpelthen er utilsløret klam grådighed fra udgivernes side, der lugter langt væk af ufine kommercielle metoder.
Et af de punkter jeg ikke rigtig kan forliges med, er DLC som allerede ER på disc'en ved købet; den første DLC til Gears of War 3, Horde Command Pack, blev "udgivet" ca. 1½ måned efter spillet, men da man så ville hente det, fyldte det kun et par megabyte, dvs. at det bare var en unlock code til content, som allerede lå på disc'en. Jeg føler, at det er en unfair måde at sælge produkter på og selvom Ferguson snakker for sin syge moster, har jeg stadig en dårlig smag i munden over fremgangsmåden. (se linky)
Hvis Epic var virkelig episke, havde de taget ansvaret og sagt "Yeah, guys, we know we fucked up, here's some DLC for free." og skabt præcedens over hele feltet for at have styr på sin spilskaberproces og scoret uvurderlige goodwill-point hos forbrugerne... men nej, det skal sgu altid handle om at kratte den sidste mønt op af lommen på folk.
Hulle>
Alan Wake skal også nævnes i denne tråd til skræk og advarsel. Det kan ikke gennemføres, med mindre man køber DLC.
Yeaaaah, but not really. Alan Wake-grundspillet har en selvstændig historie, og DLC'erne bygger bare videre på hovedhistorien. De er ikke påkrævede for at få én samlet oplevelse og selvom
ALAN WAKE SPOILER-ish BELOW:
grundhistoriens afslutning er åben, er det ikke værre end hvis de lagde op til en toer, ligesom mange andre spil og film, som sandsynligvis vil blive sequelficeret (sejt ord dér) også lægger teasers ind til den videre historie.
Yeah, sequelficeret lyder sejt ;)
Det er også en mulighed at jeg bare ikke fattede noget af historiens opbygning/afslutning. Så vidt jeg husker sluttede mit spil med det typiske 'A. Wake går med lommelygte, kapitel slut klip'. Så skulle der købes DLC for at spille videre. Så har jeg måske troet det blev afsluttet i DLC. Spillet skal ikke beskyldes for min uvidenhed.
Men, jeg ser ikke megen forskel på Wakes kryptiske afslutning (så den lige på youtube igen) og den som RJK beskriver i FFXmange.. Jeg fandt afslutningen uforløst. Hvor var katarsis? Det er som at se en sæson Lost. Man er efterladt med flere spørgsmål end svar.
Hulle>
Alan Wake skal også nævnes i denne tråd til skræk og advarsel. Det kan ikke gennemføres, med mindre man køber DLC.
Det er nu min opfattelse at Alan Wake er en afsluttet historie i de seks kapitler hovedspillet består af. Jeg har ikke købt de to DLC-kapitler, men forstået dem som at de mere er "ekstra" indhold. Men, ja, det er da noget af det samme, men det afgørende er for mig om spillet står for sig selv eller ej.
Det var også min opfattelse, da jeg havde spillet spillet.
Det er ikke lige DLC men er noget rimeligt godt bullshit alligevel.
Jeg købte forleden Gotham City Imposters på Steam. Da jeg startede det op fik jeg at vide at jeg skulle logge på Windows Live og da jeg endelig huskede mit password og loggede på, fik jeg at vide at jeg skulle opdatere det. Så: ud af spillet igen for at udføre opdateringen, ind i spillet igen og så låse op for det via den 12 cifrede kode jeg fik fra Steam og da jeg så endelig var logget ind på Windows Live, via et spil jeg var logget ind på Steam for at spille, blev jeg præsenteret for 2 forskellige EULA jeg skulle acceptere og blev derefter bedt om at lave et Warner ID for at stat-tracke, få bonus XP osv.
Det resulterede i at jeg lukkede spillet, gik over til min NES, trykkede på power knappen og med det samme kunne spille Mike Tyson's Punch-out.
Var det ikke meningen at den digitale tidsalder skulle gøre alting nemmere?
Uden at have læst hele tråden, og kun have læst starter indlægget, vil jeg også skyde en bemærkning ind. For ja, jeg er død hamrende træt af, at man som noget af det første skal hente en patch til sit sprit nyt indkøbte spil, som man har på launchdagen.
