 Herold | Skrevet 08/08-07 12:10 | Chrono>
Omtrent de samme ting der for mig gør Fallout-spillene fantastiske - de har heller ikke det fedeste kamp-system, men tilgengæld opfylder de alle førnævnte punkter.
Jeg synes faktisk enormt godt om Fallouts kamp-system. Det er relativt lige til, og alligevel med en dybde, der kan vælges fra eller til. Det tager ikke voldsomt lang tid, og er bygget op så du reelt kan have en chance mod nogen af spillets større fjender, hvis bare du er heldig. Det er meget fleksibelt, og ikke så tungt at det overskygger spillets andre elementer. Jeg synes dog ikke så godt om det at jeg var vild med Fallout Tactics, der stort set ikke bestod af andet. | This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
|
|
 RJK | Skrevet 08/08-07 23:33, rettet 08/08-07 23:33 | SeventhSun>
Jeg ved ikke lige præcis hvilke spil det er RJK hentyder til tidligere i tråden
Det forklarer måske din (efter min mening) misopfattelse af genrens historie...? :)
Jeg hentød til generationen før Eye Of The Beholder. Altså SSI's mange RPG'er fra midt-slut 80'erne: Pool Of Radiance, Curse Of The Azure Bonds, Silver Blades, Krynn-spillene etc. Og før det, Phantasie-spillene. Det spillede jeg dengang, og det var - som jeg opfattede og opfatter det - definitionen på computer RPG'er i vesten dengang. Sammen med Ultima, selvfølgelig, som jeg dog aldrig har spillet rigtigt.
Man kan vel ikke snakke om RPG-genrens oprindelse og udvikling, uden i høj grad at tænke på disse spil? :) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
 SeventhSun | Skrevet 09/08-07 10:15, rettet 09/08-07 10:15 | Nå ok, så fordi jeg - i modsætning til dig - ikke har spillet SSI's RPG'er, så kan jeg på ingen måde forstå genrens historie?
Min beskrivelse af Eye of the Beholder passer ellers meget godt med wikipedias beskrivelse af Gold Box. Den engine der blev brugt til SSI's spil.
Men vigtigere end det:
Hvor er det lige, i min andres definition af RPG'er med skills og frit valg, at disse SSI spil falder uden for?
Gold Box | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
| RJK | Skrevet 09/08-07 16:00 | Hvis du intet kendte til dem, og først "stod på" genren i midten af 90'erne, så synes jeg da det forklarer dine indlæg meget godt :)
Jeg har vist intet skrevet om din definition, blot forsøgt at overbevise dig om, at bare fordi genren deler navn med papirrollespil, så er det afgørende for genrebenævnelsen ikke dette, men spilgenrens egen historie. Og den er vist ikke just domineret af de punkter, du nævnte.
Og for det andet mindede de vestlige og asiatiske titler i genren meget mere om hinanden dengang. Ergo er de startet samme sted - og genren var fra starten "RPG" - men blot udviklet sig lidt forskelligt. Og derfor har de (selvfølgelig) lige meget ret til genrebenævnelsen i spilregi. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| SeventhSun | Skrevet 09/08-07 18:06 | Jeg har svært ved at se hvor uenigheden ligger.
Hvis SSI's spil af historiske årsager er genredefinerende, understøtter det kun min argumentation.
De er jo officielle AD&D licenser, og tiden taget i betragtning, er de nærmest direkte overførsler af AD&D reglerne til computer.
Ergo har RPG'er ALT med papirrollespil at gøre.
Jeg kan heller ikke se hvordan SSI spillene ikke er defineret af skills, XP og frie valg til spilleren, der påvirker spillets gang. | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
| RJK | Skrevet 09/08-07 18:28 | Uenighed er, at du kigger på to spil i år 2007 og siger noget i retning af "det ene er RPG, det andet er ikke, fordi det ikke minder ret meget om papirrollespil". Hvilket er en total ignorering af hele genrens udvikling, der, som jeg lige har forklaret, har det samme udgangspunkt. Nemlig i en mere eller mindre computeriseret udgave af D&D, som du også skriver. Derfor har spilgenren RPG stadig udviklet sig i løbet af de 20-25 år, og det er da dét man må forholde sig til når man snakker om spilgenrerne*. Ultima, Phantasie, Final Fantasy og Dragon Quest var alle mere eller mindre tidstypiske RPG'er da de kom. Forskellige serier har så udviklet sig forskelligt, ofte ret langsomt, og derfor giver det ingen mening at slå ned et vilkårligt sted, og sige "nu er det anden genre". Det er genrerne der har udviklet sig, ofte dikteret af de større spilserier.
D&D-regelsættet fra "gold box"-spillene er vel ikke ret forskellige fra fx de nyere Castlevania-spil, og man påvirker spillets gang cirka lige så meget. Faktisk mere i de fleste Castlevania-spil hvor der dog er forskellige slutninger. Bare et eksempel på, at din definition ikke er så meget bevendt. Men jeg synes også RPG er en bastard-genre, som det ikke er til at definere ordentligt. Sikkert en stor del af vejen pga. dens baggrund.
* jeg ved ikke hvordan du har spillet papirrollespil, men for mit vedkommende synes jeg da ofte det har mindet mere om østlige end vestlige computer-RPG'er. Her tænker jeg på figurerne, som jeg synes er den helt store forskel på de to subgenrer. Vestlige RPG'er blottet for personlighed med lutter anonyme figurer simulerer vel kun hack'n'slash-delen af papirrollespil. Ikke at der er noget galt i det, men det er trods alt kun en del af papirrollespil. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| SeventhSun | Skrevet 09/08-07 19:23 | Nu har jeg så på intet tidspunkt i denne tråd sagt at dette eller hint spil ikke er et RPG.
Udover Zelda og BG&E.
Og det er da fuldstændig rigtigt, at Castlevania spillene (som jeg dog kun kender i NES versionerne) er rimelig meget rollespils-agtige.
Men det er jo ikke helt fair, at sammenligne spil fra to vidt forskellige stadier af teknisk kunnen. | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
| RJK | Skrevet 09/08-07 20:59 | Med "vores mening" gik jeg ud fra du erklærede dig delvist enig i TheDukes udsagn... Det lyder som om du mener det samme, uden at sætte det så firkantet op.
Zelda (og dermed vel BG&E) er jo så godt som defineret som "action RPG". Så det er vel, hvad de er. Omend det genremæssigt vel så er en bastard af en bastard ;) Jeg tvivler på, om det ville have fået samme betegnelse, hvis det ikke havde haft fantasy-settings, hvilket gør det endnu mere rodet. For mig at se burde spil genresættes ud fra deres gameplay.
Bare lige for at slå det fast, fra min opfattelse: vestlige og asiatiske RPG'er har fuldstændig samme ret til genrebetegnelsen. Baseret på at de har udspring i det samme, men blot har udviklet sig forskelligt.
Jeg mener ikke der historisk er nogen klar tendens til særlig frihed i genren. Med mindre man groft sagt opdeler "friheden" i spil på tre niveauer: dem der foregår på et skiftende, lukket sted (racerspil, sportsspil, puzzlere), dem der foregår på faste baner i bestemt/autoscrollende rækkefølge (mange arcadeagtige platformere, shootere etc.) og så "alt andet". Men der er altså temmelig mange spil i den sidste kategori :) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| SeventhSun | Skrevet 09/08-07 21:46 | Grunden til at jeg overhovedet skrev i denne tråd var, at skills og stats blev udpeget som noget sekundært i et RPG.
Og jeg mener så at det er én af de definerende træk ved genren.
For mit synspunkt handler det ikke ret meget om øst vs. vest.
Når jeg snakker om "frihed" som et definerende element i RPG'er, så det meget bredt tænkt.
Alle spil har jo en hvis form for frihed, i dén forstand at de er interaktive.
Men der hvor forskellen ligger IMO er der hvor spilleren direkte kan påvirke spillets forløb, udvikling eller historie med sine valg. Og måske mere vigtigt: der er ikke ét eller flere af disse valg, der er det rigtige.
I et RPG kan man typisk selv sammensætte et party og købe udstyr til dem. Kombinationerne og resultaterne er "uendelige" og i hvert fald kan udvikleren ikke have forudset dem alle.
I Pacman, for at komme med et simpelt eksempel, har man et frit valg til at gå den vej man har lyst til, men det ændrer ikke for alvor på spillets forløb og resultat.
Så begynder andre genrer selvfølgelig at låne denne grundidé fra RPG. Som eks. Gran Turismo og Forza Motorsport, der med deres utallige kombinationer af biler, dele og indstillinger med rette bliver kaldt bil-RPG'er. Men der mangler naturligvis en historie og en fantasy setting :-) | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
| RJK | Skrevet 09/08-07 23:08 | Blev det ikke sagt i forhold til hvad der gør et "godt" RPG? Nåh, men så gælder alle mine svar nok mere til TheDuke :)
Jeg tror dog ikke jeg er enig i Pac-Man-eksemplet. Jeg mener ikke den påvirkning er - forholdsmæssigt - mindre, end i mange andre spil. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
 jaes | Skrevet 09/08-07 23:16 | Jo, der er kun talt om hvad der er godt i den retning. Jeg har absolut ikke udtalt, at stats/skills er sekundært. Blot at det har 2. prioritet hos mig. Jeg uddybede endda med nedenstående, som SeventhSun tilmed overordnet kommenterede på, så det må jo have været læst ;)
"Vi er helt enige i, at RPG'er skal have en eller anden form for stats og/eller skills - for det er jo rigtig nok en af de grundpiller, som betegner genren." |
|
|
|
| jaes | Skrevet 31/10-09 20:36, rettet 31/10-09 21:36 | Svar på indlæg fra i denne tråd:
http://playright.dk/forumemne.php?id=30964#424820
neros>
Jamen jeg bryder mig ikke særligt meget om den her genre fordi den simpelthen er blevet for kliche-agtig til min smag
Det kan der være noget om.
...og der er nu ingen grund til at blive bange for mig jeg er et ganske roligt gemyt ;-)
Bange? Ingen er da bange :)
Jeg ville elske et spil som Mass Effect hvis det ikke var fordi det bliver for kedeligt i længden der er simpelthen ikke nok variation i gameplay til at det kan bide sig fast på mig.
Det ser jeg også som et generelt problem i genren og lidt af et paradoks - udover at det kan blive ensformigt, så vil RPG'er gerne være drevet af historie. Men de narrative virkemidler er stærkt begrænsede, når formularen normalt hedder "udforskning, kamp, cutscene/dialog - gentag".
Er der egentlig nogensinde lavet et møg-realistisk RPG?
Det eneste nogenlunde i den kategori, jeg kender til, er Deus Ex. Men som sagt er der mange spil, som ikke er nuttede, faktisk kan de fleste vestlige RPG'er vel ikke siges at være nuttede. Med din hang til horror kunne Vampire: The Masquerade - Bloodlines måske være noget du kan lide. Har ikke selv spillet det, men flere herinde har anbefalet det:
http://en.wikipedia.org/wiki/Vampire:_The_Masquerade_–_Bloodlines |
|
 neros | Skrevet 31/10-09 21:42, rettet 31/10-09 21:44 | Hehe ok jeg vil give dig ret, og jeg må nok også indrømme og krybe til korset, at jeg nok ikke ved nok om det, og måske har jeg generaliseret lidt for meget. Der er sikkert gode RPG's derude ingen tvivl om det, men jeg har aldrig dyrket det så meget. Jeg har faktisk Deus Ex til min PS2 men har faktisk ikke rigtigt spillet det endnu. Vampire: The Masquerade – Bloodlines ser da ret fedt ud efter hvad jeg kan læse mig frem til. Findes det kun til PC?
Jeg kunne godt tænke mig at se et RPG udspille sig i en fjern fremtid ligesom i bogen Neuromancer baseret på et lidt mere modent publikum. Jeg tror et af turndown'sne for mig er navnligt det du beskriver med gentagelser, men sådan som vi kender genren idag er de fleste spil vel bygget sådan op. For mig har verdenen/universet meget at sige i den slags spil og jeg har endnu ikke fundet noget der appelerer til min smag. Jeg er nok bare en forfærdenlig kræsen-Per hvad det angår :-)
Er Fallout 3 egentligt et RPG? Hvis ja så er vi nok ved at være der henne af hvad jeg godt kan lide. Jeg har i længere tid tænkt på at give mig i kast med det igen selvom jeg i første forsøg gik lidt død i det. | Bashful Neophyte
|
|
 Azzkikr | Skrevet 31/10-09 21:51, rettet 31/10-09 21:51 | Tror du skal anskaffe dig Demons Souls Neros. Det er godt nok ikke fremtid, men det lyder til at være noget af det du søger.