Jeg syntes det er ganske fint, at man via online altid kan finde nye patches, der fikser diverse bugs, men ikke desto mindre ser det ud for mig, at producenterne oftere og oftere "bare" skyder noget halvfærdigt ud i butikkerne, og så kan man patche sig ud af det senere hen. Jeg syntes det er møgirriterende, ikke at det er muligt, men at det er ved at blive en tendens flere og flere åbenbart benytter sig af. Jeg føler mig sgu af og til som en beta-tester med beta software, der muligvis bliver fikset hen ad vejen, og tit med store downloads, som man skal sidde og vente på :/
DLC køber jeg generelt ikke. Hvis spillet i sin egen form, uden DLC, ikke kan bringe den underholdning jeg har forventet, så gider jeg bare ikke bruge tid på det :) Desuden har jeg andet at bruge penge på, end nye shiny våben, eller kostumer i et spil :)
Så jeg syntes da helt sikkert DLC er fint for nogle ting, og for nogle folk, jeg bryder mig bare ikke om det, og syntes patch downloads bare er blevet for meget, efter at alt er online nu. Men givet er det da lækkert og smart, at producenterne kan forbedre deres spil med en download. Ville nok bare ønske de gjorde sig mere umage med at release et færdigt produkt fra starten, men det er nok her deadlines spiller ind, samt releasedates de har lovet osv..
Det lyder som om I generelt ikke køber DLC. Det gør jeg heller ikke, men jeg troede det var meget udbredt. Så for at opklare det, har jeg tilføjet en afstemning til første indlæg :) Man kan ikke lige se resultatet, men jeg skal nok poste det, hvis der kommer nogle stemmer ind.
Jeg vidste ikke helt om jeg skulle stemme på 1 eller 2. Jeg har købt alt til Fallout 3 og New Vegas, og så var der vist også noget til et Cave-shmup eller to.
EDIT: Nå ja, jeg har da også købt tonsvis af sange til Rock Band 1 og 2.
Jeg har svaret "mange gange" men ikke fordi jeg blindt køber DLC til de spil jeg kan li'. Hvis jeg føler at det er indhold som er holdt tilbage eller spillet er underudviklet fra starten, så rører jeg ikke DLC'en. Og gider heller ikke længere Capcom's fighter titler som kynisk malker forbrugerne.
Spil som jeg har købt mange udvidelser til er f.eks. Mass Effect 2 som jeg syntes var fantastisk og ville have mere af. Våben, dragter, skins, etc. rører jeg stort set aldrig.
LBP2 er også et spil som jeg har det fint med at købe level kits da det er kvalitetsudvidelser som ofte tilføjer nye gameplay elementer, og samtidig gavner de forbrugere der ikke køber det. Den slags vil jeg gerne støtte men kostumerne gider jeg ikke.
Jeg købte de tre første udvidelsespakker til Fallout 3, og har købt næsten alt DLC til Mass Effect 2, med undtagelse af den sidste udvidelse - det er mere eller mindre det, i denne generation. I alle tilfælde har jeg ikke følt mig snydt. Generelt synes jeg at hvert fald de udenlandske anmeldere er gode til at pointere om der er værdi i diverse DLC, eller om det bare er varm luft. Kostume-pakker etc. bliver selvfølgelig sjældent anmeldt, men det synes jeg som regel er åbenlys optrækkeri, og vælger det derfor fra.
Så reelle udvidelser > Horse armor :)
Er det muligt for os almindelige dødelige at se resultatet af afstemningen, i stedet for blot at kunne svare?
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
Sonic>
DLC køber jeg generelt ikke. Hvis spillet i sin egen form, uden DLC, ikke kan bringe den underholdning jeg har forventet, så gider jeg bare ikke bruge tid på det :) Desuden har jeg andet at bruge penge på, end nye shiny våben, eller kostumer i et spil :)
Sådan har jeg det også. Jeg har aldrig købt noget DLC og jeg kommer heller aldrig til det.
Jeg vil da sige jeg tit købe DLC. Men jeg kritisk med det. Er det ting som extra baner til Multi-player... narh. Dog ting som extra fighters til Mortal Kombat, de var godt lavet. De extra missioner til Mass Effect 1 og 2 og lign single player udvidelser som det RockStar lavede til GTA:4 og RDR. Lidt extra musik til Rock Band 3.
Der laves meget godt DLC.. men der laves sku også meget lort for at sige det pænt.
Ang. det som blev nævnt tidligere med patch på dag et. Det var en artikle om det for nogen tid siden "Day 1 patches" som de kalder dem. Ifølge en udvikler så er spillet klar til udgivelse. Men når et spil var gået guld så kunne de før ikke gøre mere arbejde på det. Var der en overset bug. Bad luck. Nu har de lige tid mellem at spillet går i trykken til udgivelsen til at klemme nogen extra test timer ind. Så man kan vende det om og sige det er god ting. Mange gange er patch'en også bare rettelser til multiplayer delen.
Herold>
Hvis det er dét der er argumentet for ikke at købe DLC, er det svært at tage seriøst. DLC er ikke kun "shiny nye våben og kostumer".
Det var mere "Hvis spillet i sin egen form, uden DLC, ikke kan bringe den underholdning jeg har forventet, så gider jeg bare ikke bruge tid på det" - delen.
Hele konceptet med DLC der koster penge er en hån mod forbrugerne og gør det for let for udviklerne at sende ufærdige produkter på gaden.
Det kunne aldrig falde mig ind at betale ekstra for noget som i 90% af tilfældene burde have været inkluderet i spillet fra start. Det er måske det værste denne generation af konsoller har bragt med sig, men det er desværre kommet for at blive.
Er DLC ikke på din disk fra starten af?.. det man køber er en kode til at låse den del af spillet op?
Jeg har intet imod DLC , Hvis det er ting som 4 ekstrer biller? eller 2 nye baner. Så længe det føles at det er EKSTRER ting man får! Og ikke en del af spillet, der skulle havde været der for starten!
Så burder det jo næsten hede to forskellige ting hvis man skulle være helt hysterisk.
DLC "Downloadable Content" og ULC "Unlockable Content" eller noget i den dur ;p
Dog kan man ikke lade hver med at tænker på, at i verden som vores, hvor alt ting skal stå hvad det indeholder og hvad man betaler for.. osv. osv. Ellers kommer den store stygge forbruger ombudsmand(div advokater i USA) efter dig. Så er de lidt mere forsigtige med hvad de skriver som er DLC og hvad realt bare noget der ligger på disken som du betaler extra for at låse op.
Men der sikker mange regler for allerede og de har styr på hvad kan for at få lidt extra penge ud af spillerne.
Synes godt nok det er et groft eksempel RJK præsenterer. Jeg ville godt nok også være vildt frustreret hvis jeg blev udsat for lignende.
Det er ikke tit jeg køber DLC, men har f.eks. købt alle DLC til Fallout 3, og en enkelt DLC til Skate 2.
Jeg synes også det er at gå over stregen når, ting der allerede er udviklet færdig, og ligger på skiven, bliver solgt som DLC. Sådan noget burde være inkluderet når man køber spillet når nu det allerede ligger på skiven. Så betaler man jo kun for at det bliver unlocked.
Jeg har endnu ikke været nødsaget til at måtte købe DLC online og vil også forsøge at undgå det i fremtiden.
I de tilfælde hvor der er kommet udvidelser til spil, som jeg gerne vil spille, så køber jeg hellere Game of the Year udgivelsen, eller en standalone udgivelse hvor man tit kan få alle udvidelserne med til billige penge.
Eksempler, alle købt som fysiske udgivelser:
Fallout 3 GOTY
Grand Theft Auto: Episodes from Liberty City
Red Dead Redemption: Undead Nightmare
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
DLC characters til fighting spil burde også forbydes. Kan læse at der løbene kommer nye characters til SFxT. Fint, det er nyudvikling efter release, men det er jo en elementær del af online delen, at man har adgang til alle characters.
Hvorfor?
Jeg kan forstå hvis du mener at man skal se den figur som modstanden bruger. Men de kommer nok bare som en gratis patch til online lige som de gjore med Burnout Paradise. Man kunne se alle de nye biler efter patchen men kun bruge dem hvis man købte dem.
jaes>
Har ikke læst denne artikel, men sikkert brugbar:
Faktisk ok artikel.
Gaynor has talked candidly about Minerva's Den, and practically wrote the textbook definition of why DLC can be great. "DLC benefits from the stable base of a AAA game to build on top of, and the strong support framework of a full-size AAA studio to keep the production running smoothly, while allowing a small sub-team to follow its own creativity, making a new experience within the possibility space of the main game's premise,"
Echelon VI>
Er det muligt for os almindelige dødelige at se resultatet af afstemningen, i stedet for blot at kunne svare?
Ja, mange gange: 25%
Ja, enkelte gange: 50%
Nej, men jeg forventer at gøre det: 3%
Nej, og jeg forventer ikke at gøre det: 22%
Jeg spiller ikke spil der har DLC: 0%
Så det var vel egentligt meget, som man kunne forvente. Selvom det selvfølgelig ikke er så repræsentativt, gemt inde i en tråd om DLC :)