Der får du også tilfredsstillet din trang til udfordring. |
|
| neros | Skrevet 31/10-09 21:59 | | Det skal jeg helt sikkert prøve kræfter med engang :-) | Bashful Neophyte
|
|
| jaes | Skrevet 31/10-09 23:24 | | Ja, Bloodlines findes kun til pc. |
|
| neros | Skrevet 01/11-09 01:11 | | Ok :-) | Bashful Neophyte
|
|
| jaes | Skrevet 09/11-09 12:46, rettet 09/11-09 12:58 | Der har åbenbart været en blodig diskussion ovre på Rock, Paper, Shotgun om kampsystemer i RPG'er, hvor nogle mener, det turbaserede er forældet, mens andre mener, det er langt mere taktisk. Det kunne være sjovt at høre, hvilke systemer folk kan lide, og hvilke de tænder af på. Både fra folk der holder meget af genren, og de som er lidt mere tilbageholdende.
Som udgangspunkt kan jeg lide turbaserede kampe (herunder pseudo-turbaseret, altså realtime med pausefunktion) og actionbaserede lige godt. Men jeg har normalt enkelte krav:
Turbaserede og lignende:
Jeg vil have kontrol over mere end én figur (eller som minimum kunne give de andre figurer ordrer), samt have mulighed for at flytte figurerne rundt i områderne/arenaen under selve kampen. Systemet i Fallout, hvor man kun kontrollerer én figur, synes jeg ikke er taktisk nok. Det samme kan siges om de fleste Final Fantasy-spil, hvor man styrer flere personer, men kun kan placere dem i to rækker. Er et spil virkelig godt på andre punkter, kan jeg dog nyde det alligevel. Som fx nogle af Final Fantasy-spillene.
Actionbaseret:
Nærkampene må helst ikke være meget simple. Men kompenseres der for dette, fx ved at man flydende og hurtigt kan skifte til distancevåben og magi, så kan det lige gå. Fable II blev fx lige akkurat reddet hjem pga. dette.
Mine favoritsystemer er nok dem i Mass Effect, Star Ocean: Till the End of Time, Baldur's Gate II og Deus Ex.
EDIT: Og nu med korrektur ;) |
|
 Sumez | Skrevet 09/11-09 13:48, rettet 09/11-09 13:50 | jaes>
Turbaserede og lignende:
Jeg vil have kontrol over mere end én figur (eller som minimum kunne give de andre figurer ordrer), samt have mulighed for at flytte figurerne rundt i områderne/arenaen under selve kampen. Systemet i Fallout, hvor man kun kontrollerer én figur, synes jeg ikke er taktisk nok. Det samme kan siges om de fleste Final Fantasy-spil, hvor man styrer flere personer, men kun kan placere dem i to rækker. Er et spil virkelig godt på andre punkter, kan jeg dog nyde det alligevel. Som fx nogle af Final Fantasy-spillene.
Meget god pointe. Der er alt for mange turbaserede systemer, der helt glemmer at meningen i systemet er at der skal være en grad af taktik, og der er stort forskel på hvor godt hver enkelt FF-spil, og andre spil med samme system, klarer sig. Men det er efter min mening ikke relateret til at man kun har to rækker, men derimod alle andre ting, der evt. kan bruges til at skabe mere strategi i kampene.
For eksempel har vi FF4, med stærkere og ofte mere taktisk varierede fjender, forudbestemte classes i dit party, og fem figurer samtidig, er udfordringen væsentlig højere end det meste af resten af serien, samtidig med at du har mulighed for at variere din strategi mere.
Modsat har vi Final Fantasy 7, hvor de reducerede party-størrelsen til 3 figurer, hvor deres egenskaber afhænger 100% af de materia, de har equipped, hvilket betyder at du kan mase dig gennem spillet med tre optimerede figurer, der ikke laver andet end at bruge deres stærkeste angreb. Kedeligt! (når spillet alligevel er klassisk fantastisk, skyldes det, som du påpeger, alle spillets andre kvaliteter) | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Azzkikr | Skrevet 09/11-09 16:25, rettet 09/11-09 16:26 | Jeg må nu indrømme jeg ikke kan se de hele store strategiske elementer i turbaserede kampe som i FF.
Årsagen til hvorfor at FF4 er mere udfordrende end senere spil i serien ligger mere i at det er et tidligt RPG der er ikke er så godt balanceret i forhold til experience og hvad level man bør være på et givent tidspunkt. Det er der bliver smidt nye karaktere ind of ud af dit party med korte mellemrum hjælper heller ikke. FF1-3 har samme 'problem' med at man er nød til at level udover main story line hele tiden, ellers bliver man smadret.
Man kan sige at FF5 har lid taktik indbygget i jobsystemet, men det er minimalt. Igen er level'ing vejen frem.
FF6 er det første spil i serien hvor jeg vil mene at man ikke rigtigt behøver level ved siden at main story line for at gennemføre spillet, samme gælder FF7, med mindre man vil nakke de weapons.
FF8 har et taktisk element, men igen er det ikke kampsystemet, men i junction systemet. Jeg synes desuden det er det spil i serien hvor experience systemet er lavet bedst og hvor fjenderne stiger i styrke som du selv stiger i level. |
|
| Sumez | Skrevet 09/11-09 16:53, rettet 09/11-09 16:58 | Azzkikr>
Årsagen til hvorfor at FF4 er mere udfordrende end senere spil i serien ligger mere i at det er et tidligt RPG der er ikke er så godt balanceret i forhold til experience og hvad level man bør være på et givent tidspunkt. Det er der bliver smidt nye karaktere ind of ud af dit party med korte mellemrum hjælper heller ikke. FF1-3 har samme 'problem' med at man er nød til at level udover main story line hele tiden, ellers bliver man smadret.
Nej, FF1 og 2 (kun i lille grad 3'eren) har det "problem". Jeg er dog ret sikker på at det er et designvalg, selvom det ER ekceptionelt skidt i især 2'eren. Senere RPG'er kræver mindre grinding, fordi det ganske enkelt ikke er standarden længere, på samme måde som det er næsten umuligt at dø i spil nu om dage.
Især i de allernyeste spil, savner jeg det meget, hvilket er en af de ting der gør at FFX skiller sig ud fra resten (selvom dets grinding-element først opstår når man når "endgame").
FF4 er en helt anden sag. Selv i den nedvandede US-udgave, er udfordringen høj nok til at man ikke bare spammer fjenderne med sit stærkeste angreb, omend det dog primært er bosserne, der udgør en udfordring.
Når jeg snakker strategiske elementer, snakker jeg ikke decideret taktisk gameplay som i et strategispil, eller taktiske RPG'er a la Fire Emblem og Shining-serien, jeg snakker de små tiltag, der gør at man ikke bare trykker på "attack" hele tiden, men er nødt til at tænke over hvordan man planlægger sine angreb og forsvar. Det kan godt være at det ikke er sønderligt udfordrende, men det kræver lige akkurat nok hjerneaktivitet til at kampene ikke bare føles som kedelig slavearbejde, men bliver mere underholdende.
Jeg anbefaler også at du prøver DS-udgaven af FF4, der især indeholder det jeg hentød til. Den er nemlig baseret på den originale japanske "hardtype" udgave af spillet, men med endnu flere tweaks, der både gør kampene endnu sværere, og mere taktiske. De har ikke bare gjort fjenderne "stærkere", men tilføjet andre immuniteter, angrebsmønstre og for den sags skyld også andre svagheder. De augments man kan tilegne sine figurer, og egenskaber som "Blink" (genial spell, der ville have være spændende at have med i flere FF-spil), gør at man tvinger sig selv til at forudse hvordan fjenderne angriber, før man selv handler. Hver enkelt "random encounter" i spillet kan ende fatalt, hvis man ikke tænker sig om.
Det er det eneste FF-spil, hvor jeg virkelig har måttet holde mig selv fra at checke en walkthrough hver gang jeg nærmer mig en boss, fordi jeg er bange for at måtte gå igennem en masse trial-and-error, før jeg kan besejre den (hvilket man ofte må).
Jeg er så også uenig med dig omkring FF8, som jeg mener nok er det absolut svageste FF (sammen med FF7) hvad angår kampsystemet. Selve junction-idéen mener jeg dog er genial, den har et rigtig højt potentiale, men problemer er at det ikke er nok kun at have gode taktisker muligheder på party-siden, når fjenderne er idéforladte og fuldstændig uden udfordring. Det virker som om at spillet er designet til at man ikke BEHØVER at gøre effektiv brug af junction-systemet, og når man derfor gør det, bliver man bare øjeblikkeligt overpowered. Resultatet er at den største udfodring i kampene bliver at holde fjenderne i live, så man kan trække al den magi fra dem man skal bruge, før man slår dem ihjel. Det mener jeg er et helt forkert udgangspunkt. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Azzkikr | Skrevet 09/11-09 17:55, rettet 09/11-09 18:48 | Jeg skal ikke kunne udtale mig om DS versionen, jeg har kun gennemført FF2 easytype på SNES og FF4 på psx der er baseret på den originale jp version. Jeg har godt læst at DS versionen har markante ændringer i forhold til det originale spil og er langt sværere.
Men hvad angår det originale ff4.
Det er rigtigt du ikke bare kan spamme angreb på bosserne og vinde. Men det synes jeg nu generelt ikke du kan på største delen af bosser i serien. I FF4 er det somregelt et HP problem, de har et par angreb der one shotter dig hvis du ikke har hp til det. Deri ligger level problemet, du er nød til at level. Ellers kræver det ikke de store taktiske evner at bruge cure+angreb/magi at vinde diverse boss kampe imo. Spillet virker sværere pga man tit er underlevel'ed i forhold til fjenderne i spillet, hvilket igen er resultat af dårlig balancering fra udviklerens side.(med mindre ide'en er at man skal bruge en helvedes tid at på level uden for store line, hvilket naturligvis ikke kan afvises)
Der er efter min mening ikke mere taktisk end andre turnbased RPG's. Som sagt skal man nu engang tænke en lille smule ved fleste boss kampe i de fleste spil, men jeg vil ikke sige det ligefrem kræver taktik eller strategi.
Med hensyn til junction systemet, så synes jeg egenligt at man netop behøver gøre effektivt brug af det. Din karakter level i spillet har ikke ret meget at sige. Man kan diskutere om systemet er dårligt balanceret med hensyn til nogle stats bonuser fra diverse magi'er, men generelt set var jeg rigeligt udfordret i første gennemspilning. Det er klart at spillet bliver overdrevet nemt hvis man bruger lidt tid på at udnytte systemet. Du kan fx uden videre fra start spille kort i ca. 2 timer, lave de kort om til items og få squalls 2nd bedste våben samt et latterligt antal mid game magi'r så du mere eller mindre kan limit break dig til disc 4. Det er klart at spillet ikke bliver specielt svært så, selvom det kan være meget sjovt at cruise igennem, men det er vel heller ikke meningen at man skal det.
Spillet er nemt, men igen er det kun nemt hvis man bruger tid på at gøre sine karaktere stærke. Ikke så meget anderledes end i de andre ff spil, bortset fra at fremgangsmåden er lidt anderledes og tager langt mindre tid i FF8.
Jeg er stor tilhænger af at man ikke behøver level (eller anden tidsspilde) ret meget uden for main story line i RPG'er for at kunne gå igennem spillet uden de helt store problemer, måske derfor FF8 samt suikoden spillene hører blandt mine favoritter. |
|
| jaes | Skrevet 09/11-09 20:44, rettet 09/11-09 21:09 | Sumez: Jeg er enig i, at man godt kan få taktik ind i kampene på andre måder end ved at kunne bevæge figurerne rundt i kampområderne. Men hvis nogle af de muligheder, du nævner, er tilstede, og man derudover kan flytte figurerne, så synes jeg, det er endnu bedre :)
Det kan give utrolig mange muligheder for taktik. Felter/områder som øger eller sænker stats, forhindringer, cover-mulighed, at kunne flankere fjenden, og en del andet. |
|
 3of19 | Skrevet 09/11-09 21:26 | | Men så er vi jo snarere i strategi-RPG genren som de gode gamle Shining Force spil (ikke det der post-Camelot crap, remaket af SF1 til GBA undtaget), end i rollespilsgenren synes jeg. |
|
 TheDuke | Skrevet 09/11-09 22:02 | Det gør vel heller ikke noget. Så længe de primære RPG elementer i orden, må kampsystemet gerne have en dybde der minder om en tactics titel.
Det var nok et af sømmene i ligkisten for turnbased, det blev for simpelt og kedeligt. Hvis Fallout's kampsystem havde haft samme dybde som f.eks. et af Jagged Alliance spillene, tror jeg ikke det var blevet et dårligere spil af den grund. |
|
| jaes | Skrevet 09/11-09 23:29, rettet 09/11-09 23:48 | 3of19>
Men så er vi jo snarere i strategi-RPG genren som de gode gamle Shining Force spil (ikke det der post-Camelot crap, remaket af SF1 til GBA undtaget), end i rollespilsgenren synes jeg.
Nej, jeg tænker mere i retning af sådan som en del vestlige RPG'er fra 90'erne var opbygget. Fx Betrayal at Krondor og Baldur's Gate-spillene.
EDIT 2: Disclaimer: BG1 har jeg ikke spillet og BaK kun et par timer - det var mest for at forklare den grundlæggende struktur i den type kampsystemer. Altså hvor man typisk kan flytte rundt med op til 4-6 figurer i kampene. |
|
| jaes | Skrevet 12/07-10 19:28, rettet 12/07-10 23:50 | Hvad er folks holdning til den strømlining - i nogle tilfælde fortynding - af RPG-genren, der er sket de seneste cirka 10 år?
Tror I det kommer til at gå med RPG-genren, som det gik med adventure-genren, dengang den fusionerede med actionspil og blev til action-adventures - og primært efterlod adventurespillene til indie-udviklerne og hobby-udviklerne? Altså, vil det traditionelle RPG om nogle få år stort set vil være fortæret af actionspil og action-adventures?
Er udviklingen generelt positiv eller negativ? Andre kommentarer?
Personligt tror jeg, det er en naturlig udvikling - i hvert fald når det kommer til WRPG'er: Den øgede fokus på 3D-verdener og historier medfører, at der ændres filosofi mht. aspekter som skills og stats og den måde man udforsker spilverdener på. Traditionelle RPG'er er i grunden meget ulogiske spil, de anvender bestemt ikke udpræget logik fra den virkelige verden, og det er nu engang den slags logik, vi mennesker primært forholder os til. De folk som voksede op med traditionelle RPG'er tænkte ikke så meget over elementer som skiftet mellem "fri" bevægelse i udforskningen og de turbaserede kampe. Mellem to eller flere forskellige synvinkler i samme spil, og/eller at man så verdenen oppefra. At man kunne bære rundt på 50 gange éns egen vægt. Eller at man kunne (eller kan) vinde en kamp udelukkende med magi, få tildelt nogle ret underlige points, som man så kan bruge til at styrke... evnen til at slå med køller. Sådan var det bare. Noget af det skyldtes teknologiske svagheder, andre aspekter at genren som bekendt udsprang af fysiske spil med et grundlæggende regelsæt.
Folk på cirka 20-25 år eller yngre er derimod vokset op med karakterdrevne spil, der i højere grad simulerer den virkelige verdens fysik og logik. Derfor er det, IMO, også logisk at spil hvor spilleren er en del af spilverdenen (3. person eller 1. person), og kæmper ved at styre spilfiguren direkte frem for indirekte (altså actionkampe vs. turbaserede kampe), er de mest populære karakterdrevne spil. Om det så er FPS'er, TPS'er eller letfordøjelige, *logisk* opbyggede RPG'er.
Det er i hvert fald mit bud på noget af hovedforklaringen på tendensen i nyere (W)RPG'er, som synes at være at nedtone eller strømline meget af det "ulogiske": Skills og stats, herunder valg af figurklasse. Actionkamp i stedet for turbaseret kamp, eller at maskere de få spil som stadig har turbaserede kampe (eller kampe med pausefunktion) med eksempelvis cinematiske virkemidler. En anden delforklaring er, at udviklerne gerne vil ramme en større målgruppe, grundet eksempelvis de større produktionsomkostninger i dag.
Jeg tror ikke helt, det vil gå som med adventurespillene, men der vil blive længere og længere mellem de mere "ægte" RPG'er. Og det der tabes vindes muligvis på andre måder. Bioware er fx tilsyneladende mere og mere interesserede i at fortælle interaktive historier, med en vis mulighed for at manipulere med fortællingen efter egne præferencer. Dog er det ikke ligefrem noget nyt...
EDIT 2: Man skal ikke ikke poste et længere indlæg for hurtigt ;) Kom lige i tanke om et par ting, jeg synes var vigtigt at tilføje eller uddybe... |
|
| RJK | Skrevet 12/07-10 23:23, rettet 12/07-10 23:23 | Vurderet ud fra titler som Final Fantasy XIII og Mass Effect, så er det meget tydeligt, at dét er udviklingen. Hvis jeg skal gætte, så tror jeg ikke på der rigtigt er nogen vej tilbage. Af de samme grunde som du selv nævner.
Jeg ved ikke om det giver mening at vurdere det som godt eller skidt, for udviklingen kan man jo alligevel ikke stoppe og det ville ikke give mening at forsøge, men hvis, så vil jeg primært sige at det er negativt.
Først og fremmest fordi det betyder, at endnu flere spil kommer til at ligne hinanden. Hvor vi engang havde måske ti forskellige ligeværdige spilgenrer, så er vi på vej imod, at der nærmest kun er "førstepersons skydespil" og "tredjepersons actionspil" tilbage - alt andet er små niche-udgivelser eller ligegyldige gimmicks.
Derudover vil jeg for netop RPG'er begræde, at vi ser ud til at miste fokuset på gruppen (partyet) og det i stedet kommer til at handle om én hovedperson. Jo mere jeg tænker over det, så er det nok noget af det, jeg har værdsat mest ved RPG'er og generelt i fantasy (som jo hænger uløseligt sammen med RPG'er) - at det netop handler om en gruppe af forskellige personer med hver deres tanker, baggrund, mål og følelser.
Man vil aldrig opnå det samme med en historie centreret omkring én person - det bliver noget klamt selvforherligende ego-centrering når det som i Mass Effect er én hovedperson der alene skal ud og redde verden. Umiddelbart tænker jeg, at dette vil gøre den slags fremtidige RPG'er generelt usympatiske, og det er netop det sympatiske persongalleri i første omgang, der for mig er genrens største styrke. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
 Nuclear Deter... | Skrevet 13/07-10 00:03, rettet 13/07-10 00:10 | RJK>
...så vil jeg primært sige at det er negativt.
Med stort N :p
Jeg synes stadig der er fokus på partyet i mange RPG'er. Det er måske ikke så tydeligt i det første Mass Effect, men i toeren er det et meget centralt aspekt. Det er det samme med Dragon Age, og det er det fortsat i mange JRPG'er: Lost Odyssey, Blue Dragon, Resonance of Fate etc.
Jeg synes ikke ovenstående JRPGer har mistet noget i forhold til kompleksitet - FF XIII er IMO et særtilfælde, i forhold til hvor strømlinet et RPG det er. Selvom titlen selvfølgelig har meget tyngde, i forhold til genren, synes jeg ikke tendensen er det strømlinede, når vi taler JRPGer - nærmere at mange titler i genren hænger i bremsen.
Tilfældet er tilsyneladende at mange FPS'er og TPS'er er begyndt at bruge rollespils-elementer, især i multiplayer. Her kan der selvfølgelig ikke tales om noget der er blevet udvandet, nærmere det omvendte. Med andre ord ser jeg det mere som en berigelse - konvergens, istedet for sammensmeltning - selvom man selvfølgelig ikke kan tale om at disse spil har samme fokus som et gængs RPG.
Jeg ved ikke om du hentyder til den kompleksitet man kunne opleve i spil som f.eks. Baldurs Gate, når du taler WRPGs, Jaes? I så fald, tror jeg at der er noget om snakken, i forhold til det strømlinede - til dels på grund af at mediet er blevet mere mainstream, og til dels på grund af hvad der muligt på PC kontra konsol. | You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
|
|
| RJK | Skrevet 13/07-10 00:18, rettet 13/07-10 00:18 | | Jeg siger ikke at det er tilfældet for alt der er på markedet nu, men i hvert fald Lost Odyssey og Blue Dragon er jo også nærmere ved at være niche-titler og i hvert fald meget mere tilbageskuende, end de kan siges at være titler der pejler hvad vej udviklingen går. Hvor titler som FFXIII og Mass Effect jo er meget mere moderne og for mig bedre udtryk for, hvor genren er på vej hen. Jeg har ikke spillet Dragon Age endnu, men mit indtryk var at persongalleriet var generisk. Men så håber jeg da, at jeg bliver positivt overrasket :) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| jaes | Skrevet 13/07-10 00:39, rettet 13/07-10 01:02 | En af grundende til, at jeg lagde op til emnet, var netop Dragon Age-serien, hvor det netop er annonceret at Bioware i 2'eren vil bruge Mass Effect-modellen og fokusere på en enkelt figur. Man kan således ikke vælge selv, som det ellers er ret normalt i WRPG'er. Der er allerede typiske fans af WRPG'er, som brokker sig over det, og mener det er en synd mod genren/Baldur's Gate-serien.
Denne fokus kan dog være fint IMO, og det er jo i virkeligheden ret JRPG-agtigt - der er jo typisk én hovedperson i de spil. Forskellen er så at bipersonerne (både dem i éns party og dem man ikke selv kan styre) ofte er mere nuancerede personer i de japanske spil. Selvom det da er mit indtryk, at det hele tiden bliver bedre i WRPG'erne.
Echelon VI>
Jeg ved ikke om du hentyder til den kompleksitet man kunne opleve i spil som f.eks. Baldurs Gate, når du taler WRPGs, Jaes? I så fald, tror jeg at der er noget om snakken, i forhold til det strømlinede - til dels på grund af at mediet er blevet mere mainstream, og til dels på grund af hvad der muligt på PC kontra konsol.
Ja, spillene fra slutningen af 90'erne generelt.
EDIT: Læste lige dit indlæg forkert, Echelon.
EDIT 2: Hmm, husker jeg forkert, og der er i virkeligheden flere hovedpersoner i de fleste JRPG'er? Kan være det er måden jeg spiller på - jeg har som regel den første person man styrer med hele vejen i partyet. Derved føles de andre mest som bipersoner, men som nævnt som stærke og vigtige bipersoner. |
|
| Azzkikr | Skrevet 13/07-10 08:35 | Jeg synes ikke man kan snakke om nogen generel tendens hvad angår JRPG (udover at de generelt er røvdårlige). Det er tyndt med virkelig gode titler, men genren har faktisk udviklet sig rimelig meget. De 3 primære sub-genres inden for JRPG's lever stadig.
1. Traditionelle turnbased RPG's
2. Action RPG's
3. Tactical RPG's.
I nyere tid er man så begyndt at blande disse 3 sub-genres sammen i større eller mindre grad. Man ser fx et hav af turnbased-tactical RPG's blive udgivet og action rpg blandet med turnbased og/eller encounters har man set længe.
Om noget synes jeg JRPG's ligner hinanden mindre og mindre kontra for 10 år siden. Om det så er god en ting kan diskuteres, personligt kunne jeg bedre lide genren da den var mere simpel. Kvaliteten af JRPG's er også latterlig lav, de har for meget fokus på at lave et eller andet vanvittigt kampsystem, end at finde på en ordenlig historie og fængende karakterer, men det er selvfølgelig bare min mening. |
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 09:44 | Jeg ved ikke helt hvor meget jeg kan følge det I skriver.
For det første mener jeg ikke at tendensen går efter at fjerne abstrakte værdier, der kun virker logiske i spil, men ikke i virkeligheden. Tværtimod er det jo netop disse elementer der i større grad emigrerer til andre genrer, især den med at man optjener point, der kan sættes til at opgradere forskellige evner.
Derimod ser jeg i højere grad at spildesignere fjerner mange af de traditionelle elementer, og tilføjer deres egne, både for at eliminere det overflødige, og for at skabe et mere unikt system, i stedet for blot at følge standarden. F.eks. ser jeg ofte at RPG-figurerne har mindre og mindre udstyr. F.eks. har Lost Odyssey helt gjort det af med ting som hjelme, rustning og skjold, der ofte blot er forskellige ting der gør præcis det samme (det giver egentlig kun mening i et spil som Diablo, der næsten kun går ud på at finde disse ting), og i stedet samler alle potentielle buffs og effekter i skill-systemet. Final Fantasy X afviger fuldstændig ved at droppe levels til fordel for nodes i det fantastisk designede sphere grid - et koncept mange flere spil bør gøre brug af. Der virker underligt ved første øjekast, men giver faktisk ret meget mening i forhold til taktisk udvikling af en spilfigur. Men igen har vi at gøre med de ekstremt ulogiske/abstrakte elementer som Jaes mener, der bliver skåret ned på. Jeg mener blot det er endnu et eksempel på at der faktisk bliver skruet op for dem.
Et andet eksempel er Dragon Age, her er det hele dog langt mere klassisk, men der er jo tusind forskellige stats i det spil, som ingen aner hvad gør, og som meget af tiden også er næsten ligegyldige pga. den måde kampsystemet fungerer på.
Men der er ingen tvivl om at størstedelen af spiludviklerne prøver at forenkle spillene, og fjerne kedelige stats som ingen gider at rode med - og hvis de gør det ordenligt, fjerner de dem som alligevel ikke gør den store forskel (f.eks. dem der er en del af en standard "køb syv nye rustning-dele hver gang du når en ny by"-rutine), og erstatter den med et mere innovativt system, som kan have stor indflydelse på gameplayet, men som er sjovere for spilleren at rode med end at sidde og sammenligne tal. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| RJK | Skrevet 13/07-10 11:55 | jaes>
EDIT 2: Hmm, husker jeg forkert, og der er i virkeligheden flere hovedpersoner i de fleste JRPG'er?
I forhold til det jeg berørte, så ja. JRPG'er er kendetegnet ved at der er en række fremtrædende hovedpersoner i et party. At der så er én primær hovedperson ændrer ikke på dette. Og det er klart, at jo mere vi går i retning af at RPG'er bliver beslægtede med actionspil, som fx Mass Effect, jo mere fokus kommer der på den ene person, man så styrer. De andre i partyet glider i bogstaveligste forstand i baggrunden. Og når det er tilfældet, kan man aldrig bevare fokus på flere personer. Og derfor kommer til at handle om én hovedperson, i stedet for et party. FFXIII brugte så den vel hidtil eneste udtænkte løsning på dette problem, ved at opdele partyet og skifte i mellem hvem man styrer. Men det bliver vel næppe en generel løsning.
Mht. Azzkikr og Sumez så synes jeg det lyder som om I ikke ser på det overordnede billede i hele spiludviklingen, men blot kigger på nogle små områder, der ikke har nogen gennemgående betydning. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 12:11, rettet 13/07-10 12:12 | jaes>
En af grundende til, at jeg lagde op til emnet, var netop Dragon Age-serien, hvor det netop er annonceret at Bioware i 2'eren vil bruge Mass Effect-modellen og fokusere på en enkelt figur. Man kan således ikke vælge selv, som det ellers er ret normalt i WRPG'er. Der er allerede typiske fans af WRPG'er, som brokker sig over det, og mener det er en synd mod genren/Baldur's Gate-serien.
Det er jo ekstremt fjollet. Det med at lave sin egen figur i Dragon Age er jo blot en illusion. Du er jo den samme uanset hvem du spiller som. Den eneste forskel er de forskellige forhistorier, som derudover kun har meget begrænset indflydelse på resten af spillet. Selv hvis du træffer nogle langt mere usympatiske valg end dem man normalt ville, forløber spillet stadig på stort set samme måde, og din hovedperson vil altid være den samme. Gør de som Mass Effect og laver én fast hovedperson, betyder det bare at de kan strømligne historien meget mere, og gøre den langt mere relevant for hovedpersonen, i stedet for at man render igennem historien som anonym. Det kræver dog at Bioware kan optænke en noget mere interessant hovedperson end den dybt uinteressante Shephard fra Mass Effect, og det er ikke ligefrem der deres stærke sider plejer at ligge. :) | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 12:14, rettet 13/07-10 12:15 | RJK>
Mht. Azzkikr og Sumez så synes jeg det lyder som om I ikke ser på det overordnede billede i hele spiludviklingen, men blot kigger på nogle små områder, der ikke har nogen gennemgående betydning.
Den er du nødt til at uddybe. Hvad er det for nogle "forkerte" områder vi ser på, og hvad er det vi BØR se på i stedet? Jeg synes selv at jeg netop kommenterede på det overordnede billede. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| RJK | Skrevet 13/07-10 12:46 | | Det jeg snakker om, og som jeg mener jaes lagde op til, er en meget overordnet vurdering af, hvor genren er på vej hen ift. spilmediet generelt. Du snakker om fx Lost Odyssey og Blue Dragon som - upåagtet deres kvaliteter i øvrigt - er ligegyldige i det store billede. Det bragte intet nyt med sig, gjorde ikke det store indtryk på "masserne" og solgte ikke specielt. De er vel nærmest at betragte som store "fanudgivelser", hvor man giver kendere hvad de vil have, uden at tænke på at trække nye markeder ind. De er efter min opfattelse ikke udtryk for nogen udvikling, nærmere tvært i mod. Ikke at der er noget negativt i dette, overhovedet - det er bare ikke særligt relevant i førstnævnte diskussion :) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| jaes | Skrevet 13/07-10 13:08 | RJK>
I forhold til det jeg berørte, så ja. JRPG'er er kendetegnet ved at der er en række fremtrædende hovedpersoner i et party. At der så er én primær hovedperson ændrer ikke på dette.
Jeg er enig. Det jeg kalder "vigtige bipersoner", kan man godt argumentere for er hovedpersoner. Det er vel kun fordi mange spil lægger op til, at der er en overordnet hovedperson (fx Cloud i FFVII), at det kan føles som en opdeling. |
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 13:31, rettet 13/07-10 13:35 | RJK>
Det jeg snakker om, og som jeg mener jaes lagde op til, er en meget overordnet vurdering af, hvor genren er på vej hen ift. spilmediet generelt. Du snakker om fx Lost Odyssey og Blue Dragon som - upåagtet deres kvaliteter i øvrigt - er ligegyldige i det store billede.
Jeg forstår stadig ikke din pointe, læste du mit indlæg, eller kiggede du bare efter spiltitler? :P For det første nævnte jeg ikke et ord om Blue Dragon, for det andet var de tre spil jeg nævnte blot gode eksempler på den -generelle udvikling- jeg mente eksisterer, jeg snakkede ikke på noget tidspunkt om hvad ét specifikt spil gør.
Og jeg kan ikke se hvordan FF13, der er et helt unikt spil og på ingen måder et udtryk for en generel tendens, er et bedre eksempel?
Derudover er jeg temmelig enig med Azzkikr i at især den japanske ende af genren står virkelig stille - at det så medfører at du ikke regner alle de spil, der er eksempler på dette, som et tegn på udviklingen, er måske forståeligt, men de er stadig langt i overtal. De enkelte titler der afviger (Persona-serien f.eks.) må da siges at være endnu mere niche? Det eneste der gør at FF13 ikke er et niche-spil, vil jeg mene spillets titel og de penge der er lagt i at promovere det.
Hvis Lost Odyssey ikke var et massivt blockbuster-hit, skyldes det jo nok at JRPG-genren som helhed er ved at være ovre sit boom i vesten. Genren har aldrig været vildt populær herovre, især ikke i Europa, og det var da først omkring FF7 og 8 at den overhovedet begyndte at gøre sig bemærket som andet end netop en niche-genre for nørderne. Når FF-serien var 7 iterationer om at gøre sig bemærket, skulle det da være bemærkelsesværdigt at et spil fra Mistwalker, som ingen andre end nørderne ved hvem er, skulle slå igennem i første forsøg. Det er stadig et oplagt eksempel på hvordan JRPG-genren ser ud i dag. I Japan er det jo helt anderledes, her spiller de stadig Dragon Quest som ind i helvede. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| RJK | Skrevet 13/07-10 13:49 | Ud fra hvad du skriver nu, så virker det til at den eneste uenighed er hvorvidt man kan kalde en ikke-eksisterende udvikling for en udvikling i sig selv ;) Hvis vi er enige om at de nævnte spil står helt stille, så forstår jeg ikke hvorfor de er med i en diskussion om vurdering af genrens udvikling - med mindre jeres påstand er, at genren aldrig vil ændre sig? Min vurdering er, at stillestående genrer vil have deres fanbase, som bliver mindre og mindre i antal og mere og mere hardcore.
Final Fantasy XIII er et fremragende eksempel på hvor genren nok vil udvikle sig, da det gør op med en helt masse genre-konventioner og generelt moderniserer voldsomt. Du har ret i at det ikke er udtryk for nogen tendens, hvis man ser på fem udvalgte JRPG'er, som det virker som om du gør :), men hvis man ser på spilmediet som helhed, så ligger dets ændringer i tråd med meget af hvad der ellers sker. Og det er dét, jeg/vi snakker om.
Mass Effect og Final Fantasy XIII er bestemt ikke niche-spil, da de netop prøver at forenkle, udvide og modernisere og henvende sig til så bredt et publikum som muligt. Så de er, indenfor genren, nærmest det modsatte. De to spil har i øvrigt solgt cirka 10 millioner eksemplarer til sammen og været meget markante i hele "spilbilledet". De er derfor på alle måder meget relevante her. Selvom deres kvalitet så kan diskuteres :) | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 14:01, rettet 13/07-10 14:02 | RJK>
Hvis vi er enige om at de nævnte spil står helt stille, så forstår jeg ikke hvorfor de er med i en diskussion om vurdering af genrens udvikling
Igen må jeg henvise til den faktiske tekst i mit indlæg. Lost Odyssey viser jo netop eksempler på hvordan visse elementer bliver fjernet eller erstattet, for at give en mere overskuelig og mindre "kedelig" oplevelse jf. nutidens publikum - og jeg synes det er relevant netop da det ikke "fordummer" spillet, eller er et tegn på nogen negativ udvikling, men måske nærmere en fornuftig og innovativ udvikling. Det samme gør sig gældende i mit FFX-eksempel. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
|
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 14:13 | | Så vidt jeg forstår går diskussionen på den faktiske udvikling af genren, og ikke den potentielle eller ønskede udvikling, eller hvad en enkelt titel gør? Måske har jeg bare misforstået det. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| RJK | Skrevet 13/07-10 14:21, rettet 13/07-10 14:23 | Måske læste du bare ikke de første indlæg tydeligt nok. Eller nogen af mine tre uddybninger af, hvad jeg talte om ;p
jaes>
Tror I det kommer til at gå med RPG-genren, som det gik med adventure-genren, dengang den fusionerede med actionspil og blev til action-adventures - og primært efterlod adventurespillene til indie-udviklerne og hobby-udviklerne? Altså, vil det traditionelle RPG om nogle få år stort set vil være fortæret af actionspil og action-adventures?
RJK>
Det jeg snakker om, og som jeg mener jaes lagde op til, er en meget overordnet vurdering af, hvor genren er på vej hen ift. spilmediet generelt.
| »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 14:23 | Ok, mine svar var i henhold til Jaes' genoplivning af tråden, og ikke det oprindelige oplæg:
jaes>
Hvad er folks holdning til den strømlining - i nogle tilfælde fortynding - af RPG-genren, der er sket de seneste cirka 10 år?
| Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| RJK | Skrevet 13/07-10 14:26 | | Det er jo bare fordi han stiller flere spørgsmål på én gang :) Men igen: alt jeg har skrevet i denne omgang går alene på, hvordan jeg tror genren vil udvikle sig fremover. Ikke hvor meget rustning man har på i JRPG'er ;p | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| jaes | Skrevet 13/07-10 14:28, rettet 13/07-10 14:29 | Det er vel to sider af samme mønt. Analyserer man, hvad der er sket de sidste 10 år, når man vel automatisk frem til, hvor udviklingen peger hen :)
Nu I taler konkrete titler, kan Final Fantasy XII og Dragon Quest IX vel nævnes sammen med FFXIII, som store titler der peger i nye retninger. Ikke at jeg skal gøre mig specielt klog på (nyere) JRPG'er, og jeg har ikke spillet nogle af de tre :)
EDIT: Skrevet samtidig med RJK's indlæg. |
|
| Sumez | Skrevet 13/07-10 14:32, rettet 13/07-10 14:33 | RJK>
Det er jo bare fordi han stiller flere spørgsmål på én gang :) Men igen: alt jeg har skrevet i denne omgang går alene på, hvordan jeg tror genren vil udvikle sig fremover. Ikke hvor meget rustning man har på i JRPG'er ;p
Nu synes jeg du bør prøve at forholde dig til de konkrete pointer jeg skriver, i stedet for at plukke et eller andet ud og få det til at lyde komplet ligegyldigt.
Jeg skriver jo om hvordan genren har udviklet sig, og hvad spiludviklerne fokuserer på for at tilpasse sig et publikum der er vokset op uden manualer og en overflod af forvirrende tal - og ikke om hvor mange hovedpersoner der er i Mass Effect. ;p | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| RJK | Skrevet 13/07-10 14:39, rettet 13/07-10 14:39 | jaes>
Det er vel to sider af samme mønt. Analyserer man, hvad der er sket de sidste 10 år, når man vel automatisk frem til, hvor udviklingen peger hen :)
Ikke nødvendigvis. Eller, det kommer i hvert fald an på hvor abstrakt og bredt man tænker. En del af problematikken her er jo netop, at genren har stået meget stille, og at der fx ikke er sket særligt meget fra Final Fantasy X til Lost Odyssey. Jeg vil tro at ikke-kendere vil betragte de to spil som meget ens. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
copyright Play:Right 2002-2024